Hakkemosen er et naturområde på ca. 40 hektar med en stor sø, enge, overdrev og små lunde med træer. Her er et shelter, borde, bænke, flere bålpladser og sportspladser.
Børnene kan slippes løs i ”Klatreland”, i "Børneskoven", på den store ”Gaia-figur”, på vandlegepladsen, i skulptursandkassen, på græsplænerne - eller de kan gå i læ under de overdækkede halvtage. På tre bålpladser kan man lave alt fra popcorn og snobrød til den fineste middag.
Faciliteter og materialer
Man kan låne diverse materialer på Økobasen. Her er blandt andet:
- udstyr til fangst af smådyr i vand og på land
- lege- og natur/teknik-sager til vandaktiviteter
- udstyr til madlavning over bål (fx brænde, økser, køkkenudstyr, knive til at snitte)
- legeudstyrs-taske spader og skovle
- overnatningsudstyr som telte, liggeunderlag, 24 hængekøjer, rafter, presenninger til fx bivuak
Der er adgang til toilet og køkken, hvis du låner en nøgle til alle herlighederne.
Adgang Nøglen kan ved endagsbesøg lånes i Driftbyens administrationsbygning på Lervangen 35D, som ligger 5 minutter fra Økobasen. Spørg efter Britt Vestergård i hovedindgangen.
Ved kolonidage og evt. med overnatning kan du også låne nøgle i Institutions- og Skolecenter på Rådhuset. Kommunens naturvejleder Thomas Gyalokay og Institutions- og skolecentret vedligeholder en kalender over de besøgene, især med hensyn til lån af nøgle og udstyr.
Det er særlig vigtigt at indskrive sig i kalenderen ved besøg med store hold, så der kan foregå en koordinering med andre - men der er plads til flere hundrede børn og voksne derude.
Vejledning
Naturvejlederen kan i øvrigt medvirke til at igangsætte aktiviteter, planlægge forløb, og samarbejde om aktiviteter for dig, der har brug for støtte.
Kontakt naturvejleder Thomas Gyalokay på thomasgy@htk.dk eller telefon 21 46 94 14 eller 43 59 19 46. Øvrige udviklingstiltag Institutions- og Skolecenter understøtter skolernes udviklingsarbejde via en række faciliteter, konsulenter og administrativ hjælp. Det drejer sig blandt andet om:
- 1:1 strategi, hvor alle elever har en I-pad eller PC, og hvor IT og teknologi understøtter undervisningen.
- Undervisningsmidler, herunder materialevalg og indkøbsaftaler
- Trivsel og adfærd, fx den fælles SP-model i dagtilbud, skoler og klubber
- Tosprogs-forhold
- Understøttelse af faglige netværk på tværs af skolerne – fx for læsevejledere