Kontakt os

Social- og handicapcenter

Rådhuset

Bygaden 2

2630  Taastrup

Telefon: 43 59 10 00

e-mail: socialhandicap@htk.dk

Voksne med sindslidelse

Har du en sindslidelse og brug for støtte til at få hverdagen til at fungere, kan du få hjælp.

En sindslidelse er en psykisk funktionsnedsættelse, der viser sig ved forstyrrelser i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet og kan komme til udtryk ved bl.a. mani/depression, skizofreni, angst, neuroser og andre psykiske problemer.

Høje-Taastrup Kommune yder sociale tilbud til mennesker med sindslidelse, så de kan komme til at fungere så sammenhængende og hensigtsmæssigt som muligt. Socialpsykiatrien er et socialpædagogisk tilbud, der gennem kontakt, samtaler og praktisk støtte skal medvirke til, at den sindslidende borger kan håndtere de praktiske og sociale udfordringer som det almindelige hverdagsliv byder på.

Udgangspunktet for den socialpsykiatriske indsats er den personlige kontakt mellem borger og medarbejder, og indsatsen tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers aktuelle situation. Der arbejdes ud fra et princip om støtte og hjælp til selvhjælp, og hjælpen vil derfor være baseret på et samarbejde mellem borger og medarbejder.

Læs mere om Socialpsykiatrien.

Luk alle
Udfold alle