Klimaplan 2030

Høje-Taastrup Kommune vil nå regeringens klimamål uden at give køb på vækst og udvikling. Fremtidens løsninger er grønne.

Høje-Taastrup Kommune vokser og vækster samtidig med, at vi udleder mindre CO2. Den udvikling skal fortsætte og forstærkes ved at indarbejde den grønne omstilling i al planlægning af den smarte by samt ved at udnytte ny viden og teknologi.

Høje-Taastrup Kommune går hele vejen med Parisaftalen og Folketingets klimamål: Det betyder, at vi skal reducere CO2-udledningen med 50% fra 2017 til 2030, for at indfri målsætningen om 70% mindre CO2 udledning i 2030, sammenlignet med 1990.

Det langsigtede mål er netto-nul udledning i 2050.

Det skal ske på en omkostningseffektiv måde ved:
• Effektivt forbrug af energien
• Fossilfri opvarmning senest i 2030
• Flere solcelleanlæg i Høje-Taastrup Kommune
• Gradvis elektrificering af transporten

Klimaplan 2030 beskriver vejen til at opnå de ambitiøse mål, men vi kan som kommune ikke komme i mål alene. Så vi ønsker at intensivere eksisterende samarbejder og invitere til nye både med borgere, virksomheder og boligselskaber i kommunen, samt på tværs af kommunegrænser og med forsyningsselskaber.

I Høje-Taastrup er klima og energi ikke noget ekstra eller et projekt. Det er en del af et trygt og moderne liv. Det er en del af hverdagen i en kommune med vækst. Det er derfor vi siger, at vi er Danmarks grønneste vækstkommune.

Venlig hilsen
Michael Ziegler, borgmester

2050 målsætning:
Høje-Taastrup Kommune skal opnå netto-nul CO2-udledning senest i 2050. Målsætningen indfries gennem en omkostningseffektiv grøn omstilling af el-, varme- og transportområdet til gavn for både klima, borgere og virksomheder.

2030 målsætning:
• 50% CO2-reduktion i 2030 i forhold til 2017.

Delmålsætninger:
• Reduktion af varmeforbruget med 1% om året frem mod 2030 i eksisterende bygninger
• Ingen olie- eller naturgasopvarmede ejendomme i 2030
• 120 MW installeret solcelleanlæg i 2030
• 30% af personbilstransporten er elektrificeret og 10% af gods- og varetransport anvender grønne drivmidler i 2030

Bæredygtighed
Klimaplan 2030 er formet af Høje-Taastrup Kommunes Udviklingsstrategi mod 2032, hvor det tydeliggøres, at kommunen arbejder for en bæredygtig kommune inspireret af FNs Verdensmål. Det er således en ambition, at implementeringen af klimaplanens indsatser indkredser både miljømæssige, sociale og økonomiske merværdier for hele Høje-Taastrup Kommune, samt kommunens borgere og virksomheder.

Parisaftalen
Indsatserne og målsætningen i Klimaplan 2030 har til formål at sætte skub i Høje- Taastrup Kommunes implementering af Parisaftalens mål om at holde en temperaturstigning under 2° C og stræbe imod en temperaturstigning på højst 1,5° C.

Udgangspunktet
I 2017 blev der udledt 271.000 tons CO2 i Høje-Taastrup Kommune som geografisk område. Overordnet fordeles CO2 udledningen på fire hovedområder: varmeforsyning, elforsyning, transport og i kommunen som virksomhed. Derfor er disse fire temaer udgangspunktet for Klimaplan 2030.

For at indfri 50% reduktions-målsætningen omkostningseffektivt, så fokuserer det første tema i Klimaplan 2030 på energieffektivisering.

Derudover er det vigtigt at skabe synergi mellem klimaforebyggelse og klimatilpasning, hvorfor det sjette og sidste tema i planen omhandler klimatilpasning.

Scenarier
Frem mod 2050 arbejder klimaplanen med to scenarier:

Business-as-usual scenariet fremskriver det nuværende energiforbrug og de nuværende transportmønstre med Energistyrelsens nøgletal, samt allerede vedtagne nationale eller kommunale indsatser. Kort sagt: Hvis der ikke gøres mere, end der allerede er besluttet.

Netto-nul scenariet fremskriver udledningen ved gennemførelsen af klimaplanens indsatser, tager højde for nationale og internationale aktiviteter og tendenser, som samlet stimulerer markedsudvikling og understøtter teknologisk udvikling. Kort sagt: Hvis der besluttes mere, end der allerede er gennemført eller besluttet.

Perioden frem mod 2030 og 50% reducering af CO2-udledningen
Høje-Taastrup Kommune har allerede vist, at en målrettet og systematisk strategi med konkrete indsatser leder til væsentlig reduktion af CO2-udledningen og bedre udnyttelse af energien. I 2012-2019 er CO2-udledningen i Høje-Taastrup Kommune reduceret med 23%, samtidig med, at der er kommet cirka 10.000 nye arbejdspladser og 2.500 nye borgere. For kommunen som virksomhed er CO2-udledningen reduceret med 44% og energiforbruget med 15% i samme periode.

Med Klimaplan 2030 bliver målsætningen endnu mere ambitiøs, hvor det første store skridt er at reducere CO2-udledningen med 50% fra basisåret 2017 og frem til 2030. Klimaplan 2030 omfatter 50 indsatser inden for temaerne, energieffektivisering, varmeforsyning, elforsyning og transport, som alle giver et væsentlig bidrag til målsætningen. Indsatserne vil blive støttet op med et større fokus på den grønne omstilling og reduktion af CO2-udledningen blandt andet i den kommunale planlægning, arealudnyttelse, kommunale indkøb og spildevandshåndtering.

Udledning fra transport forventes at være reduceret med 13% i 2030 i forhold til basisåret 2017, men samtidig vil andelen af CO2-udledning fra transporten stige i det samlede resultat. Dette er også tendensen i andre kommuner, i Danmark og i resten af EU. I Høje-Taastrup Kommune forventes det, at 96% af udledningen i 2030 kommer fra transportsektoren. Derfor vil indsatserne rettet mod transportsektoren løbende intensiveres og udbygges i takt med teknologisk og markedsmæssig udvikling og rammevilkår, såvel nationalt som inden for EU.

Fra 2030 mod netto-nul
Med indsatserne i Klimaplan 2030 reduceres CO2-udledningen med 97% i 2050. Denne manko på 3% i forhold til målsætningen om netto-nul udledning svarer i 2050 til 7.831 tons CO2. Der er i dag ikke realistiske initiativer til at gøre den tunge transport 100% fossilfri, og der forventes en mindre udledning fra landbruget og ældre affaldsdeponier.

Med en fossilfri el- og varmeforsyning, senest i 2030, vil kommunens langsigtede indsatser, udover fortsat fokus på energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug, primært blive rettet mod transportområdet. I dag er udbuddet af tunge køretøjer, der kan køre på grønne drivmidler, meget begrænset. Flere producenter har annonceret, at de introducerer nye køretøjer på markedet om få år. Men samtidig er der stort behov for fortsat forskning og udvikling af såvel køretøjer og drivmidler som infrastruktur, inden de grønne lastbiler får en væsentlig markedsandel. Eftersom Høje-Taastrup Kommune er, og fortsat vil være, et trafikalt knudepunkt, samtidig med en målsætning om netto-nul udledning i 2050, vil denne udvikling nøje følges.

I Klimaplan 2030 er der beskrevet en række indsatser om at øge andelen af grønne køretøjer, også efter 2030. De justeres og udbygges i takt med ny forskning, teknologisk udvikling af køretøjer og drivmidler, samt nye rammevilkår.

Evaluering
Implementeringen af Klimaplan 2030 vil årligt blive moniteret i forbindelse med de grønne regnskaber. Derudover vil planen evalueres i 2023 og 2028, hvor indsatser og stien mod netto-nul senest i 2050 vil blive opdateret og fremskrevet i forhold til ny viden og udvikling. Desuden vil Byrådet i forbindelse med evalueringen i 2028 sikre, at stien mod netto-nul senest i 2050 videreføres i en opdateret Klimaplan og at kommunens klimaindsats løbende evalueres
og justeres mindst hvert 5. år frem mod 2050.

Evalueringerne sikrer, at klimaplanens indsatser indfrier målsætningen samt at vejen mod netto-nul målsætningen i 2050 er realistisk, samt en aktualitet i forhold til teknologisk udvikling, f.eks. forventes en bred udvikling på transportområdet i perioden 2030-2050, der i dag endnu er ukendt.

Fornuftigt energiforbrug

Høje-Taastrup Kommune vil øge energieffektiviteten i eksisterende bygninger med 1% om året frem mod 2030.

Kommunen vil medvirke til at øge fokus på at mindske energiforbruget og CO2-udledningen når bygninger opføres eller renoveres. De fleste af dagens bygninger er fra en tid uden særlig fokus på energieffektivisering, og de fleste af dem vil også være i brug efter 2050.

Selv om energiforsyningen med tiden bliver fossilfri, er det nødvendigt at udnytte energien i bygninger så effektivt som muligt. Et lavere energiforbrug i bygninger bidrager på flere måder til klimamålsætningen. Udover at det sparer penge til selve driften af bygningerne, vil det også betyde at omstillingen af energisystemet til vedvarende energi bliver billigere, og at klimavenlig energi frigøres til andre sektorer, som er sværere og mere omkostningstunge at omstille.

Den billigste energi er den, som ikke bruges. Høje-Taastrup Kommune ønsker at reducere varmeforbruget i eksisterende bygninger med 1% om året frem til år 2030, og 0,5% om året i perioden frem til år 2050. I dag fordeler varmeforbruget sig med 55% til boliger, 39% til virksomheder, 7% til kommunale ejendomme, samt en lille rest til øvrige ejendomme.

Indsatserne, der skal sikre indfrielse af klimaplanens målsætning, implementeres i høj grad i samarbejder med boligselskaber, boligejere og virksomheder m.fl. Høje-Taastrup Kommune ønsker med Klimaplan 2030 at facilitere netværk, etablere samarbejder og starte nye projekter om energieffektivisering i ejendomme.

Etageejendomme
Lokale undersøgelser viser gode muligheder for markante energieffektiviseringer i etageejendomme i Høje-Taastrup Kommune. Da forarbejdet er langvarigt og beslutningsprocesserne kan være komplekse, bør renoveringen være holistisk og tænkt ind i en helhedsplan. I praksis kan det betyde renoveringer med fokus på både energieffektivisering, indeklima og driftsoptimeringer.

Høje-Taastrup Kommune har gennem flere år etableret gode samarbejder med de almene boligselskaber, som har boligafdelinger i kommunen. Disse samarbejder ønskes intensiveret for at indfri klimaplanens målsætning om energieffektivisering i etageejendomme, f.eks. via netværksdannelser, energispareaftaler og dataudveksling.

Enfamiliehuse
Høje-Taastrup Kommune har i mange år med succes haft fokus på energieffektiviseringer i enfamilieshuse. Flere boligejere har fået vejledning eller et energitjek af deres bolig, hvorefter energirenoveringer er igangsat. Det betyder ikke, at alle frugter er høstet, og det er stadig et område, hvor der er meget at hente.

Foruden klimagevinsten, har energirenoveringer ofte korte tilbagebetalingstider og understøtter et bedre indeklima, især i ældre ejendomme.

Virksomheder
Fremtidens vindervirksomheder er med på den grønne dagsorden og har brug for at dokumentere deres indsats med at bruge færre af klodens ressourcer. Det gælder i høj grad i en vækstkommune som Høje-Taastrup.

Kommunen vil aktivt deltage i klimapartnerskaber med virksomheder og vidensinstitutioner for at bistå virksomhederne med den nyeste viden og teknologi til at bruge energien så effektivt som muligt.

Farvel til olie og naturgas

Målet i 2030 er, at olie og naturgas er udfaset i alle ejendomme i Høje-Taastrup Kommune.

Det betyder et farvel til olie og naturgas til opvarmning, og en udvidelse af fjernvarmenettet, samt etablering af individuelle varmepumper i de by- og landområder, hvor fjernvarme ikke er muligt. Konverteringen fra olie og naturgas skal være så omkostningseffektiv som muligt, så den fossilfri varme bliver billigere i daglig drift end olie- og naturgasfyr.

I dag dækkes varmeforbruget i Høje-Taastrup Kommune af 69% fjernvarme, 23% naturgas, 4% olie og de resterende cirka 4% af varmepumper, elvarme og øvrige opvarmningsformer. I Høje-
Taastrup Kommune distribueres fjernvarmen ud til forbrugerne af Høje Taastrup Fjernvarme, som er en del af det sammenhængende fjernvarmesystem i Storkøbenhavn, der udnytter overskudsvarme fra de store kraftvarmeværker, forbrændingsanlæg og større industrier. Fjernvarmen kommer til Høje-Taastrup via VEKS’ transmissionsledning, som forsyner 19 lokale fjernvarmeselskaber med varme.

Høje Taastrup Fjernvarme går forrest i udnyttelsen af grøn varme fra lokale kilder og har installeret store varmepumper, som udnytter varme fra grundvandet, opført et damvarmelager, der bidrager til bedre udnyttelse af energiforsyningen i det sammenhængende fjernvarmesystem, reduceret varmetabet i ledningssystemet ved at omlægge til lavtemperatur i dele af kommunen samt udnyttet overskudsvarme fra virksomheder. Selskabet fortsætter med at indføre innovative løsninger. Tiltag som fremmer grøn og omkostningseffektiv varmeforsyning.

Fjernvarmeforsyning
Fjernvarmeforsyningen skal udbygges og fortættes til og i områder, hvor det er økonomisk fordelagtigt. Større og mindre byområder, hvor ejendomme, som i dag opvarmes med olie eller naturgas, kan tilsluttes fjernvarme. Det sker strategisk og omkostningseffektivt i et samarbejde mellem Høje Taastrup Fjernvarme og kommunen. Samtidig arbejder Høje Taastrup Fjernvarme løbende på at udnytte energien mere effektivt, både når det gælder produktion og distribution af varme.

I praksis betyder det, at der er fokus på at reducere varmetabet og anvende ny teknologi, som kan understøtte muligheder for forsyning med lavtemperatursfjernvarme. Derudover skal mere lokal overskudsvarme udnyttes, blandt andet i samarbejde med virksomheder i kommunen. Samtidig er målet en større fleksibilitet hos forbrugerne således, at den fluktuerende energiproduktion fra vind og sol kan udnyttes bedst muligt. Målet er, at forbrugerne får en opvarmning, som er 100% grøn og ikke koster mere end i dag. Investeringer i udvidelse, nye anlæg og ny teknologi skal tjene sig hjem inden for en overskuelig årrække.

Varmepumper
I områder, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt og økonomisk fordelagtigt med fjernvarmeforsyning, vil varmepumper være alternativet ved udskiftning af olie- og naturgasfyr. Varmepumper udnytter energien fra omgivelserne i bygningens opvarmningssystem og udnytter varme fra luft eller jord og overfører den til radiatorer eller gulvvarme, eller blæser den direkte ind som varm luft.

Tværkommunalt samarbejde
Varmeforsyningen i Storkøbenhavn er koblet sammen på tværs af kommunegrænser og derfor er indfrielse af målsætningerne i Klimaplan 2030 afhængig af samarbejder med nabokommuner og andre forsyningsselskaber.De store varmeselskaber CTR, HOFOR, VEKS og Vestforbrænding er nu i gang med fjerde fase af fjernvarmeforsyningen i Storkøbenhavn - “Fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet 2050”, hvor hovedformålet blandt andet er at opbygge fremtidige fælles veje og handlemuligheder, og ikke mindst at sikre en fremtidig konkurrencekraftig og grøn fjernvarmeforsyning.

Høje-Taastrup Kommune deltager også aktivt i “Energi på Tværs”, hvor der arbejdes med tværkommunale aktiviteter, der blandt andet sikrer udviklingen af fremtidens grønne varmeforsyning.

Tænd for solen

Solenergi kan blive et væsentligt bidrag til fossilfri elproduktion i Høje-Taastrup Kommune.

Udfasning af fossile brændsler i elproduktion medfører en øget efterspørgsel af vedvarende energi, ikke mindst vind- og solenergi. Men behovet for ny produktionskapacitet og også infrastruktur til elforsyningen kan mindskes med energieffektivisering, fleksibelt forbrug og lagring af energi.

I Høje-Taastrup Kommune vil det være udbygning med solenergi som bidrager til den grønne elproduktion. I dag har mange boligejere, etageejendomme og virksomheder solceller på tagene.

Hvor der i dag er der installeret 5 MW solcelleanlæg i kommunen, vil der blive skruet op for solcellerne frem mod 2030 og videre mod 2050, ikke mindst i form af markanlæg, men også på tage.

Målrettet planlægning
Høje-Taastrup Kommune indarbejder i den kommende Kommuneplan 2021 en målrettet planlægning for opførelse af fremtidige solcelleanlæg i kommunen. Den videre planlægning skal også pege på bygninger, hvor det er muligt at placere store anlæg. Det er målet, at den opstillede effekt af solcelleanlæg vil øges til 120 MW frem mod 2030 og herefter 250 MW i 2050.

Den danske elforsyning
Den øvrige elproduktion foregår uden for kommunen, så den har kommunen ikke direkte indflydelse på. Danske energiselskaber arbejder også med klima-
planer, så elforsyningen er godt i gang med en omstilling fra kul, naturgas og olie til vind, sol og andre grønne teknologier.

Andelen af vindenergi i elforsyningen i Danmark er i dag tæt på 50%, og den stiger markant frem mod 2030. Da Høje-Taastrup Kommune er en del af en sammenhængende dansk elforsyning, betyder det, at CO2-udledningen fra elforsyningen i kommunen vil falde tilsvarende i takt med, at der etableres f.eks. havvindmølleparker.

Sæt strøm til bilerne

Elbiler er et af fremtidens køretøjer

Høje-Taastrup ligger centralt og er et trafikalt knudepunkt. Her ligger Høje-Taastrup Transportcenter med en kombi-terminal for godstransport og mange transport- og logistik-
virksomheder. Høje-Taastrup er en vigtig station for mange pendlere hver dag, og i kommunen er der yderligere en S-togstation og en regional-togstation. Høje-Taastrup Kommune krydses også af to motorveje. Denne veludbyggede infrastruktur er en væsentlig forudsætning for en stor stigning i antal arbejdspladser (10.000 fra 2012-2019) og en befolkningstilvækst på 5%. Men det betyder også, at 54% af CO2-udledningen indenfor kommunens grænser kommer fra transport.

Udledning fra personbiler udgør godt 70% af transportens udledning, vare- og lastbiler knap 25% og de resterende 5% kan tilskrives øvrige transportformer.

Frem mod 2030 vil transportområdets andel af den samlede CO2-udledning stige væsentligt både nationalt og i Høje-Taastrup Kommune. Denne andel forventes efter 2030 at være den altdominerende i kommunen, eftersom målsætningen er en fossilfri el- og varmeforsyning senest i 2030. Derfor er indsatser, som understøtter markedsudviklingen, stimulerer den teknologiske udvikling og skubber til den nationale ramme for fossilfrie køretøjer nødvendige.

Desuden vil kommunen øge den samlede indsats for bæredygtig mobilitet, hvor ikke bare grønne biler, men cyklisme og kollektiv transport får en større transportandel.

Elbiler
Kurven for danskernes køb af elbiler og plug-in hybrider til persontransport stiger kraftigt. Også antallet el-varebiler på markedet er stigende. Afgifter og markedsudbud spiller en hovedrolle her. Høje-Taastrup Kommune kan ikke bestemme, hvilken bil borgerne skal køre i, men kommunen kan gøre det lettere at være elbilsejer, blandt andet ved at bidrage til en gennemtænkt ladeinfrastruktur.

Byrådet har netop besluttet, at Høje-Taastrup Kommune i 2021 vil opføre en række ladestandere ved de kommunale bygninger. Opførelsen vil også ske i tæt samarbejde med virksomheder, butikscentre og boligselskaber, så ladestanderne bliver bedst muligt udnyttet og kommunen bedst muligt dækket ind.

Gods- og varetransport
Kommunen har deltaget i et internationalt projekt med elvarebiler og mindre ellastbiler til transport af varer i Storkøbenhavn, som kan være med til at skubbe udviklingen i en grønnere retning. Varer, der leveres med elkøretøjer, giver også færre støjgener for naboer til butikkerne og mindsker luftforureningen. En grønnere tung vejtransport forventes også at få et gennembrud, men en kraftig stigning af grønne større lastvogne forventes først for alvor efter 2030, og udviklingen er behæftet med en del usikkerhed, så i Klimaplan 2030 er der en manko i 2050 på tung transport. Men flere af transportvirksomhederne i kommunen melder sig klar at tage imod disse køretøjer, når de kan leve op til transportbehovet og omkostningerne til biler og drift er acceptable.

Kollektiv transport
Den danske banetransport er ved at blive fuldt ud elektrificeret, og busserne forventes inden for få år at køre på el eller biogas. Høje-Taastrup Kommune er i løbende dialog med Movia og håber, at elbusser snart kan ses i gadebilledet.

Kommunen vil arbejde for, at det er attraktivt at tage den kollektive transport i stedet for bilen. Nye boligområder placeres i nærheden af togstationer og samtidig er der i dag en mere restriktiv norm for parkeringspladser ved boligerne.

Samkørsel og cyklisme
Færre skal sidde alene i deres biler. Flere skal gå, cykle, bruge delebiler eller kollektiv transport. Høje-Taastrup Kommune skubber på og gør det lettere at vælge den grønne løsning.
Det er kampagner for at cykle korte distancer og for elcykler, lige som nettet af cykelstier i hele kommunen løbende forbedres. Høje-Taastrup Kommune deltager i projekter med delebiler og samkørsel, og bidrager til teknologiske løsninger, som viser vej fra A til B med brug af forskellige grønne transportformer.

Kommunen går forrest

Høje-Taastrup Kommune fejer for egen dør.

Høje-Taastrup Kommune stiller ikke bare krav til andre om at leve op til ambitiøse klimamål. Kommunen går forrest som virksomhed med at udlede mindre CO2 og energieffektivisere.

Klima, vækst og økonomi kommer ikke i konflikt i Høje-Taastrup Kommune. De grønne løsninger er billigst på lang sigt. Ved at være en aktiv del af store og små indkøbsfællesskaber drives kommunen så omkostningseffektivt og grønt som muligt.

Energieffektivisering
Høje-Taastrup Kommune vil reducere sit energiforbrug ved intelligent styring, mere digitalisering og dataanvendelse, samt bedre udnyttelse af lokaler og bygninger hen over døgnet. Derudover deltager kommunen i både nationale og internationale klimapartnerskaber, hvor der er adgang til den nyeste viden og støtte til at afprøve ny teknologi til produktion, styring og forbrug af energi. Samarbejder med DTU og andre vidensinstitutioner er med til at udvikle nye løsninger, som løbende afprøves i udvalgte kommunale bygninger.

El- og varmeforsyning
Høje-Taastrup Kommune vinker farvel til olie- og naturgasfyr i kommunale bygninger. De kommunale ejendomme bliver koblet på fjernvarmen eller får en varmepumpe. Denne omstilling er snart i mål. Derudover undersøger Høje-Taastrup Kommune muligheden for at installere solceller på eksisterende bygninger, ved større renoveringer eller i forbindelse med kommunalt nybyggeri.

Transport
Høje-Taastrup Kommune kører grønt i fremtiden. Hver gang et kommunalt køretøj skal skiftes ud, vælger kommunen en løsning med el eller andet grønt drivmiddel, hvis det er hensigtsmæssigt. Kommunen vil stille lignende krav i forbindelse med udbud af transportopgaver – f.eks. taxakørsel, flextrafik og busruter.

Bæredygtig kommune
Høje-Taastrup Kommune er engageret i flere store byudviklingsprojekter, blandt andet Nærheden og Høje Taastrup C. Der forventes at blive bygget over 6.000 nye boliger i kommunen i perioden 2020-2030, hvilket om året svarer til 2-3% af kommunens samlede bygningsmasse – væsentligt højere end det nationale gennemsnit på 1-1,5%. Klima er den grønne tråd i kommunens planlægning. Vedvarende energi, energieffektivitet og grøn transport er fokuspunkter i lokalplaner og i Kommuneplan 2021.

Høje-Taastrup Kommune er aktivt medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, som løbende strammer kravene til indkøb af alt fra fødevarer og transport til byggeri og anlæg. Derudover engagerer kommunen sig i flere projekter med cirkulær økonomi, hvor bl.a. gamle byggematerialer genanvendes.

Sikring mod vand nedefra

Innovative løsninger sikrer mod højtstående grundvand.

Selv om CO2 udledningen sænkes markant, er klimaforandringerne en realitet. Der kommer flere skybrud og flere oversvømmelser i de kommende år. Derudover påvirkes Høje-Taastrup Kommune af lukkede og kommende lukninger af kildepladser.Derfor er kommunens største udfordring højtstående grundvand i bebyggede områder.

Høje-Taastrup Kommune indgår i partnerskaber med private firmaer, forsyningsselskaber, forskere og andre kommuner for at udvikle ny viden og etablere intelligente løsninger.

Kloak og vandløb
Kommunens kloaksystem er en kombination af fælleskloakerede områder i de gamle bydele i Taastrup og Hedehusene og separatkloakering i de nyere bydele i blandt andet i Fløng og Høje-Taastrup. Beregninger af kloaksystemernes kapacitet til fremtidige klimaforandringer viser, at der kun er få udfordringer, hvoraf nogle allerede er løst og de resterende er planlagt løst.

Høje-Taastrup Kommune foretager pejling af grundvandsstanden hvert andet år i hele kommunen og udarbejder grundvandspotentialekort. Kommunen har også løbende målinger på udvalgte vandløb for at overvåge vandløbsoversvømmelser. I øjeblikket er der måling på Sengeløse Å, Vasby Å, Mølleåen og Spang Å.

Højtstående grundvand og lukning af kildepladser
Fra 1990erne er indvindingen af grundvand reduceret markant, og mange store kildepladser har neddroslet eller lukket helt. Det har betydet, at grundvandet i dag flere steder blot er få meter under terræn. Mange borgere, som bor i berørte områder, oplever allerede i dag, hyppigere terrænoversvømmelser og fugtigere kældre på grund af indtrængende grundvand.

I den sydøstlige del af kommunen står grundvandet naturlig højt og mange steder lige under terræn. I 2014 lukkede HOFOR indvindingen på Store Vejleå Kildeplads, der frem til lukningen oppumpede omkring 1.2 mio. m3 afværgevand årligt. I samarbejde med Høje Taastrup Fjernvarme indledte Høje-Taastrup Kommune i 2016-17 et projekt, som udnytter varmen i grundvandet til opvarmning af boliger i området og sænker grundvandet, så der ikke opstår problemer med vand og fugt i boligernes kældre.

Høje Taastrup Fjernvarme pumper det højtstående grundvand op via to dybe boringer. Her efter ledes vandet ind i det nyetablerede eldrevne varmepumpeanlæg ved Mølleholmen. Når varmen er udnyttet i vandet, ledes det afkølede vand efterfølgende ud i Mølleåen. Der oppumpes cirka 1,4 mio. m3/år. Der forventes at opnå en årlig produktion af varme på omkring 13.000 MWh/år, svarende til ca. 4% af fjernvarmeforbruget i Høje-Taastrup Kommune.

HOFOR har meddelt, at indvindingen af grundvand på Taastrup Valby Kildeplads ophører permanent og senest med udgangen af 2022. Borgerne har som hovedregel selv ansvar for at sikre deres kælder mod opstigende grundvand, men for at nå at iværksætte forebyggende tiltag har Høje-Taastrup Kommune, blandt andet baseret på erfaringer fra projektet ved Mølleholmen, indledt et overvågningsprojekt og set på fire mulige indsatser.

Ungeklimaråd

Bor du i Høje-Taastrup Kommune? Er du mellem 15 og 25 år? Og ønsker du at påvirke kommunens beslutninger i en mere klimavenlig og bæredygtig retning? Så hører vi gerne fra dig!

Hvad kræver det af dig?

4 møder om året i en 2-årig periode. Forvent at mødet varer ca. 1½ - 2 timer på udvalgte lokations i kommunen. Vi inviterer på pizza eller andet lækkert samt drikkevarer og snacks til hvert møde.

Andre krav?

Nej – kom og vær med til at præge debatten om initiativer, der handler om klima-agendaen.

Hvornår holdes første møde?

Vi vil rigtig gerne mødes med jer allerede i april 2022. Du er velkommen til at tage en ven med.

UngeKlimaRådet har til formål at fremme interessen for klimaudfordringen hos unge mennesker i Høje-Taastrup Kommune via initiativer og kampagner, så kom og gør din mening gældende.

Lyder dette som noget for dig, så send os en SMS på 30 35 89 38 eller send en mail til Jens-Emil på jens-emilni@htk.dk.

Pablo Onieva

Jeg er en nysgerrig person og især fysik/kemi og psykologi interesserer mig meget.

Jeg vil gerne være med til at ændre og fremme udviklingen af bæredygtighed ved at se på løsninger med unge øjne.

Poul Magne Skov

Jeg håber inderligt at jeg kan videregive en forhåbningsfuld, ansvarlig og tryg verden til de næste mange generationer. 

Fundamentet for oprigtig klimapolitik er undervejs, jeg vil enormt gerne påvirke og bidrage til tilblivelsen af reel klimapolitik - som desværre ikke rigtig har passeret idefasen endnu.

Caroline Juhl Lochow Larsen

Jeg finder klima vigtigt, fordi jeg først og fremmest er ret bange for de konsekvenser, der kommer til at ramme hele verdenssamfundet senere.

Men også fordi jeg mener: at vi, dyrene og planeten fortjener meget bedre end et overforbrug af resurser og ødelæggelse.

 Høje-Taastrup Kommunes Strategisk Energi- og Klimaplan 2020

Målet er, at kommunen skal være fossilfri senest i 2050. På kort sigt skal kommunens samlede CO2-udledning frem mod 2020 nedbringes med i gennemsnit 3 % om året.   

For Høje-Taastrup Kommune går grøn omstilling og økonomisk vækst hånd i hånd. Energi- og klima-målsætningerne skal nås gennem at udvikle og prioritere grønne løsninger i kommunen for borgere og virksomheder – samtidig med at vi dygtiggør os og skaber nye arbejdspladser.   

Kommunen har allerede gennem implementeringen af den forrige klimaplan for perioden 2009-2013 vist, at en systematisk indsats kan lede til væsentlige CO2-reduktioner og en mere effektiv energianvendelse. I perioden 2008-2012 er CO2-udledningen i kommunen som helhed reduceret med cirka 20 % og i kommunen som virksomhed med 25 %. Dette er sket samtidig med, at antallet af arbejdspladser og indbyggere i kommunen er steget.    

Den strategiske Energi- og Klimaplan 2020 indeholder derfor en lang række indsatsområder og projekter inden for effektiv og klimavenlig energiforsyning.

Læs Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 i Høje- Taastrup Kommune.

På elforsyningsområdet arbejder Høje-Taastrup Kommune løbende med at udnytte egne potentialer for vind, sol og anden vedvarende energi, hvor dette er teknisk, økonomisk og planmæssigt fordelagtigt.  

Desuden samarbejder Høje-Taastrup Kommune med forsyningsselskaber, andre kommuner og øvrige aktører om bl.a. en udbygning af fjernvarmeforsyningen, varmelagring, udnyttelse af vedvarende energikilder til varmeforsyning mv.   

Vil du vide mere om mulighederne for omlægning til en mere effektiv og klimavenlig el- og varmeforsyning i din bolig eller boligforening, så kontakt Teknik- og Miljøcenteret på tlf. 4359 1000 eller tmc@htk.dk.

CO2 udledningen skal ned

Det er Høje-Taastrup Kommunes mål at reducere CO2 udledningen i kommunen med 10% i løbet af 5 år. Det betyder, at udledningen pr. indbygger i 2013 skal være nede på 5,6 ton CO2 i forhold til ca. 6,2 ton i 2008.

For at nå målet har kommunen udarbejdet en klimaplan. Men planen alene kan ikke gøre det - borgere og medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune må arbejde sammen og på tværs for at dæmme op for klimaforandringerne.

Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune