
Lærere vinder Politikens Undervisningspris
Tre lærere på Høje-Taastrup Ungdomsskole har vundet Politikens Undervisningspris 2022.

Per Vafai-Blom, Louise Hesselholdt og Torben Bo Sørensen har vundet en særpris, fordi de formår at gribe unge mennesker, som har slået sig på livet. De skaber tillid og er med til at løfte eleverne, give dem selvtillid og faglig styrke.
"Per, Louise og Torben er fantastiske eksempler på, at gode lærere virkelig gør en enorm forskel og som her - ligefrem ændrer livet for de unge mennesker. Det er så fortjent, at de løber med særprisen fra Politiken", siger borgmester Michael Ziegler.
De tre lærere fik overrakt prisen ved en fest i Politikens Hus tirsdag den 17. maj 2022.
Åbent hus 3. september
Ungdomsskolen er et kommunalt tilbud til alle unge mellem 7. klasse (eller 13 år) og 18 år, der bor eller går i skole i kommunen.
Høje-Taastrup Ungdomsskole har en masse forskellige hold og aktiviteter. Tilmeldingen til næste sæson åbner ultimo august. Hvis man har spørgsmål, kan man skrive til t-ungdomsskole@htk.dk eller ringe til 43352810 i almindelig kontortid.
Ungdomsskolen har åbent hus lørdag 3. september 2022 kl. 11-16 på Taastrupgårdsvej 12.
Læs mere på Høje-Taastrup Ungdomsskoles hjemmeside.
Skrevet af:
Ungecentret