Natur og udeliv
  • Få siden oplæst

Taastrup st - St Vejleådal 7 km

Denne rute på 10 km, løber tværs gennem Taastrup by og ud i det skønne naturområde St. Vejleådal.

Taastrup St - St Vejleaadal

Klik her for at forstørre og udskrive kortet.

Cykling Loeb Vandresti

Ruten er er ideel for jer, der ønsker at opleve Taastrup by såvel som de unikke og smukke naturområder i St. vejleådal.

God tur! 

Rutebeskrivelse

Ruten starter ved City2, hvorefter du kører mod øst ad Gøngestien, over broen ved Hveen Boulevard, og derefter drejes til højre langs det gamle Rønnevangscenter. Fortsæt ad stien ved Rønnevangskirken og drej skarpt til venstre ned under Køgevej. Følg Røjlevangen. Drej til venstre ad Højgårdsstien, hvor et grønt område placeres på venstre side. Ved Højgårdstoften køres mellem bommene for enden af vejen og paser Blåkildecentret. Følg Blåkildestien indtil du når Møllestien, hvor der drejes til venstre mod Mølleparken. Drej igen mod Mølleholmen, hvor der igen drejes ad stien mod Granhøjskolen.

Fra skolen drejes til venstre ned under Mølleholmen. Følg stien langs villakvarteret på højre side. For enden af stien drejes skarp til venstre, og kort efter til højre over Mølleåen. Fortsæt langs det grønne område, følg stien til højre ind under motorvejen.

Drej straks til venstre og følg stien hen mod jernbanen, hvor der drejes til højre og kort efter til venstre ind under jernbanen. På dette stykke cykles på riste, der er lagt hen over Store Vejleå. Fortsæt ligeud og kør over stibroen, der krydser Roskildevej. Fortsæt lige ud til en lille træbro, hvorefter der drejes mod venstre ad stien midt i det naturskønne område.  Området har en række borde/bænkesæt, og er et pragtfuldt sted at holde frokost- eller kaffepause.

Kør under motorvejen, drej derefter til venstre ad Nordparkstien. Forinden kan du dog fortsætte ca. 500 meter ned under Roskildevej hen til Selsmosen med springvandet. Ved Selsmosen kan du nyde at se og opleve, hvordan de klimatiske forandringer og tekniske behov kan kobles sammen med byliv og byrum. Selsmosen er nemlig et regnvandsbassin, som opsamler vand ved større regnskyl. I dag fungerer Selsmosen som et område for vandleg eller en kort gåtur for mange af områdets beboere.

Efter Selsmosen drejes til højre ad Høje-Taastrup Stien, som følges til Hveen Boulevard. Hold til højre, så du kommer op på Veststien, som du følger til venstre langs Hveen Boulevard. Kryds Høje-Taastrup Vej og kør langs Egevangshusene indtil du kan dreje mod højre og over broen mod City 2, hvor turen startede.

Ruten er ikke skiltet, så print eventuelt et kort over ruten ud inden du drager af sted.

Opdateret 29. juni 2017

Ansvar for denne side

Driftsby

T: 43 59 11 00
E-mail: driftsby@htk.dk