Natur og udeliv
  • Få siden oplæst

Taastrup st - st Vejleådal

Taastrup St-St Vejleaadal

Klik her for at forstørre og udskrive kortet. 

Cykling Loeb Vandresti

Denne rute er på 10 km, og følger udelukkende stier tværs gennem Taastrup, ud i det grønne naturområde med et rigt dyreliv og skøn natur.

Turen er ideel, hvis I ønsker en tur, som både viser jer byens nye pladser såvel som de unikke naturområder langs St. vejleådal.

God fornøjelse!

Rutebeskrivelse


Denne rute starter ved City2, hvorefter I bevæger jer mod øst ad Gøngestien, over broen ved Hveen Boulevard, og derefter drejes til højre langs det gamle Rønnevangscenter.
Fortsæt ad stien ved Rønnevangskirken og drej skarpt til venstre ned under Køgevej.

Følg Røjlevangen. Drej til venstre ad Højgårdsstien, hvor et grønt område placeres på venstre side.
Ved Højgårdstoften køres mellem bommene for enden af vejen og paser Blåkildecentret. Følg Blåkildestien indtil i når Møllestien, hvor der drejes til venstre mod Mølleparken. Drej igen mod Mølleholmen, hvor der igen drejes ad stien mod Granhøjskolen.
Fra skolen drejes til venstre ned under Mølleholmen.

Følg stien langs villakvarteret på højre side. For enden af stien drejes skarp til venstre, og kort efter til højre over Mølleåen. Fortsæt langs det grønne område, følg stien til højre ind under motorvejen.
Drej straks til venstre og følg stien hen mod jernbanen, hvor der drejes til højre og kort efter til venstre ind under jernbanen. På dette stykke cykles på riste, der er lagt hen over Store Vejleå. Fortsæt ligeud og kør over stibroen, der krydser Roskildevej. Fortsæt lige ud til en lille træbro, hvorefter der drejes mod venstre ad stien midt i det naturskønne område. 
Området har en række borde og bænke, og det er et pragtfuldt sted at holde frokost- eller kaffepause.

Kør under motorvejen, drej derefter til venstre ad Nordparkstien. Forinden kan I dog fortsætte ca. 500 meter ned under Roskildevej hen til Selsmosen med springvandet. Ved Selsmosen kan i nyde at se og opleve, hvordan de klimatiske forandringer tekniske behov kan kobles sammen med byliv og byrum. Selsmosen er nemlig et regnvandsbassin, som opsamler vand ved større regnskyl. I dag fungerer Selsmosen som et område for vandleg eller en kort gåtur for mange af områdets beboere.

Efter Selsmosen drejer I til højre ad Høje-Taastrup Stien, som I følger til Hveen Boulevard. Gå mod højre, så I kommer op på Veststien, som I følger til venstre langs Hveen Boulevard.
Kryds Høje-Taastrup Vej og kør langs Egevangshusene indtil I drejer mod højre over broen mod City 2, hvor turen startede.

Ruten er ikke skiltet, så print eventuelt et kort over ruten ud inden I drager af sted.

Opdateret 29. juni 2017

Ansvar for denne side

Driftsby

T: 43 59 11 00
E-mail: driftsby@htk.dk