Skovrådet

Arne Lie, Formand for Skovrådet, Danmarks Sportsfiskerforening, arneliedk@gmail.com

Anders Hjorth-Westh, Næstformand for Skovrådet, Dansk Landbrug, wrdamp@wrdamp.dk

Michael Ziegler, Borgmester, Borgmester@htk.dk 

Kurt Scheelsbeck, Byrådet C,  KurtSc@htk.dk

Emil Viskum, Byrådet EL, EmilVi@htk.dk 

Niels Egebjerg, Friluftsrådet, nkege@mail.tele.dk.

Niels Bjerre, Vandværk, nils.bjerre@bayer.com

Nick Ziegler, Landsbylaugene, nick@hyldagergaard.dk

Kommissorium

§ 1 Formål

1. Skovrådet er kommunens forum for dialog og samarbejde vedrørende planlægning og realisering af skovområder i Høje-Taastrup Kommune, og skal som sådan medvirke til at skabe de bedste vilkår for etablering af skove med biodiversitet i kommunen.

Skovrådet kan fungere som kontaktorgan mellem borgere og Byråd ved tilrettelæggelsen af Byrådets ønske om mere skov.

§ 2 Opgaver

1. Skovrådet er rådgivende i udformningen af Byrådets ønske om mere skov, og kan udtale sig om alle forslag, som vedrører planlægning og etablering af skove, herunder det årlige budget.

2. Skovrådet kan medvirke til at orientere borgerne om kommunens ønske om mere skov, om dens forskellige tilbud og om Skovrådets arbejde. Skovrådet kan endvidere gennem kontakt til sit bagland medvirke til at sikre, at Skovrådets arbejde bliver synligt i kommunen.

3. Skovrådet kan ytre sig overfor kommunen og komme med forslag vedrørende planlægning og realisering af skove.

4. Byrådet kan beslutte at delegere kompetence inden for veldefinerede områder til Skovrådet.

5. Skovrådet tilrettelægger sit arbejde ud fra en differentieret strategi afhængig af, om der er tale om: 

• Skovrejsning på private arealer - privat skov
• Skovrejsning på kommunal ejendom - kommunalt ejet og drevet skov
• Skovrejsning på arealer der overdrages til statslig forvaltning under Naturstyrelsen

Skovrejsning fastlægges under hensyntagen til dispositionsplaner, rådigheden over skovarealer, finansieringsplaner og handlingsplan.

6. Skovrådet skal til enhver tid respektere gældende love, vedtægter og politikker.

§ 3 Sammensætning og valg

1. Skovrådet består af 8 (otte) medlemmer.

2. Fem medlemmer udpeges af Agenda -21 rådet. Byrådet udpeger 3 (tre) medlemmer af sin midte. Skovrådet anbefaler forskellige partifarver.
Fra kommunen stiller 1-2 personer, der fungerer som sekretær og faglig sparringspartner.

3. Valgperioden er fire år. Genvalg kan finde sted.

4. Til rådet kan tilknyttes eksterne rådgivere og repræsentanter.

§ 4 Konstituering

1. Skovrådet konstituerer sig ved:

• Formand: er på valg i valgår
• Næstformand: vælges to år inde i en valgperiode.

2. Kommunen sørger for indkaldelse til konstitueringsmøderne.

§ 5 Økonomi m.v.

1. Byrådet kan give et tilskud til rådets virksomhed og stiller lokaler og 4 timers sekretariatsbistand til rådighed pr. møde.
 

§ 6 Møder

1. Skovrådet fastlægger selv sin forretningsorden, hvori mødehyppighed angives, regler for dagsorden, regler for indkaldelse og øvrige regler for Skovrådet arbejdsform. Informationsvirksomhed afstemmes med kommunen.

2. Skovrådet afholder møde efter behov eller på mindst 4 (fire) medlemmers forlangende, dog normalt 1-4 møder årligt.

3. Ved afgørelser, der kræver afstemning, gælder almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens og ved dennes fravær næstformandens stemme afgørende.

4. Skovrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 4 (fire) medlemmer er til stede.

5. Stedfortræder kan deltage i møderne og indtræder ved et medlems udtræden eller ved længerevarende sygdom.

6. Af møderne optager Skovrådets sekretær beslutningsreferat, der udsendes til medlemmerne. Mindretalsindstillinger optages kun i referatet, såfremt mindretallet kræver det. Sekretæren sørger for, at Skovrådets høringssvar følger ved videre behandling på Rådhuset samt i de stående udvalg og i Byrådet.

7. Skovrådets medlemmer har tavshedspligt og er i øvrigt omfattet af de samme regler, som gælder for folkevalgte og ansatte i kommunen.

§ 7 Godkendelse og ændring af kommissorium

1. Ændring af kommissorium kan kun ske efter forhandling mellem Skovrådet og Byrådet.

Kommissorium er godkendt af Skovrådet og Byrådet i december 2020.

1. Skovrådets konstituering

1.1 Valg af formand og næstformand

Skovrådet vælger blandt de udpegede medlemmer en formand og en næstformand. Valget sker ved simpelt stemmeflerhed blandt de tilstedeværende medlemmer.

Funktionsperioden for formand og næstformand er fire år jf. medlemmers udpegning for 4 år ad gangen. Udpegningen sker forskudt, således at formand vælges i valgår og næstformand to år inde i en valgperiode.

1.2 Formandens og næstformandens opgaver

Bestyrelsens formand repræsenterer bestyrelsen udadtil. Formanden skal påse, at de forhold, der kræves i lovgivning, kommissorium og forretningsorden overholdes. 

I formandens fravær træder næstformanden i formandens sted. 

1.3 Suppleanter 

Suppleanten for et valgt medlem træder ind, hvis det valgte medlem har forfald af mere end 3 måneders varighed, men ikke ved et medlems fravær fra et enkelt møde. 

2. Retningslinjer for Skovrådets arbejde

2.1 Antallet af ordinære møder pr. år 

Der afholdes 1-4 ordinære møder årligt.

2.2 Indkaldelse, dagsorden og materiale samt tidsfrister for dette 

Formanden foranlediger indkaldelse til de ordinære møder mindst 10 dage før mødets afholdelse. Indkaldelsen ledsages af dagsorden samt relevant bilagsmateriale. 

Punkter, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før mødets afholdelse. 
Ekstraordinære møder afholdes, såfremt formanden eller sekretariatet skønner det nødvendigt, eller såfremt mindst 4 medlemmer forlanger det. 

2.3 Ledelsen af møderne 

Formanden leder Skovrådets møder. Ved formandens forfald, træder næstformanden til som mødeleder. 

2.4 Beslutningsdygtighed 

Skovrådet er beslutningsdygtig, når mindst 4 af medlemmerne er til stede. 

Alle sager afgøres ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens eller ved dennes fravær næstformandens stemme udslagsgivende. 

I særlige tilfælde kan formanden træffe beslutning om, at en sag afgøres ved skriftlig høring (f.eks. elektronisk).

2.5 Indkaldelse af ”særligt” sagkyndige 

Formanden træffer i samråd med næstformanden og sekretæren beslutning om indkaldelse af særligt sagkyndige i forbindelse med punkter på dagsordenen. 

2.6 Referater 

Der føres beslutningsreferater over Skovrådets møder og beslutninger truffet ved skriftlig høring. 

Referatet godkendes af alle Skovrådets medlemmer på det efterfølgende møde. 

2.7 Afbud til møder 

Afbud til møder sker ved skriftlig eller telefonisk henvendelse til Skovrådets sekretær. 

2.8 Anvendelse af bestyrelsesudvalg

Skovrådet kan nedsætte ad hoc-udvalg med henblik på at udarbejde beslutningsoplæg til Skovrådet, når dette skønnes hensigtsmæssigt. 

3. Skovrådets opgaver 

3.1 Opgaver

Skovrådets opgaver, som er fastlagt i kommissorium, omfatter aktiviteter og projekter indenfor områderne arealplanlægning, finansiering og handlingsplaner af skov. 

Herudover kan Skovrådet påtager sig opgaver som er forenelige med de formål der er fastlagt i kommissorium.

4. Sekretariatsbetjening

4.1 Sekretariatsmæssig bistand

Høje-Taastrup Kommune, Driftsbyen, stiller begrænset sekretariatsmæssig og faglig bistand til rådighed for Skovrådet.

Skovrådet kan inddrage eksterne konsulenter i arbejdet, forudsat de bevillingsmæssige muligheder er til stede.

5. Åbenhed

5.1 Åbenhed om Skovrådets arbejde

Der skal være størst mulig åbenhed om Skovrådets arbejde. 

Undtaget herfra er fortroligt materiale der har været forelagt Skovrådet forud for rådets møder.

5.2 Referater fra Skovrådets møder

Der føres referat over Skovrådets møder og beslutninger jf. pkt. 2.6 ovenfor. Disse referater er åbne for offentlighed.

5.3 Åbenhed om Skovrådets møder

Medmindre andet besluttes, er møderne i Skovrådet ikke åbne, jfr. dog punkt 2.5.

6. Inhabilitet 

6.1 Skovrådets habilitet

Et Skovrådsmedlem har pligt til tidligst muligt at informere rådet om sin eventuelle inhabilitet jf. bestemmelserne i Offentlighedsloven. 

Skovrådet træffer endelig afgørelse om et medlems inhabilitet.

7. Skovrådets selvevaluering 

7.1 Selvevaluering

Skovrådet gennemfører en status af rådets arbejde under ledelse af formanden, ved udgang af en valgperiode. 

8. Godkendelse af forretningsorden samt ændringer i denne 

8.1 Godkendelse af forretningsorden

Forretningsordenen vedtages af Skovrådet. Eventuelle ændringer af forretningsorden skal godkendes af Skovrådet.

Denne forretningsorden er godkendt af Skovrådet i oktober 2020.

Handlingsplan 2023-2026 tager sit udgangspunkt i det af Byrådet december 2020 godkendte kommissorium for Skovrådet i Høje-Taastrup Kommune med tilhørende opgavebeskrivelse.

Ifølge dette skal Skovrådet udarbejde handlingsplaner, der revideres hvert 4. år i f. m. Byrådets vedtagelse af kommuneplanen. Handlingsplanen danner grundlag for rådets arbejde og benyttes kontinuerligt af Skovrådet i forbindelse med rådets løbende møder.

Handlingsplanen er udtænkt med afsæt i de tidligere handlingsplaner samt drøftelser i Skovrådet. Der er i handlingsplanen særligt fokus på:

• Udpegning og beskrivelse af mulige skovområder, arealredegørelser og ejendomsforhold.
• En målrettet indsats for at tilvejebringe finansieringsgrundlaget til køb af jord til skov, ved årlige kommunale bevillinger, støtte fra fonde og institutioner, tilskud, folkeaktier, m.m.

Handlingsplanen har endvidere taget form på baggrund af de erfaringer Skovrådet har indhøstet samt en realistisk vurdering af de ressourcer, der er til rådighed for at realisere skovrejsninger i kommunen.

Der er i handlingsplanen ikke truffet beslutning om gennemførelse af skovrejsningsprojekter, hvilket heller ikke er muligt, jævnfør gældende Skovrådets kommissorium. Det er alene Byrådets opgave at tage stilling til gennemførelse af konkrete skovrejsningsprojekter, som Skovrådet kommer frem til at anbefale. Handlingsplanens aktiviteter er derfor alene at undersøge, bearbejde og vurdere mulighederne for igangsætning af ny skovrejsning i kommunen samt efterfølgende at prioritere projektforslagene til en beslutningsproces i byrådet.

Handlingsplanen fremsendes til Byrådets orientering, så snart denne er godkendt af Skovrådet.

Baggrund
Der er gennem en årrække opnået en folkelig erkendelse af vigtigheden af, at det moderne menneske har adgang til bynær skov. Coronapandemien understregede det blot. Mennesker har brug for adgang til skov og natur som et rekreativt værested, hvor både krop og sjæl bliver tanket op. Faktisk peger undersøgelser på, at skovene i Danmark er det mest benyttede fritidstilbud i Danmark.

Også den globale klima- og biodiversitetskrise kræver handlig. Her er skovrejsning en vigtig indsats i krisen. For skov bidrager ikke kun til at oplagre CO2 lokalt, den bidrager også potentielt til etablering af mere biodiversitet. Den giver mulighed for at etablere åndehuller for dyr og planter, som ellers har det svært i et traditionelt dansk kulturlandskab.

Skov vil ligeledes kunne medvirke til at øge arealet af vådområderne i Høje-Taastrup Kommune, der især er til gavn for vores truede padder og planter, som er afhængige af et mere vådt miljø, end en traditionel dyrket mark giver mulighed for. Desuden vil skovrejsning kunne være med til at beskytte vores grundvand og skabe flere naturlige spredningskorridorer for dyr og planter.

Det er vigtigt at betragte etablering af skov- og naturområder, som en investering i et fremtidigt velfærdsgode, der er højt skattet af borgerne. Etablering af bynær skov skal være med til at fastholde Høje-Taastrup Kommune som et attraktivt sted at bo og leve som en miljøvenlig kommune.

Jordfordeling
Høje-Taastrup Kommune har landbrug, gartneri, skov og åbne naturlandskaber, der tilsammen dækker ca. 60 % af kommunen. Den resterende del af kommunen er forholdsvis tæt bebygget og gennemskæres af en betydelig infrastruktur. I dag udgør landbrug og gartneri knap 47 % af kommunes areal*. Arealer der er egnet til skovrejsning, såfremt jorden kan erhverves.

Målsætning
For at realisere skovrejsning er det nødvendigt at målrette Skovrådets indsats på flere fokusområder, som direkte eller indirekte er medvirkende til at fremme skov. Dette skal ske i det tætteste mulige samarbejde mellem Byrådet, andre myndigheder, borgerne og erhvervslivet.

Skovrådet vil arbejde for at:
• Understøtte en kontinuerlig proces for skovrejsning.

• Gennemføre planlægningen som grundlag for realisering af ny skovrejsning.
• Skabe forståelse og accept specielt for borgerne og erhvervslivet.
• Starte beplantninger, hvor der hurtigt opnås synlige resultater med de givne ressourcer.
• Forbedre livskvalitet for borgerne ved realisering af bynærskove.
• Forbedre miljøet og beskytte vandressourcerne.

Indsatser
Skovrådet har for perioden 2023-2026 valgt at have særligt fokus på muligheden for skovrejsning på eksisterende landbrugsarealer, hvor skovrejsning er ønskeligt. Desuden vil Skovrådet udvide arbejdsfeltet, hvorfor arealer, som ikke er udlagt til skovrejsning i kommuneplanen i dag, vil være med i Skovrådets overvejelser for fremtidig planlægning af skov. Dette skal ses som en konsekvens af, at Skovrådet erfaringsmæssigt må erkende at jord udpeget som skovrejsning ønsket i kommuneplanen, p.t. ikke er en realistisk mulighed ift. at etablere ny skov. Dette skyldes:

• Et meget begrænset udbud af potentielle arealer.
• At kommunalfuldmagten begrænser kommunens købsmulighederne af jord, idet kommunen ikke må betale over markedsprisen.

Det er derfor bydende nødvendigt, at Skovrådet tænker ud af de hidtidige gængse rammer for at sikre borgerne ny bynær skov fremover. Følgende emner vil være i fokus ift. etablering af ny skov:
• Private arealer opkøbes eller erhverves ved mageskifte. 
• Kommunale arealer. Vi forsøger at invitere grupper af træbeplantning indenfor.
• Arealer med skovrejsning ønsket i kommuneplanen – vendes endnu engang med en tættekam.
• Trafikkorridoren – hvis denne ændres er der her potentiale for naturskov**.
• Naturparker herunder Hedeland.

Samtidigt arbejder rådet kontinuerligt på at fastholde Byrådets ønske om at finansiere potentielle opkøb af jord, når der er lejlighed til at erhverve egnet skovrejsningsarealer. Dette vil ske i tæt samarbejde med det af administrationen etablerede forstteam, som arbejder for at identificere potentielle arealer, som kommer i salg. Umiddelbart er den største hindring for plantning af ny skov, muligheden for at lade finansiering komme i anvendelse, da dette forudsætter enten, at jord kan erhverves, eller at en lodsejer selv ønsker at lægge jord til skovrejsningen.

Deltagere:

Michael Ziegler, Borgmester
Kurt Scheelsbeck, Byrådet C
Emil Viskum, Byrådet Ø
Arne Lie, Danmarks Sportsfiskerforening
Anders Hjorth-Westh, Dansk Landbrug
Niels Egebjerg, Friluftsrådet
Niels Bjerre, Vandværk
Nick Ziegler, Repræsentant for Landsbylaugene
Claus Dahl, Park chef, Høje-Taastrup Kommune
Kristel H. J. Hansen, sekretær, Høje-Taastrup Kommune

Afbud

Nick Ziegler, Repræsentant for Landsbylaugene

1. Godkendelse af referat 13-12-2022.

2. Orientering fra administrationen

Anders er på valg i Skovrådet
Valget sker i Agenda21. Anders blev enstemmigt genvalgt.

Igangværende projekter og dialoger
Projekt 1.
Fortroligt.

Projekt 2.
Fortroligt.

Sengeløse Naturpark
Kommunen udvider skovbæltet ved parkeringspladsen til efteråret som en del af visionsplanen. Projektareal: ca. 0,9 ha.

Projekt 3.
Fortroligt.

Projekt 4.
Fortroligt.

Miyawaki skov
Som et led i Visionsplanerne, planter Driftsbyen en Miyawaki skov i Brandvænget i efteråret 2023 i samarbejde med de lokale skoler. Projektareal: ca. 100 m2

Miyawaki skov også kaldet miniskov eller lommeskov er små skove, hvor træerne er plantet meget tæt, 3 træer pr. kvadratmeter. De vokser hurtigere og tættere, og giver større biodiversitet og binder mere CO₂ pr. m² end konventionel skov.

Klimaskovfonden
Klimaskovfonden er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed under Miljøministeriet, der arbejder for at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder, primært inden for LULUCF-sektoren, med henblik på at reducere CO2-udledninger.

Deres fokus er biodiversitet, drikkevand, natur, miljø, friluftsliv og kulturarv.

By- og Miljøcenter og Park tager et møde med dem i løbet af sommeren. Formålet med mødet er at afklare om kommunen skal gå ind i et samarbejde. Administrationens umiddelbare vurdering er at et samarbejde har god signalværdi til omverden men at det potentielt kan blive en administrativ tung opgave.

Klimaplan2030
I 2020 lavede Høje-Taastrup Kommune Klimaplan2030. I planen står der at:

”Opgaveudvalget som er nedsat ifm. Klimaplan2030, udarbejder en plan for skovrejsning med forslag om nye skovområder i samarbejde med skovrådet.”

Planen skal revideres, og i den nye udgave foreslår Park følgende formulering:

”I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi kontinuerligt for at øge skovarealet i kommunen. Allerede i starten af nullerne blev Skovrådet nedsat. Skovrådet er kommunens forum for dialog og samarbejde vedrørende planlægning og realisering af skovområder i Høje-Taastrup Kommune. Rådet medvirker til at skabe de bedste vilkår for etablering af skove med biodiversitet i kommunen.

Skovrådets arbejde omfatter opgaver indenfor områderne arealplanlægning, finansiering, handlingsplaner og strategier.

Det forslås:

Fremrettet vil Skovrådet koordinere med Opgaveudvalget og Biodiversitetsudvalget i forhold til planlægning af ny skov."
Skovrådet er enige i formuleringen.

3. Orientering fra formanden
Arne Lie orientere kort om at der er kommet en ny støtteordning til skovrejsning, til private lodsejere.

4. Formanden ønsker udvidelse af Skovrådets arbejdsområde og dermed ændring af kommissorium og forretningsorden
Arne Lie ønsker at udvide skovrådets arbejdsområde, således at rådet også har mulighed for at rådgive om og planlægge mindre plantninger ned til 0,5 ha. Det er der i rådet opbakning til. Arne Lie sender udkast til revideret kommissorium og forretningsorden til skovrådet og administrationen til godkendelse. Revisionen forlægges Byrådet.

5. Formanden ønsker afklaring af om Amternes oprindelige udpegning af skov påvirker kommunernes udpegning og muligheden for statstilskud
Leder af Natur- og Miljø har udtalt følgende:

” Det har aldrig været en forudsætning for at rejse skov at området er udpeget som skovrejsning ønsket. Tidligere har det været et af kriterierne for hvor meget man kunne få i støtte til skovrejsning, men det er det heller ikke længere (det er det der er ændret). Det derfor stadig muligt at rejse skov på i de såkaldte neutral områder forudsat at der ikke er andet der forhindrer det. Selv på områder med skovrejsning uønsket kan der være mulighed for at få dispensation men der vil normalt være forhold der hindrer det så det vil være undtagelsen. I transportkorridoren (skovrejsning uønsket), hvor staten bestemmer, kan kommune ikke give dispensation.”

Tidligere har skovrådet kun haft fokus på arealer udpeget som ”skovrejsning ønsket” i kommuneplanen. Med ovenstående udtalelse vil skovrådet også kigge på arealer udpeget som ”neutralområder” og ”skovrejsning uønsket” i kommuneplanen.

6. Arbejdsfordeling i 2023 i de to arbejdsgrupper Finansiering og Arealer
Med afsæt i igangværende projekter og dialoger er rådet enige om at der ikke er behov for at igangsætte flere aktiviteter i de to arbejdsgrupper inden næste møde. 

7. Drøfte om der er stemning for en tur rundt i kommunen, til mulige skovrejsningsprojekter
Sidste tur i skovrådet var tilbage i 2022. Succesen ønskes af skovrådet gentaget i foråret 2024.

8. Mødedatoer i 2023
Næste mødedato: 1. november kl. 18.15-20.15.

9. Eventuelt

Ønsk om skov i ”skovrejsning uønsket”
Emil forelægger sag om skovrejsning, på matrikel ved Reerslev.

Området er udpeget som ”skovrejsning uønsket” i kommuneplanen. Ejer har indgået et samarbejde med Hofor om ikke at bruge pesticider på arealet og ønsker i stedet at anlægge en klimaskov. Arealet ligger i forlængelse af Reerslev By.

Generelt gælder, at kommunen har ”skovrejsning uønsket” omkring alle landsbyerne, fordi Kroppedal ønsker at fastholde ud/indblik fra landsbyerne. Det er en kommunal retningslinje som er beskrevet i kommuneplanen.

Der arbejdes for kommuneplanens gennemførelse og derfor gives der afslag på skovrejsning i disse områder medmindre skovrejsning kan foretages uden at karambolere med retningslinjen f.eks. hvis det ligger lidt fra landsbyen og kun berører udpegning i mindre grad.

I dette tilfælde har administrationen på en telefonisk forespørgsel sagt til ejeren at området ligger i ”skovrejsning uønsket” og at det nok vil være sandsynligt at en ansøgning vil blive afslået, men at han er velkommen til at søge. Emil fortæller at ejeren planlægger at søge. Hvis ejer søger, vil administrationen i dette (og kommende lignende sager) lægge dem op til politisk beslutning.

Ovenstående er et dilemma, som Byrådet bør overveje. Både konkrete vurderinger i de enkelte cases, i det de alle er forskellige og kræver en konkret vurdering. Men også en generel vurdering af det nuværende helhedsbillede.

Emil bakker ejer op, om at der gives dispensation til at plante skov i den pågældende case. Arne Lie supplere med at vi har en klimakrise, hvor vi skal give plads til naturen og ikke ”landsbyerne”.

Naturmøde
Niels Bjerre orientere om at han gennem sit arbejde har deltaget i Naturmødet på Hirtshals. Det var en rigtig positiv oplevelse. Ved mødet blev der italesat mange divergerende interesser og ønsker. Konklusion er at vi med de mage hensyn også er nødsaget til at gå på kompromis fordi bl.a. biodiversitet og klimaudfordringer taler i hver sine interesser.

Deltagere:

Michael Ziegler, Sygemeldt
Kurt Scheelsbeck, Konstitueret borgmester
Emil Viskum, Byrådet Ø
Arne Lie, Danmarks Sportsfiskerforening
Anders Hjorth-Westh, Dansk Landbrug
Niels Egebjerg, Friluftsrådet
Niels Bjerre, Vandværk
Nick Ziegler, Repræsentant for Landsbylaugene
Claus Dahl, Park chef, Høje-Taastrup Kommune
Kristel H. J. Hansen, sekretær, Høje-Taastrup Kommune

Afbud

Michael Ziegler, borgmester


1. Godkendelse af referat 24-01-2022.

Godkendelse af referat.


2. Gennemgang af udkast til Handlingsplan 2023-2025

Opsummering af forløb

Gruppe 1. Jord/matrikler til skovrejsning
Anders: Vi har haft et par møder i gruppen. Det er relativt simpelt. Den aktuelle problematik er at der for nuværende ingen arealer er til at plante skov. Ingen lodsejere er interesseret i at afgive jord. Det handler ikke om økonomi, men det er et spørgsmål om indstilling. Nogle lodsejere ønsker ikke at afgive jord til skovrejsning.

Gruppens konklusion er, at de eneste muligheder for at lave ny skov, er at ekspropriere – for almenvellets interesse, kigge på allerede offentlig ejet arealer der er planlagt til andet formål eller se på mulighederne i den planlagte trafikkorridor.

Der er bevægelse i samfundet, der kan resultere i at nye muligheder for et erhverve jord til skov måske dukker op. Indtil da har vi i Skovrådet forsat fokus på udvidelse af Fløngskoven og er løbende i dialog med Frede Vest siger Anders.

Vi har også været i dialog med den nye ejer af Kallerup Grusgraven ift. mulig erhvervelse af jorden – alternativt muligheden for privat skovrejsning.
En ny mulighed er at kigge på mulighederne for at plante skov på arealer, udpeget til skovrejsning uønsket i KP.

Gruppe 2. Finansiering af skovrejsning og jordkøb
Arne Lie: Gruppen er gået skematisk til værks. Hvad er der af muligheder for finansiering? Gruppen har under et møde drøftet mulighederne og afsøgt nettet. Muligheder: Private, offentlige, kombination af samarbejder, CO2 skov etc. Konklusion: Der er gode muligheder for finansiering til at plante skov. Udfordringen ligger i at erhverve jord. Vi er udfordret på kommunalfuldmagten. Den begrænser og gør at kommunen ofte bliver bremset.

Kurt: Vi vil afsøge mulighederne for plantning i Hedeland – mere konkret, området ved Østre Vindingevej. Der har tidligere været en berøringsangst, fordi Hedeland er et offentligt interessentskab ejet af tre kommuner: Greve, Roskilde og Høje-Taastrup. Det er en kompleks arbejdsgang, men en åbenlys vej at gå hvis vi vil have mere skov. Det bør drøftes med bestyrelsen i Hedeland. Dog skal vi være opmærksomme på at plantning af skov i Hedeland er begrænset af mange faktorer herunder råstofplan, visionsplan m.fl.

Evaluering af forløb med tilvejebringelse af Handleplan 2023-2025

Emil: Fint slutprodukt. Smidig plan.

Kurt: Handleplanen er handlingsorienteret – et friskt pust. Tilføj naturparker.

Niels Bjerre: Glimrende proces. God beskrivelse der adressere tiltag.

Nick: Vi skal også tænke i Miyawaki-skove.

Anders: Der har været en fin optimisme under forløbet og godt samarbejde.

Niels Egebjerg: Handleplanen er konkret og indeholder handlingsmuligheder.

Arne Lie: Godt forløb. Tilfreds med at handleplanen også tager højde for etablering af biodiversitet og muligheder for etablering af vådområder til gavn for bl.a. padder og planter.


3. Næste skridt med handlingsplanen

I handleplanen indskrives at Skovrådet vil se på mulighederne for at plante skov eller skovbælter i kommunens naturparker.

Næste skridt: Handleplanen præsenteres for Byrådet, forventeligt i februar 2023.


4. Eventuelt
Arne Lie ønsker en status på kommunens taskforce gruppe der er blevet nedsat i 2022, hvis agenda er løbende at holde kommunen opdateret på jordmarkedet. Gruppen består af Claus Dahl, Arne Schøller Larsen og Philip Arnhild.

Claus fortæller at Phillip følger markedet tæt. Men de bedste muligheder ligger hos skovrådet selv, som løbende er i dialog med relevante lodsejere. Den gode dialog forsætter.


5. Nye mødedatoer
To møder i 2023:

• Onsdag den 31. maj kl. 16.30
• Torsdag den 14. december kl. 16.30

Deltagere:

Michael Ziegler, Borgmester
Kurt Scheelsbeck, Byrådet C
Emil Viskum, Byrådet Ø
Arne Lie, Danmarks Sportsfiskerforening
Anders Hjorth-Westh, Dansk Landbrug
Niels Egebjerg, Friluftsrådet
Niels Bjerre, Vandværk
Nick Ziegler, Repræsentant for Landsbylaugene
Kristel H. J. Hansen, sekretær, Høje-Taastrup Kommune

Afbud

Claus Dahl, Park chef, Høje-Taastrup Kommune

1. Godkendelse af referat 15-12-2021.

Godkendelse af referat.

2. Byd velkommen til nye medlemmer Emil Viskum fra Enhedslisten (Ø) og Nick Ziegler fra Landsbylaugene – og introduktion til Skovrådets arbejde

• Præsentationsrunde, eksisterende medlemmer.
• Nick Ziegler er økologisk landmand fra Reerslev siden 1998. Han repræsenterer. landsbylaugene.
• Emil Viskum er centerleder i Miljø- og Energicenteret. Han sidder i Byrådet (Ø).

Arne Lie præsenterer Skovrådets arbejde for de to nye medlemmer: Rådet beskæftiger sig med aktiviteter og projekter indenfor områderne arealplanlægning, finansiering og handlingsplaner af skov. Skovrådet kan udelukkende anbefale tiltag - men det er Byrådet der suverænt beslutter.

3. Skov

Lukket pkt.

4. Konstituering af Skovråd 2022-2025

Formanden er på valg i år. Funktionsperioden for formand og næstformand er fire år ad gangen. Udpegningen sker forskudt, således at formand vælges i valgår og næstformand to år inde i en valgperiode. Valget sker ved simpel stemmeflerhed blandt de tilstedeværende medlemmer. Arne Lie genopstillede til formandsposten og blev enstemmigt genvalgt. Tillykke med valget.

5. Klimaskov

Hvad
Den Danske Klimaskovfond skal sikre konkret klimakompensation i Danmark.

Fonden skal gå til bl.a. at rejse mere skov. Der er afsat 100 millioner kroner i 2020 til at starte klimaskovfonden. Afsender: Miljøministeriet.

Formål
Klimaskovfondens hovedformål er at gennemføre klimaprojekter, med blik for synergieffekter til biodiversitet, vandmiljø, friluftsliv, kvælstofeffekter mv.
Virksomheder og privatpersoner kan gennem Klimaskovfonden bidrage til den danske klimaindsats, og anvende købte CO2-enheder i deres egne klimaregnskaber.

Klimaskovfonden har således et andet formål end Den Danske Naturfond, som har til formål at forbedre den danske natur gennem projekter, der skaber flere levesteder for dyr og planter og mulighed for store naturoplevelser.

Støtte
Tildeling af støtte fra fonden sker igennem en ansøgningsrunde, hvor en lodsejer, som stiller arealer til disposition for fonden, kan søge om støtte fra fonden. Lodsejere kan være privatperson, virksomhed, kommune mv. Skovrådet skal afsøge om fonden kan støtte skovprojekter i HTK.

Fonden offentliggør samtidig med ansøgningsrunden information om fondens udvælgelsesprocedure samt de kriterier, som vil indgå i fondens vurdering af ansøgningerne.
Projekter kan etableres på privatejet areal samt på arealer, der ejes af kommunale eller regionale myndigheder mv. Fonden skal på markedsvilkår betale for entreprenører, som på fondens vegne udfører aktiviteterne, herunder indkøb af træer, plantning og forberedelse af arealerne på lodsejernes arealer. Som lodsejer beholder man ejerskabet til arealet og der vil blive tinglyst en servitut med krav om at opretholde skoven/udtagningen. Med servitutten adskiller klimaskovfonden sig fra COOP Folkeskov, der potentielt kan tillade sig at fælde skoven efterfølgende, idet der ingen bindinger og beskyttelse er.

6. Handlingsplan

Arne Lie spørger rådet - skal vi tage afsæt i eksisterende handlingsplan? Det tidligere Skovråd har lavet et stort stykke arbejde og gik i dialog med alle private lodsejere, uden større resultat.
Jeg forslår at vi ”ryster posen”. Vi skal have et højt ambitionsniveau men holde handlingsplanen simpel. Derfor anbefaler Anders og jeg at vi nedsætter to (arbejds-)grupper:

Handlingsplanen danner grundlag for skovrådets arbejde. Grupperne skal afklare i handlingsplanen hvordan Skovrådet skal arbejde for hhv. Jord/matrikler til skovrejsning og Finansiering af skovrejsning og jordkøb. Forventet tidsplan for implementering af handlingsplanen er sommeren 2022.

Brainstorm
Vi skal:

• Arbejde for at opkøbe arealer der er udpeget som skovrejsning ønsket i kommuneplanen.
• Kigge på mulighederne for urørt skov i en periode mb. på at kunne erhverve arealer, mod sælger beholder jagtretten i en begrænset periode.
• Kigge på både store og små arealer ift. skovbeplantning. Mindre arealer giver også værdi.
• Vise vej for private aktører ift. etablering af ny skov.
• Afsøge tilskudsmuligheder og mulige samarbejdspartnere.

Arne Lie opsummerer: Vi går videre med de to (arbejds-)grupper. Vigtigt er at handlingsplanen laves i fællesskab, og at alle skovrådets medlemmer er en aktiv del af planen.
Det aftaltes at de to grupper fremlægger resultatet af deres arbejde ved det førstkommende møde den 13. juni.

Det er projektledernes ansvar at der bliver udarbejdet en handlingsplan for hver deres gruppe, hvor alle deltagere er med til at sikre fremdriften i udarbejdelse af handlingsplanen.

7. Referater

Det er tidligere besluttet af Skovrådet, at referater fra rådets møder skal være tilgængelige på kommunens hjemmeside. Men ved flere af de foregående møder er der behandlet fortrolige emner, og rådet besluttede derfor at undlade at lægge de referater på hjemmesiden. Det har betydet at der kun ligger få referater fra 2019 og frem.

Administrationen ønsker at: Fra 2022 lægges alle referater på hjemmesiden med lukket pkt. Arne Lie bakker op.

8. Eventuelt og nye mødedatoer i 2022

• Mandag 13. juni kl. 17-19.
• Mandag 12. september kl. 17-19.

Deltagere:

Michael Ziegler, Borgmester

Kurt Scheelsbeck, Byrådet C

Arne Lie, Danmarks Sportsfiskerforening

Anders Hjorth-Westh, Dansk Landbrug 

Tommy Rosenlind, Repræsentant for Landsbylaugene

Niels Egebjerg, Friluftsrådet

Niels Bjerre, Vandværk

Arne Schøller Larsen, Natur og Miljø, Høje-Taastrup Kommune

Vibeke Heskjær, Natur og Miljø, Høje-Taastrup Kommune

Claus Dahl, Park chef, Høje-Taastrup Kommune

Kristel H. J. Hansen, sekretær, Høje-Taastrup Kommune

Afbud:

-

Velkommen og introduktion
Kort præsentationsrunde af mødedeltager. Der bydes velkommen til et nyt medlem i Skovrådet Michael Ziegler, Borgmester. Michael afløser Birgitte Skovbæk Johansen.
Arne Schøller Larsen og Vibeke Heskjær fra Natur og Miljø, er inviteret til mødet med henblik på at fortæller om pkt. 4 på dagsorden.

1. Godkendelse af referat fra sidste skovrådsmøde.
Godkendt.

2. Hvad er der sket siden sidst?
Arne Lie fortæller om Skovrådets høringssvar til kommunens klimaplan. Høringssvar blev sendt til HTK den 24.01.2021 og har inden da været til kommentering i Skovrådet.


3. Mødet med borgmesteren, nov. 2020.
Det var et godt møde, en fin modtagelse og der var en åben dialog. MZ blev gjort opmærksom på at det er svært for Skovrådet og kommunen i det hele taget at etablere ny og sammenhængende skov uden arealer til rådighed. MZ lovede ikke noget men var meget lydhør overfor problematikken.

4. Kommuneplan2021, skovrejsning.
Skovrejsning i KP er lavet af Åben Land Gruppen, bestående af Kristel og Vibeke.
Eksisterende udpegninger i KP14 i forhold til skovrejsning ønsket, uønsket og neutral er gennemgået, med henblik på at bringe nye arealer i spil.

Kommunens mål ift. skovrejsning er at:
- Skovrejsning skal bidrage til at beskytte grund- og drikkevandsressourcer, binde CO₂ samt forbedre forholdene for dyre- og plantelivet, herunder fremme deres spredningsmuligheder.
- Der bliver etableret mindst 50 ha ny offentlig skov i kommunen inden 2030
- Give kommunens borgere øgede muligheder for friluftsoplevelser omkring byerne gennem skovrejsning.
- Arbejde for en mere naturnær skovdrift for at fremme den biologiske mangfoldighed, de landskabelige forhold og mere bæredygtige skove.
- Områder, der rummer landskabelige, biologiske, kulturhistoriske eller geologiske værdier, som er uforenelige med etablering af skov, skal friholdes for skovrejsning.

Skovrejsning ønsket og neutral
Der har ikke været mange nye muligheder for skovrejsning ønsket og neutral områder. Der har dog været mulighed for at udvide skovrejsning ønsket i forlængelse af Fløngskoven mod Roskilde. Drømmen er at Himmelev Skov og Fløngskoven på sigt kan blive sammenhængende. Der er knap 55 ha ny skovrejsning ønsket i KP21.
Der er ikke de store ændringer i neutralområder.

Skovrejsning uønsket
I Sengeløse kile lægger administrationen op til at udvide skov uønsket, i forhold til at sikre landskabskilen og mosen. En del af Marbjerg er udpeget til fremtidigt byområde og derfor er den del ikke taget med.

Fredskov i kommunen
Der er ca. 305 ha svarende til knap 4 % fredskovareal i kommunen, herunder offentligt ejede beplantningsbælter over 0,5 ha og privatejede skove.
Udover de nye skove er der større (ældre) skovarealer i Vestskoven, i Hedeland, Skydebane Vest og egeskoven syd for boldbaner i Hedehusene syd.

Offentlig skov rejst inden for de seneste 10 år
Ca. 103 ha. Hertil kommer de lysåbne arealer, der er en del af skovområdet ift. rekreative muligheder. De 103 ha dækker: 
- Solhøj Fælled: 73 ha skov og udlæg af 34 ha fælled med offentlig adgang
- Vestskoven: 6,5 ha ny skov
- Snubbekorsskoven: 7,5 ha skov og ca. 5,1 ha åbne græsnings- og tilgroede mosearealer
- Fløngskoven: 11 ha skov og 4,7 ha åbne arealer
- Hedelandsvej: ca. 3,4 ha + 1,4 ha lige øst for DSV

Privat skov rejst inden for de sidste 10 år
Hovmarksstien ca. 2,1 ha

BNBO
Arne præsenterer muligheder/begrænsninger for skov i vandborings-arealer i kommunen.

Spørgsmål/svar til administrationen
Kurt spørger om udpegningerne for skovrejsning ønsket, kræver at kommunen skal opkøbe arealer for at kunne etablere ny skov? Vibeke fortæller at da arealerne overvejende er privatejet, kræves det at kommunen opkøber.

Niels E. spørger om det ikke er svært at opkøbe arealerne, når fx ejer ved Fløngsskoven ikke er interesseret i at sælge? Vibeke understreger at der kan være lodsejere der gerne vil sælge/plante skov.

Tommy spørger om skovrejsning ønsket i KP21, giver restriktioner for lodsejere? Vibeke fortæller at skovrejsning i KP ikke er en planmæssig binding – men en tilkendegivelse om at det er her kommunen ønsker skov.
Der har ikke været restriktioner tidligere, men administrationen lægger op til at kommunen skal være mere restriktive ift. at lægge nye anlæg i skovrejsning ønsket. Det kan f.eks. være store bygninger.

Niels E. spørger om de muligheder/metoder for skovrejsning der står beskrevet i skovrådets handlingsplan er afprøvet? Claus fortæller at Claudio tidligere har kontaktet alle private lodsejere, to gange for mulige samarbejder. Der er ingen interesse.

Arne Lie peger på at der er to udfordringer. 1. Vi mangler jord. 2. Vi mangler penge. Kan man arbejde med en ”bankbog”?
Claus fortæller, det er vigtigt at vi er hurtige på aftrækkeren og handler når mulighederne byder sig. Vibeke forslår at kontakt lokale landbrugsmægler og fortælle at kommunen er interesseret i at opkøbe jord.

Claus forslår også at kommunen anvender samme model som ved Guldysse Skoven. At man tænker langsigtet og opkøber jord, når muligheden byder sig.
Det vil være hensigtsmæssigt hvis administrationen hurtigt kan få en positiv tilkendegivelse fra politikerne om at kunne købe arealerne hvis de sælges til markedsprisen.

MZ fortæller, at kommunen i praksis godt kan købe jord til jordfordeling med henblik på at ”bytte” jord, men politisk er det en udfordring ift. at se den langsigtet strategi.
Derimod er det en mulighed at politisk beslutte i budgetaftalen, at der skal afsættes midler årligt til opkøb af jord, således at vi når i mål med de planlagte 50 ha i KP21.
Anders spørger om man så må samle til bunke/overføre pengene til næste års budget? MZ fortæller at det er muligt.

Arne supplerer MZ, og fortæller at man i budgetaftalerne udover at sætte midler af også kan beslutte at nedsætte en taskforce der kan rykke/er agile når muligheder/jord byder sig. En sådan taskforce har vi ikke i dag.

5. Skovrejsning, Sengeløse grusgrav.
Kommunen er i gang med at opkøbe dele af Sengeløse Grusgrav. Projektet finansieres bl.a. for Skovrådets million.

Sengeløse Grusgrav er en del af projektet VILDEST, som er en landsdækkende konkurrence som handler om at skabe mere vild og sammenhængende natur på landsplan.
Sengeløse Grusgrav er et nærområde til Sengeløse og ligger i forlængelse af Sengeløses spejder- og idrætsliv og vil få stor og attraktiv betydning for friluftslivet i Sengeløse. Samtidig bliver grusgraven et udflugtsmål for alle borgere i Høje-Taastrup Kommune. Administrationen vil arbejde for at skabe en god forbindelse mellem Spangå Naturområde, grusgraven og Sengeløse.

Anders spørger hvorfor kommunen ikke køber den sidste del af grusgraven? Arne fortæller at de nabolodsejere ikke er interesseret i at sælge. Bl.a. har administrationen af flere omgange været i dialog med DSV Miljø der ejer arealet vest for grusgraven, medhenblik på et samarbejde om udvikling af arealet. Men DSV Miljø springer fra hver gang.

Arne Lie spørger om man kan plante skov i grusgrav, der jo er meget næringsfattig jord – og hvilken arealer er egnet til skov i området? Claus fortæller at undersøgelser for området skal tydeliggøre naturværdierne og dermed fortælle os, hvilke områder der er egnet til åben slette, skov og natur.

I fth. DNs naturkapital-indeks og Sengeløse Grusgrav, fortæller Arne at ung skov giver få point i indekset. Skov giver først værdi om mange år (100-200 år). Derimod kan området bruges til at skabe et kanon naturområde for borgerne.

Vi kan derimod bruge naturkapitalindekset til at måle os selv, så vi løfter os selv og bliver bedre.

6. Afklaring ang. mulige nye områder i HTK for skovrejsning herunder Fløngskoven og afklaring om især priser for særlig attraktive arealer til  skov - specielt i forlængelse af Fløngskoven.
Anders har talt med Frede Vest ift. opkøb af jord i tilknytning til Fløngskoven. Frede er ikke interesseret i at sælge. Anders vil undersøge om Frede er interesseret i at lave en aftale med kommunen om forkøbsret.

Anders spørger om der er mulighed for at arbejde med et grønt område ved Hedeland? Arealet rummer gode muligheder for etablering af natur og/eller skov. Vibeke fortæller at arealet er ejet af Hedeland.  

Administrationen lovede ved mødet i november at undersøge om kommunen må købe jord til overpris ift. markedsprisen. Udmeldingen fra Juridisk afdeling er at kommunen er forpligtet til at købe til markedsprisen, det fremgår af Kommunalfuldmagten at: ”Ved køb af byggegrunde må kommunen være forpligtet til højst at betale markedsprisen. Betales mere end markedsprisen, foreligger der en retsstridig begunstigelse af sælgeren”.

7. Telefonmøde med Klimachef i COOP, Peter Svendsen, ang. konceptet Folkeskove.
COOP Folkeskove
COOP vil skabe 1.000 hektar ny skov og natur i Danmark inden 2030, fordelt på ca. 5 – 10 skove, geografisk fordelt i Danmark – en af dem i nærheden af København. Det gør det interessant for Skovrådet og kommunen. Forudsætning for samarbejdet er at COOP bliver ejer skoven.
Vibeke spørger om det bliver en offentlig skov? Arne Lie undersøger.
Tommy spørger om COOP kun må plante skov i skovrejsning ønsket og neutral? Kristel, ja det er mulighederne.
Claus forslår at Skovrådet inviter COOP til et møde med henblik på at drøfte mulighederne. Arne Lie inviterer til en snak.

8. Klima skovfond - En ny  fonden som Borgen har vedtaget. Kan vi benytte denne?
Klimafonden giver ikke midler til at købe jord. De giver økonomi til plantning af skov.

9. Opdatering af  Skovrådets Handlingsplan 2019-2022?

Handlingsplanen skal fornyes og der er mange nye initiativer og muligheder som bør fremgå i handlingsplanen. Handlingsplanen laves af Skovrådet.

Tommy understreger at det giver god mening at opdatere planen. Den eksisterende er historisk. Men han spørger om Skovrådet har økonomi, f.eks. hvis de ønsker at lave indslag i lokalavisen eller andre tiltag der koster penge? Kristel fortæller at det findes der løsninger på, når behovet opstår.

10. Eventuelt og nye mødedatoer.
Næste skovrådsmøde: 24 juni kl. 16-18. Lokalitet og dagsorden for mødet sendes ud når vi nærmer os mødet.

Kurt Scheelsbeck, Byrådet C

Birgitte Skovbæk Johansen, Byrådet C

Tommy Rosenlind, Repræsentant for Landsbylaugene

Anders Hjorth-Westh, Dansk Landbrug 

Arne Lie, Danmarks Sportsfiskerforening

Niels Egebjerg, Friluftsrådet

Niels Bjerre, Vandværk

Claus Dahl, Park chef, Høje-Taastrup Kommune

Kristel H. J. Hansen, sekretær, Høje-Taastrup Kommune

Afbud:
-

1. Valg af ny formand og næstformand
Skovrådets Formand Claudio Panicelli trådte i august ud af Skovrådet og Tonny Madsen der repræsenterede Friluftsrådet er ikke længere iblandt os.
Agenda21 Rådet har udpeget to nye medlemmer til Skovrådet. De nye medlemmer er Niels Egebjerg fra Friluftsrådet og Niels Bjerre fra Vandværkerne. Velkommen til. Skovrådet er igen fuldtalligt. En ny formand blev udpeget; Arne Lie og en ny næstformand; Anders Hjorth-Westh. Begge er valgt for perioden, frem til næste Kommunevalg i 2021. Tillykke med valget.

2. Skovrådets fremadrettet virke
Der har ikke været fremdrift i Skovrådet i en rum tid, fordi der ikke har været mulighed for at etablere skov på hverken offentlige eller private arealer. Arne Lie nævner at han har oplevet at Skovrådet har været træt.

Status: Skovrådet har 1. mio. kr. til at etablere ny skov. Kurt nævner at han ikke mener, at pengene er øremærket til ét fast projekt.

Skovrådet vurderer ikke at kunne komme langt for de penge, samt problematikken omkring manglende arealer som kan benyttes til skovrejsning.  Jordejerne står ikke i kø for at sælge jord til HTK, mhp. at kunne rejse ny skov. Derfor lægger Arne Lie op til at Skovrådet møder politikerne, og spørger ind til deres hensigter med skov i kommunen.

3. Eventuelt
Kommissorium og Forretningsorden
Kommissorium og Forretningsorden skal redigeres i et fællesskab af; formand, næstformand og administrationen. Det revideret kommissorium sendes herefter til godkendelse i Skovrådet. Kommissorium 2020 forelægges til politisk godkendelse og lægges på kommunens hjemmeside.

Handlingsplan
Niels E. lægger op til at Handlingsplan 2019-2022 bør revideres og opdateres inden 2022.

Fløngskoven
Kurt nævner at han har talt med Teknisk Direktør Jørgen Lerhard om mageskifte og han ønsker status. Administrationen taler med Jørgen.

Frede Vest har vist interesse for matrikel 4u Kragehave By, Høje-Taastrup, som er ejet af Region Hovedstaden. Matriklen er udlagt til transportkorridor.
Hvis kommunen erhverver matrikel 4u Kragehave By, kan de lave et mageskifte med matrikel 4a Fløng By, Fløng, med henblik på at udvide Fløngskoven.
Tidligere forhandlinger med Frede Vest er ikke lykkes fordi han kun ønsker at sælge til 3/1 af prisen. Sekretariatet følger op.

Regionale Fritidsområde
Driftsbyen har søgt om, og fået tilladelse til at udsætte fredskovspligten på det regionale fritidsområde, dækkende matr. nr. 2b, 2e, 2ø, 2aa, 3a, dele af 3b, dele af 3d, 3e og dele af 4u Kragehave By, Høje-Taastrup og matr. nr. 43b, 44a, 50b og 50c Sengeløse By, Sengeløse og 1k Høje-Taastrup By, Høje-Taastrup. Udsættelsen gælder i 20 år, jævnfør Skovlovens §3 stk. 4.

Arealerne har stor værdi for dyrelivet, der forstyrres hver gang beplantningen beskæres og/eller fjernes. Med tilladelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet, kan Driftsbyen lade arealet ligge uforstyrret hen, indtil et eventuelt salg.

Kommunale forpagtningsarealer
Det drøftes om der er mulighed for at plante skov på kommunale landbrugsjorde. I den forbindelse fremhæves dele af matrikel 4c Truelstrup Mark, Reerslev, et kommunalt ejet areal. Det drejer sig om ca. 10,6ha der i dag er bortforpagtet til landbrug. Arealet ligger op til et eksisterende kommunalt skovbælte på 5,5ha. Området er udlagt til Idrætsområde jf. Lokalplan nr. 4.04.1. Området er i dag hverken udpeget til Skovrejsning ønsket/uønsket. Skovrådet ønsker at Administrationen går videre med området. 

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Nye muligheder for skov i BNBO blev drøftet ved mødet.

BNBO er et nærområde omkring en vandværksboring, hvor der skal ydes særlig beskyttelse, og hvor vandkvaliteten overvåges med henblik på at sikre, at en evt. forurening opdages, inden den forurener vandværksboringen.

Et flertal i Folketinget indgik i januar 2019 en aftale, som har til formål at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider omkring vandværksboringer i BNBO’er. Aftalen er efterfølgende udmøntet i en konkret lovgivning, som trådte i kraft 01-01-2020. Lovgivningen forpligter kommunerne til at udføre en konkret risikovurdering af de BNBO’er, der er udlagt i de enkelte kommuner. Risikovurderingen skal danne baggrund for kommunernes beslutning om, hvilke BNBO’er som skal friholdes for erhvervsmæssig brug af pesticider.

Lovgivningen blev behandlet på PMU den 11. august 2020. Skovrådet drøftede, om aftalen kan give nye muligheder for skov i kommunen.

Der er 16 boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger, som fordeler sig på 1 kildeplads tilhørende HOFOR (Katrinebjerg Kildeplads), 1 kildeplads tilhørende HTK Forsyning A/S (Snubbekors Værket), samt 11 fysiske vandværker beliggende i kommunen, hvor nogle har flere boringer og dermed kan have flere BNBO’er.
Herudover ligger store dele af BNBO-arealet for Nybølle Øst og Solhøj Kildeplads i Høje-Taastrup Kommune. Udpegning af 1. Skovrejsning ønsket/uønsket og 2. Boringsnære beskyttelsesområder fremgår af kortmateriale nedenfor.

Administrationen har efterfølgende vendt mulighederne med kommunens Miljøafdeling, der fortæller at aftalen ikke giver nye muligheder for offentlig skov.

4. Næste møde
Onsdag den 20. januar kl. 17.00 i Driftsbyen.

Deltagere

Kurt Scheelsbeck, (KS)
Birgitte Skovbæk Johansen, (BSJ)
Anders Hjorth-Westh, (AHW)
Arne Lie, (AL)
Tommy Rosenlind (TR)
Claudio Panicelli, (CP)
Afbud fra: Tonny Madsen
Claus Dahl,
Kristel H. J. Hansen

Besluttende referat:

1. Diverse meddelelser fra formanden og bestyrelsen

(CP) oplyste at kommunens tilsagn om bevilling af 1 mio. kr. er søgt overført til budget 2020.

Vedtægterne og Forretningsorden er ændret som aftalt på sidste møde. (BSJ) påpegede at rettelsesdatoer ikke er påført og rettelserne er ikke 100%. (CP) sørger for rettelser via Driftsbyen.

2. Godkendelse af forslaget til Handlingsplanen 2019-2022

Handlingsplanen blev gennemgået.

Vedrørende prioritering pkt. 7 blev man enige om at medtage et 5’ projekt: Undersøgelse af mulighederne for pålæg af grundvandbeskyttelsesafgift via en kommunal indsatsplan.

Som koordinator af projekt 2 (tilvejebringelse af midler) blev Arne Lie valgt.

Herefter blev Handlingsplanen godkendt.

Handlingsplanen sendes til Byrådets orientering, og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

3. Kommunens overtagelse af arealer til brug for skovplantning.

Man konstaterede, at de 2 fremlagte sager (magelæg af arealer for udvidelse af Fløng skov mod vest, og overtagelse af ejendom nord for Hakkemosen og for motorvejen) kunne ikke godkendes af Byrådet. En folder fra (TR) og Skovrådets anbefaling blev forinden fremsendt Byrådet.

For at søge en løsning, på initiativet fra (AHW), blev der afholdt et møde med ejeren af arealet som kunne mageskiftes. Et alternativt muligt magelæg blev drøftet og fremsendt til kommunen. (KS) vil uformelt drøfte situationen med borgmesteren.

4. Orientering om mulighederne for at opnå finansiering via grundvandbeskyttelsesafgift og kommunale indsatsplaner.

(CP) orienterede om drøftelserne med kommunens ansvarlige på området Arne Schøller. Kommunen er p.t. i gang med en proces og dialog med vandværkerne om indsats for beskyttelse af grundvandressourcerne. Hvis Byrådet godkender det, vil man kunne indkoble denne mulighed i processen, og medtage skovrejsning i vandsamarbejdet og i indsatsplanerne.
Efter en drøftelse, hvor klima opgaven også blev berørt, blev Skovrådet enige i at anbefale en undersøgelse af denne mulighed. 

(CP) og (AL) videredrøfter med kommunen.

5. Drøftelse af Skovrådets fremtidige opgaver.

Med henvisning til de 2 aktuelle sager (magelæg til Fløng skov, og grundvandbeskyttelsesafgift) blev man enige om at fortsætte Skovrådets arbejde, dog indtil videre, på lav plus.
Der afholdes møde når der er nyt om sagerne