Velkomsttur for nye borgere 16. september

Er du tilflytter? Så kom med på en guidet sightseeing i bus og oplev din nye kommune.

Vi er glade for igen at kunne invitere på velkomsttur for nye borgere, hvor borgmester Michael Ziegler på en guidet bustur viser rundt i land og by i Høje-Taastrup Kommune.

Med sine knap 78 kvadratkilometer er Høje-Taastrup Kommune arealmæssigt næsten lige så stor som Københavns Kommune, men jo ikke nær så tæt bebygget og befolket. Busturen går bl.a. gennem dele af det åbne land og nogle af landsbyerne og forbi Hedeland, som er kommunens største naturområde med en masse aktivitetsmuligheder.

Men turen går også gennem Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene - herunder de nye byudviklingsområder i henholdsvis Nærheden og Høje Taastrup C.

Program

Velkomstturen er for borgere, som er flyttet til kommunen inden for de seneste par år. Den finder sted torsdag den 16. september med afgang kl. 17 fra p-pladsen ved Rådhusets hovedindgang, Bygaden 2, 2630 Taastrup. Der er påstigning fra kl. 16.45, og bussen kører præcist kl. 17.

Bussen er retur samme sted ca. kl. 18.30, hvor der bydes på en sandwich og er lejlighed til at stille spørgsmål.

Tilmelding

Bemærk: Der er begrænset antal pladser, så der kræves tilmelding - senest mandag den 13. september kl. 12.00.

Tilmelding til velkomstturen her eller på www.htk.dk/velkomsttur

Vel mødt - vi glæder os til at se jer :)

Publiceret: 03. september 2021