Natur og udeliv
  • Få siden oplæst

Hedehusene st - Gammelsø

Hedehusene-Gammelsoe

Klik her for at forstørre og udskrive kortet. 

Loeb Vandresti Cykling

På denne 4.3 km rute gennem Hedehusene får du fornøjelsen af, at opleve Hedehusenes udvikling gennem tiden.

Turen er særligt for dig, der ønsker at se lidt af den gamle industriby Hedehusene, og de første bygninger fra ”Husene på Heden”.  Særligt på Hovedgade kan du gå på opdagelse efter det tidlige bosætningsmønster fra da byen blomstrede op.

Nyd en eftermiddagstur sammen med familien, og bliv klogere på byens udvikling.

God tur!

Rutebeskrivelse

Turen starter ved Hedehusene Station, hvorefter i bevæger jer af Hovedgaden til I rammer Charlotteager. På denne del af strækningen findes en række interessepunkter, som eventuelt vil interesse jer.  

Herefter følger I Høje-Taastrup Stien over baneterrænet og fortsætter ad Sejlbjerg. På venstre side finder I efter ca 0.5 km Gammelsø. Gammelsø er et 63.5 hektar stort naturområde, som fremadrettet inddrages i et nyt stort byudviklingsprojekt for Hedehusene. Byudviklingsprojektet kaldes Byudvikling i NærHeden, og ved afslutningen af projektet vil indbyggertallet være fordoblet. Brug eventuelt denne rute til at følge med i udviklingen i området over de næste år.

Efter at have kigget nærmere på området omkring Gammelsø går turen videre ad den lille sti på højre side efter Industrivej. Drej til venstre ved en sti efter ca. 200 meter, og følg stien til Stenbuen. Drej til højre ad Stenbuen, og kort efter til venstre ad Truelsvang. Følg vejen til I rammer første sti på højre side. Følg denne til I rammer Brandhøjgårdsvej, hvor I drejer til højre. Her har I også mulighed for, at forlænge jeres tur ved at fortsætte ligeud, og tage et smut i det store friluftslandskab Hedeland.

Vælger I ikke at forlænge ruten fortsætter I ad Brandhøjgårdsvej med kurs mod Hovedgaden. Drej til højre ad Brandvænget, og derefter til venstre ad stien mod Poppelvænget. Drej til venstre ad denne, og følg vejen til I rammer Frederiksvej på højre side. Drej ned ad denne, og kryds Reerslevvej. Fortsæt ad Teglstenen, og herefter til venstre ad Høje-Taastrup Stien til I er tilbage ved startpunktet.

Opdateret 29. juni 2017

Ansvar for denne side

Driftsby

T: 43 59 11 00
E-mail: driftsby@htk.dk