Natur og udeliv
  • Få siden oplæst

Porsemosen

Nordøst for Vridsløsemagle ligger Porsemosen, tæt på Vestskoven og med direkte forbindelse til St. Vejleådalen.

Porsemosen_1

Vandresti Loeb      
          

Porsemosen er den største uspoleret mose mellem København og Roskilde. Mosen er på cirka 100 ha hvoraf de 10 ha ligger i Høje-Taastrup Kommune. 

I Porsemosen er et rigt plante- og dyreliv og man kan især være heldig at se fredet orkidéer og sjældne fuglearter.

Kulturhistorie

Gennem århundrede har mosen været brugt til tørvegravning og har haft stor økonomisk betydning for de omkringliggende landsbyer. Under besættelsen var der en omfattende tørveindustri, men efter krigen, ophørte brugen af tørv og mosen blev efterladt som en lavvandet sø. 

Mosen gennemløbes af Nybølle Å, som fortsætter ud i St. Vejleådalen. Mosen er opstået fordi den ligger i en lavning, og modtager derfor vand fra det omkringliggende terræn. Jorden i lavningen er meget vandmættet, dog uden at vandtilførslen er stor nok til, at der opstår en regulær sø.

Der er flere beskyttede arter i Porsemosen, heriblandt spidssnudet frø og stor vandsalamander, samt sjældne fuglearter som sivsanger, pungmejse og græshoppesanger.
Hvis du er interesseret i hvilke arter der ellers er registreret i Porsemosen, eller selv vil indberette observationer kan du gøre det her.

Da der er store artmæssige værdier i området er adgangen til arealet begrænset, for at tilgodese beskyttelsen af naturen. Porsemosen er fredet, og store dele af mosen er i privat eje uden offentlig adgang. Fra opholdspladsen ved Ole Rømers Landobservatorium, har man dog mulighed for at tage et hvil på bænken og nyde udsigten over Porsemosen.

God tur!

 

 

Opdateret 29. juni 2017

Ansvar for denne side

Driftsby

T: 43 59 11 00
E-mail: driftsby@htk.dk