Af nyheden fremgår det, at problemerne er løst, men vi oplever, at alle ikke har fået læst/hørt hele nyheden og derfor kontakter kommunen for at sikre sig, at der ikke er problemer med deres drikkevand.
I den forbindelse skal det oplyses, at alle vandværkerne i Høje-Taastrup Kommune har undersøgt deres vand for PFAS stoffer. Tre vandværker har konstateret en overskridelse af grænseværdien, og de er alle overgået til forsyning fra et vandværk, der ikke har PFAS i vandet.
Der er således ingen risiko ved at drikke vandet fra vandværkerne i Høje-Taastrup kommune.