Plejefamilie eller aflastningsfamilie

I Danmark er der ca. 6.000 børn i familiepleje. Børn, der af forskellige grunde ikke kan bo i deres biologiske familie. Der er også mange børn, der er anbragt på institution eller et opholdssted. Et barns opvækst og familiære rammer har stor betydning for både, hvordan barnet oplever sin barndom, og hvordan dets efterfølgende liv som voksen bliver. Som plejefamilie kan du hjælpe et eller flere af disse børn ved at give omsorg og tryghed i din families rammer.

Hvad vil det sige at være plejefamilie?

Som plejefamilie kan I gennem jeres fælles hverdagsliv bidrage med nærhed, opmærksomhed og tryghed for et eller flere børn. I Høje-Taastrup Kommune har vi løbende brug for forskellige former for plejefamilier.

Døgnplejefamilie

Her kan et barn flytte ind og have sin faste bopæl og sit hverdagsliv sammen med plejefamilien. Nogen gange vil barnet blive boende hos plejefamilien resten af sin barndom og bliver med tiden en integreret del af familien.

Aflastningsfamilie

Her kan et barn i perioder, for eksempel hver anden weekend eller en fast dag om ugen, bo og deltage i livet i aflastningsfamilien.
Aflastningsfamilieordningen kan være en forebyggende foranstaltning, hvis sigte er at undgå større indgreb som for eksempel døgnanbringelse. Børnene vil typisk få en oplevelse af, hvordan en anden familie kan leve deres hverdag. Som aflastningsfamilie er man dermed også rollemodeller for, hvordan et familieliv også kan være.

Aflastningsfamilier kan også være for børn med særlige behov, for eksempel et handicap. Familier med børn med handicaps har ofte en krævende hverdag, og for dem er det nødvendigt at få et pusterum, så forældrene kan få lidt tid sammen alene eller sammen med barnets søskende.

Akut-plejefamilie

Her kan et barn ved et akut opstået behov fra den ene dag til den anden flytte ind og bo i plejefamilien, indtil der findes en mere permanent løsning. En akut-plejefamilie vil typisk opleve at have flere forskellige børn skiftevis i kortere perioder af gangen.

At være plejefamilie er en opgave for hele familien.

Da der er mange forskellige familietyper, er det ikke et krav, at man selv har børn, og man kan i nogen tilfælde også blive plejefamilie som enlig. Det er dog nødvendigt, at man har erfaring med børn og unge. Det kan være privat eller professionelt. Man skal være parat til at tage ansvar for og have lyst og overskud til at blive en central person i et barns liv i en kortere eller længere periode.

Overvejelser I kan gøre jer:

• Har I plads, tid og overskud?
• Har I erfaring med børn og unge, egne eller andres?
• Kan I give et barn stabile og trygge rammer?
• Kan I støtte et barns udvikling?
• Kan I samarbejde med barnets forældre og offentlige myndigheder?
• Er I sunde og raske?
• Har I en ren børneattest og straffeattest?
• Vil I kunne beskrive et barns trivsel og udvikling hos jer?

I skal tænke på:

• Som døgnplejefamilie står I til rådighed døgnets 24 timer året rundt
• Jeres familieliv bliver anderledes, både på hverdage, i weekender og ferier
• Et nyt barn i familien vil påvirke jeres egne børns liv
• Jeres tætte og nære samspil med plejebarnet er betydningsfuldt
• I skal gøre jer tanker om, hvilket barn der passer ind i jeres familie
• I skal kunne samarbejde med barnets forældre, til gavn for barnet
• At barnet kun er til låns i en tid, der kan være kort eller lang.

Det er givende og meningsfuldt at være plejefamilie, men det kan også være krævende. Derfor vil I både få faglig støtte og løn fra Høje-Taastrup Kommune.

I får støtte fra en familieplejekonsulent

• I vil få tilknyttet en familieplejekonsulent, der vil være jeres faste kontaktperson
• I får besøg af familieplejekonsulenten, som fører tilsyn og yder vejledning og støtte
• I kan altid rette henvendelse til jeres familieplejekonsulent, når I har brug for råd, sparring eller andet
• Familieplejen i Høje-Taastrup Kommune vil løbende tilbyde jer deltagelse i forskellige temaaftener sammen med andre plejefamilier.

I får dækket udgifter og modtager plejeløn

• I modtager et grundbeløb til barnets kost og logi, lomme- og tøjpenge; der er faste takster for det, som er fastsat ud fra barnets alder
• I modtager plejeløn under plejeforholdet
• Plejelønnen beregnes ud fra en samlet vurdering af plejebarnets situation og de krav, der stilles til jer. Der er derfor stor forskel i løn afhængigt af, hvilken type plejefamilie I vælger at være, og hvor krævende plejeforholdet er. Som aflastningsfamilie vil man typisk få en mindre kompensation, mens man som døgnplejefamile i nogen tilfælde vil kunne have plejeforholdet som sit eneste arbejde. Plejelønnen betragtes som a-indkomst og beskattes.
• Kost og logi er skattefrit.

Godtgørelse for kørsel
I har mulighed for at få godtgjort jeres kørsel efter nærmere aftale med vores familieplejekonsulenter. I vil få vejledning i at indberette jeres kørsel.

For at blive plejefamilie skal du have en generel godkendelse fra Socialtilsynet.

Hvis I allerede har en generel godkendelse fra Socialtilsynet
Familieplejekonsulenterne kan svare på spørgsmål og fortælle, hvordan I laver en ansøgning.

I skal give Familieplejen lov til at indhente oplysninger om jer, såsom straffe- og børneattest, helbredsattest, oplysninger om skatteforhold og sociale forhold.
Derefter får I besøg af familieplejekonsulenterne.

Inden plejebarnet flytter ind

•  En familieplejekonsulent og en familierådgiver besøger jer og orienterer om barnet og dets baggrund
• I bliver orienteret om de forventninger, der er til jeres arbejde
• Derefter vil barnets forældre, familierådgiveren og familieplejekonsulenten besøge jer
• Barnets forældre tænker over besøget og melder tilbage til familierådgiveren
• I tænker over det og melder tilbage til familieplejekonsulenten
• Derefter kommer barnet på besøg sammen med sine forældre
• I beslutter jer endeligt
• Der udarbejdes en kontrakt omkring plejeforholdet, som I godkender.

Når plejebarnet flytter ind
I skal regne med, at der går 3-4 måneder, før det bliver rigtig hverdag, både for jer og for plejebarnet.

Typiske vanskeligheder kan være:

• Jalousi mellem plejebarnet og jeres egne børn
• Jeres følelse af utilstrækkelighed
• Uventede reaktioner hos familie, venner eller naboer
• At plejebarnet kan have svært ved at give udtryk for og gengælde jeres følelser
• At plejebarnets forældre ikke altid handler på en måde, som I synes er godt for barnet
• At plejebarnet kan have vanskeligt ved at falde til i jeres omgivelser, i skolen med videre
• At I bliver en ”offentlig” familie i et ansættelsesforhold
• At professionelle samarbejdspartnere kan have synspunkter, der afviger fra jeres holdninger i forhold til plejebarnet

Hvis I gerne vil gøre en forskel som aflastningsfamilie
I kan under visse forudsætninger blive aflastningsfamilie uden at have en generel godkendelse.

Plejefamilier, der alene benyttes til aflastning efter servicelovens § 84, skal nemlig hverken godkendes som generelt egnet af Socialtilsynet eller som konkret egnet af kommunen.

Hvis et behov for aflastning er opstået alene på baggrund af barnets/den unges funktionsnedsættelse, og hvis aflastningen gives af hensyn til den øvrige familie, skal aflastningen ydes efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44. Det er her, at I vil kunne gøre en forskel som aflastningsfamilie.

Hvis du ønsker en generel godkendelse fra Socialtilsynet
Hvis I ikke tidligere har fået en generel godkendelse som plejefamilie, skal I ansøge hos Socialtilsynet.