10 vilde oplevelser

I Høje-Taastrup Kommune har vi mange VILDE naturområder som både rummer skøn natur- og dyreliv. Nedenfor kan du blive klogere på naturområderne nær ved dig og finde inspiration til din næste VILDE tur. God fornøjelse!

Find naturen i dit lokalområde

Luk alle

Udfold alle

Egeskoven Friluftspark

Tæt egeskov fyldt med insekter, fugle og bregner.

Tag en tur ud i den tætte egeskov og oplev fortiden gro i skovbunden. I Egeskoven vokser der nemlig bregner på samme måde som for ca. 350 millioner år siden. Her kan du opleve mange fuglearter som skovskaden, solsorten, drosselen, spætmejsen samt musvitten, som er en af egeskovenes karakterfugle.

Egeskoven Friluftspark er et centralt og aktivt naturområde, som binder Hedeland sammen med Sejlbjerg Mose og dermed gør Hedehusene Idrætspark til én stor natur-, sports- og friluftslivsdestination. Selve egeskoven blev plantet tilbage i midt 80’erne og består hovedsageligt af tætstående egetræer, men med tiden er der kommet andre træarter til, som bidrager til forøgelsen af artsdiversiteten iblandt skovens træer. Imellem skoven og Hedehusene Idrætspark er et tidligere dyrket areal blevet omlagt til en let skånede mark. Markens jord er næringspåvirket, og domineres derfor af næringskrævende urter.

Planter og dyr

I Egeskoven friluftspark kan du opleve et spændende sammenspil mellem planter og dyr, som varierer fra alt imellem pindsvin til spætmejser, og fra egetræer til den sjældne krebseklo i søen.

Planter
Egeskovens træbestand består hovedsageligt af egetræer, som blev plantet tilbage i midt 80’erne. Egetræet er et utrolig vigtigt træ for biodiversiteten, der pga. dens lange levetid har mulighed for at være vært for rigtig mange insekter, som videre udgør en vigtig fødekilde for skovens fugle.

I skovbunden under egetræerne vokser bregnen mangeløv. Bregnen trives godt under skyggen som egetræernes kroner kaster. Bregnerne i skovbunden give en fornemmelse af at være trådt tilbage i tiden, hvilket kan hænge sammen med at bregnerne tilhører plantegruppen karsporeplanter. Karsporeplanter var de planter der først udviklede sig fra at være havplanter til landplanter.

Om sommeren er det næste umuligt ikke at få øje på planten gederams. Gederams er en plante som vokser rigtig mange steder i landet, og Egeskoven er ingen undtagelse. Gederams kategoriseres som en nitratplante, hvilket vil sige at planten elsker områder hvor jordbunden er særlig nitratholdig. Denne situation gør sig gældende på områdets braklagte mark, som med stor sandsynlighed er blevet gødet over flere år. Gederams kendes let på dens rødviolette blomster i juli og august, og besøges i perioden flittigt af sommerfugle og humlebier.

I et mindre vandhul ved skovens shelterplads kan du opleve den svømmende vandplante krebseklo. Det lave vand og næringsrige jord gør vandhullet til et perfekt levested for krebsekloen. På landsplan er planten temmelig sjælden, men hvor den findes, optræder den ofte i store bestande. Planten er ikke speciel iøjnefaldende om vinteren idet planten er helt neddykket i vinterhalvåret. Dens blomster kan opleves mellem juli og august.

I Egeskoven friluftspark kan du også tage på udkig efter spiselige planter. Hertil kan du afhængig af årstiden lede efter f.eks. hassel, vildt æble, fuglekirsebær, brombær, hindbær, brændenælder, løgkarse samt blommerne fra mirabellerne.

Dyr
Egetræet er et ægte biodiversitetstræ, og er vært for et væld af insekter, herunder sommerfugle. En af de sommerfuglearter som er særligt tilknyttet egetræet er arten blåhale, som ligger sine æg på egetræets grene nær bladknopperne. Efter udklækningen lever dens larver af de selv samme bladknopper. Når larverne er fuldvoksende kravler de ned og forpupper sig under de nedfaldene egeblade. Sommerfuglens farver varierer efter dens køn. Hannen har en knap så iøjnefaldende gråblålig farve, mens hunnen har en mere fremtrædende metallisk blå farve, men blåfuglen dog ofte svær at få øje på, idet den ofte sidder i trækronerne.

Egetræernes mange tilknyttede insekter er en vigtig fødekilde for mange småfugle heriblandt spætmejsen. Spætmejsen er en lille, men kompakt fugl med kraftigt næb og kort hale. Dens overside er blågrå med sort stribe gennem øjet. Spætmejsen lever hovedsageligt af træers frugter herunder egetræernes agern.

Udover spætmejsen er der også mulighed for at se andre småfugle som gærdesmutte, drossel, solsort, musvit og skovskaden. Sidstnævnte er en drillepind, som kan efterligne andre fuglearters stemmer, specielt musvåge og duehøg.

Sådan skaber vi biodiversitet

Råddent træ ”dødt ved”
Døde eller rådnede grene og stammer også kaldt ”dødt ved” har stor betydning for biodiversiteten og forekommer i mange forskellige former i naturen. Derfor er der bevidst blevet udlagt bunker af grene eller enkelte stammer i naturparken, som dermed danner levesteder for de insekter, som mange dyr og fugle lever af.

Stensætninger
Stensætninger eller bunker af sten rummer mange hulrum, hvor bl.a. biller, sommerfugle, vilde bier og edderkopper lever. Mange dyr som vandsalamanderen og andre padder benytter også hulrummene til at overvintre i, og når solen skinner bruger sommerfugle og firben stenene til at varme sig på.

Fløngskoven

Ny skov og åben eng med græssende kvæg.

I Fløngskoven får du lov til at opleve det skotske højlandskvæg, som græsser på det store åbne engareal. Her kan du opleve en skov med mange forskellige træer som bøg, eg, fuglekirsebær, douglasgran og thuja, som opdeler skoven i forskellige skovrum. Dygtige jagere som musvågen og fiskehejren ligger ofte vejen forbi området, og bliver du i området til skumringstid hører du måske vandriksens grisehyl.

Fløngskoven blev anlagt i 2014 som delvis erstatningsskov og folkeskov, og er derfor relativ ung. Skoven er tilsigtes at være begyndelse på et større sammenhængende skovområde nord for Fløng. I vest er skoven domineret af skyggetræer med bøg som den primære art.

Den østlige del af skoven er modsat domineret af mere lysåbne træer som eg og kirsebær. Den centrale del af skoven udgøres af en græseng, som afgræsses i sommermånederne. Længst mod øst åbner skoven sig, og et område med præg af fælled dukker op. Her er findes der et shelter med tilhørende bålsted samt en mindre sø. Store dele af skoven er let tilgængelig og de forskellige skovrum kan udforskes via grusstier, med supplerende trampestier.

Derfor kan du i dag gå på opdagelse i bøgeskoven, egeskoven, douglas- og thujaskoven. Ved denne opdeling skabes der forskellige miljøer, der bidrager til at forøge artsdiversiteten iblandt både dyr og planter.

Planter og dyr

Ved at opdele skoven i mindre sektioner eller skovrum har det i Fløngskoven været muligt at skabe en stor diversitet af forskellige træarter. Hvert skovrum har sin egen sammensætning af træer og buske, og dermed egne unikke forhold.

Planter
Fløngskoven består hovedsageligt af egetræer, bøgetræer, kirsebærtræer samt douglas og thuja, men andre arter såsom skovfyr, valnød, ægte kastanje samt rødel og birk er ligeledes blevet indplantet. Der er især i egeskoven at der er blevet suppleret med andre træarter. Her fungerer rødel og birk f.eks. som ammetræer for den primære beplantning. I nogle af skovbrynene er der blevet indplantet hyld og kvalkved, som med stor sandsynlighed vil vandre ind i egeskovene og udgøre et mellemlag under egetræernes mere lysgennemtrængende kroner.

Kirsebærtræerne i kirsebærskoven vil med tiden få skovrummet til at fremstå som en landskabelig skulptur, hvor du på din tur igennem skoven kan nyde de smukke blomster om foråret og flotte høstfarver til efteråret. En oplevelse, som løfter skovens oplevelsesværdi gevaldigt.

Skovrummene med nåletræer danner modsat skovrummene med løvtræer nogle helt andre forhold og oplevelsesværdier, som er spændende for os mennesker og vigtig for dyrene som benytter skoven. Her kan mange af skovens dyr gemme sig for omverden samt evt. trusler. I disse skovrum er det især douglasgranen, som er iøjnefaldende og som har et stort vækstpotentiale. Douglasgranen stammer fra Nordamerikas vestkyst, hvor træet almindeligvis findes med højder på 50-65 meter. Der ses dog enkelte med højder på mere en 90 meter. Den højst målte douglas i Danmark findes ved Silkeborg, og blev i 2007 målt til 52 meter.

I de lavere vækstlag vokser der urter såsom musevikke, rødknæ, harekløver, blåhat, gul snerre og alm. knopurt til stor gavn for insekt- og fuglelivet. Blåhat er en vaskeægte insektplante, som er utrolig vigtig for blåhatjordbien samt andre insekter. Blåhatten kan om sommeren kendes ved dens flotte og næsten svævende blåviolette blomster, som når en højde på 40-60 cm.

Dyr
I midten af skoven støder man på en lysåben græseng som næsten udgør en tredjedel af skovens samlet areal. Her er det muligt at opleve de skotske højlandskvæg som går ude størstedelen af året. De første Højlændere kom fra Skotland til Danmark sidst i 1950'erne, men findes nu over hele landet. De skotske højlandskvæg er berømte for deres lange flotte horn og langhårede pels, og takket være et hårlag med særdeles gode egenskaber til isolering mod kulde og regn er skotsk højlandskvæg naturligt tilpasset til at gå ude hele året rundt.

Den åbne eng er sammen med det omkringliggende åbne land et attraktivt område for rovfugle at søge efter føde. Her er bl.a. mosehornuglen blevet observeret i sin færd igennem skoven. Mosehornuglen er en lys ugle, med stikkende gule øjne, og i modsætning til de øvrige danske ugler er mosehornuglen dagaktiv, hvilket øger chancen for at se den.

Takket være den mindre sø i skovens østlige del og Vadsby å er det også muligt at opleve dygtige fiskere som fiskehejren og den farvestrålende isfugl. Isfuglen er en af de mest eksotisk udseende danske ynglefugle med lysende, turkisblå overside, grønblå vinger, orangerød underside og hvid halsstribe. Den er ganske sky, hvilket gør det til en endnu mere speciel oplevelse, når man endelig ser den.

Området ved Vadsby å er i den grad blevet indtaget af fuglene, og kommer man herud en forsommeraften, kan man nogle gange høre nogle sære grisehyl. Det er nu ikke grise, der er på spil, men vandriksen, der er beslægtet med bl.a. blishønen. Da den i yngleperioden er sky og lever en ret skjult tilværelse i rørsumpe og tilgroede moser, hører man den meget oftere, end man ser den. Udover dens karakteristiske lyde kan du kende den på dens lange røde næb, dens stribet, brune ryg samt blygrå strube og bug.

Sådan skaber vi biodiversitet

Opsætning af rovfuglepinde- og kasser
Rundt i skoven har vi opsat rovfuglepinde- og kasser i håbet om at flere rovfugle vil tilknytte sig området og måske yngle.

Følger den nuværende plejeplan
I forbindelse med etablering af skoven blev der i 2017 udarbejdet en driftsplan med henblik på plejen og udviklingen af skoven frem til år 2038. I driftsplanen er der især fokus på hvornår der skal udtyndes, hvornår ammetræer skal fældes, hvornår der skal indplantes og om der skal efterbeplantes. Ved at følge driftsplanen sikre man en sund og velfungerende skov i fremtiden, hvor en bred diversitet af planter og dyr kan holde til.

Hakkemosen

Smukke søer, blomstrende enge og masser af fugle.

Her udgør græssende køer en vigtig funktion i opretholdelsen af områdets ferske eng. Tag på udkig efter lappedykkeren eller den flotte knopsvane eller led efter den store vandsalamander i de små søer. Oplev alm. mjødurts søde og krydret duft og kattehalens smukke violette blomster, og nyd de mange sommerfugle, som elsker det højtstående græs og dets vilde urter.

Området som i dag udgør naturområdet Hakkemosen, lagde tidligere grund til Hakkemose Teglværk, der i 1870’erne var landets største af slagsen. Teglværket og dets lergrave er dog forlængst blevet lukket ned, men teglværkets tidligere aktiviteter kan stadigvæk spores i det omliggende terræn i dag. F.eks. er teglværkets lergrave overtid blevet til flere søer, som i dag rummer et rigt dyreliv over og under vandoverfladen.

Omkring søerne består Hakkemosens arealer af lysåbne- og skovbevoksede arealer samt åbne enge. Et større engareal er grundet tidligere oversvømmelser blevet omdannet til en mindre lavvandet sø, der sammen med græssende køer skaber en fersk eng, som er en relativ sjælden naturtype i Østdanmark. De lysåbne forhold gør det muligt for lyskrævende og lavtvoksende græsser og urter at dominere.

Planter og dyr

Hakkemosens forskellige naturtyper danner grobund for et varieret og mangfoldigt plante og dyreliv. Spændende dyr er tiltrukket til området pga. plantelivets brede artsdiversitet, som varierer fra alt imellem lavtvoksende og lyskrævende urter til gamle veterantræer i områdets skovbevoksede arealer.

Planter
På turen rundt om Hakkemose sø er det umuligt ikke at få øje på de gamle piletræer, som spejler sig søens blanke overfalde. Videre på turen vil det være muligt at opleve andre træarter som, rødel, bøg, tjørn, eg, birk, hyld, røn og poppel. Også mindre områder med fyrretræer og thuja har fundet vej ind i området. Tag også på udkig efter spiselige planter, som f.eks. hassel, surbær, vildt æble, æble, fuglekirsebær, vild pære, brombær samt brændenælder og mælkebøtter.

I de lysåbne skovarealer er der i mellem juni og september mulighed for at finde orkidearten skov-hullæbe, som bliver op mod en meter høj. Skov-hullæbe har et stort indhold af nektar som indeholder et berusende stof, der gør hvepsene sløve og omtumlede. På denne måde får planten hvepsene til at kravle berusende rundt på plantens mange tætsiddende blomster, hvorved de bestøver dem, men husk at orkideerne er fredet og derfor ikke må plukkes.

De fugtige og næringsrige jordbundsforhold danner også gode vækstvilkår for den flerårige urt hjortetrøst. Planten er et vigtigt trækplante for mange af insekter og sommerfugle, der søger efter nektar og pollen. Hjortetrøsten kendes ved at have en blomsterstand med en stor skærm af små rosafarvede blomsterkurve. Hjorttrøst er en kraftig plante og kan blive 1,5 - 2 meter høj.

Kattehale er en anden urt som nyder godt af de næringsrige jordbundsforhold. Kattehale kendes ved dens lanceformet og oprettet aks med masser af små violette blomster. Under blomstring er planten en favorit iblandt insekterne, og besøges flittigt af bl.a. bier, svirrefluer og sommerfugle

En anden urt som også kan opleves i området er mjødurten. Mjødurten er nem at kende med dens kraftige vækst og store blomsterstande med talrige små hvidgule blomster. Mjødurten er udbredt over hele landet men forekomsten er større i Østdanmark grundet den mere næringsrige jord. Mjødurten er en historisk urt og har som navnet antyder, har den tidligere være anvendt som smagsgiver i mjød. Derudover er mjødurten også en kendt lægeplante, som bl.a. benyttes mod mavesår og halsbrand.

Dyr
Efter dannelsen af den ferske eng er vadefugle som viber og strandskader kommet til området. Forholdene på den ferske eng gør området til et godt ynglehabitat og fødesøgningsområde for netop de to vadefugle, der lever af områdets frøer, orme og insekter. I selv samme område kan du også være heldig at se havørnen.

Den ferske eng danner sammen med resten af området habitat for et mange forskellige fuglearter. Ved Hakkemosesøen er det muligt at opleve et væld af forskellige ænder som gråanden og troldanden, men også knopsvaner, blishøns og grågæs nyder godt af den store sø.

Hakkemosens lavvandede søer og vandhuller gør det muligt for paddearter som butsnudede frø, skrubtudse, lille vandsalamander og stor vandsalamander at yngle. I de små søer og vandhuller er der nemlig færre naturlige trusler end de større søer. De voksne padder trues især af snoge, hejrer, ænder og af rovfisk som gedder.

Hakkemosesøen har en fiskebestand bestående af ål, karpe, gedde, aborre og skaller, som Ishøj Sportfiskerklub sørger for at vedligeholde og opretholde. Fiskeri er tilladt med gyldigt fiskekort, men søens karper er fredet og skal sættes ud igen.

Hakkemosens åbne arealer med græsser og urter medvirker til at du kan opleve et væld af sommerfuglearter som græsrandøje, engrandøje, nældens takvinge, almindelig blåfugl og admiral sommerfugl. F.eks. overvintre græsrandøjers larver på de høje græsser og admiralsommerfuglen lægger sine æg på brændenælder, hvor larverne gemmer sig i blade, som de spinder sammen.

Sådan skaber vi biodiversitet

Kvashegn
I flere af Kommunens naturområder er der blevet etableret kvashegn, og Hakkemosen er ingen undtagelse. Kvashegnet har det primære formål skabe levesteder for naturparkens mange insekter og dyr, som enten søger ly for vinteren eller lever af at nedbryde det tilflydte kvas. Kvashegnets mange insekter gør hegnet til et værdifuldt spisekammer for Hakkemosens fugle.

Vildt græs
Flere steder i naturparken står græsset højt og delvis urørt, hvilket er helt bevidst. På denne måde får vilde urter mulighed for at blomstre og bliver dermed en vigtig fødekilde for bier, sommerfugle og andre insekter.

Hedeland

Naturområde i særklasse, rigt fugleliv og skjulte trolde.

Led efter skjulte trolde eller oplev vekslingen mellem naturtyper som overdrev, småskove, moser og søer. Her kan du opleve hvordan naturen udvikler sig efter naturens præmisser. Oplev et væld af blomstrende urter samt de mange sommerfugle som tiltrækkes. Husk også kikkerten. Området tiltrækker nemlig massevis af forskellige fugle som er værd at holde øje efter.

Hedeland er et stort natur-og friluftsområder med et særpræget og spændende landskab. Istidens sten- og sandaflejringer har dannet grundlag for mere end 100 års grusgravning, som har vendt op og ned på den oprindelige flade moræneslette. Efter der i 1977 blev indført pligt til at efterbehandle de tømte grusgrave blev der i Hedeland, sideløbende med gravningen, genskabt et samlet naturpræget fritidsområde, som i dag består af søer, kanaler, sletter, skove og bakker samt moser, enge og overdrev.

Interessant er det, at den tidligere råstofindvending har efterladt nogle særlige jordbundsforhold, som danner grundlag for en spændende flora og fauna. De varierende landskabstyper og vegetationer bidrager til, at der i dag er flere end 350 forskellige arter af vilde planter, som gør stedet attraktivt for rigtige mange dyr og især sommerfugle.

Planter og dyr

Hedeland Naturpark har et rigt plante- og dyreliv, hvilket gør området til et ideelt sted for fugle at finde føde. De mange søer og kanaler i parken rummer store bestanddele af vandinsekter, padder og fiskearter, og på søbredderne ses ofte terner, strandskader og en lang række vade- og andefugle. I Hedeland Naturpark findes også mange stand- og trækfugle, der bruger området til at yngle, ligesom flere truede sommerfuglearter har fundet et tiltrængt åndehul i parken.

Hedeland Naturparks arealer drives efter økologiske principper, og der gøres derfor ikke brug af gødning eller kemiske bekæmpelsesmidler. Det gør stedet til et slaraffenland for dyr og planter og giver samtidig gode muligheder for at samle urter, bær og andet godt fra naturen - og tage det med hjem på middagsbordet.

Planter
Hedeland er kendt for forekomsten af en række beskyttelseskrævende, ualmindelige eller sjældne plantearter, som har ringe vilkår i det dyrkede land, men som trives på den tidligere blotlagte, kalkrige mineraljord i de gamle råstofgrave. Som eksempel er der fundet store bestande af Liden Padderok i et sø-/moseområde vest for Landbogård.

I selv samme områder er der også blevet fundet Rød Svingel, Pastinak, Alm. Røllike, Lancet-Vejbred, Alm. Hundegræs, Draphavre, Rød-Kløver, Japan-Pileurt, Gul Fladbælg, Skov-Fladbælg, Bånd-Pil, Ager-Tidsel, Havtorn, Muse-Vikke, Tofrøet Vikke, Vild Kørvel, AgerPadderok, Fløjlsgræs, Stor Nælde, Alm. Hyld, Slangehoved, Gærde-Kartebolle, SkovJordbær og Hvid Snerre.

Overdrevet ved Branhøjgård er et værdifuldt, stærkt kalkpåvirket overdrev med et endnu ret åbent og ikke sluttet vegetationsdække. Her er vegetationen rig på Rundbælg, Vild Gulerod, Fladstrået Rapgræs, Vild Hør, tre arter af Knopurt.

Overdrevets vegetationsdække på den nordlige del af sletterne er ikke sluttet og fremstår med talrige åbne partier, som rummer en stor rigdom af karakteristiske arter som fx, Vild Gulerod, Hjertegræs, Vild Hør, Stor Knopurt, Hulkravet Kodriver, Almindelig Markarve, Merian, Hvid Okseøje, Fladstrået Rapgræs, Humle-Sneglebælg, Rundbælg og Voldtimian.

Baunehøj er en botanisk meget værdifuld gravhøj. Her ses der bl.a. Bølget Bunke, Blåmunke, Krat-Fladbælg, Almindelig Gyldenris, Smalbladet Høgeurt, Nikkende Limurt, Tjære-Nellike, Trenervet Snerre, Vår-Star, Tormentil og Hunde-Viol.

Dyr
Hedeland rummer utrolig mange søer og våde lavninger som har stor betydning for områdets ynglende og rastende vandfugle. Her er der bl.a. tale om Toppet lappedykker, Gråstrubet lappedykker, Lille lappedykker, Rørdrum, Knopsvane, Grågås, Gravand, Gråand, Skeand, Troldand, Taffeland, Blishøne, Grønbenet rørhøne, Vandrikse, Strandskade, Vibe, Hættemåge og Rørhøg.

Udover vandfugle kan du også opleve rigtig mange småfugle som bl.a. Musvit, Solsort, Drossel Fuglekonge, Halemejse, Blåmejse, Stillids, Gransanger og Grønsisken.

Digesvalen er en Hedelands helt særlige trækgæster, og er tiltrukket af grusgravens stejle skråninger, hvor den yngler i huller på op til en meters dybde. Digesvalen har dog ikke skrænterne for dem selv, og må dele dem med isfuglen, der ligesom Digesvalen graver en tunnel, hvor reden placeres forenden. Isfuglen tilhører skrigefuglene, en gruppe af farvestrålende, primært tropiske fugle. Den er absolut ingen undtagelse, hvad farvepragt angår, og er en af de mest eksotisk udseende danske ynglefugle med lysende, turkisblå overside, grønblå vinger, orangerød underside og hvid halsstribe. Den er ganske sky, hvilket gør det til en endnu mere speciel oplevelse når man endelig ser den. Isfuglen lever af småfisk, vandinsekter og forskellige krebsdyr, som den fanger ved at styrtdykke fra en udsigtspost over vandet.

Hedeland er et meget værdifuldt område for dagsommerfugle og køllesværmere. Det er levested for 26 arter af dagsommerfugle og 3 arter af Køllesværmere. Der er overvejende tale om almindelige arter, men også sjældne eller rødlistede arter som Dværgblåfugl, Isblåfugl, Rødplettet blåfugl og Vejrandøje samt Femplettet, Seksplettet og Grøn køllesværmer forekommer. Udover at der forekommer mange forskellige arter i området, er det bemærkelsesværdigt, at nogle af arterne forekommer i store mængder. Det er især Almindelig blåfugl, Dværgblåfugl, Engrandøje og Græsrandøje, som er meget talrige.

Du kan læse meget mere om livet i Hedeland på deres hjemmeside hedeland.dk.

Sådan skaber vi biodiversitet

Selvforvaltende natur
Så store arealer som muligt i Hedeland udlægges til selvforvaltende natur med græsser i store indhegninger samt skovpartier, der udvikles frit ved naturlig succession. Selvforvaltende natur har til formål at sikre rammerne for, at naturen kan udvikle sig på egne præmisser, dvs. at de naturlige processer får lov til at udfolde sig uden videre menneskelig indblanding. Bevæggrundene for at gøre dette er, at det virker. Både ift. naturkvalitet, fordi naturen bliver spændende, det er billigt, og fordi fortællingen er stærk og har stort formidlingspotentiale. Du kan læse meget mere om selvforvaltende natur samt meget mere i Hedelands udviklingsplan 2017-2030 på hedeland.dk.

Kilen

Grønt strøg fyldt med blomstrende urter og spiselige planter.

Tag en tur igennem den grønne kile og nyd de mange blomstrende urter. Her kan finde urter som musevikken, almindelig kællingetand og foder-kulsukker, som tiltrækker masser af bier og sommerfugle.

Kilen er et langstrakt grønt strøg beliggende centralt i et boligområde. Det stækker sig fra Høje-Taastrup Gymnasium i øst, til Frøgård Allé i vest. Området har både et parklignende præg med varieret terræn og klippet græs, men rummer også områder med vild natur og højere vegetation. Her er mindre forekomster af fugtige områder, hvor fugtighedstålende planter trives. Der er spredte forekomster af større sten og gamle træer og enkelte steder ligger træstammer og grene. Mod øst bidrager en større bakke til yderligere terrænvariation på området.

Planter og dyr

Kilens åbne landskab med enkeltstående træer rummer en bred flora af forskellige blomstrende urter, og samme med de våde lavninger og tørre skråning skabes der små miljøer til gavn for mange planter og dyr.

Planter
Kilen består hovedsageligt af åbne græsarealer, hvilket giver mange forskellige urter får lov til at blomstre. Her kan du bl.a. finde eng-brandbæger, gråbynke, alm. brunelle, tusindfryd, alm. røllike, lancet vejbred, glat vejbred, gul snerre, gærde-snerle, cikorie, stor nælde, rødkløver samt mange andre. Udover de allerede nævnte urter, er der også registreret foder-kulsukker. Hver sommer vokser planten sig til en hel lille busk på mellem 40-100 cm i højden, og blomstre i perioden juni til august. Planten er derudover meget attraktiv for bier som elsker dens blomster.

Alm. kællingetand, alm. knopurt og hulkravet kodriver er andre eksempler på insektvenlige urter, som vokser på Kilens åbne arealer. Alle tre urter tiltrækker masser af biller og sommerfugle, og er derfor vigtige for områdets biodiversitet.

Urten musevikke er også blevet set i området, og er ligesom de ovennævnte uter interessant fordi den tiltrækker mange dagsommerfugle og humlebier, og samtidig er værtsplante for den smukke og sjældne isblåfugl. Musevikken kan kendes på dens klase af blåviolette blomster, som blomstrer i perioden juni til august.

Spredt i det åbne landskab er der plantet valnøddetræer og afgrænsningen ind mod de private haver består af krat- og træbevoksning, herunder også brombær og andre spiselige planter. Sammen med vildæble, mirabeller og hassel er der rig mulighed for at gå på jagt i naturens eget spisekammer.

Dyr
Kilen får ofte besøg af haren, som nyder godt af det åbne landskabs højtstående græs og dets mange urter. De mange urter udgør sammen med fedtrige græsser harens foretrækkende føde, men hvis føden er knap, kan haren ændre kosten til grene og bark.

De mange urter har stor betydning for områdets insektliv, og flere af dem er endda værtsplanter for specifikke arter. F.eks. er alm. kællingetand værtsplante for sommerfuglen alm. blåfugl som derfor forventes at være i området.

I Kilen er der er størst mulighed for at opleve pindsvin efter skumringstid. Pindsvinet er nemlig mest aktivt om natten, hvorimod den om dagen ligger sammenrullet og sover i en grenbunke eller andet beskyttet sted. Hele vinterhalvåret fra oktober til maj sover pindsvinet sin vintersøvn, hvor legemstemperaturen nedsættes, og hjertefrekvensen falder til 10 slag i minuttet. Med ugers mellemrum afbrydes vintersøvnen af en vågen tilstand med normale funktioner. Pindsvinets føde består hovedsageligt af regnorme, snegle, biller og insektlarver, samt nedfalden frugt.

Sådan skaber vi biodiversitet

Råddent træ ”dødt ved”
Døde eller rådnede grene samt stammer også kaldt ”dødt ved” har stor betydning for biodiversiteten og forekommer i mange forskellige former i naturen. Derfor bliver der bevidst udlagt bunker af grene eller enkelte stammer, som danner levesteder for de insekter, som mange dyr og fugle lever af.

Mølleparken

Smukt åløb imellem ældgamle træer med kvidrende fugle.

Nyd fuglenes sang i Mølleparkens trækroner, eller oplev Danmarks næstmindste fugl gærdesmutten. Tag på en rejse igennem de kinesiske bambusskove eller nyd hvordan de smukke piletræer spejle sig i Mølleåens rendende vand. Her er der et væld af naturoplevelser med eksotiske og gamle træer det venter på at blive oplevet.

Mølleparkens beliggenhed medvirker til at området fremstår mere som bypark frem for naturpark. Det betyder dog ikke at parken har et fattigt plante- og dyreliv, tværtimod. Her slynger Mølleåen sig igennem landskabet, og har stor betydning for områdets plante- og dyreliv. Arealerne langs åen fremstår naturligt og græsser og urter får lov til at vokse sig højt, hvilket er til stor glæde for mange insekter og dyr.

I den lange og smalle park er det muligt at opleve hvordan en mosaik af natur og park opbløder parkens grænser og dermed gør området mere levende for parkens dyr og gæster. I den øst ligger den største af parkens søer sammen med et skovbevokset areal. Mod vest opdeles parken af et langt skovbevokset plantebælte med gamle træer og stubbe til stor gavn for områdets dyreliv. Den nordlige del er anlagt som park med gamle solitære træer og spænde blomstrende og eksotiske buske. Den sydlige del fremstår som et engareal, hvor græsset får lov til at står højt til gavn for insekter og fugle.

Planter og dyr

Mølleparken er et attraktivt område for rigtig mange dyr, som holder af parkens store variation af forskellige miljøer og deres vegetationer. Området rummer derfor en stor biodiversitet som venter på at blive oplevet.

Planter
Mølleparken indeholder mange forskellige træarter som bøg, birk, pil, poppel, valnød samt mange flere. De mange gamle træer fremstår helt enestående og har en stor oplevelses værdi. I den østlig del af parken er det muligt ikke at få øje på den kæmpestore rødbøg, vis rødder snor sig elegant rundt, og ved Mølleåen står flere gamle piletræer. Læg i ser mærke til den store hvidpil som kendetegner parken. Herudover er der en enkelte gruppe med Himalaya birk lyser flot op i landskabet med deres kridt hvide bark.

Unik er det, at du i mølleparken kan forsvinde ind i en tæt bambusskov som var du i Kina. Bambussen blev plantet i starten af 00’erne, og har lige siden udplantningen kun spredt sig. Vedsiden af bambussen kan du opleve de smukke rododendroner, der sammen med sommerfuglebuskene pryder landskabet med deres blomster som også tiltrækker forskellige bier og sommerfugle.

Dyr
De fisk og padder som er tilknyttet Mølleåen udgør et festmåltid for fiskehejren, som ofte ligger sin vej forbi åens bredder. Fiskehejren er ret iøjnefaldende og let genkendelig med en højde på knap en meter og et vingefang på op til to meter. Hvis der ikke er fisk, padder eller andre smådyr nok, vil den også kunne spise korn og frugt.

Iblandt parkens mindste fugle finder man gærdesmutten, der med en vægt på 8-13 gram er Danmarks næstmindste fugl, kun overgået af fuglekongen på 5-7 gram. Gærdesmutten er nem at genkende med sin rustbrune farve og opadstrittende hale. Gærdesmuttens føde udgøres af diverse insekter, hvor især biller og edderkopper står øverst på menuen. Udover gærdesmutten er det muligt at opleve andre småfugle som musvitten, solsorten og dompappen der med sin markant røde underside er en af de mest farvestrålende fugle i den danske natur.

En anden spændende fugl som ofte besøger parkens gamle træer på jagt efter føde er stor flagspætte. Om sommeren lever stor flagspætte hovedsagelig af insekter, især sommerfuglelarver, som den hakker frem fra træstammer. Den er også berygtet for at røve fuglereder. Her kan den endda hakke hul på bagsiden af en anden spættearts redehul og stjæle ungerne derfra. Herudover kan den hakke hul i redekasser for at spise fugleunger og æg.

Sådan skaber vi biodiversitet

Råddent træ ”dødt ved”
Døde eller rådnede grene samt stammer også kaldt ”dødt ved” har stor betydning for biodiversiteten og forekommer i mange forskellige former i naturen. Derfor er der bevidst blevet udlagt bunker af grene eller enkelte stammer i naturparken, som danner levesteder for de insekter, som mange dyr og fugle lever af.

Vildt græs
På et stort åbent areal får græsset lov til at stå højt og delvis urørt, hvilket er helt bevidst. På denne måde får vilde urter mulighed for at blomstre og bliver dermed en vigtig fødekilde for bier, sommerfugle og andre insekter.

Røjlegrøften Naturpark

Storslået udsigt, rigt fugleliv og masser af blomstrende urter.

På toppen af de nye støjvolde i Røjlegrøften Naturpark kan du opleve en af kommunes mest imponerende udsigter. Her kan du gå på opdagelse i et åbent og kuperet landskab med et væld af urter, der med deres blomster tiltrækker masser af sommerfugle, insekter og fugle. Så tag familien med under armen og besøg Røjlegrøften Naturpark, måske i er heldige at opleve råvildt samt andre spændende dyr og planter på jeres tur.

Røjlegrøften naturpark blev etableret i samarbejde med lokale borgere og foreninger, med henblik på at skabe et naturområde, hvor den vilde natur og friluftslivet harmoner. I dag rummer naturparken store terrænvariationer i form af to støjvolde, og flade lysåbne områder samt regnvandssøer, som er til stor glæde for områdets padder og fugle. På store dele af voldene og de lysåbne arealer gror lavt til middel voksende urter og græsser samt enkelte unge solitære træer. Den nordlige del af området er tiltænkt som skovplantning, og er derfor tilplantet med forskellige arter af nåletræer.

Planter og dyr

I Røjlegrøften Naturpark er der skabt forskellige miljøer, og med støjvolden, søerne og de åbne græsarealer har mange forskellige planter og dyr fundet vej til naturparken. Naturparken er stadig meget ung, og vil med tiden udvikle sig og tiltrække flere arter i fremtiden.

Planter
Da naturparken er relativ ung og er anlagt på et areal, som førhen var mark, er alle træer og buske plantet efter parkens etablering. Derfor sætter områdets træer og buske ikke det store præg på landskabets karakter endnu.

I forbindelse med valget af træer til området, er der taget udgangspunkt i hjemmehørende arter som avnbøg, almindelig bøg, stilkeg, lind, løn, birk og skovfyr, men også udenlandske giganter som rødtræet (Sequoia sempervirens) og mammuttræet (Sequoiadendron giganteum) har fundet vej ind i naturparken.

På de store lysåbne arealer får græsset lov til at gro, og giver dermed rigtig mange urter mulighed for at blomstre. I blandt de mange urter optræder f.eks. agermåne, cikorie, dagpragtstjerne, kornvalmue, slangehoved, rejnfan og musevikke. Alle de nævnte urter er utrolig vigtige for områdets biodiversitet, da urterne tiltrækker en masse insekter. F.eks. tiltrækker musevikke mange dagsommerfugle og humlebier, og er samtidig værtsplante for den smukke og sjældne isblåfugl. Ligesom musevikken er urten rejnfan også vigtig for biodiversiteten i parken, men tiltrækker nogle helt andre insekter som f.eks. mariehøner og svirrefluer. Udover at bidrage til biodiversiteten, er urterne ligeledes også en fryd for øjet, og imellem maj og juni danner urten dagpragtstjerne et tæppe af pinkfarvet blomstre på støjvoldens skråninger.

De våde og fugtige forhold omkring søerne gør det muligt for planter som lyse-siv og gul iris at vokse. Lyse-siv holder mest af at stå ved søbredden eller på fugtige enge, hvorimod gul iris tåler mere fugtige forhold og kan stå direkte i vand. Andre arter som er mulige at finde ved områdets fugtige arealer f.eks. sump-padderok, vand-pileurt og nøkkerose.

Dyr
Hvert år tiltrækker Røjlegrøftens søer et væld af forskellige fugle. Det er især forskellige ænder som gråanden, pibeanden og taffelanden der sammen med den smukke knopsvane, der ofte er at finde i søerne. Søens fiske og padder gør ligeledes stedet til et attraktivt fødesøgningsområde for dygtige fiskere som fiskehejren, skarven og lappedykkeren.

Naturparkens åbne arealer et vigtigt fødesøgningsområde for mange rovfugle, og parken får derfor ofte besøg af f.eks. tårnfalken, musvågen og hvepsevågen som nyder godt af områdets mindre dyr. Både tårnfalken og musvågen holder af at jage mindre dyr som mus og småfugle, men anderledes er det hos hvepsevågen, som lever af hvepse og humlebier frem for mus og småfugle. Hvepsevågen bringer endda hele hvepsekager med tilbage til ungerne i reden. Overfladisk minder hvepsevågen meget om musvågen, som til forskel er slanker med længere vinger og hale.

Når du besøger Røjlegrøften Naturpark er der stor sandsynlighed for at opleve rådyr, som ofte søger ind iblandt den tætte beplantning i områdets vestlige del. På dit besøg i naturparken er der også mulighed for at støde på nogle af områdets mere faste beboer som er haren, ræven pindsvinet, halsbåndsmusen og flagermusen.

Naturparken har et mangfoldigt insektliv og er især rig på sommerfugle som bl.a. nældens takvinge, admiral, almindelige blåfugl, lille ildfugl, aurora, græsrandøje, det hvide c samt forskellige kålsommerfugle. Omkring søerne er det muligt støde på de smukke vandnymfer eller ægte guldsmede, som begge lægger deres æg i søerne vand.

Sådan skaber vi biodiversitet

Her kan du opleve forskellige elementer eller tiltag, som bidrager til at sætte skub i skabelsen af mere biodiversitet i Kommunens naturområder.

Kvashegn
I flere af Kommunens naturområder er der blevet etableret kvashegn, og Røjlegrøften naturpark er ingen undtagelse. Kvashegnet har det primære formål skabe levesteder for naturparkens mange insekter og dyr, som enten søger ly for vinteren eller lever af at nedbryde det tilflydte kvas. Kvashegnets mange insekter gør hegnet til et værdifuldt spisekammer for Røjlegrøftens fugle.

Sydvendte skråning
Støjvoldens sydvendte skråninger er et vigtigt element for områdets biodiversitet og er særlig gode for vilde bier, som kan grave redegange i dem. Skråningen er vigtig fordi den fanger varmen fra forårs- og morgensolen, og det er godt for mange vekselvarme dyr, f.eks. sommerfugle og firben, der har brug for at samle varme for at komme omkring.

Råddent træ ”dødt ved”
Døde eller rådnede grene samt stammer også kaldt ”dødt ved” har stor betydning for biodiversiteten og forekommer i mange forskellige former i naturen. Derfor er der bevidst blevet udlagt bunker af grene eller enkelte stammer i naturparken, som danner levesteder for de insekter, som mange dyr og fugle lever af.

Sengeløse Naturpark

Tidligere grusgrav med unik natur og sjældne planter.

Tag på udkig i Sengeløse Grusgrav efter fredede orkideer som sump- og skovhullæben. I bunden af grusgraven er våde lavninger og søer hjem for både frøer og vandsalamander, hvilket er et festmåltid for fiskehejren. På de rå lysåbne skrænter, skaber sommervarmens sollys et lunt og tørt miljø, som er helt ideelt for jordbierne.

Sengeløse Naturpark er en af Kommunens nyeste naturområder, hvis landskab afslører, at området tidligere har været en grusgrav. I dag skaber den naturlige dynamik i den efterladte grusgrav, unikke forhold for udviklingen af biodiversiteten, og giver plads til at naturlig indvandring af planter og dyr kan finde sted. Grusgravens natur varierer fra alt imellem ørkenlandskabets tørre jordbund til våde lavninger i bunden af grusgraven. Veludviklet stisystemer med boardwalks hen over vådområderne gør det muligt at opleve alle krogene i naturparken og dermed komme helt tæt på naturen.

Planter og dyr

Det menneskeskabte og blotlagte landskab i Sengeløse Grusgrav står jomfrueligt, og aldrig opdyrket, aldrig pløjet, og ikke gødet eller sprøjtet. Og der er aldrig blevet udsået blomsterblandinger i området, eller foretaget tilplantninger. Der er derfor alt, hvad der skal til, for at sikre en mangfoldighed af arter. Her er der plads til dynamik og naturlig succession. Der er steder med urørthed og steder med slid. Der er levesteder med blotlagte grusbanker, sandflader, volde, dalskrænter med forskellig jordbund og lyseksponering, vandfyldte dalbunde, dalbunde der er våde i regnfulde perioder eller påvirket af grundvandssvingninger, og der er stenbunker med vinterskjul og sommervarme sten. Al denne variation af levesteder giver grundlag for at sårbare, specialiserede, spændende og sjældne arter kan flytte ind.

Planter
I forbindelse med projekteringen af naturparken, er der blevet foretaget en naturregistrering for området. I den forbindelse blev der både registreret de sjældne orkideer skov-hullæbe, sump-hullæbe og biblomst, og de sjældne mosser krog-tøffelmos, stiv-tøffelmos og stor urnekapsel.

I den nordlige dal af Sengeløse Grusgrav er der fundet ét eksemplar af smalbladet Brandbæger. Store individer af arten kendes ved at være stærkt grenede og næsten buskagtig. Det er en art der oprindeligt kommer fra Sydafrika, men som de seneste år har formået at sprede sig i Danmark, specielt langs vej- og banenettet.

Den flotte men ret så invasive sildig gyldenris kendetegnes ved at være en af de første planter som invaderer et område med ubevokset jord efter rydning af træer og buske eller afbrænding. Derfor giver det god mening at grusgraven rummer store bestande af sildig gyldenris, som har draget fordel af de bare jordoverflader efter råstofudvindingen. Den 70-250 cm høje plante får flotte gule blomster, men den flotte plante udgør en trussel mod biodiversiteten, da den breder sig voldsomt og danne meget store sammenhængende vegetationer, som er i stand til at udsulte eller skygge alle hjemmehørende planter ihjel.

Der er yderligere blevet observeret følgende urter i grusgraven; rejnfan, vild pastinak, vild gulerod, ager-padderok, krybende potentil, stor nælde, toårig natlys, hvid okseøje, eng-brandbæger, agertidsel, almindelige knopurt, stor knopurt, rundbælg, almindelig kællingetand, cypres vortemælk, mark-tusindgylden og mark-krageklo.

Dyr
Sengeløse grusgrav summer bogstaveligt talt af liv. Skråningernes mange områder med bar jord er nemlig ideelle for områdets vilde bier, som graver deres reder i den sandet jord. Naturparkens urter og græsser gør området attraktivt for insekter og forskellige sommerfugle. Her der er bl.a. tale om aurora, admiral, nældens takvinge, dagpåfugleøje, almindelig blåfugl, rødplettet blåfugl, dværgblåfugl, storplettet perlemorsommerfugl, engrandøje, tidselsommerfugl, det hvide c samt mange flere.

De tørre skrænter med høje græsser er til stor gavn for den almindelige markgræshoppe. Græshoppen lever overordnet af planteføde og især græsser, og dens sang kan tydeligt høres om dagen. I de tætte beplantninger med buske og træer, er der mulighed for at høre buskgræshoppens sang, som i modsætning til markgræshoppens sang også kan høres om natten. Buskgræshoppen lever både af planter og dyr, og den kan endda finde på at æde markgræshoppenymfer.

De våde lavninger i bunden af grusgraven er et ideelt område for den store vandsalamander. Her er der nemlig små vandhuller som vandsalamanderen frem til slutningen af sommeren bruger til at yngle i. Den store vandsalamander lever størstedelen af sit liv på land, men er mest aktiv om natten. Om dagen gemmer den sig under sten og grene eller i huller i jorden. Hvis du finder en stor vandsalamander, så husk at den lille padde er fredet og der skal derfor passes godt på den.

Padderne i naturparkens våde lavninger udgør et festmåltid for fiskehejren. Fiskehejren er ret iøjnefaldende og let genkendelig med en højde på knap en meter og et vingefang på op til to meter. Udover padderne består fiskehejrens føde hovedsageligt af fisk samt andre små pattedyr som mus, mosegrise og fugleunger. Som alternativ spiser den også korn og frugt.

Det er også muligt at se løvsangeren og gransangeren i naturparken, som anses som de mest almindelige danske sangere. De to sangere minder meget om hinanden i udseendet, men løvsangerens sang er let at genkende og meget forskellig fra gransangerens. Begge fugle lever af insekter og edderkopper som de gerne finder højt oppe i træerne.

I forbindelse med naturregistreringen i 2021 blev der observeret flere digesvalereder i grusgraven. Desværre blev selve digesvalen ikke observeret, men kendes ved at være den mindste og lyseste af Danmarks svaler. At der er blevet observeret digesvalereder i grusgraven er ikke ualmindeligt. Digesvaler yngler nemlig kolonivist i stejle sandede skrænter som der f.eks. er i grusgrave eller kystklinter og søbredder.

Sådan skaber vi biodiversitet

Stensætninger
Sengeløse grusgrav er fyldt med store sten eller stensætninger som rummer mange hulrum, hvor bl.a. biller, sommerfugle, vilde bier og edderkopper lever. Mange dyr som vandsalamanderen og andre padder benytter også hulrummene til at overvintre i, og når solen skinner bruger sommerfugle og firben stenene til at varme sig på.

Råddent træ ”dødt ved”
Døde eller rådnede grene samt stammer også kaldt ”dødt ved” har stor betydning for biodiversiteten og forekommer i mange forskellige former i naturen. Derfor er der bevidst blevet udlagt bunker af grene eller enkelte stammer i naturparken, som danner levesteder for de insekter, som mange dyr og fugle lever af.

St. Vejleådal

Vand, skov og dyreliv – kun få minutter fra hovedstaden…

Oplev en spredningskorridor fyldt med liv. Her kan du gå på opdagelse efter spændende urter, som skov-hullæbe og øjentrøst eller se interessante fugle som toppet lappedykker og den sjældne sydlige nattergal. Her bugter St. Vejleå sig igennem landskabet og skaber fugtige enge og overdrev på sin vej.

St. Vejleådal er en 11,3 km grøn kile, der strækker sig mellem Høje-Taastrup Kommune og Albertslund Kommune. Kilen rummer alt fra parkarealer til græssede arealer og mere vilde områder. I ådalen finder man både søer, åer, enge, krat, skov, sump, moseområder, strandenge og enkelte kunstige bakker. Den centrale del af ådalen domineres af det 35 meter høje Høeghsbjerg, der er bygget op af overskudsjord fra den voldsomme udbygning af Albertslund sidst i 60erne. Der er en skøn udsigt fra toppen. På dette stræk er åen restaureret og ført tilbage til en mere naturlig tilstand. Oprindeligt var området åbent landbrugsland. I 1976 blev I/S Vallensbæk Mose stiftet af kommunerne Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. Formålet var at skabe rekreative arealer til størst mulig glæde for de 4 kommuners borgere.

Planter og dyr

St. Vejleådal, er en vigtig spredningskorridor for vilde dyr og planter på hele Vestegnen, og store arealer af ådalen er derfor udpeget som værdifulde landskaber og er dermed beskyttede.

Planter
På arealer nord for mosen, der på nogle måder kan minde om de gamle danske overdrev, optræder usædvanlige og smukke planter som pilealant, rank frøstjerne, Trenervet snerre, knoldet mjødurt samt den lille plante, øjentrøst, der er en såkaldt halvsnylter, hvilket vil sige, at den både laver fotosyntese og snylter på græsset for at få energi. Den sjældne og fredede snylteplante, stor gyvelkvæler, der ikke laver fotosyntese, ses en sjælden gang i mellem.

Danmarks mest almindelige orkidé, skovhullæbe, kan ofte opleves over det hele samt den næsten lige så almindelige orkidé, kødfarvet gøgeurt. Orkidéer og gyvelkvælere er fredet og må derfor ikke plukkes.

Søerne har ofte brakvand på grund af vejsaltet fra vejene. Dette fremgår af vegetationen ved søbredderne, hvor den saltelskende strandkogleaks flere steder danner bræmmer. Flotte planter, som gul iris, vokser mange forskellige steder i mosen. Mellem motorvejene gror ligeledes mange spændende planter.

Dyr
Om sommeren skal du holde udkig efter toppet lappedykker, fiskehejre, skarv, blishøne, canadagås og krikand. I sommermånederne synger nattergalen også flere forskellige steder i mosen, og er man heldig kan man høre den sjældne sydlige nattergal, der optræder på disse kanter visse år.

Om vinteren og i træksæsonerne slår en række svømmefugle sig ned som eksempelvis pibeand, stor skallesluger, toppet skallesluger, hvinand og lille lappedykker. Er du særligt heldig får du et glimt af isfuglen og vandstæren som også er gæster i området.

Vallensbæk Mose er også et godt sted for rovfugle at finde føde, og man kan se musvåge, vintermusvåge, tårnfalk cirkle på himlen.

Foruden fugle finder du og flere de almindeligste pattedyr i Vallensbæk Mose. Danmarks mindste mår, bruden, har levested her ligesom du også vil kunne finde ræven. Under jorden lever mosegrise og muldvarper.

Vallensbæk Moses enge byder på mange flotte sommerfugle som skovrandøje, arter af blåfugl, nælde sommerfugl og mange andre. Vi forbereder løbende levevilkårene for sommerfugle og andre insekter ved at omdanne græsarealer til blomsterenge, hvor flere, forskellige, vilde urter kan få lov at vokse, uden at blive klippet.

Som i de fleste andre, danske ferskvandssøer er Vallensbæk Mose også hjem for den prægtige rovfisk, gedde, samt aborre.

Sådan skaber vi biodiversitet

Vildt græs
I St. Vejleådal arbejdes der løbende på at skabe bedre betingelser for at skabe mere biodiversitet. Det betyder at mange græsenge kun klippes få gange årligt, så mange af de vilde urter får bedre mulighed for at brede sig. Ved at skabe bedre betingelser for andet end græs, bliver der skabt mere føde og levesteder for flere forskellige insekter og dyr. Når vi klipper græs, sker det primært for at skabe bedre adgang til naturoplevelserne i Vallensbæk Mose, så stierne ikke vokser til.

Dyr som naturpleje
I St. Vejleådal arbejdes der også med levende dyr som naturplejere eksempelvis får, kvæg og på sigt også heste, som bl.a. hjælper os med bekæmpelse af bjørneklo. Besøgsgården Toftegården, eller Dyregården i daglig tale, og den lokale kogræsserforening har får til at græsse på engene. Flere af foldene er der adgang til, men man skal være opmærksom på at dyrene ikke skal forstyrres og at færdsel foregår på eget ansvar.

Vestskoven

Danmarks største nyere skov med sletter, enge og overdrev.

Gå på opdagelse i Danmarks største nye skov, som rummer store åbne sletter, enge og overdrev. Oplev de mange ynglende trækkende fugle eller den store bestand af rådyr. Om natten kan du måske være heldig at se en grævling. Du kan også nyde udsigten fra Herstedhøje, som med 67 meter over havet er et Vestegnens absolutte højdepunkter. Vestskoven er fyldt med oplevelser som venter på at blive oplevet.

Vestskoven som folder sig ud over de fire Kommuner: Albertslund, Høje-Taastrup, Glostrup og Ballerup, er med et areal på 1400 hektar Danmarks største nye skov. Skovens første træ blev plantet tilbage i 1967 og siden der kommet 3 millioner mere til. Trods områdets mange træer bærer Vestskoven stadig præg af dens fortid som landbrugsland med sletter, enge og overdrev, som udgør 40 procent af områdets samlede areal. Den store sammenhæng af forskellige naturtyper gør det muligt at opleve en stor mangfoldighed af plante- og dyrearter.

Centralt i Vestskoven finder man Herstedhøje, som er landets største kunstig skabte bakkelandskab. Herstedhøjes bakker blev formet tilbage fra 1968 ved tilkørsel af 3 millioner kubikmeter jord og brokker fra Storkøbenhavn. Med sine 67 meter over havets overflade har man en imponerende udsigt over Vestskoven og videre udover Sjælland.

Mange steder i Vestskoven møder man indhegninger med græssende dyr, bl.a. Skotske højlandskvæg. Ved at sætte får på en gammel tilgroet pæreplantage i den østlige del af området er det lykkes at skabe et overdrev med gamle pære- og æbletræer. Der er adgang til overdrevet og gæster er velkommen til at plukke frugten.

Indgangen til Vestskoven starter ved Kroppedal Museum vest for Vridsløsemagle. Herfra kan du bevæge dig over vikingebroen, igennem vikingelandsbyen og videre ind i Vestskoven.

Dyr og planter

Plantelivet bærer stadig præg af, at skoven er relativ ung og anlagt på næringsrig landbrugsjord. Da skoven er ung, træder de rækkevise plantninger stadig tydeligt frem, men efterhånden som der fældes, blødes plantagepræget op, og skoven kommer til at fremstå mere naturlig. Skovens unge alder har dog ikke holdt udviklingen af dyrelivet tilbage, og især fuglelivet har udviklet sig alsidigt.

Planter
I højsommeren er store områder helt rødlilla af en høj, blomstrende plante. Det er gederamsen, der godt kan lide at brede sig særligt i rydninger og nye skovområder. Gederamsens frø kan liggelænge i jorden, og når der så bliver rodet op i den, begynder frøet at spire.

Man har også prøvet at plante anemoner, men det har vist sig at være svært. Jorden i Vestskoven er simpelthen for fed og næringsrig til anemoner. Plantelivet bærer i det hele taget præg af, at Vestskoven er gammel landbrugsjord, der har været dyrket i årtusinder. Der er masser af mælkebøtter, skvalderkål, brændenælder og forskellige græsser.

Der er plantet 10 millioner træer i Vestskoven. 60 procent er eg, og 20 procent er bøg. Resten er en blanding af ask, birk, løn, ahorn, el, lind, poppel, lærk og nåletræer m.m. I området, der kaldes Mønterne, er der plantet ikke mindre end 85 forskellige slags træer og buske, fem af hver. Så området er nærmest et levende leksikon for træer.

Det er ikke let at plante bøg og få dem til at vokse på bar mark. De har brug for såkaldte ”ammetræer” at vokse op under. Skyggen fra ammetræerne tvinger samtidig de unge træer op mod lyset, så stammerne bliver mere lige og ranke. Man har bl.a. brugt kirsebær og lærk som ammetræer i Vestskoven, men nu er bøgetræerne ved at være så store, at de kan klare sig på egen hånd. Netop fordi Vestskoven er relativt nyplantet, er der mange træer, der står i lige rækker. Det forsøger man at bløde op på. Når træer går til grunde, planter man ikke nyt, men lader naturen råde.

På de store sletter har man plantet små lunde med buske og træer hist og her for at gøre naturen mere varieret.

De gamle haver og plantager fra tiden, før Vestskoven blev til, har fået lov til at forvilde sig, og i den gamle pæreplantage er der masser af pærer. Du må gerne plukke dem i høsttiden.

Dyr
Området ved Harrestrup Mose er i den grad blevet indtaget af fuglene, og kommer man herud en forsommeraften, kan man nogle gange høre nogle sære grisehyl. Det er nu ikke grise, der er på spil, men vandriksen, der er beslægtet med bl.a. blishønen. Det er en lille, køn fugl, men man hører den oftere, end man ser den, for den er i modsætning til blishønen meget sky.

Selv om Vestskoven er en ung skov, er der masser af dyreliv, og det er kommet helt af sig selv. F.eks. har Vestskoven en af Danmarks tætteste bestande af rådyr. Om vinteren går rådyrene i store grupper på 20-30 dyr, og uden blade på træer og buske er de nemme at få øje på. Ellers er det bedst at se rådyr ved solopgang, hvor de græsser på de store sletter.

Der er også ræve, grævlinger og harer og mange andre pattedyr i Vestskoven. Hvis du er heldig, kan du i sensommeren se unge rævehvalpe, der har vovet sig ud på egen hånd. I skovbunden rasler og rumsterer det af mus, og de mange hasselbuske er et sandt eldorado for egernet.

Vestskoven er en vigtig rasteplads for store fugletræk. Du kan se musvåger, glente, og storke på træk. Men mange fugle bliver også i skoven. Alle de almindelige skovfugle findes, og duehøge, spurvehøge og musvåger yngler i Vestskoven. Over det åbne land kan man se tårnfalken svæve på jagt efter mus. Og i forsommeren, når fuglesangen er på sit højeste, kan du næsten ikke undgå at høre nattergalen, især omkring søer og moser.

På sletterne kan man se Vestskovens skotske højlandskvæg med den stride pels og de store buede horn. Kvæget er det tætteste, man kan komme på fortidens urokser. Det klarer sig ude året rundt i al slags vejr, og dets afkom er efterspurgt i hele Europa.

Husk at du kan læse meget mere om Vestskovens natur, historie og friluftsliv på naturstyrelsens hjemmeside, naturstyrelsen.dk.

Sådan skaber vi biodiversitet

Fra produktionsskov til urørt skov
Tilbage 2021 vedtog folketinget at en lang række statsskove skulle omlægges fra produktionsskov til urørt og Vestskoven var ingen undtagelse. Urørte skove er skove, hvor skovdriften er ophørt, og som med tiden får mange gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet. Det giver plads til nye levesteder for fugle, insekter, svampe, mosser og planter – alt det, der giver skovene liv.