Tilskud til aftenskoler

Godkendte aftenskoler i Høje-Taastrup Kommune kan få tilskud til deres aktiviteter.

Tilskud kan bl.a. gives til undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter for voksne.
  • Til almen undervisning ydes der højst tilskud på 1/3 af udgiften til lærer- og lederløn
  • Til instrumentalundervisning ydes der højst tilskud på 5/7 af udgiften til lærer- og lederløn
  • Til handicapundervisning ydes der højst tilskud på 7/9 af udgiften til lærer- og lederløn (link til def. på handicapundervisning)
  • Til foredrag ydes et tilskud på max. 1/3 af foredragshonoraret, dog max 1/3 af lønnen for 12 undervisningstimer

Debatpuljen

Alle aftenskoler skal afsætte 10 % af det samlede tilskud til lærer- og lederløn til debataktiviteter.
  • Lokaletilskud
    I forbindelse med voksenundervisning kan der søges om tilskud til lokaler iht. folkeoplysningsloven.

Kommunen kan yde tilskud til lejede eller egne lokaler. Ansøgningen behandles af voksenundervisningens samråd, som udfærdiger indstilling til Folkeoplysningsudvalget. En forening har ikke krav på at få lokaler stillet til rådighed på en bestemt ugedag eller et bestemt tidspunkt.

Byrådet kan undlade at imødekomme nye ansøgninger om lokaletilskud, hvis Byrådet kan anvise et egnet lokale.

Lokaleanvisning

Kommunen anviser ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg til virksomhed indenfor folkeoplysningsloven. Lokalerne skal stilles vederlagsfrit til rådighed.

I særlige tilfælde, hvor et egnet ledigt offentligt lokale ikke kan findes, ydes lokaletilskud til oplysningsforbund, foreninger, klubber mv.

Løntilskud

Godkendte aftenskoler i Høje-Taastrup kommune får løntilskud. Tilskuddet gives for et kalenderår af gangen og forudsætter at aftenskolen søger om fornyelse af godkendelsen. Alle godkendte aftenskoler modtager ultimo september et brev, der gør opmærksom på perioden, hvor I kan søge tilskud.