Telefon: 43 59 10 00
e-mail: sundhedomsorg@htk.dk
Send sikker post (kræver NemID)
Angiv ikke personfølsomme oplysninger i mails.
Brug i stedet sikker post.
Adresse: Rådhuset, Bygaden 2, 2630 Taastrup
Her kan du læse kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler, sygepleje, træning m.v.
Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som Byrådet har besluttet på ældre- og sundhedsområdet. I kvalitetsstandarderne kan du læse mere om, hvad man kan få støtte til og hvem der kan få støtte. Du kan også se, hvordan det foregår, hvis man skal søge og hvad man skal være opmærksom på, hvis man får hjælp.
Kvalitetsstandarderne bliver godkendt af Byrådet minimum én gang om året og er senest godkendt den 14. december 2021.
Takster på ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne.
Her finder du Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandarder for sundheds- og ældreområdet. Kvalitetsstandarderne beskriver hvilken støtte, du kan få til træning, rehabilitering, hjemmepleje, hjælpemidler eller bolig. De beskriver også, hvornår du kan forvente at få støtte, og hvordan du søger.
I Høje-Taastrup Kommune lægger vi vægt på den enkelte borgers mulighed for at kunne klare mest muligt selv. Det betyder, at vi altid har fokus på, at du så vidt muligt selv skal kunne deltage aktivt i plejen, når du modtager støtte. Det betyder også, at du, inden du kan modtage for eksempel varig hjemmepleje, bliver tilbudt et forløb, hvor vi støtter dig i at styrke daglige færdigheder, der måske er blevet svækket, uanset, om det er på grund af sygdom, skader eller måske bare alderdom. Det kaldes rehabilitering og er udgangspunktet for den måde, alle vores medarbejdere arbejder på, fordi vi tror på, at det er en af de bedste måder, hvorpå vi kan styrke borgernes livskvalitet.
Derfor er de ydelser, du kan læse mere om i kvalitetsstandarderne, som udgangspunkt ikke et tilbud om at overtage opgaverne for dig, men en støtte til, at du stadig eller igen kan klare mest muligt selv med eller uden støtte.
Kvalitetsstandarderne er delt op, så du i den første del kan læse mere om alt det, der kan være værd at vide, inden du søger om støtte, eller inden du modtager støtte.
I anden del kan du læse om de forskellige ydelser, det er muligt at få støtte til. Har du brug for at vide mere om for eksempel ældreboliger, kan du gå direkte til det afsnit.
I tredje og sidste del finder du praktiske oplysninger og baggrundsviden blandt andet det lovgrundlag, som kvalitetsstandarderne bygger på.
Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder og prioriterer på ældreområdet, kan du læse mere i ”Værdig Seniorpolitik”, der beskriver vores visioner og prioriteter på ældreområdet. I vores ”Seniorguide” kan du desuden læse mere om de mange forskellige tilbud, der er i Høje-Taastrup Kommune for ældre.
Hvem kan modtage støtte?
Du kan få støtte, hvis du har varige eller midlertidige funktionsnedsættelser, der betyder, at der
er daglige gøremål, som du ikke selv kan klare. Det kan både være fysisk, psykisk eller socialt.
For at få støtte skal du have fast eller midlertidig adresse i Høje-Taastrup Kommune.
Du er berettiget til støtte, hvis du har pådraget dig en sygdom, skade eller et handicap, der har konsekvenser for dine daglige færdighed og din hverdag.
Søger du støtte til praktiske ting, vurderer vi i hvilket omfang, der er en ægtefælle eller andre pårørende, som kan hjælpe dig.
Passer du en person, der på grund af sygdom eller lignende, ikke er i stand til at tage vare på sig selv, for eksempel en ægtefælle, samlever, forældre eller barn, kan du søge om støtte til aflastning eller afløsning til ham eller hende.
Sådan søger du
Ønsker du at søge om støtte, skal du kontakte visitationen. Du kan også få en pårørende eller andre til at hjælpe dig, men så skal de altid have dit samtykke.
Hjælpemidler, hjemmehjælp, bolig og boligændringer kan du søge om elektronisk via borger.dk eller kommunens hjemmeside www.htk.dk. Hvis du har spørgsmål, kan du altid kontakte visitationen på mail eller telefon.
Hvad gør vi, når vi modtager en ansøgning?
Når du kontakter visitationen, vil de vejlede dig om dine muligheder og eventuelt aftale, at du får besøg i dit hjem af en visitator. En visitator er en medarbejder fra kommunen, der er uddannet til, sammen med dig, at vurdere dine ressourcer og behov. Du er velkommen til at invitere en pårørende eller en bisidder med til hjemmebesøget, hvis du ønsker det.
Sammen med dig vurderer visitatoren, hvad du selv og husstanden kan klare, og hvad der er brug for støtte til. Er der noget, du ikke længere selv kan klare, vurderer visitatoren altid først, om vi kan støtte dig til selv at kunne klare det. Det kan være med træning, et hjælpemiddel eller med et afgrænset rehabiliteringsforløb. Formålet med et rehabiliteringsforløb er at støtte dig til størst mulig selvstændighed, fordi vi tror på, at det er med til at styrke livskvaliteten. Rehabilitering foregår altid ud fra mål, du selv definerer sammen med medarbejdere.
Du kan også få tilbudt et rehabiliteringsforløb, selvom du allerede får hjemmepleje eller anden støtte, hvis du og visitator vurderer, at det kan styrke dine daglige færdigheder og din livskvalitet. Efter et forløb vurderer visitationen igen, hvilket behov du har for støtte, hvorefter du modtager en afgørelse, hvor der står, om du kan få støtte, til hvad og hvor meget. I afgørelsen er også en begrundelse og en klagevejledning.
Sagsbehandlingstider
Afhængig af hvad du søger om støtte til, er der forskel på hvor lang tid, vi har brug for til at behandle din ansøgning. Hvis der er brug for at indhente oplysninger fra for eksempel en speciallæge, kan det forlænge sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingstiden er den tid, der går, fra vi modtager din henvendelse, til du modtager en afgørelse. Nedenfor kan du se vores vejledende sagsbehandlingstider. Vi orienterer dig skriftligt, hvis vi kan se, at sagsbehandlingstiden bliver overskredet.
Hvis du har behov for støtte i dit hjem, skal dit hjem kunne fungere som arbejdsplads. Det betyder, at vi skal gennemgå dit hjem for at vurdere, om det lever op til retningslinjerne for et godt arbejdsmiljø, så vi kan passe godt på vores medarbejdere. Derfor kan det være nødvendigt at flytte rundt på møblerne, fjerne løse gulvtæpper eller installere hjælpemidler i dit hjem, før du kan få støtte. Det er også vigtigt, at der er passende belysning.
Det er ikke tilladt, at der bliver røget i dit hjem, imens medarbejderne er der. Du skal derfor lufte ud en halv time inden, hvis der bliver røget i dit hjem. Medarbejderne må heller ikke ryge i dit hjem.
Hvis du har husdyr eller kæledyr, skal de være lukket inde i et andet rum, imens medarbejderen er i dit hjem.
Er det mørkt, skal du huske at tænde lys udendørs, ligesom du skal rydde for sne om vinteren, så medarbejderen kan orientere sig og komme uhindret frem til dit hjem uden at komme til skade.
Skal du have hjælp til for eksempel rengøring, er det et krav, at du sørger for, at der er miljømærkede rengøringsmidler samt en støvsuger og et moppesæt, der kan indstilles i længden.
Hvis der er udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet, er det dit ansvar, at det bliver bragt i orden, men vi giver gerne råd og vejledning herom.
Når du skal modtage støtte, har du frit valg mellem de leverandører, der er godkendt i Høje-Taastrup Kommune, og som leverer den støtte, du har brug for. Dine valgmuligheder afhænger af hvilken form for støtte, der er tale om. Du kan finde en opdateret oversigt over godkendte leverandører, eller du kan kontakte visitationen og få vejledning i valg af leverandør.
Hvis du modtager hjemmepleje, kan du også selv vælge en person til at udføre opgaverne. Personen skal godkendes af hjemmeplejen og bliver herefter ansat af Høje-Taastrup Kommune. Det kaldes selvudpeget hjælper.
Hvis du har behov for personlig pleje og praktisk hjælp i mere end 20 timer om ugen, kan du få udbetalt et kontant tilskud til selv at ansætte hjælpen. Det kræver dog i udgangspunktet, at du kan fungere som arbejdsleder for hjælperne.
Hvis du allerede får hjemmepleje og ønsker at skifte leverandør, skal du kontakte visitationen. Du kan skifte leverandør med en måneds varsel fra udgangen af den måned, du anmoder om en ny leverandør.
Uanset hvilken støtte du får, lægger vi altid vægt på, at du kan deltage mest muligt selv. Det gør vi, fordi selv små daglige gøremål kan være med til at styrke eller bevare dine færdigheder, og det tror vi på også gør en forskel for din livskvalitet. Som udgangspunkt vil du altid blive tilbudt et afgrænset rehabiliteringsforløb, inden du kan modtage varig støtte, men også den varige støtte i dagligdagen lægger vi vægt på er rehabiliterende uanset, om det er hjemmepleje, eller du bor i plejebolig. Du kan også blive tilbudt et rehabiliteringsforløb, selvom du allerede modtager andre former for støtte. Formålet er at støtte dig i at kunne klare mest muligt selv med eller uden støtte.
Uanset om du vælger en privat leverandør eller den kommunale hjemmepleje, skal støtten udføres fleksibelt. Det betyder, at du fra gang til gang kan aftale, hvordan støtten skal tilrettelægges. Det betyder også, at du kan bytte en form for støtte til en anden så længe, det er inden for rammerne af den støtte, som du modtager. Du kan kun bytte personlig pleje til praktisk hjælp eller omvendt, hvis du er bevilget begge dele.
Bytter du den samme støtte tre gange i træk, vil vi vurdere om dine behov har ændret sig, og om der er brug for at ændre i den støtte, som du er bevilliget til. Vælger du at bytte, har du ikke ret til erstatningshjælp for den støtte, du har fravalgt.
Vi revurderer løbende dit behov for støtte i dialog med dig og din leverandør typisk en gang hvert eller hvert andet år eller, hvis du selv, pårørende, din leverandør, hospitalet eller din læge kontakter visitationen.
Hvis dit behov for støtte ændrer sig, har både du og leverandøren pligt til at give besked til visitationen for at sikre, at du får den støtte, du har behov for. Det gælder uanset, om du får behov for mere eller mindre støtte. Kan vi se, at du gradvist får behov for mere støtte, vil vi sammen med dig vurdere, om du kan have glæde af et rehabiliteringsforløb med hjemmetræning.
Er du ikke er enig i en afgørelse fra visitationen, har du mulighed for at klage inden for fire uger. Når du modtager en afgørelse, følger der altid en klagevejledning med, så du kan se, hvordan du klager.
Er du utilfreds med kvaliteten af den støtte, du modtager, for eksempel hjemmepleje eller madservice, skal du i første omgang forsøge at løse eventuelle problemstillinger i samarbejde med leverandøren. Lykkedes det ikke, kan du kontakte visitationen, der vil forsøge at hjælpe dig.
Ønsker du at andre klager på dine vegne, for eksempel en pårørende, er det vigtigt, at du giver dem en fuldmagt, så vi ved, at de har dit samtykke.
Der er meget, der kan ændre sig med alderen, og vi ønsker, at alle ældre får de bedste forudsætninger for at leve et godt og sundt liv så længe som muligt. Derfor tilbyder vi forebyggende hjemmebesøg og informationsmøder, hvor du kan tale med en sundhedsfaglig forebyggelseskonsulent om seniorlivets muligheder og udfordringer. Det kan for eksempel være om helbred og tryghed, støttemuligheder og aktiviteter.
Du vil blive inviteret til et informationsmøde i det år, du fylder 75 år. Derudover tilbydes der forebyggende hjemmebesøg én gang om året, hvis du er mere end 80 år. Vi tilbyder også besøg til borgere mellem 65 og 79 år, der i forvejen ikke modtager hjemmehjælp, i særlige livssituationer, for eksempel hvis du har mistet din ægtefælle.
Det er ikke nødvendigt at søge, da du automatisk modtager en invitation til et møde det år, du fylder 75 år. Du kan finde mere information på vores hjemmeside eller ved at kontakte Sundhedscentret Espens Vænge på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst på denne side.
Du skal ikke betale for at deltage i informationsmøder eller forebyggende hjemmebesøg.
Træningen i Høje-Taastrup Kommune er til dig, der har behov for træning og støtte til at genvinde eller styrke dine færdigheder efter sygdom eller efter en skade. Træningen tilrettelægges i samarbejde med dig, dine pårørende og med andre relevante kommunale aktører.
Som udgangspunkt foregår træningen på kommunens Sundhedscenter, Espens Vænge, eller på et af plejehjemmene i kommunen. Det kan både være som individuel træning, holdtræning eller selvtræning afhængig af dine behov. I nogle tilfælde kan det også foregå hjemme hos dig eller andre steder.
Du kan enten modtage genoptræning eller vedligeholdende træning.
Formålet med genoptræning er at støtte dig i at genvinde daglige færdigheder, som du har mistet typisk på grund af sygdom eller en skade. Du kan blive tilbudt genoptræning efter et hospitalsophold, hvis hospitalet vurderer, at det er nødvendigt, når du bliver udskrevet. Hospitalet sørger for at give kommunen besked, hvorefter du bliver kontaktet af Sundhedscentret. Hospitalet giver dig også en genoptræningsplan, der er udgangspunkt for træningen.
Du kan også blive tilbudt genoptræning efter sygdom uden at have været indlagt på hospitalet. Her kan du selv, din læge eller kommunale aktører, for eksempel hjemmeplejen, kontakte visitationen, der foretager en vurdering af dit behov, og om du kan modtage genoptræning.
Vedligeholdende træning er træning, hvor målet er, at du bliver ved med at bevare daglige færdigheder, som du ellers risikerer at miste på grund af en kronisk sygdom eller lignende. Her kan du selv, din læge eller kommunale aktører kontakte visitationen, der foretager en individuel vurdering af dit behov, og om du kan modtage vedligeholdende genoptræning.
Længde og hyppighed af et træningsforløb fastlægges efter en terapeutfaglig vurdering.
Du bliver kontaktet af Sundhedscentret, når de har modtaget en henvisning fra hospitalet eller visitationen. Du kan finde mere information på vores hjemmeside www.htk.dk. Ønsker du selv at søge om træning, kan du kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Du skal ikke selv betale for træning, men der kan være egenbetaling på transport til og fra træning.
Hvis du har et svært fysisk handicap eller en progressiv sygdom, der har eller kan få betydning for din fysiske formåen, kan din læge henvise dig til vederlagsfri fysioterapi, hvis det kan afhjælpe eller begrænse følgerne. Du kan kun få vederlagsfri fysioterapi hvis din tilstand er varig. For at modtage vederlagsfri fysioterapi skal du have en diagnose, der fremgår på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste.
Det er din egen læge, der kan henvise dig til vederlagsfri fysioterapi.
Der er frit valg af leverandør til vederlagsfri fysioterapi.
Du skal ikke betale for vederlagsfri fysioterapi, men du skal selv betale for transport.
Hvis du søger om støtte til hjemmepleje, vil du først blive tilbudt et afgrænset rehabiliteringsforløb. Formålet er at støtte dig til at styrke daglige færdigheder og livskvalitet. Efter et rehabiliteringsforløb oplever mange igen at kunne ting, der med tiden var blevet svære at mestre. Det kan både være fysisk, for eksempel at kunne gå i bad selv, men det kan også være socialt eller mentalt for eksempel, hvis hukommelsen begynder at svigte.
Et rehabiliteringsforløb varer fra få dage og op til flere uger, hvor du samarbejder med ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter samt ernæringskonsulent om at styrke og genvinde daglige færdigheder. Du er selv med til at sætte målene for, hvad I skal arbejde med. Et rehabiliteringsforløb har især fokus på daglige aktiviteter.
Du kan få et rehabiliteringsforløb uanset, om du modtager hjemmepleje i forvejen eller ej. Har du brug for pleje imens, er det en del af forløbet.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om et rehabiliteringsforløb. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Modtager du i forvejen hjemmepleje, kan du tale med din kontaktperson for at høre, om et rehabiliteringsforløb kan være relevant for dig.
Du skal ikke betale for et rehabiliteringsforløb.
Har du været indlagt på hospitalet, eller været igennem et længere træningsforløb, kan du blive tilbudt et midlertidigt ophold på vores rehabiliteringscenter, Torstorp Plejehjem og Rehabiliteringscenter.
Du kan også blive tilbudt et ophold på rehabiliteringscentret, hvis du af andre årsager har behov for rehabilitering for at kunne blive ved med at bo i dit eget hjem. Du bliver tilbudt et forløb, der varer fra få dage op til få uger, hvor du er på midlertidigt døgnophold på Torstorp Plejehjem og Rehabiliteringscenter. Her samarbejder du med terapeuter, sygeplejersker, SOSU-assistenter samt ernæringskonsulent for at genvinde og styrke daglige færdigheder ud fra mål, som du selv sætter sammen med medarbejderen. Det kan for eksempel være at tage tøj på eller at skabe bedre struktur i hverdagen. Under forløbet vil du sammen med medarbejderne få mulighed for at vurdere, om der er behov for at fortsætte et rehabiliteringsforløb i dit eget hjem efter opholdet.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om et rehabiliteringsophold. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Du skal ikke betale for selve opholdet eller den pleje, du modtager, mens du er på et døgnophold. Dog skal du betale et fast beløb for mad, sengetøj, håndklæder og lignende pr. døgn. Prisen fastsættes efter husstandsindkomsten. Hvis du ønsker at få vasket tøj, er der også en fast takst du skal betale.
Du skal selv betale for transport til og fra opholdet.
Benytter du hjælpemidler, skal du huske at tage dem med.
Har du været indlagt og har brug for hjælpemidler i en periode, skal du have dem med fra hospitalet.
Høje-Taastrup Kommune kan tilbyde dig hjælpemidler og hjælp til boligindretning, hvis du har varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som et hjælpemiddel i væsentlig grad kan afhjælpe eller kompensere for. Vi foretager altid en individuel vurdering af, hvad du kan modtage.
Hjælpemidler kan være alt fra en rollator eller el-scooter til hjælpemidler, du bærer på kroppen, for eksempel støttestrømper eller brystproteser. Boligindretning kan for eksempel være at få installeret særlige dørhåndtag eller at få fjernet dørtrin for at kunne komme rundt. Du kan også få støtte til nogle former for forbrugsgoder. Forbrugsgoder er produkter, der ikke er fremstillet som et hjælpemiddel, men alligevel kan være en støtte, og som typisk kan købes i almindelige butikker.
Du skal være opmærksom på, at der findes mange ting, som kan hjælpe dig i din hverdag, men at det ikke er dem alle, der kan bevilges af kommunen.
Når vi bevilger et hjælpemiddel eller en boligændring, lægger vi vægt på at finde det billigste og bedst egnede. Afhængig af hvilket hjælpemiddel, der er tale om, vil du enten kunne låne det af kommunen eller få et tilskud til selv at købe det, du har brug for. Det er vigtigt, at du først køber hjælpemidlet, når du har modtaget din bevilling. Ellers er det ikke muligt at få tilskud.
Du ansøger om hjælpemidler online via www.borger.dk eller www.htk.dk, og du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om et hjælpemiddel. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Hjælpemidler og boligindretning er gratis for dig, men du skal selv sørge for almindelig vedligeholdelse. Høje-Taastrup Kommune sørger for eventuelle reparationer eller udskiftning. Du kan ikke få støtte til forbrugsgoder, der koster mindre end 500 kr. Forbrugsgoder der koster over 500 kr., kan du få et tilskud på 50 % af prisen. Det kan for eksempel være en el-scooter.
Hjælpemidler leveres enten som udlån, der skal leveres tilbage, som din ejendom eller som et tilskud til selv at indkøbe hjælpemidlet. Hjælpemidler, der bæres på kroppen, for eksempel et støttekorset eller kompressionsstrømper, vil dog altid være dine egne.
Har du været indlagt og har brug for et hjælpemiddel i en periode, er det i udgangspunktet hospitalet, der bevilger de hjælpemidler, som du har brug for i dagligdagen. Dog er der mulighed for, at Høje-Taastrup Kommune kan udlåne hjælpemidler i en periode, hvis det vurderes, at hjælpemidlet øger din mulighed for forsat at kunne gå på arbejde, uddannelse eller bevare sociale relationer. Det kan for eksempel være hjælpemidler, der kan lette din transport eller afhjælpe smerter ved at sidde ned i længere tid. Høje-Taastrup Kommune kan ikke bevilge hjælpemidler, der indgår i din behandling eller genoptræning, da det er hospitalets ansvar.
Du skal ikke betale for at låne et hjælpemiddel.
Da der er tale om et udlån, skal hjælpemidlet leveres tilbage til kommunen, når du ikke har brug for det længere.
Nødkald er til dig, der ikke bor i plejebolig, men kan risikere at stå i en situation, hvor du har brug for at kunne tilkalde hjælp uden at kunne bruge en telefon. Nødkaldet består af en lille sender, du kan bære på kroppen. Senderen sender besked til hjemmeplejen, når den bliver aktiveret.
Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om et nødkald. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Du skal ikke betale for et nødkald.
Nødkaldet er til låns og skal leveres tilbage til kommunen, når du ikke har brug for det længere.
Oplever du, at du ikke længere kan løse de praktiske opgaver i hverdagen eller tage hånd om din personlige pleje, kan du søge om hjemmepleje. Du kan for eksempel søge om støtte til rengøring, indkøb, bad eller til at tage din medicin. Du kan læse om de forskellige former for hjemmepleje nedenfor. Vi foretager altid en konkret og individuel vurdering af dit behov sammen med dig. Vurderingen ligger til grund for den støtte, du kan modtage. Her vurderer vi, hvad du selv er i stand til.
Inden vi tilbyder hjemmepleje, vurderer vi, om du med et hjælpemiddel eller et kort forløb med støtte, træning og rådgivning kan genvinde færdigheder, så du igen kan klare mest muligt selv. Er det tilfældet, tilbyder vi et rehabiliteringsforløb, hvor du sammen med vores rehabiliteringsteam træner daglige færdigheder ud fra dine egne ønsker. Det kan for eksempel være træning, så du selv kan gå i bad eller på toilettet igen. Du kan læse mere om rehabiliteringsforløb her.
Har du brug for hjemmepleje efter et rehabiliteringsforløb, tilrettelægger vi stadig plejen sådan, at du selv deltager så aktivt som muligt, fordi det kan være med til at vedligeholde
dine daglige færdigheder.
Når du første gang får bevilget støtte til rengøring eller personlig pleje bliver du tilbudt et
opstartsmøde med din leverandør. Formålet er, at I sammen tilrettelægger støtten og samarbejdet, inden for de gældende rammer. Du er velkommen til at invitere pårørende med til
opstartsmødet.
Du skal være hjemme, når der kommer en medarbejder. Modtager du hjemmepleje, får du altid en kontaktperson. Det er kontaktpersonen, der koordinerer din støtte, og som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål, eller dine behov ændrer sig.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis der opstår behov for at ændre på hvilken støtte, du får eller hvor meget. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Hvis du modtager hjemmepleje i forvejen, kan du også tale med din kontaktperson, hvis du oplever at have behov for mere eller mindre støtte.
Der er frit valg på alle former for hjemmepleje. Det betyder, at du kan vælge mellem godkendt leverandør, uanset om der er tale om personlig pleje, rengøring, madservice, tøjvask eller praktisk støtte. Du kan også vælge en nærtstående, du selv peger på til at varetage opgaven. Dette kræver særlige forhold. Se vejledning
Støtte til personlig pleje kan for eksempel være støtte og hjælp til at blive vasket eller komme i bad, ansigtsbarbering, tage tøj af og på, børste tænder og toiletbesøg. Hvad du kan få støtte til og hvor ofte, afhænger af dit behov, men typisk vil du få hjælp til personlig pleje dagligt. Du kan få støtte flere gange i døgnet og både dag, aften og nat, hvis det er nødvendigt. Vi lægger vægt på, at du selv kan deltage mest muligt.
Du skal ikke betale for støtte til personlig pleje, men du skal selv sørge for sæbe, håndklæder, vaskeklude og lignende.
Som udgangspunkt er der mulighed for at søge om støtte til rengøring hver anden uge. Hvad, du kan få støtte til, afhænger af, hvor meget du eller andre i dit hjem selv kan klare.
Rengøring vil altid foregå på hverdage i dagtimerne, og vi lægger vægt på, at du selv kan deltage mest muligt. Du aftaler med medarbejderen, hvordan I tilrettelægger rengøringen. Der gøres rent inden dørs i de mest benyttede rum i dit hjem, der svarer til en bolig med opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré. Du kan ikke få støtte til at rydde op efter gæster, logerende eller til at passe husdyr.
Du skal ikke betale for rengøring, men du skal selv betale for miljømærkede rengøringsmidler og rengøringsredskaber.
Du kan søge om støtte til en række praktiske opgaver, hvis du eller andre i dit hjem ikke kan løse dem alene. Vi vil dog altid lægge vægt på, at du deltager så meget som muligt.
Praktisk støtte kan både være støtte til mindre praktiske opgaver som for eksempel at tømme postkassen, gå ud med affald eller bestille indkøbsvarer og sætte varer på plads. Det kan også være støtte til planlægning af aktiviteter, til at skrive indkøbsseddel eller få læst breve eller avisartikler højt.
Kan du eller andre i dit hjem ikke selv købe ind eller bestille dagligvarer på internettet eller via telefon, kan du søge om en indkøbsordning. Du modtager et varekatalog, som du skal bruge til at bestille fra og kan få leveret varer en gang om ugen. Hvis du har brug for det, kan du få støtte til at bestille varer. Du aftaler selv et tidspunkt med leverandøren, som passer jer begge.
Du betaler selv for dine varer direkte til leverandøren, men du skal ikke betale for levering.
Du kan få støtte til mad og måltider, hvis du ikke selv kan tilberede din mad. Hvilken støtte du kan få afhænger af, hvad du selv kan klare.
Du kan få hjælp og støtte til at smøre mad, rydde af, vaske op, anrette måltiderne og/eller varme middagsmad. Personalet kan også være behjælpeligt med at sætte drikkevarer og/eller mellemmåltider frem, motivere til at indtage tilstrækkeligt væske og mad samt månedlig vægtmåling. Dog kan du ikke få yderligere hjælp til madlavning. Ved yderligere behov, kan du visiteres til madservice, jf. Afsnit om “leverandør til madservice”.
Du vil kunne få kølemad, der leveres til flere dage ad gangen, og som opvarmes. Kan du ikke selv opvarme kølemaden, kan du få støtte til dette enten frokost eller aften. Du kan også spise i caféen på et af vores plejehjem eller hente måltiderne her. Det er også muligt at søge støtte til madlavning, hvis du selv kan deltage i madlavningen.
Du betaler en fast takst pr. ret. Betalingen sker så vidt muligt månedligt ved træk i din pension. Du kan se de aktuelle takster her.
Hvis du har brug for støtte til at få vasket tøj, vil det i udgangspunktet foregå hver 14. dag, dog kan der ved særlige behov blive vasket en gang om ugen. Tøjet bliver vasket på vaskeri og vil blive afhentet - og leveret på en fast ugedag.
Tøjet leveres vasket, tørret og lagt pænt sammen i en ren vaskesæk. Der er mulighed for særlig allergivenlig vask, hvis det er nødvendigt. Du skal være hjemme, når vasketøjet hentes og afleveres.
Du betaler en fast takst for tøjvask. Betalingen sker så vidt muligt månedligt ved træk i din pension. Såfremt, der vaskes mere end 8 kg pr. vask, vil du blive opkrævet for mervasken direkte fra leverandøren.
Leverandøren skal tilbyde vask af dyner, puder, tæpper og gardiner samt strygning mod ekstra betaling.
Du har mulighed for at søge om støtte til snerydning, hvis du har væsentlige begrænsninger, og du af den grund ikke selv er i stand til at rydde sne.
Der bliver saltet, når der er varslet glatføre og ryddet sne, når der falder sne, senest efter et døgn. Der bliver ryddet, så der er et gangspor på fortovet uden for din bolig og hen til din hoveddør, postkasse og skraldespand.
Du skal ikke betale for snerydning.
Ernæringsteamet tilbyder kostvejledningsforløb, hvis du har svært ved at holde vægten, og enten har brug for hjælp til at tage de tabte kilo på igen, eller hvis du har brug for hjælp til et planlagt vægttab.
Hvis du har brug for vejledning om hvilken kostform, du har brug for, kan du få vejledning af ernæringsteamet.
Derudover vil ernæringsteamet også være behjælpelig med udregning af og monitorering af sondeplaner, hvis du ernæres gennem sonde.
Du kan blive henvist til et forløb med ernæringsteamet via den kontakt, du har i kommunen; forebyggende hjemmebesøg, sygeplejen, hjemmeplejen, rehabiliteringsteamet, træningsteamet, visitationen eller din praktiserende læge.
Du skal ikke betale for kostvejledning/forløb med ernæringsteamet.
Høje-Taastrup Kommune leverer sygepleje, hvis du har behov for pleje og behandling ved akut eller kronisk sygdom. Første gang du møder sygeplejen, vurderes dit behov, og I aftaler det videre forløb.
Sygeplejen kan både bestå af vejledning, forebyggelse, vurdering og behandling. Det kan for eksempel være behandling af sår, støtte til lægeordineret medicin eller forebyggelse af tryksår. Det kan også være vejledning i forbindelse med kroniske sygdomme eller sygepleje til svært syge og døende.
Som udgangspunkt foregår sygeplejen i en af Høje-Taastrup Kommunes to klinikker, der ligger på Baldersbo Plejehjem i Hedehusene og Birkehøj Plejehjem i Taastrup. Det er dog også muligt, at sygeplejen kommer hjem til dig, hvis det er nødvendigt. Du vil typisk få sygepleje på hverdage mellem kl. 8.00-15.00, men det er muligt at få sygepleje hele døgnet alle årets dage efter behov.
Du bliver henvist til Sygeplejen enten af en læge eller et hospital. Får du hjemmepleje eller bor på plejehjem, kan de også henvise dig. Herefter bliver du kontaktet af sygeplejen for at aftale et besøg i klinikken eller i dit hjem, hvis det vurderes nødvendigt.
Du skal selv betale for transport til og fra klinikken.
Sygepleje og almindelige sygeplejeartikler er gratis, men du skal selv betale for din medicin.
Der er forskellige muligheder for at søge om tilskud til transport, hvis du ikke selv kan komme omkring.
Hvis du ikke selv er i stand til at gå til eller fra busstoppestedet, eller ikke selv kan komme ind og ud af din bolig, kan du få støtte til transporten til daghjem, aktiviteter, træning eller netværksgrupper.
Borgere, der på grund af deres fysiske eller psykiske funktionsevne ikke er i stand til at transportere sig til og fra vaccinationssted, tilbydes transport (jf. §117) i forbindelse med vaccination mod Covid-19. Transporten er uden egenbetaling.
Hvis du vil søge om transport til daghjem, aktivitet eller træning, skal du kontakte det sted, hvor aktiviteten foregår.
Der er egenbetaling på transport til aktiviteter. Betalingen sker så vidt muligt månedligt ved træk i din pension.
Hvis du er svært bevægelseshæmmet, ikke kan benytte almindelig offentlig transport samt er visiteret til et ganghjælpemiddel, har du mulighed for at søge om handicapkørsel. Typisk vil det være, hvis du er meget svagtseende eller blind, bruger kørestol, rollator eller andre hjælpemidler for at kunne bevæge dig rundt. Det er trafikselskabet Movia, der leverer handicaptransport, hvor du har mulighed for at bestille kørsel fra dør til dør, hvis der ikke er andre transportmuligheder.
Du kan kontakte visitationen, hvis du ønsker at søge om handicapkørsel. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Der er et fast årligt gebyr på handicapkørsel. Derudover betales der et beløb pr tur, beregnet ud fra den korteste rute. Gebyret dækker også transport med alle servicebusser i Hovedstadsområdet.
Der bevilges op til 104 ture årligt.
Priserne fastsættes af trafikselskabet, der også står for opkrævningen. Skal du have en ledsager med, opkræves der særskilt betaling.
Hvis du har væsentligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der begrænser din mulighed for at kunne komme omkring uden en bil, og du samtidig har et særligt behov for kørsel, som ikke kan imødekommes med andre transportmuligheder, kan du søge om støtte til at købe en bil.
Støtten gives som et rentefrit lån.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om en handicapbil. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Du skal selv betale for bilen, men du kan få støtte. Støtten ydes som et rentefrit lån delt op i en afdragsfri del og en afdragspligtig del. Størrelsen på den afdragspligtige del afhænger af din årlige indtægt.
Handicapbiler er fritaget for vægtafgift eller grøn ejerafgift. Kassevogne, nedstolede busser, fritages desuden for registreringsafgift.
Du skal ikke betale for reparation af de eftermonterede særlige indretninger, men
almindelig service og vedligeholdelse af bilen kan du ikke få tilskud til.
Hvis ikke du har kørekort, kan du få tilskud til erhvervelse af dette, hvis du er berettiget til støtte til køb af bil.
Lånet er over otte år, og derfor er bilen klausuleret i otte år hos SKAT. Hvis du ønsker at indfri lånet, inden den 8-årige periode er ophørt, skal hele restgælden indfries til kommunen. Det vil sige både den afdragsfrie og afdragspligtige del. Derudover skal bilen afklausuleres hos SKAT før, at den kan sælges, og kun efter godkendelse fra Høje-Taastrup Kommune.
Omsorgstandpleje er et kommunalt tandplejetilbud til dig, som ikke kan modtage tandbehandling hos en almindelig praktiserende tandlæge grundet fysisk eller psykisk sygdom. Borgere, der flytter i plejebolig, tilbydes omsorgstandpleje.
Tilbuddet kan indeholde mulighed for besøg fra tandplejen i dit eget hjem, eller du møder på en af kommunens tandklinikker.
Hjemme hos dig kan vi primært være behjælpelige med gode råd til den daglige mundpleje.
Ved behov for egentlig undersøgelse og tandbehandling kræver det dit besøg på tandklinikken. Forholdene i eget hjem kan ikke leve op til de krav, der er til patientsikkerhed herunder gældende hygiejneforskrifter.
Transport til klinikken skal du selv sørge for at arrangere og betale for.
Hos omsorgstandplejen kan du få undersøgt og vurderet din tand- og mundsundhed. Du kan få gode råd til din daglige mundpleje og få tandbehandlinger, der hjælper til at bibeholde din tyggefunktion eller forebygge infektioner og smerter. Vi kan ikke tilbyde kosmetiske behandlinger. Indholdet i tilbuddet er med fokus på sundhedsskabende forhold og kan derfor af nogle blive betragtet som reduceret i forhold til de muligheder, der er for behandling i en privat tandlægepraksis.
Tilbuddet, du vil modtage, vil være afstemt i forhold til din aktuelle livssituation. I nogle tilfælde kan ændring af visitationen være nødvendig for at kunne tilbyde og tilgodese dig med den bedste behandling på et givent tidspunkt.
Du kan finde flere informationer på tandplejens hjemmeside, eller du kan ringe til Tandplejen i Høje-Taastrup Kommune. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om omsorgstandpleje. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Der er en årlig egenbetaling.
Høje-Taastrup Kommune tilbyder specialtandpleje til dig, som på grund af psykisk sygdom, udviklingshæmning eller betydelig og varig funktionsnedsættelse ikke kan benytte det almindelige privatpraktiserende tandplejetilbud og heller ikke grundet behandlingsbehov kan være en del af omsorgstandplejen.
Tilbuddet giver mulighed for at for få ekstra støtte og hjælp til tandbehandling, og det er målrettet beboere på bosted, ældrebolig eller borgere, der indlagt på et psykiatrisk behandlingstilbud.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside, eller du kan ringe til tandplejen i Høje-Taastrup Kommune på telefonnummer 4335 36 37. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om omsorgstandpleje. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du kan også henvises direkte fra dit psykiatriske behandlingssted via tilmeldingsblanket på tandplejens hjemmeside. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Du betaler løbende for de ydelser, du modtager. Taksten reguleres årligt.
Socialt udsatte, der har tandproblemer, og som ikke er i stand til at benytte private eller andre offentlige tandlægetilbud, kan få tandbehandling i socialtandplejen.
Socialtandplejen kan tilbyde behandling for smerter, hvis du har svært ved at tygge, eller hvis du har meget synlige skader, for eksempel en tabt fortand.
Du søger direkte ved at udfylde blanket på tandplejens hjemmeside. Er du i kontakt med et værested, herberg, en hjemmevejleder eller et behandlingstilbud, kan de hjælpe dig med at søge. Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte tandplejen. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Socialtandpleje er gratis for dig.
I aktivitet og daghjem kan du deltage i aktiviteter sammen med andre. Der er en række forskellige tilbud alt efter, hvad du og de andre har lyst til og mulighed for. Høje-Taastrup Kommune støtter også en række foreninger og lokale tilbud i kommunen. Hvis du vil vide mere om foreningslivet, kan du altid kontakte Sundhedscentret Espens Vænge. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Aktiviteten er et åbent tilbud til alle pensionister i Høje-Taastrup Kommune, hvor du kan deltage i aktiviteter og spise sammen med andre. Det vil sige, at du ikke skal visiteres til aktiviteten. Derfor forventes det også, at du i udgangspunktet kan klare dig uden støtte, mens du er i aktiviteten.
Bor du i egen bolig, kan du besøge aktiviteten to hele eller halve dage om ugen. Bor du i plejebolig, kan du besøge aktiviteten på dit plejehjem eller center hver dag.
Du skal søge om en plads på et daghjem, hvor du udover at deltage i aktiviteter kan få støtte til personlige pleje, imens du er på daghjemmet. Det kan være til at spise og drikke eller at gå på toilettet. Du kan få tilbudt plads på et daghjem, hvis du har brug for meget pleje i dagtimerne, for at kunne blive boende i din bolig og samtidig har brug for støtte for at kunne deltage i aktiviteter.
For at kunne få en plads på et daghjem, skal du bo i en bolig uden tilknytning til et plejehjem. Du kan også få tilbudt en plads, hvis dine pårørende har behov for aflastning for kunne pleje dig i dit eget hjem. Daghjemmet tilpasser så vidt muligt tilbuddet efter dit behov og efter aftale med dig og dine pårørende.
Du kan typisk blive bevilget en plads på et daghjem 2-3 hele eller halve dage om ugen.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside www.htk.dk. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om daghjem. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du skal ikke søge om en plads i en aktivitet, derfor kan du kontakte det enkelte plejehjem direkte. Du kan finde kontaktoplysninger på det enkelte plejehjem på deres hjemmeside. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Du betaler selv for forplejning, som afregnes med caféen på plejehjemmet. Afhængig af dit behov kan du søge om kørsel. Du skal dog stadig betale en del af transportudgifterne. Betalingen sker så vidt muligt månedligt ved træk i din pension.
Der er åben aktivitet for alle pensionister på Torstorp, Sengeløse, Henriksdal og Baldersbo plejehjem.
Der er daghjem på Henriksdal Plejehjem og daghjem for borgere med demenssygdomme på Baldersbo Plejehjem.
Aktivitet og daghjem har åbent i dagtimerne. Du skal selv medbringe eventuelle hjælpemidler.
Bliver du passet af en pårørende, for eksempel en partner eller et barn, fordi du ikke selv er i stand til at tage vare på dig selv, er der mulighed for at søge om afløsning.
Afløsning er støtte i hjemmet, i nogle timer ad gangen, når din pårørende ikke er hjemme. Det kan både være i enkeltstående tilfælde, for eksempel en familiefødselsdag, eller faste aktiviteter, for eksempel hvis din pårørende går på aftenskole. Afløsning kan ligge i dag- og aftentimer, men ikke om natten.
For at kunne modtage afløsning skal du have brug for personlig pleje eller praktisk hjælp. Det kan for eksempel være på grund af en demenssygdom eller en hjerneskade.
Hvor meget tid du kan modtage, afhænger af jeres behov, men i udgangspunktet vil det maksimalt være, hvad der svarer til tre timer om ugen. Der er tale om et gennemsnit, så tiden kan godt variere fra uge til uge. Hvis der er behov for støtte i et døgn eller mere, kan du søge om en midlertidig aflastningsplads på et af vores plejehjem i stedet.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om afløsning. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Der er frit valg af leverandør til afløsning.
Du skal ikke betale for afløsning.
Høje-Taastrup Kommune tilbyder midlertidig døgnaflastning i specielt indrettede boliger, på Baldersbo, Sengeløse, Henriksdal og Torstorp Plejehjem. Du kan søge om en midlertidig aflastningsplads, hvis du i en periode ikke kan klare dig med den pleje, du kan modtage i hjemmet. Det kan blandt andet være, hvis du i hverdagen er afhængig af pleje fra dine pårørende, og de har behov for aflastning i en periode.
Vi tilrettelægger plejen på en døgnplads, så vi bedst muligt kan støtte dig til at kunne komme tilbage til dit eget hjem igen. Hvor længe du kan bo på en midlertidig aflastningsplads afhænger af dit behov.
Bliver du under et midlertidigt ophold visiteret til en plejebolig, vil du automatisk være omfattet af plejeboliggarantiens principper.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om en midlertidig aflastningsplads. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Imens du bor i en aflastningsbolig, skal du betale en fast pris pr. påbegyndt døgn, der dækker mad, sengelinned og lignende. Prisen fastsættes efter husstandsindkomsten. Hvis du ønsker at få vasket tøj, skal du også betale en fast takst for det. Du skal ikke betale for selve opholdet eller den pleje, du modtager under opholdet. Du kan se taksterne her.
Du skal selv betale for transport af dig selv og dine hjælpemidler til og fra opholdet
Specialiserede behandlingstilbud kan for eksempel være fysioterapi, ergoterapi eller psykologbistand, men hvor det sædvanlige behandlingssystem ikke er tilstrækkeligt. Det kan være fordi, der er behov for specialviden, særlig indretning eller særlige behandlingsformer.
For at kunne modtage specialiserede behandlingstilbud skal du have betydelige og varige funktionstab eller særlige sociale behov, der nødvendiggør behandlingen. Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering af dine behov sammen med dig.
Som udgangspunkt kan behandlingen højst strække sig over tre måneder, og vi prioriterer at finde et behandlingstilbud i Høje-Taastrup Kommune eller i nærheden af din bopæl.
Du søger om specialiserede behandlingstilbud ved at kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Du skal ikke betale for specialiserede behandlingstilbud. Du skal som hovedregel selv betale for transport til og fra tilbuddet.
Hvis du lider af en demenssygdom, kan der i nogle tilfælde være brug for, at støtten er indrettet, så der tages nogle særlige hensyn. Derfor har vi daghjem, aflastningspladser og plejeboliger, der er særligt egnede for borgere med en demenssygdom.
På et daghjem kan du deltage i forskellige aktiviteter, for eksempel håndarbejde eller sang og musik. På vores specialiserede daghjem har medarbejderne særlig viden om demens, og der er fokus på at planlægge aktiviteter, hvor du kan deltage, selvom du har en demenssygdom. Vi lægger vægt på at tilrettelægge aktiviteter og pleje sammen med dig og på en måde, hvor du selv kan deltage mest muligt og samtidig kan styrke eller vedligeholde daglige færdigheder.
Du skal søge om en plads på et daghjem, hvor du udover at deltage i aktiviteter, kan få støtte til personlige pleje, imens du er på daghjemmet, hvis du har brug for det. Det kan være til at spise og drikke eller at gå på toilettet. Du kan få tilbudt plads på et daghjem, hvis du har brug for pleje i dagtimerne for at kunne blive boende i din bolig eller har brug for støtte til at deltage i aktiviteter.
For at kunne få en plads på et daghjem skal du bo i en bolig uden tilknytning til et plejehjem. Du kan også få tilbudt en plads, hvis dine pårørende har behov for aflastning for kunne pleje dig i dit eget hjem. Daghjemmet tilpasser så vidt muligt tilbuddet efter dit behov og efter aftale med dig og dine pårørende.
Du kan typisk blive bevilget en plads på et daghjem 2-3 hele eller halve dage om ugen.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om specialiseret daghjem. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Du betaler en fast pris pr. ret, når du spiser på daghjemmet. Afhængig af dit behov, kan du søge om støtte til transport. Du skal dog stadig betale en del af transportudgifterne.
Bruger du materialer i forbindelse med for eksempel håndarbejde, skal du selv betale, for det du bruger. Det foregår kontant på stedet.
Du skal selv medbringe eventuelle hjælpemidler.
Der er daghjem for borgere med demenssygdomme på Baldersbo Plejehjem i dagtimerne.
Høje-Taastrup Kommune tilbyder midlertidig døgnaflastning i boliger på vores plejehjem, der er indrettet med fokus på at være demensvenlige. De medarbejdere, du møder her, har også specialviden om demens og erfaring med at samarbejde med borgere med demenssygdomme.
Du kan søge om en midlertidig aflastningsplads, hvis du i en periode ikke kan klare dig med den pleje, du kan modtage i hjemmet. Det kan for eksempel være, hvis du er svækket efter en indlæggelse på hospitalet. Det kan også være, hvis du i hverdagen er afhængig af pleje fra dine pårørende, og de har behov for aflastning i en periode for at kunne blive ved med at passe dig. Vi tilrettelægger plejen på en døgnplads, så vi bedst muligt kan støtte dig til at kunne komme tilbage til dit eget hjem igen. Hvor længe du kan bo på en midlertidig aflastningsplads, afhænger af dit behov. Derfor kan det variere fra et enkelt døgn til flere uger.
Bliver du under et midlertidigt ophold visiteret til en plejebolig, vil du automatisk være omfattet af plejeboliggarantiens principper.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om en skærmet aflastningsplads. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst på denne side.
Imens du bor i en aflastningsbolig, skal du betale en fast pris pr. påbegyndt døgn, der dækker mad, sengelinned og lignende. Prisen fastsættes efter husstandsindkomsten. Hvis du ønsker at få vasket tøj, skal du også betale en fast takst for det. Du skal ikke betale for selve opholdet eller den pleje, du modtager.
Du skal selv betale for transport af dig selv og dine hjælpemidler til og fra opholdet.
Ligesom der er særlige, skærmede aflastningspladser for borgere med demenssygdomme, har Høje-Taastrup Kommune også plejeboliger for borgere med demens. Disse boliger er ligeledes indrettet med fokus på at være demensvenlige, og medarbejderne har specialviden om demens og erfaring med at samarbejde med borgere med demenssygdomme. Der er skærmede plejeboliger på Baldersbo Plejehjem og Birkehøj Plejehjem.
Du kan blive tilbudt en plejebolig, hvis du ikke længere kan klare dig i dit eget hjem og har et varigt behov for pleje hele døgnet. Når du flytter i en plejebolig, er det ligeså meget dit eget hjem, som den bolig du har haft tidligere. Hvis du er gift eller bor sammen med en partner, kan han eller hun flytte med.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om en skærmet plejebolig. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Du skal ikke betale for den pleje og støtte, som du modtager på plejehjemmene. Dog skal du betale en fast månedlig pris for mad. Det er også muligt at tilkøbe tøjvaske og en servicepakke, der efter dit valg for eksempel kan indeholde linnedservice, mulighed for at købe rengøringsartikler, toilet- og hudplejeartikler og kapselvarer. Du kan se taksterne her.
Hvis du bliver godkendt til en skærmet plejebolig, kan du vælge, om du vil på til ét specifikt plejehjem, eller om du vil på den generelle venteliste. Vælger du den generelle venteliste, er du omfattet af plejeboliggarantien, der betyder, at vi skal tilbyde dig en plejebolig inden for to måneder. Det er også muligt at søge om en plejebolig i en anden kommune, hvis du ønsker det.
Når der er venteliste på plejeboliger, tildeler vi dem til de borgere, der har det største behov og har stået længst tid på venteliste.
Høje-Taastrup Kommune har ældre- og handicapvenlige boliger i Taastrup, Høje Taastrup, Hedehusene, Fløng og Sengeløse. Boligerne er på 2–3 værelser. For at kunne blive tilbudt en ældrebolig kræver det, at du har nedsat funktionsevne, der betyder, at du har et særligt og varigt behov for en bolig, der er indrettet ældre- og handicapvenligt, og at den bolig, du bor i nu, ikke er hensigtsmæssigt indrettet. Hvis du er gift eller bor sammen med en partner, kan han eller hun flytte med.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om en ældrebolig. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
En ældrebolig er en lejebolig, og derfor skal du betale husleje og forbrug ligesom i enhver anden lejebolig. Prisen kan variere afhængig af boligen.
Hvis du bliver bevilget en ældrebolig, kan du vælge, om du vil skrives på den generelle venteliste for alle ældreboliger i kommunen, eller du kan vælge bestemte typer eller områder. Er du godkendt til en ældrebolig i Høje Taastrup Kommune, er også muligt at søge om en ældrebolig i en anden kommune, hvis du ønsker det.
Ønsker du at stå på en venteliste til en ældrebolig, skal du specifikt vælge hvilke boligområder og boligtyper, du ønsker. Dette bliver registreret på ventelisten. Du har ret til to gange at takke nej til den ældrebolig, som Høje-Taastrup Kommune tilbyder dig. Herefter skal dine behov revurderes.
Når der er venteliste på ældreboliger, tildeler vi dem til de borgere, der har det største behov og har stået længst tid på venteliste.
I Høje-Taastrup Kommune er der fem plejehjem, der ligger i Taastrup, Høje Taastrup, Hedehusene og Sengeløse. Du kan blive tilbudt en plejebolig, hvis du har et varigt behov for pleje hele døgnet og ikke længere kan klare dig i dit eget hjem. Du skal visiteres til plejebolig. Hvis du godkendes og flytter i en plejebolig, er det ligeså meget dit eget hjem, som den bolig du har haft tidligere. Hvis du er gift eller bor sammen med en partner, kan han eller hun flytte med.
Hvis du ønsker at opholde dig hos venner eller familie på faste tidspunkter eller i længere tid, kan du generelt ikke få praktisk eller personlig hjælp i deres hjem, hvis du bor i plejebolig. I særlige tilfælde kan du dog efter en konkret individuel vurdering få bevilget kortvarig hjælp.
Du kan altid finde flere informationer på vores hjemmeside. Modtager du i forvejen støtte, kan du tale med din kontaktperson, hvis du vil søge om en plejebolig. Du kan også kontakte visitationen på mail eller telefon. Du finder kontaktoplysninger nederst i Del 2: Hvad kan du søge støtte til.
Du er velkommen til at kontakte kommunens plejehjem, hvis du ønsker at komme på besøg og se stedet.
En plejebolig er en lejebolig, og derfor betaler du husleje ligesom i enhver anden lejebolig.
Du skal ikke betale for den pleje og støtte, som du modtager på plejehjem. Dog skal du betale en fast månedlig pris for mad og tøjvask.
Det er også muligt at tilkøbe en servicepakke, der efter dit valg for eksempel kan indeholde linnedservice, mulighed for at købe rengøringsartikler, toilet- og hudplejeartikler og kapselvarer.
Hvis du bliver godkendt til en plejebolig, kan du vælge, om du vil på venteliste til ét eller flere specifikke plejehjem, eller om du vil på den generelle venteliste til alle kommunens fem plejehjem. Vælger du den generelle venteliste er du omfattet af plejeboliggarantien, der betyder, at vi skal tilbyde dig en plejebolig indenfor to måneder. Er du godkendt til en plejebolig i Høje-Taastrup Kommune, er det også muligt at søge om en plejebolig i en anden kommune, hvis du ønsker det.
Når der er venteliste på plejeboliger, tildeler vi dem til de borgere, der har det største behov og som har stået længst tid på venteliste.
Sundhedscenter Espens Vænge 43 35 24 84 espensvaenge@htk.dk
Visitationen 43 59 17 71 sundhedomsorg@htk.dk
Sygeplejen 43 35 24 85 sygeplejen@htk.dk
Hjemmeplejen 43 59 16 03 hjemmeplejen@htk.dk
Tandplejen 43 35 36 37 tandplejen@htk.dk
Alle leverandører og chauffører skal bære en genkendelig uniform og ID kort, så du ved, hvem du lukker ind i dit hjem.
Leverandøren er ansvarlig for, at medarbejderne har de kompetencer, der er nødvendige for at udføre opgaven. Der stilles ikke krav om, at fastansat personale skal besidde en specifik sundhedsfaglig uddannelse, men medarbejdere, der varetager personlig pleje, skal som minimum have et uddannelsesniveau og en sundhedsfaglig indsigt svarende til social – og sundhedshjælperuddannelsen. Det stilles ikke krav om en specifik uddannelse til medarbejdere der alene varetager rengøringsopgaver.
Leverandøren er forpligtet til at sørge for, at medarbejderne er kvalificerede og kan inddrage dig aktivt i plejen og samtidig være i stand til at observere ændringer i din almentilstand. Leverandøren tilstræber også, at der kommer så få personer i dit hjem som muligt.
Er du bevilget rengøring, får du i udgangspunktet rengøring hver 14. dag. Nogle former for rengøring i nogle rum foregår dog kun hver fjerde uge.
Du kan kun modtage støtte til rengøring som du selv eller andre i dit hjem ikke kan klare og kun i opholdsrum, hvilket svarer til en opholdsstue, et soveværelse, en entré, køkken og badeværelse.
I skemaet kan du se, hvilken rengøring der kan gives støtte til, i hvilke rum og hvor ofte. Hjælpemidler gøres rent og sengetøj bliver skiftet efter behov.
Støvsugning: Frie flader i køkken, entré, opholdsstue og soveværelse
Gulvvask: Køkken og badeværelse
Tørre støv af: Opholdsstue, soveværelse og entré
Vande blomster: Køkken, badeværelse, entré, opholdsstue og soveværelse
Gulvvask: Opholdsstue, soveværelse og entré
Pudse spejle: Entré og badeværelse
Rengøring af køkken: Vask og vandhane, området omkring vasken, synligt snavs på større flader og komfur
Rengøring af badeværelse: Fejning af gulv, toilet, vask og vandhane m.m., aftørring af brusekabine/badekar (der afkalkes og skrubbes ikke)
Opholdsstue: Sofabord tørres af med en fugtig klud, løse tæpper støvsuges
Rengøring af køkken: Køleskab
I særlige tilfælde kan der bevilges rengøring udover det, der er beskrevet i skemaet ovenfor, hvis der er særlige helbredsmæssige årsager til, at det er nødvendigt. Er det tilfældet, vil der udover ovenstående blive vasket gulv i opholdsstue, soveværelse og entré hver anden uge i stedet for hver fjerde uge. Rengøring af helbredsmæssige årsager kræver en lægeerklæring.
Hovedrengøring ligger som en del af den daglige rengøring. Du aftaler selv med din leverandør, om det skal være en del af din faste rengøring, eller om det skal samles til et par gange om året.
Ønsker du hovedrengøring, aftaler du selv med din leverandør, om det skal være en del af den faste rengøring, eller om det skal være et par gange om året.
Hovedrengøring kan udføres max to gange om året efter behov kan inkluderes:
I helt særlige tilfælde, hvor boligens tilstand er sundhedsmæssigt til fare for dig samt personalet, som kommer i dit hjem, er det muligt at få bevilget specialrengøring, hvis du på grund af varige og svære fysiske, psykiske og/eller sociale problemer ikke selv er i stand til at varetage dette.
Specialrengøring kan for eksempel være:
Specialrengøringen udføres kun i nødvendigt omfang og kun i beboelsesrum i boligen.
Støtte til personlig pleje kan dække over mange forskellige ydelser, der er beskrevet i skemaet herunder. Du kan få støtte til en eller flere af de beskrevne ydelser, afhængig af hvad du ikke selv er i stand til at klare.
Afhængig af dit behov kan du enten få “standardkost” eller “diætkost”.
Leverandøren leverer et bredt udvalg af retter i portionsstørrelserne normal, lille samt kost til småtspisende. Du kan vælge at modtage retterne som hoved- og biret eller udelukkende som hovedret. Hovedingredienserne fremgår på menuplanen. Det er muligt at vælge en vegetarisk ret eller tygge- og synkevenlig kost som fx cremet kost. Biretten kan være en forret, suppe, dessert eller lignende. Der er to valgmuligheder pr. dag.
Den leverede mad følger anbefalingerne fra Fødevarestyrelsens “Anbefalinger for den danske institutionskost”.
Du kan købe ekstra portioner af hovedret og biret til gæster, og der er mulighed for også at købe salat/råkost, smørrebrød og proteinrige drikke.
Alle kosttyper skal tilpasses dine individuelle behov. Dog er der ikke krav om valgmenu for diætkost, men det skal være muligt at fravælge svinekød.
Det er ikke muligt at ønske specielle retter ud over menuplaner. Biretter, proteinrige drikke, smørrebrød og lignende kan kun leveres sammen med en hovedret.
Der afgives bestilling til madservice for en måned ad gangen, minimumsbestilling er 4 retter pr. uge. Både den enkelte menuplan for 14 dage, og menuplanerne over året som helhed skal være varierede. Mad der leveres varmt skal opleves varmt, hvis det serveres umiddelbart efter levering.
Til- og frameldinger af kostportioner til levering på hverdage skal kunne ske inden dagen før inden kl. 12, ved weekender skal til- og framelding dog ske fredag inden kl. 12.
Du skal visiteres til madservice gennem visitationen. Din daglige kontakt, kan også være behjælpelig med at søge madservice.
Ved fritvalgsbevis vælger du selv, dog skal leverandøren godkendes.
Inden opstart underskrives fuldmagt til træk i social pension. Betaling sker månedligt. Den aktuelle pris på madservice med og uden biret kan findes på www.det.danske.madhus.dk
Hvis du selv har brug for at aflyse et besøg fra en leverandør, er det vigtigt, at du orienterer din leverandør senest dagen før kl. 15.00. Aflyser du et besøg, er det ikke muligt at få et erstatningsbesøg, medmindre det skyldes særlige omstændigheder, for eksempel akut sygdom eller indlæggelse.
Hvis en leverandør er nødt til at ændre/flytte et besøg mere end en time skal de ringe til dig. Leverandøren kan ikke aflyse personlig pleje eller sygepleje. Praktisk hjælp og støtte kan kun aflyses efter en individuel vurdering af din situation, og du skal tilbydes et erstatningsbesøg indenfor en uge. Hvis det skulle ske at der ikke kommer nogen, når der er aftalt et besøg, skal du kontakte leverandøren.
Hvis du er tilmeldt en madordning eller får leveret indkøbsvarer, og i en periode ikke har behov for dette, skal du selv sørge for at afmelde det.
Du har altid mulighed for at have en bisidder med, for eksempel en pårørende, når du har møder med Høje-Taastrup Kommune. Mange vælger at have en bisidder med, der kan hjælpe med, hvad du skal huske at spørge om og med at samle op på mødet.
Når du søger om støtte eller modtager støtte, kan vi bede dig om at give os tilladelse til at indhente oplysninger, der er nødvendige for, at vi kan afgøre, hvilken støtte du er berettiget til.
Modtager du støtte, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den støtte du får. Hvis det er nødvendigt at indhente oplysninger fra andre parter, f.eks. din læge, vil vi altid bede om dit samtykke.
Samtlige medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune er omfattet af tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som de måtte blive bekendt med under udførelsen af arbejdet. Tavshedspligten gælder også, når en medarbejder ikke længere er ansat.
Når du søger om støtte modtager du et skriftligt afgørelsesbrev, dog ikke hvis der er tale om sygepleje. Her oplyses og begrundes, hvilken støtte du er bevilget. Desuden oplyses formålet med støtten og dit valg af leverandør. I afgørelsesbrevet vedlægges også altid en klagevejledning, som du skal følge, hvis du ønsker at klage over afgørelsen.
Persondataloven giver dig særlige rettigheder, når offentlige myndigheder og private virksomheder bruger digitale personoplysninger. Loven giver også dem, der behandler personoplysninger, visse pligter, som for eksempel at give Datatilsynet besked om behandlingens formål, og hvem oplysninger eventuelt videregives til.
Ifølge Persondataloven har du som udgangspunkt ret til:
• At blive orienteret om indsamling af oplysninger.
• At bede om indsigt i behandlede oplysninger.
• At gøre indsigelse mod at oplysningerne behandles.
• At kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen.
-At vi kun deler informationer om dig med andre enheder (for eksempel hospital og læge), hvis vi har dit samtykke.
Tilbuddene i kvalitetsstandarderne tager udgangspunkt i Lov om Social Service (Serviceloven) og Sundhedsloven. Det er Lov om almene boliger, der er grundlaget for ældreboliger og plejeboliger. Herunder kan du læse de paragraffer fra de tre love, der er gældende for de forskellige indsatser.
§1. Formålet med denne lov er
1) At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
2) At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have forebyggende sigte, og
3) At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.
§ 16. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen.
§ 79. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene.
§ 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og som bor i kommunen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som bor i kommunen, i deres fyldte 75. år.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65 år til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og som bor i kommunen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov, jf. dog stk. 1 og 2.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter § 83, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.
Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om de kommunale forpligtelser efter stk. 1-5, herunder om samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstaltninger og om andre måder at gennemføre det forebyggende hjemmebesøg på end ved besøg i hjemmet.
§ 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
1) Personlig hjælp og pleje,
2) Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og
3) Madservice.
Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1.
Stk. 4. Tilbud om hjælp efter stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 til den enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov.
Stk. 6. I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83.
Stk. 7. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79.
Stk. 8. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).
§ 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83.
Stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.
Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den enkelte modtager af forløbet.
Stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med modtageren.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne. Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, jf. § 83, stk. 6.
§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.
§ 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.
§ 88. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje mv. efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger om hjælp efter § 83 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren.
Stk. 2. Tilbud efter § 86 gives efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet. Genoptræningstilbud efter § 86, stk. 1, gives med henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen. Tilbud efter § 86, stk. 2, gives til personer, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.
§89. I forbindelse med afgørelsen efter dette kapitel, skal ansøgeren skriftligt oplyses om, hvilken hjælp der er bevilliget. Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren.
§90. Hjælp efter §§83 og 86 skal leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunalbestyrelsen har truffet efter §§88 og 89. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den tildelte hjælp efter §83 leveres inden for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen efter §88, stk. 1, er indgået om levering af hjælpen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter §83 oplyse modtageren af hjælpen om, hvor hos myndigheden denne kan rette henvendelse, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen.
§91. Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal.
Stk.2. Kommunalbestyrelsen skal for at opfylde forpligtelsen i medfør af stk. 1 som minimum
1) Indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller
2) Tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter §83, adgang til, at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens
udførelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter stk.2, nr. 2.
§ 92. Kommunalbestyrelsen skal have en skriftlig beredskabsplan med retningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelsen håndterer konkurser hos private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, som kommunalbestyrelsen indgår kontrakt med, jf. § 91, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal stille krav om bankgaranti eller tilsvarende garanti ved kontraktindgåelse med private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med kontraktindgåelse med private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp stille krav om følgende:
1) Den private leverandør skal inden kontraktindgåelse og en gang årligt i kontraktperioden sende skattemæssige årsregnskaber til kommunen.
2) Den private leverandør, der i medfør af årsregnskabsloven er omfattet af krav om at udarbejde regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, skal inden kontraktindgåelse og en gang årligt i kontraktperioden sende revideret regnskab til kommunen eller henvise kommunen til, hvor regnskabet kan findes på www.cvr.dk. Hvis leverandøren endnu ikke har aflagt regnskab efter årsregnskabsloven, kan kommunalbestyrelsen fastsætte krav om anden passende dokumentation.
3) Den private leverandør skal dokumentere, at der ikke ved kontraktindgåelse er forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravet i stk. 3, nr. 3.
Stk. 5. Kommunalbestyrelser, der benytter en godkendelsesordning ved tilvejebringelse af det frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp, hvormed prisen fastsættes uden priskonkurrence, skal foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og mindst en gang årligt.
§ 93. Bestemmelserne i §§ 91 og 94 omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte persongrupper, jf. § 139. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver.
Stk. 3. Ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler for opgørelse og offentliggørelse m.v. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav efter stk. 2.
§94. En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som derefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed jf. § 90, og om betaling m.v.
§94 a. Personer, som modtager hjælp efter § 83, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, jf. § 88 og 89. En tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter § 90.
§95. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 3. kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk.2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende.
Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.
Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v.
§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.
§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidler:
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
§ 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
§ 116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
§ 117. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler.
§ 118. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når
2) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer
1) til et fuldtidsarbejde,
2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og
3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.
Stk. 2. Personen skal ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 16.556 kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.
Stk. 3. Personen kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder. Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af en nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder. Pasningen kan deles af flere personer, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse efter stk. 1.
Stk. 4. Hvis to eller flere personer deles om pasningsordningen, kan den samlede aflønning ikke overstige den aflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnen udbetales forholdsmæssigt i forhold til delingen af pasningsordningen.
Stk. 5. Der kan ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap. Samme nærtstående kan dog blive omfattet af pasningsordningen igen, hvis der tilstøder den pågældende en anden lidelse eller funktionsevnenedsættelse som anført i stk. 1, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Stk. 6. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i 1 måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse.
§ 119. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.
Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1.
§ 122. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lignende når,
1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 119, passer en døende,
2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 til hjælp, som familien selv antager, eller et hospice varetager plejen.
Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.
§ 139. Børne- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter denne lov samt følge disse beslutninger op, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ældreministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter §§ 79, 79 a, 83, 83 a, 84, 86, 119-122 og 192 samt følge disse beslutninger op.
§ 192. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service mv. som følge af plejehjemsopholdet. Sundheds- og ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger mv., og regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig.
§ 192a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. § 192, eller for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger mv., en sådan plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste.
Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene boliger mv.
Stk. 3. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.
§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Den kommune, som efter § 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger.
Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den personkreds, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., hvis boligerne ikke kan udlejes til personkredsen, der er nævnt i 1. pkt. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf. dog § 185 b, stk. 3.
Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds.
Stk. 4. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
§ 58. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en region, udlejes af regionen til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Reglerne i § 54, stk. 2., 2. og 3. pkt., og i § 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 54 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, eller for en plads på et plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, en sådan bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste.
Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt en bestemt almen plejebolig eller et bestemt plejehjem efter reglerne i § 58 a.
Stk. 3. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.
§ 58. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en region, udlejes af regionen til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
§ 58a. Ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, kommunale eller regionale botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger, jf. §§ 108 og 192 i Lov om social service, har ret til frit at vælge sådanne boliger. Retten efter 1. pkt. gælder endvidere boliger efter Lov om byfornyelse eller Lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særligt indrettet for den nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere Lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 2. Retten til frit valg efter stk. 1 gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58 for at få anvist en bolig er opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.
Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 1 omfatter ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal den bolig, der tilbydes, være egnet til 2 personer. Hvis den pågældende ældre eller person med handicap, jf. stk. 1, dør, har en efterlevende samlever ret til at fortsætte lejeforholdet.
§1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.
§2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for
1) Let og lige adgang til sundhedsvæsenet,
2) Behandling af høj kvalitet
3) Sammenhæng mellem ydelserne
4) Valgfrihed
5) Let adgang til information
6) Et gennemsigtigt sundhedsvæsen og
7) Kort ventetid på behandling
§3. Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient.
Stk.2. Sundhedsvæsenet opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v.
§84. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus.
§ 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren mv. samt rådgivning mv. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.
§ 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Stk. 2. Personer, der får tilbudt tandpleje på kommunal klinik, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede personer.
§ 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.
§ 139. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning.
§ 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud mv. i henhold til anden lovgivning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
Stk. 4. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud.
§ 140 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 og om patientens mulighed for at vælge mellem fysioterapitilbud.
§ 140 b. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen tilbyder anden behandling end nævnt i § 140 a.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1.
