Indstillinger til Hædersprisen og Unglederprisen

Er der en ildsjæl i din forening, som fortjener at vinde Hædersprisen eller Unglederprisen?

Frem til den 22. august 2022 kan du/din forening sende din indstilling til FritidKultur@htk.dk.

Skriv hvilken pris, der indstilles til, hvem du/I indstiller til prisen og hvorfor.

 Priserne vil blive overrakt til rette vedkommende i løbet af efteråret. 

Hædersprisen

Fritids- og Kulturudvalget overrækker hvert år Hædersprisen til to forskellige personer, der har gjort en særlig stor indsats for foreningslivet i Høje-Taastrup Kommune gennem en længere årrække.

Det sker for at synliggøre de frivillige lederes indsats i foreningslivet i kommunen. Udvalget udvælger vinderne blandt de nominerede, som skal være medlemmer af en lokal, folkeoplysende forening. 

Unglederprisen

Høje-Taastrup Kommune uddeler i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget Unglederprisen til et ungt menneske under 25 år, som yder en stor indsats i foreningen. Vinderen kåres på baggrund af en sms-afstemning mellem de nominerede.

 

Publiceret: 13. juli 2022

Skrevet af: [Fritids- og Kulturcentret