Adresseoplysninger håndteret forkert

Høje-Taastrup Kommune har opdaget en fejl i håndteringen af adresseoplysninger.

Frem til 1-2-2021 er der udleveret adressehistorik i situationer, hvor kommunen ellers kun burde have udleveret aktuel adresse. Herudover er udleveringerne ikke journaliseret. Fejlen er indberettet til datatilsynet. Kommunen beklager hændelsen.

Opgaven er fra februar 2021 systemunderstøttet, hvorved fejlen ikke vil kunne gentage sig.

De mulige konsekvenser af fejlen er, at borgere uden at give samtykke eller mod deres vilje, kan have fået udleveret deres tidligere adresse i situationer, hvor reglerne ellers kun giver adgang til den nuværende adresse. .

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Klaus Fisker, leder af Borgerbetjening, telefon 43 35 38 34.