Bor du i Høje-Taastrup Kommune? Er du mellem 15 og 25 år? Og ønsker du at påvirke kommunens beslutninger i en mere klimavenlig og bæredygtig retning? Så hører vi gerne fra dig!
Hvad kræver det af dig?
4 møder om året i en 2-årig periode. Forvent at mødet varer ca. 1½ - 2 timer på udvalgte lokations i kommunen. Vi inviterer på pizza eller andet lækkert samt drikkevarer og snacks til hvert møde.
Andre krav?
Nej – kom og vær med til at præge debatten om initiativer, der handler om klima-agendaen.
Hvornår holdes første møde?
Vi vil rigtig gerne mødes med jer allerede i april 2022. Du er velkommen til at tage en ven med.
UngeKlimaRådet har til formål at fremme interessen for klimaudfordringen hos unge mennesker i Høje-Taastrup Kommune via initiativer og kampagner, så kom og gør din mening gældende.
Lyder dette som noget for dig, så send os en SMS på 30 35 89 38 eller send en mail til Jens-Emil på jens-emilni@htk.dk.
Pablo Onieva
Jeg er en nysgerrig person og især fysik/kemi og psykologi interesserer mig meget.
Jeg vil gerne være med til at ændre og fremme udviklingen af bæredygtighed ved at se på løsninger med unge øjne.
Poul Magne Skov
Jeg håber inderligt at jeg kan videregive en forhåbningsfuld, ansvarlig og tryg verden til de næste mange generationer.
Fundamentet for oprigtig klimapolitik er undervejs, jeg vil enormt gerne påvirke og bidrage til tilblivelsen af reel klimapolitik - som desværre ikke rigtig har passeret idefasen endnu.
Caroline Juhl Lochow Larsen
Jeg finder klima vigtigt, fordi jeg først og fremmest er ret bange for de konsekvenser, der kommer til at ramme hele verdenssamfundet senere.
Men også fordi jeg mener: at vi, dyrene og planeten fortjener meget bedre end et overforbrug af resurser og ødelæggelse.