Kontakt os

Sundheds- og omsorgscenter

Rådhuset

Bygaden 2

2630 Taastrup

Telefon: 43 59 10 00

e-mail: sundhedomsorg@htk.dk

Tilskud på ældre- og handicapområdet

Høje-Taastrup Kommune har i 2020 afsat penge til puljen efter § 79 på 496.498 kr. Der er på forhånd disponeret over 150.000 kr.

Det vil sige, at der er 346.498 kr. til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.

Målgruppen er ældre og handicappede borgere. Puljen fordeles én gang om året på Ældre- og Sundhedsudvalgets møde i april.

Hvad kan man søge tilskud til?

Ældre- og Sudhedsudvalget besluttede på sit møde den 4. december 2019 at:

1. Det vægtes positivt hvis klubber og foreningers ansøgninger om tilskud til særlige aktiviteter for ældre og   handicappede fra § 79 puljen, omfatter aktiviteter der fremmer

  •   motion, træning og forebyggende tiltag
  •   frivilligt arbejde der understøtter værdig ældrepleje
  •   frivilligt arbejde omkring plejecentrene

2. Der maksimalt tildeles midler til dækning af 50% af udgifterne til transport og udflugter.

Hvem kan søge?

Klubber, foreninger og andre frivillige, som tilbyder aktiviteter, som er nævnt ovenfor.

Ansøgningsfristen til puljen for 2020 er tirsdag den 18. februar 2020.

Puljen bliver fordelt på Ældre- og Sundhedsudvalgets møde den 1. april 2020.

Tildelingskriterier

  • Der bliver kun ydet tilskud til aktiviteter, der henvender sig til borgere, som bor i Høje-Taastrup Kommune.
  • Foreningspuljen bliver tildelt til konkrete aktiviteter og dækker faktiske udgifter til netværksskabende aktiviteter. Det kan også være til udbydere af gymnastik og anden motion for ældre og svage borgere.
  • Transportpuljen giver kun tilskud til borgere, der bor i Høje-Taastrup Kommune, som modtager social pension og som ikke kan benytte egne eller offentlige transportmidler til at transportere sig hen til aktiviteten.
  • For begge puljer prioriterer Ældre- og Sundhedsudvalget mellem de fremsendte ansøgninger hvilke aktiviteter, der får tilskud i budgetåret.

Hvordan søger man?

Som noget nyt skal du i 2020 søge puljen digitalt ved at benytte selvbetjeningen. Du skal logge på med din forenings NemId eller dit personlige NemId.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Nina Aalstrup på telefon 43 59 15 83 i følgende tidsrum:

Mandag - onsdag kl. 10.00-14.30, torsdag kl. 10.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.30.

Du kan også sende en e-mail til ninals@htk.dk