
Selsmosen er en livlig vandpark med mange sjove aktiviteter og oplevelser på og omkring søen. Selsmosen ligger midt i Taastrup By. Her kan du lade vandet være en del af legen og prøve kræfter med tømmerflåden, vandlabyrinten, klatrebroen og trædestenene. Der er også plads til et spil beachvolley.
Hvis du er til mere stillesiddende aktiviteter, så kan du nyde udsigten ved en af de opstillede liggestole eller bænke langs søen. Her er der skabt opholdsmuligheder i form af hængekøjer, vippestole og borde/bænkesæt, hvor man kan nyde solen og vandet.
Vil du kombinere opholdet ved Selsmosen med et historisk tilbageblik? Så følg Kløverstien ved siden af boldbanerne, og oplev nye sider af din by.

Se rutevejledning på kort
