Natur og udeliv
  • Få siden oplæst

Maratonringens 30 km

Den grønne rute er velegnet til dig, der vil på en heldagstur i naturskønne omgivelser. Undervejs er der mulighed for mange spændene stop i blandt andet Engvadgårdsparken, Hakkemosen og Hedeland.

HTM 30 km

Klik her for at forstørre og udskrive kortet.


Loeb Vandresti 
Cykling Cykling, terræn   Boldbaner Amfiteater Fitness i det fri BaalstedForhindringsbane Skov

Fordybelse Kulturoplevelser Kroppedal Legeplads Spis din kommune Ridning Gratisk fiskesoe Golf Hundeskov Petanque

Vippestole Haengekoeje Information wc Shelter Bord og baenkesaet

Maratonringens grønne rute er 30 km lang, og er dermed oplagt til en heldagstur i det fri. Ruten byder på masser af naturoplevelser og muligheder for leg og fysisk aktivitet.

Så hank op i familien - og lær dit nærområde bedre at kende på den smukkeste og sjoveste måde!

Den grønne rute er hele vejen markeret med Maratonringens logo på stolper, vejskilte og lygtepæle. De steder hvor ruten følger den røde Maratonring, er skiltene røde i stedet for grøn.

God tur! 

 

Her kan du hente en folder over den grønne rute

 Maratonringen Høje-Taastrup Kommune - grøn rute

Her kan du hente en folder over den gule, orange, blå, lilla og røde rute

Maratonringen Høje-Taastrup Kommune - gul rute

Maratonringen Høje-Taastrup Kommune- orangel rute

Maratonringen i Høje-Taastrup Kommune - blå rute

Maratonringen Høje-Taastrup Kommune- lilla rute

Maratonringen Høje-Taastrup Kommune - rød rute

Turkort for Maratonringens seks ruter

HTM
Klik på kortet for at forstørre og udskrive den nye store folder for Maratonringen eller find den på dit bibliotek .

Rutebeskrivelse

Med den grønne rute kommer du på tur i den vestlige del af kommunen.
Start eventuelt turen ved Hovedgaden i Hedehusene. Følg skiltningen rundt i Hedeland, hvor maratonruten tydeligt er skiltet.

Følg skiltningen mod landsbyen Stærkende. Herefter drejer du til venstre ad Brandhøjgårdsvej og kort efter til højre ad Tingstedvej. Fortsæt gennem Reerslev og mod Hedehusene. Ved Industristien drejer du mod højre og fortsætter ligeud til du rammer Sejlbjergstien. Drej her mod venstre. Kryds baneterrænet og fortsæt ad Charlottegårdsvej og Høje-Taastrup Stien. Fortsæt ligeud ad Bygaden, forbi rådhuset. Drej til venstre ad Hallands Boulevard og fortsæt mod Hakkemosen ad Gregersensvej.

Gør eventuelt ophold i Hakkemosen, hvor der er gode muligheder for at nyde naturen eller tilberede mad over bål. Du kan også gøre brug af shelteret ved mosen, og overnatte i det fri før du fortsætter turen dagen efter.

Fortsæt herefter ad Lervangen og Bondehøjsvej til du rammer Sengeløse. Fortsæt ad Kirkestien frem til Kohøjvej, hvor du drejer til venstre og fortsætter ligeud.

Ved Ågesholmvej drejes til højre. Fortsæt ligeud ad Vadsbyvej. Drej til venstre ad Soderupvej til du rammer Fløng. Her er der mulighed for, at opleve hvordan Fløng by har udviklet sig fra en mindre landsby til en større by som er vokset sammen med Hedehusene og Kallerup.

Drej til venstre ad Nørreled, og til venstre ad Soderupvej. Du passerer nu Engvadgårdsparken, hvor der er rig mulighed for at nyde et lille hvil. Pluk et æble fra frugtplantagen, og slap af i en af vippestolene eller hængekøjerne. Fortsæt ad Vesterled tilbage mod Hovedgaden, og kort herefter er du tilbage ved start.

Hele ruten er skiltet med Maratonringens grønne skilte, og er nem at navigere efter. Skiltene er placeret på lygtepæle eller stolper.

Opdateret 29. juni 2017

Ansvar for denne side

Driftsby

T: 43 59 11 00
E-mail: driftsby@htk.dk