Skolen i udvikling

Med afsæt i Byrådets børne- og - ungepolitik vil Høje-Taastrup Kommune skabe fremtidens folkeskole, hvor børn og unges faglige udbytte af skolen højnes og hvor børn og unge i endnu højere grad erhverver sig tværgående kompetencer, som er centrale for at kunne være aktive deltagere i fremtidens samfund. Det sker blandt andet med en omfattende kompetenceudviklingsindsats finansieret af AP-Møller fonden.

Læs om Fremtidens Skole

Derudover har kommunen i en årrække været i gang med blandt andet at styrke folkeskolen og resten af børne- og ungeområdet via indsatsen i Morgendagens børne- og ungeliv.

For at kunne realisere målsætningen i Morgendagens børne- og ungeliv udvikles pædagogiske læringscentre på skolerne, som tager initiativ og leder den pædagogiske udvikling lokalt i det enkelte skoledistrikt.

I de pædagogiske læringscentre deltager foruden lærere også pædagoger fra SFO, daginstitutioner og fritids- samt ungdomsklubber.

De pædagogiske læringscentre består af specialuddannede lærere og pædagoger i skole, dagtilbud og klub.

For at skabe bedst mulige rammer for børnenes læring er det afgørende, at lærere og pædagoger samarbejder om, hvordan børnene i et område kommer til at lære, trives og udvikle sig bedst muligt.

I hvert område er der læsevejledere, sprogvejledere, skolebibliotekarer, IT-vejledere, Sund Skole Netværkstovholdere og AKT-vejledere (AKT : Adfærd, Kontakt og Trivsel).

Der kan være pædagoger fra klubberne med speciale i konflikthåndtering, idrætspædagoger, inklusionspædagoger, og i det hele taget lærere og pædagoger, der kan en helt masse forskellige ting.

Grundtanken med Pædagogiske Læringscentre er, at alle gode kræfter lægges sammen til gavn for helheden for børnegruppen og de enkelte børn. 
Pædagogisk Læringscenter er ikke et stort specialistudvalg, men en dynamisk og fleksibel netværks-organisation af ressourcepersoner, som kan skabe gode læringsmiljøer for børn og unge.

Hakkemosen er et naturområde på ca. 40 hektar med en stor sø, enge, overdrev og små lunde med træer. Her er et shelter, borde, bænke, flere bålpladser og sportspladser.   

Børnene kan slippes løs i ”Klatreland”, i "Børneskoven", på den store ”Gaia-figur”, på vandlegepladsen, i skulptursandkassen, på græsplænerne - eller de kan gå i læ under de overdækkede halvtage. På tre bålpladser kan man lave alt fra popcorn og snobrød til den fineste middag. 

Faciliteter og materialer

Man kan låne diverse materialer på Økobasen. Her er blandt andet: 

• udstyr til fangst af smådyr i vand og på land 
• lege- og natur/teknik-sager til vandaktiviteter
• udstyr til madlavning over bål (fx brænde, økser, køkkenudstyr, knive til at snitte) 
• legeudstyrs-taske  spader og skovle 
• overnatningsudstyr som telte, liggeunderlag, 24 hængekøjer, rafter, presenninger til fx bivuak 

Der er adgang til toilet og køkken, hvis du låner en nøgle til alle herlighederne. 

Adgang Nøglen kan ved endagsbesøg lånes i Driftbyens administrationsbygning på Lervangen 35D, som ligger 5 minutter fra Økobasen. Spørg efter Britt Vestergård i hovedindgangen.

Ved kolonidage og evt. med overnatning kan du også låne nøgle i Institutions- og Skolecenter på Rådhuset. Kommunens naturvejleder Thomas Gyalokay og Institutions- og skolecentret vedligeholder en kalender over de besøgene, især med hensyn til lån af nøgle og udstyr.

Det er særlig vigtigt at indskrive sig i kalenderen ved besøg med store hold, så der kan foregå en koordinering med andre - men der er plads til flere hundrede børn og voksne derude. 

Vejledning

Naturvejlederen kan i øvrigt medvirke til at igangsætte aktiviteter, planlægge forløb, og samarbejde om aktiviteter for dig, der har brug for støtte. 

Kontakt naturvejleder Thomas Gyalokay på thomasgy@htk.dk eller telefon 21 46 94 14 eller 43 59 19 46. Øvrige udviklingstiltag Institutions- og Skolecenter understøtter skolernes udviklingsarbejde via en række faciliteter, konsulenter og administrativ hjælp. Det drejer sig blandt andet om:  

• 1:1 strategi, hvor alle elever har en I-pad eller PC, og hvor IT og teknologi understøtter undervisningen.
• Undervisningsmidler, herunder materialevalg og indkøbsaftaler 
• Trivsel og adfærd, fx den fælles SP-model i dagtilbud, skoler og klubber 
• Tosprogs-forhold 
• Understøttelse af faglige netværk på tværs af skolerne – fx for læsevejledere