Ny service: Tidsbestilling i Borgerservice

Fra den 4. januar 2021 skal du bestille tid, når du har et ærinde i Borgerservice på rådhuset. 

Tidsbestillingen skal sikre, at der er ingen eller kun kort ventetid, når du har bestilt tid og møder op i Borgerservice. 

Dermed undgår vi også, at for mange samles i Borgerservice på Rådhuset, mens man venter på ekspedition.

Du kan bestille tid her på kommunens hjemmeside 

Hvis du har brug for hjælp til tidsbestilling, kan du ringe til en af vores medarbejdere på telefon 4359 1000.

Tidsbestilling på pas, kørekort, NemID mv.

Tidsbestilling er for alle borgere, der har en sag eller et spørgsmål, der kræver fysisk fremmøde i Borgerservice. Det kan fx være udstedelse af pas, kørekort eller NemID.

På hjemmesiden findes desuden en række informationer og digitale muligheder, hvor du kan løse dit spørgsmål hjemmefra. Du kan f.eks. melde flytning eller skifte læge digitalt uden at behøve at møde frem.

Udvidet telefonrådgivning

Det er også muligt at få telefonisk hjælp til spørgsmål vedrørende borgerservice og digital selvbetjening uden for vores almindelige åbningstid. Udenfor åbningstiden kan du få telefonisk hjælp til:

  • Selvbetjening
  • Tidsbestilling og åbningstider
  • Pas og kørekort
  • NemID
  • Sundhedskort og lægeskifte
  • Adresseskift
  • Rottebekæmpelse

Ring til tlf. 4359 1000 - telefonen besvares mandag-torsdag kl. 8-20, fredag kl. 8-16 og søndag kl. 16-20. Dog er der lukket på andre helligdage end søndage.


Publiceret: 18. december 2020