Byråd og udvalg
  • Få siden oplæst

20. juni 2017

Referat (20. juni 2017)

Agenda

Deltagere:

Anne Mette Bak (A)
Annette Johansen (A)
Bjarne Kogsbøll (C)
Conny Trøjborg Krogh (F)
Ekrem Günbulut (A)
Flemming Andersen (V)
Flemming Hansen (O)
Hugo Hammel (A)
Jeanette Ingemann (C)
Jesper Kirkegaard (C)
John A. Bilenberg (C)
Kurt Scheelsbeck (C)
Lars Prier (O)
Laurids Christensen (C)
Marjan Ganjjou (C)
Michael Ziegler (C)
Ole Hyldahl (Ø)
Sami Gökdemir (A)
Svend-Erik Hermansen (A)
Thomas Bak (A)

Fraværende:


 

1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.


 

2. Meddelelser Byrådet juni 2017

Sagsnr: 16/26557

Bilag


 

3. Forslag fra V om kontinuitet i straksaktiveringen

Sagsnr: 14/110

Baggrund

Kontinuitet i straksaktiveringen

Der har, henover de to sidste års budgetforhandlinger, været en bred politisk enighed i byrådet, for at sikre straksaktivering af – primært – vores unge kontanthjælpsmodtagere. Og vi kan se på vores måltal, at det, at unge mennesker mødes med en forventning, og et krav om at man bidrager for sin kontanthjælp, har gjort at flere er kommet i uddannelse eller ordinær beskæftigelse.

Venstre ønsker med vores partiforslag at sikre en kontinuitet i den straksaktiveringsindsats, som kommunen udbyder, således at alle som er vurderet åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, indenfor 24 timer henvises til en nytteindsats.

Venstre forslår også at den nytteindsats som vores borgere sættes til, tager afsæt i opgaver, som kommer vores borgere til gode. Således at arbejdet man sættes til, giver mening, og bidrager til det kommunale fællesskab.

Vores nabokommune Greve, som vi i øvrigt sammenligner os med i vores kommunale nøgletal, er lykkedes med en indsats som de kalder Service ++. Her udføres praktisk forefaldende arbejde i Greve Kommune. Det kunne for eksempel være ekstra renholdelse af strand og grønne områder. Og en af måderne man er lykkedes med det, er ved at gå i dialog med medarbejdere og de faglige organisationer, og finde grænserne for hvilke opgaver, der løses via ordinære beskæftigelse. Således at man ikke udhuler de opgaver som allerede i dag løses af vores medarbejdere. Dette samspil har gjort at Greve kommune har oplevet et markant fald i kontanthjælpsmodtagere, og samtidig er lykkedes med at skabe en nytteindsats, som for den enkelte giver mening. 

Venstre forslår helt konkret at administrationen arbejder videre med:

-En økonomisk model for etablering af en nytteindsats ala Greve’s Service++, hvor vi indenfor 24 timer kan straksaktivere vores åbenlyse uddannelsesparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Modellen forlægges til de kommende budgetforhandlinger.

-At der udarbejdes et katalog for opgaver, som kan løse i et nyt nytteindsats initiativ. For at sikre at der ikke tages opgaver som allerede i dag løses af vores medarbejdere, forslås det at dette katalog udarbejdes i samspil med medarbejdere og faglige organisationer.     

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Sagen oversendes til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget, idet der ikke hermed er taget stilling til sagens substans. Ø og F stemte imod.


 

4. Forslag fra A om samlet plejeboligplan

Sagsnr: 14/110

Baggrund

Ældreområdet befinder sig midt i en forandringsproces, hvor udviklingen i antallet af ældre i samfundet vil stige. Samtidig er vi i dag mere raske og lever længere end tidligere. Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi, som kommune, kan tilpasse os denne forandring. Hvordan udvikler vi ældreområdet, så det kan matche de behov og ønsker, som de nye generationer af ældre har?

På den baggrund ønsker Socialdemokraterne, at der skal udarbejdes en samlet plejeboligplan på ældreområdet med fokus på det gode ældre liv.

Som en del af plejeboligplanen skal de nuværende plejecentre gennemgås, og vurderes, om de er demensegnede ud fra en samlet vurdering af både plejecentrenes fysiske indretning, udearealer samt typer af demenssikring. På dette grundlag skal der udarbejdes en prioriteret rækkefølge for, hvordan og hvornår og til hvilken pris de enkelte plejecentre kan gøres demensvenlige.

Velfærdsteknologi og hjælpemidler i plejeboligen skal hjælpe borgerne med at bevare kontrollen over deres eget liv og samtidig være med til at frigøre tid og lette arbejdsbyrden hos medarbejderne. Plejeboligplanen skal derfor også skabe et overblik over i hvilket omfang plejecentrene udnytter de muligheder, som de teknologiske hjælpemidler giver, og på dette grundlag udarbejde en plan for hvordan der kan investeres i fremtiden med vægt på at sikre de ældre et trygt og værdig ældre liv samt et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Den samlede plejeboligplan skal ud fra overstående og det fremtidige behov for pleje og ældreboliger, ud fra de nuværende samt evt. justerede visitationsregler, skabe et samlet overblik over det fremtidige investeringsbehov på området.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

F og Ø stillede følgende tillægsforslag:

At der i plejeboligplanen undersøges muligheder for at bygge demenslandsbyer, hvor beboerne frit kan bevæge sig rundt i landsbyen. En landsby, som har faciliteter, som cafeer, supermarked, fritidsoplevelser m.m. Hvor de erfaringer, OK-fonden har med demenslandsbyer efter hollandsk model inddrages i overvejelserne om at etablere en demenslandsby i Høje-Taastrup.

Sagen samt tillægsforslaget oversendes til behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget, idet der ikke hermed er taget stilling til sagens substans.


 

5. Byrådets og udvalgenes mødeplan 2018

Sagsnr: 17/8825

Baggrund

Ifølge den kommunale styrelseslov, skal der i starten af hver år, annonceres i den lokale presse om tid og sted for Byrådets ordinære møder.

På denne baggrund er der udarbejdet forslag til mødeplan for år 2018 for:

·         Gruppemøder

·         Stående udvalg

·         Økonomiudvalg

·         Byråd

Indstilling

At Byrådet godkender vedlagte mødeplan.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i mødeplanen taget højde for skolesommerferiens placering.

Der er mødefri i skolernes vinterferie (uge 8), efterårsferie (uge 42) og der er ikke møder i juli måned.

Fagudvalgsmøderne i maj forslås lagt tirsdag og onsdag den 2. og 3. maj, da rådhuset er lukket 1. maj.

Økonomiudvalgsmødet i juni foreslås lagt onsdag den 6. juni, da der er Grundlovsdag tirsdag.

Forslag til placering af møder i forbindelse med behandlingen af budget 2019 er indarbejdet i mødeplanen, men datoerne godkendes endeligt i forbindelse med at tidsplanen for budgettet, vedtages i starten af året.

Temamøder indkaldes særskilt, men er markeret som reservation i mødeplanen.

Fagcentrene vil blive bedt om at indrette møder i kommissioner og nævn med respekt for denne mødeplan.

Bilag


 

6. I - Endelig godkendelse af regnskabet - ØU

Sagsnr: 16/7912

Baggrund

Høje-Taastrup Kommunes regnskab 2016 blev fremlagt for Byrådet 21-03-2017 og efterfølgende oversendt til revisionen. Revisionens beretning behandles endeligt af Økonomiudvalget og Byrådet med denne sag. Herefter indsendes regnskab og beretning til tilsynsmyndigheden og ressortministerierne inden udgangen af august måned jf. fristen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet

  1. godkender regnskab 2016 (inkl. note 4)
  2. tager revisionsberetningen til efterretning, idet administrationen har igangsat tiltag, der skal imødekomme anbefalingerne
  3. tager administrationens bemærkninger, jf. bilag, til efterretning
  4. godkender, at revisionsberetningen fremsendes til tilsynsmyndigheden og ressortministerierne efter Byrådets behandling

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Revisionen er af den opfattelse, at kommunen har sikret korrekt regnskabsaflæggelse, herunder at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med formkravene udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det fremgår af beretningen, at revisionens vurdering er, at kommunen er meget opmærksom på behovet for, at driften skal generere et økonomisk råderum til afdrag på lån og til ikke-låneberettigede anlæg, og at kommunen har en god likviditet. Herudover er det revisionens opfattelse, at kommunen fører en betryggende økonomistyring, der skal sikre budgetoverholdelse, dog har kommunen i lighed med 2015 overskredet servicerammen for 2016.

Revisionsgennemgangen bekræfter således, at den økonomiske styring af kommunen er sund.

I den afsluttende beretning (nr. 15) tilkendegiver revisionen, at årsregnskabet ikke har givet anledning til bemærkninger.

Beretningen indeholder en forvaltningsrevision på Opkrævningsområdet, hvor revisionen ikke har givet anledning til kritiske bemærkninger, men at det er revisionens vurdering at Høje-Taastrup Kommune i forhold til effektivitet i opkrævningen ligger på niveau med sammenlignelige kommuner.

I vedlagte bilag fremgår administrationens øvrige kommentarer.

Da regnskabet blev forelagt første gang i marts måned manglede note 4 Ubrugte bevillinger og rådighedsbeløb, der er overført mellem årene. Denne er udarbejdet på baggrund af sagen, som blev tiltrådt af Byrådet i marts måned. Noten er nu indarbejdet i regnskabet.

Revisionen deltager på Økonomiudvalgsmødet.

Bilag


 

7. I - Revisionsberetning nr. 14 - Sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion - ØU

Sagsnr: 16/7912

Baggrund

Kommunens revisor har afgivet beretning om revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv. 2016 (revisionsberetning nr. 14). Revisionen har efterfølgende redegjort for revisionsforløbet og vurderet kommunens administration af det sociale område.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet

  1. tager revisionsberetningen til efterretning, idet administrationen har igangsat tiltag, der skal imødekomme anbefalingerne
  2. tager administrationens bemærkninger, jf. bilag, til efterretning
  3. godkender, at revisionsberetningen sendes til tilsynsmyndigheden og ministerierne efter Byrådets behandling

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Revisionen af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion, har givet anledning til to bemærkninger:

  • Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), efter servicelovens § 96, hvor der ikke er sket løbende opfølgning på sagerne, og hvor sagerne generelt ikke er tilstrækkelig oplyst (videreført fra 2015).

Administrationen har iværksat en genopretningsplan samt fuldstændig gennemgang af alle sagerne på området.

  • Udbetaling af ressourceforløbsydelser i forbindelse med ressourceforløb og jobafklaring, hvor kommunen ikke har foretaget rettidig opfølgning og hvor de gennemførte samtaler ikke lever op til lovens minimumskrav på området.

Administrationen vil foretage genopretning i 2017, når de ekstra bevilgede ressourcer til området er ansat (bevilget af Byrådet i 2016)

I bilag 1 fremgår administrationens øvrige kommentarer.

Revisionen deltager på Økonomiudvalget.

Bilag


 

8. I - 2. budgetopfølgning for Høje-Taastrup Kommune - ØU

Sagsnr: 17/191

Baggrund

Hermed fremsendes 2. budgetopfølgning til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Sagen omfatter alle fagudvalgenes og Økonomiudvalgets forventninger til årsresultatet for 2017.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet godkender 2. budgetopfølgning 2017, herunder:

  1. at der gives en netto tillægsbevilling til driften på -18,1 mio. kr. (mindreforbrug) i 2017. De enkelte ansøgte tillægsbevillinger er beskrevet i bilag 1.
  1. at der gives anlægsbevillinger på 2,7 mio. kr. i 2017 finansieret af rådighedsbeløb vedr. digitaliseringsstrategien og indvendig renovering af daginstitutioner. De enkelte ansøgte anlægsbevillinger er beskrevet i bilag 1.
  1. at der gives netto tillægsbevilling til finansielle poster, inkl. renter og afdrag, på 1,2 mio. kr. (mindreforbrug) i 2017 og -0,2 mio. kr. i 2018-21. De enkelte ansøgte tillægsbevillinger er beskrevet i bilag 1.
  1. at der gives en række udgiftsneutrale tekniske tillægsbevillinger. De enkelte ansøgte tekniske tillægsbevillinger er beskrevet i bilag 2.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales, idet hele Økonomiudvalget ikke kunne anbefale indstillingspunkterne 3,4,5,6 og 7 fra Socialudvalget.

Beslutning fra fagudvalgene

Alle fagudvalg anbefaler indstillingerne fra fagudvalgssagerne vedrørende budgetopfølgning, dog kan A og F ikke anbefale indstillingspunkterne 3, 4, 5, 6 og 7 fra Socialudvalget (jf. bilag 4).     

Sagsfremstilling

2. budgetopfølgning viser en robust økonomi med en kassebeholdning pr. 31-03-2017 på 448 mio. kr., samt et fortsat pres i forhold til at overholde servicerammen.

Samlet forventer Høje-Taastrup Kommune ved 2. budgetopfølgning et mindreforbrug i 2017 på -111,9 mio. kr. mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, jf. tabel 1. Mindreforbruget vedrører primært forskydninger på anlægsprojekter, men der er også på driften et forventet mindreforbrug på -24,7 mio. kr. Samtidig er der fortsat en særskilt udfordring med overholdelse af servicerammen. Serviceudgifterne viser et merforbrug på 20,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, jf. tabel 1.

Hovedresultaterne i 2. budgetopfølgning for 2017:

Drift

2. budgetopfølgning viser et forventet nettomindreforbrug på driften på -24,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, jf. tabel 1 kolonne e, og et forventet merforbrug på serviceudgifterne på 20,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, jf. tabel 1 kolonne d.

Rammen for serviceudgifterne opgøres i forhold til det oprindelige budget korrigeret for reguleringer, der på nuværende tidspunkt udgør 1,0 mio. kr. vedr. øget vederlag til landets borgmestre, byrådsmedlemmer og udvalgsformænd. Som følge af ændret pris- og lønregulering i marts 2017 forventes rammen for serviceudgifter at blive reduceret med yderligere -3,9 mio. kr. Rammen forventes således at udgøre 2.444,1 mio. kr. for Høje-Taastrup Kommune i 2017. I forhold hertil forventes merforbrug på servicerammen at udgøre 23,4 mio. kr. og er således uændret i forhold til 1. budgetopfølgning.

I 2. budgetopfølgning søges om tillægsbevillinger på netto -18,1 mio. kr. på driften, heraf

-14,8 mio. kr. på servicerammen.

Mindreforbruget på -24,7 mio. kr. er sammensat af forskellige modsatrettede bevægelser. På den ene side er der væsentlige forventede mindreforbrug under Økonomiudvalget (primært forventet mindreforbrug til overførsel mellem årene), Institutions- og Skoleudvalget (regulerings af børnetal på dagtilbudsområdet) samt Arbejdsmarkedsudvalget (færre udgifter til forsørgelsesydelser). På den anden side væsentlige forventede merforbrug under Ældre- og Sundhedsudvalget (flere timer til hjælp til hjemmeboende borgere) og Socialudvalget (køb af flere pladser på bo-området). 

Udover et forventet merforbrug på Socialudvalget, vedrørende det specialiserede voksenområde, arbejder området med effektiviseringskrav på i alt -16,3 mio. kr. i 2017. Pr. 30-04-2017 er der implementeret tiltag for 8,8 mio. kr., hvorefter der udestår et beløb på -8,5 mio. kr., som fortsat forfølges og dermed ikke er indregnet som afvigelse ved 2. budgetopfølgning. Desuden er oprindeligt budget reduceret med 1 mio. kr. Denne er ikke realiseret og forfølges ligeledes fortsat.

På det specialiserede børneområde under Institutions- og Skoleudvalget forventes budgetoverholdelse. Det specialiserede børneområde arbejder fortsat med et effektiviseringskrav på -8,0 mio. kr. Pr. 30-04-2017 er der implementeret tiltag for -4,0 mio. kr., hvorefter der resterer et beløb på -4,0 mio. kr., som fortsat forfølges og forventes indhentet i løbet af 2017. Dermed er det udestående beløb ikke indregnet som afvigelse ved 2. budgetopfølgning.

Direktionen følger fortsat nøje den økonomiske udvikling på de specialiserede områder.

Ældreområdet under Ældre- og Sundhedsudvalget bidrager med et forventet merforbrug på 4,7 mio. kr. i 2. budgetopfølgning også til den øgede udfordring på servicerammen, primært idet det samlede antal forudsatte timer til hjælp til hjemmeboende borgere ligger højere end forudsat.

Endelig indgår et forventet mindreforbrug vedrørende driften på -20,0 mio. kr., som følge af forventet overførsel til 2018. Denne forudsætning er indeholdt i den forventede overskridelse af servicerammen.

Administrationen vurderer, at der er en risiko for, at blive ramt af en regnskabssanktion på regnskab 2017, hvis kommunerne under ét ikke overholder servicerammen.

Anlæg

På anlægssiden forventes et mindreforbrug på -88,5 mio. kr., hvilket primært skyldes periodeforskydninger til 2018 vedr. følgende anlæg:

·Nyt rådhus (mindreforbrug, -114,9 mio. kr.)

·Ny skole i Nærheden (mindreforbrug, -50,9 mio. kr.)

·Salg af det regionale fritidsområde (mindreindtægt, 83,2 mio. kr.)

·Byggemodning vedr. regionale fritidsområder (mindreforbrug, -20,0 mio. kr.)

Dertil kommer forventet mindreindtægt vedr. slag af transportcenter på 14,4 mio. kr. på grund af usikkerhed om salg i 2017.

Mindreforbruget på anlæg bidrager væsentligt til likviditetsoverskuddet på -111,9 mio. kr. i 2017.

Finansiering

På finansieringssiden forventes merforbrug på 1,2 mio. kr. vedr. tilskud, afdrag og skatter.

Det forventede merforbrug kan primært tilskrives forventet mindreindtægt på foreløbigt 3,0 mio. kr. vedr. beskæftigelsestilskud som følge af de generelle gunstigere konjunkturer og deraf faldende ledighed. Under Arbejdsmarkedsudvalget forventes der et tilsvarende mindreforbrug på -3,0 mio. kr. vedrørende forsørgelsesydelser.

Den samlede økonomi

I alt forventes drift, anlæg og finansiering at give et samlet mindreforbrug på -111,9 mio. kr., hvilket forbedrer likviditeten i forhold til det korrigerede budget, jf. tabel 1 kolonne e. I forhold til det oprindelige budget forventes kommunens samlede økonomi at være uændret ved 2. budgetopfølgning, jf. tabel 1 kolonne d.

Forskellen mellem det korrigerede og oprindelige budget skyldes, at:

  • driftsbudgettet er øget med 24,0 mio. kr. primært på de specialiserede socialområder i forbindelse med 1. budgetopfølgning
  • anlægsbudgettet er øget med 113,8 mio. kr. primært som følge af anlægsoverførsler fra 2016 til 2017 besluttet i forbindelse med 3. budgetopfølgning 2016 - i modsat retning trækker tillægsbevilget mindreforbrug på anlægsområdet ved. 1. budgetopfølgning
  • finansielle poster er i alt reduceret med -26,0 hvilket primært skyldes, at ekstraordinær indfrielse af leasinggæld blev fremskudt fra 2017 til 2016.

Tabel 1: Økonomisk oversigt

(Mio. kr.)

FV. Regnskab 2017

(a)

Oprindeligt budget 2017

(b)

Korrigeret budget 2017

(c)

FV. regnskabsafvigelse i forhold til:

Ansøgte tillægs-bevillinger

(f)

Opr. budget 2017

(d)

Kor. budget 2017

(e)

Drift

Økonomiudvalget

564,6

589,0

583,7

-24,4

-19,2

-2,8

Teknisk Udvalg

107,9

107,4

109,4

0,5

-1,5

-1,5

Plan- og Miljøudvalget

2,8

3,5

2,8

-0,7

0,0

0,0

Socialudvalget

347,5

325,0

343,1

22,5

4,4

-0,4

Institutions- og Skole-udvalget

1.028,0

1.026,9

1.036,8

1,1

-8,9

-8,9

Fritids- og Kulturudvalget

79,5

79,1

79,7

0,4

-0,2

-0,2

Ældre- og Sundhedsudvalget

541,7

536,4

537,0

5,3

4,7

-0,5

Arbejdsmarkeds-udvalget

652,2

657,5

656,2

-5,3

-4,0

-3,8

A. Driftsvirksomhed i alt

3.324,1

3.324,7

3.348,7

-0,6

-24,7

-18,1

Heraf serviceudgifter

2.467,5

2.447,0

2.488,9

20,5

-21,5

-14,8

Anlæg

Køb og salg af grunde og bygninger

-8,8

-20,0

-106,4

11,2

97,6

0,0

Anlægsprojekter

97,2

42,6

212,4

54,6

-115,2

0,0

Anlægspuljer

38,9

40,5

38,9

-1,6

0,0

0,0

Byudviklingsprojekter

33,0

71,9

103,9

-38,9

-70,9

0,0

Ikke disponerede anlægsmidler

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

B. Anlægsvirksomhed

i alt

160,2

135,0

248,8

25,2

-88,5

0,0

C. Renter (netto)

-5,0

-2,9

-5,0

-2,1

0,0

0,0

D. Balance-forskydninger

31,3

31,3

31,3

0,0

0,0

0,0

E. Afdrag på kommunens lån

46,4

71,9

49,2

-25,5

-2,8

-2,8

UDGIFTER i alt

3.557,0

3.560,0

3.673,0

-3,0

-115,9

-20,9

Optagne lån

-13,0

-13,0

-13,0

0,0

0,0

0,0

Tilskud og udligning (incl. beskæftigelsestilskud)

-1.161,4

-1.163,9

-1.164,4

2,4

3,0

3,0

Skatter

-2.392,6

-2.393,0

-2.393,6

0,4

1,0

1,0

F. FINANSIERING

I ALT

(ekskl. forbrug likvide aktiver)

-3.567,0

-3.569,9

-3.571,0

2,8

4,0

4,0

LIKVIDITETS-UNDERSKUD (+)
LIKVIDITETS-OVERSKUD (-)

-10,0

-9,8

102,0

-0,1

-111,9

-16,9

Økonomi

Samlet forventer Høje-Taastrup Kommune med 2. budgetopfølgning 2017 et mindreforbrug på -111,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget fordeler sig med:

  • -24,7 mio. kr. på drift (mindreforbrug)
  • -88,5 mio. kr. på anlæg (mindreforbrug, periodeforskydninger)
  •  1,2 mio. kr. på finansiering inkl. renter og afdrag (merforbrug)

Der kan konstateres en særskilt udfordring med overholdelse af servicerammen hvor der forventes et merforbrug på 23,4 mio. kr. i forhold til rammen.

Bilag


 

9. I - Omdisponering af midler fra renoveringspuljen - ØU

Sagsnr: 16/12498

Baggrund

I december 2016 godkendte Byrådet disponering af renoveringspuljen 2017. Der blev blandt andet afsat midler til renovering af facaden på Taastrup Teater og renovering af taget på Taastrup Idrætscenters Tennishal. Dele af denne økonomi ønskes omdisponeret til andre projekter.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet godkender at:

  1. De afsatte 6,0 mio. kr. fra renoveringspuljen omdisponeres til nye projekter jf. tabel 2.
  2. Der søges anlægsbevilling i 2017 på 6,0 mio. kr. jf. tabel 2 finansieret af bevilling afsat i 2017 til projekter jf. tabel 1.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Renovering af facaden på Taastrup Teater

Administrationen har i foråret 2017 gennemført et udbud på renovering af facaden på Taastrup Teater med henblik på en renovering over sommeren 2017. På grund af sagens tekniske kompleksitet valgte fire ud af fem bydende at trække sig fra udbuddet i sidste øjeblik. Det ene tilbud administrationen modtog, var langt dyrere end forventet. På baggrund af dette, har administrationen besluttet, at undersøge andre mulige løsninger for facaderenovering. Da facaderenoveringen bør pågå uden for teatrets sæson i juni til medio september betyder det, at de afsatte 5 mio. kr. ikke vil blive brugt til Taastrup Teater i 2017.  

Renovering af taget på Taastrup Idrætscenters tennishal

Administrationen har i forbindelse med renoveringen af taget på Taastrup Idrætscenters tennishal i foråret 2017 udarbejdet en rentabilitetsberegning. Den har dannet baggrund for en dispensation for gældende isoleringskrav. Det betyder, at der ikke skal foretages konstruktionsændringer og totaloverdækning. Samlet økonomisk besparelse forventes at være 1 mio. kr.

Administrationen ønsker at omdisponerer de 6 mio. kr. til andre renoveringsprojekter jf. tabel 2.

Tidligere godkendte projekter

1.000 kr.

Facaderenovering Taastrup Teater

     5.000

TIC, udskiftning af tag på tennishal

     1.000

Total

     6.000

Tabel 1

Søges omdisponerest til nedenstående projekter

 1.000 kr.

Gadehaveskolen, vinduesudskiftning

     1.500

Torstorp Skole, vinduesudskiftning etape 3

     1.000

Gadehaveskolen, tagudskiftning

     1.000

Fløng Skole, renovering af tagudhæng

     1.000

Fløng Skole, vinduesudskiftning

     1.500

Total

     6.000

Tabel 2


 

10. I - Høje Taastrup C. Ansøgning om frigivelse af rådighedsbeløb til planlægning af infrastruktur - ØU

Sagsnr: 13/18288

Baggrund

I investeringsplanen for indeværende år, er der som led i realisering af byudviklingsprojektet Høje Taastrup C., afsat 20 mio. kr. til omlægning af den overordnede infrastruktur i Høje Taastrup By. Der er behov for at igangsætte den indledende planlægning og skitseprojektering af vejomlægningerne, som grundlag for udarbejdelse af forslag til vejlokalplan og rammelokalplan for området. Der ansøges derfor om frigivelse af 3,5 mio. kr. til dette arbejde, naturligvis under forudsætning af arealudviklingsselskabets stiftelse.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet godkender at der frigives 3,5 mio. kr. til planlægning og skitseprojektering af den overordnede infrastruktur i Høje Taastrup C.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet har godkendt, at der skal udarbejdes forslag til kommuneplantillæg, forslag til rammelokalplan og forslag til vejlokalplan for Høje Taastrup C projektet, hvilket vil være en forudsætning for realisering af projektet.

Som grundlag for dette arbejde, er der behov for at igangsætte den indledende planlægning og skitseprojektering af vejomlægningerne, herunder tilvejebringelse af grundlaget for en VVM vurdering af projektet.

I investeringsplanen for indeværende år, er der som led i realisering af byudviklingsprojektet Høje Taastrup C., afsat 20 mio. kr. til dele af de kommunale udgifter til omlægning/nyanlæg af de overordnede veje i området.


 

11. I - Borgerrådgiverens beretning 2016 - ØU

Sagsnr: 17/4787

Baggrund

Borgerrådgiveren udarbejder hvert år en beretning for borgerrådgiverfunktionens arbejde. Byrådet forelægges med denne sag beretningen for 2016.

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet tager beretningen til efterretning.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Borgerrådgiveren har udarbejdet beretning for perioden maj-december 2016. Da perioden på mange måder har været usædvanlig, har det ikke været muligt at beskrive hele perioden, generere troværdig statistik samt foretage en sammenligning til tidligere år.

Beretningen må på denne baggrund karakteriseres som en beskrivelse af borgerrådgiverens udvalgte førstehåndsindtryk af kvaliteten i sagsbehandlingen baseret på konkrete borgerhenvendelser og den daglige gang i organisationen i perioden maj – december 2016.

Det er ved læsningen vigtigt at være opmærksom på, at der foretages massevis af ekspeditioner i det daglige, og at kun et lille mindretal, giver anledning til en henvendelse til Borgerrådgivningen. I de tilfælde, hvor det sker, findes der stort set altid frem til tilfredsstillende løsninger.

Det er et klart hovedindtryk, at Høje-Taastrup kommune er en levende organisation på fuldtidsarbejde. Der forekommer at være et vældig højt aktivitetsniveau, der arbejdes med stor seriøsitet, og der er et udtalt ønske om at gøre arbejdet godt og hele tiden forsøge at drage læring af det, der foregår, så kommunen samlet set fremstår professionel og serviceminded.

Der er dog blandt sagsbehandlerne en udtalt oplevelse af travlhed navnlig i de centre med størst borgerkontakt. Denne travlhed går utvivlsomt ud over kvaliteten og tempoet i sagsbehandlingen. Således er det en af de aller hyppigste klager fra borgerne, at sagsbehandlingen er langsommelig, står stille eller går i ring.

Et andet forhold, som klart påvirker sagsbehandlingskvaliteten, er, når der sker skift af sagsbehandler. Det er ”gift” for det gode, fremadskridende, konstruktive sagsforløb, idet sagsbehandlerskift altid fører til tab af viden om sagen og fremdrift i forløbet. Disse tab forstærkes i de tilfælde, hvor den ikke længere ansatte sagsbehandler har forsømt pligten til at handle i sagen, notere i sagen og til at knytte sagens korrespondance og akter på sagen. Det fører til, at de borgere, som skifter sagsbehandler, oplever, at de skal ”starte forfra”, hvilket er ganske urimeligt.

Der er desuden, trods udtalte ønsker om det modsatte, store udfordringer med at få den tværgående sagsbehandling til at fungere. Noget tyder på, at de bestræbelser ledelsen gør sig for at få dette til at lykkes bedre, ikke når frem til de sagsbehandlere, som skal få det til at ske.

Endelig har der gennem hele perioden været udtalt frustration hos borgerne (og internt hos kolleger, som forgæves forsøger at kontakte hinanden) over, at dialogen via telefon og mail er træg eller ikke eksisterende.

Bilag


 

12. I - Administrationens bemærkninger til borgerrådgiverens beretning 2016 - ØU

Sagsnr: 17/4787

Baggrund

Borgerrådgiveren har udarbejdet en beretning for 2016 og givet anbefalinger til administrationens videre arbejde med at levere god borgerservice og sagsbehandling. Administrationen afgiver med denne sag bemærkninger til beretningen.

Indstilling

at Økonomiudvalget og Byrådet tager administrationens bemærkninger til efterretning

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales, idet Økonomiudvalget ønsker yderligere fokus på at minimere sagsbehandlerskift.

Sagsfremstilling

I 2016 blev der ansat ny borgerrådgiver og direktionen har oplevet et godt samarbejde i den forgangne periode. Det opleves, at borgerrådgiveren i stor udstrækning fungerer som mediator/mægler og bidrager til at få løst uoverensstemmelser. Det er direktionens opfattelse, at borgerrådgiveren er god til at give tilbagespil i organisationen og nyder stor tillid blandt såvel ledelse, medarbejdere som borgere.

De opmærksomhedspunkter, som borgerrådgiveren rejser i sin beretning vurderes relevante at have fokus på i administrationens videre arbejde. I notatet med administrationens bemærkninger til beretningen redegøres der for hvilke indsatser, som bidrager til at understøtte udviklingen af sagsbehandlingen i kommunen.

Borgerrådgiverens beretning baseres på erfaringer fra relativt få sager set i forhold til den sagsmængde, der på årsbassis håndteres i kommunen. For at sætte dette i perspektiv træffes der årligt ca. 10.000 afgørelser på sundhed- og omsorgsområdet, der er knap 1200 borgere med indsatser på social- og handicapområdet, ca. 2700 borgere med indsatser på børne- og ungeområdet og ca. 23.500 samtaler med ledige borgere på beskæftigelsesområdet og 14.500 forløb på ydelsesområdet. Set i det store perspektiv er det derfor vigtigt at huske på – som borgerrådgiveren også beskriver - at rigtig meget sagsbehandling og borgerkontakt har gode forløb og tilfredse borgere.

Det er vigtigt for direktionen, at der også fremadrettet er en god og konstruktiv dialog om, hvordan sagsbehandlingen og mødet med borgerne skal udvikle sig. Forventningerne til kommunen og god sagsbehandling flytter sig i disse år, og det er vigtigt, at organisationen følger med. Der er i 2017 gang i nogle store udviklingsprojekter, som forventeligt bidrager til denne udvikling og det drejer sig især om styrket borgerkontakt på rådhuset og udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig sagsbehandling.

Direktionen har vurderet, at det er hensigtsmæssigt, at borgerrådgiveren deltager i disse udviklingsprojekter, som understøtter udviklingen af god borgerservice og helhedsorienteret sagsbehandling. På den måde får borgerrådgiveren et godt indkig i den administrative organisation og de udviklingsområder, der arbejdes med.

Derudover er der iværksat et pilotprojekt, som skal se på effekten af hurtig opfølgning på henvendelser fra utilfredse borgere. Tiltaget er inspireret af et forsøg i Aarhus Kommune og har til formål at sikre, at borgerne oplever sig imødekommet, hvis de er utilfredse med en afgørelse eller processen i en sagsbehandling. Forventningen er, at administrationen på den måde kan være med til at afklare misforståelser og understøtte sagsforløb på en mere proaktiv måde.

Direktionen vurderer på den baggrund, at der er gang i de rigtige udviklingstiltag, der kan bidrage til at imødekomme de anbefalinger, som borgerrådgiveren har rejst i sin beretning.

Bilag


 

13. I - Visionsplan for Vidensby i Gregersens Kvarter - ØU

Sagsnr: 17/3395

Baggrund

I forbindelse med den politiske behandling af programmet ”Nyt fokus på udsatte boligområder 26-01-2016, besluttede Byrådet at afsætte midler til udarbejdelse af nye byrumsplaner for de udsatte boligområder. I denne sag forelægges en ny byrumsplan for Gadehavekvarteret med titlen ”Vidensbyen – Visionsplan for Gregersens Kvarter.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet principgodkender visionsplanen Vidensbyen og de retningslinjer den udstikker for Gregersens Kvarter.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales under forudsætning af tilslutning fra styregruppen i områdefornyelsen for Gadehavekvarteret.

Sagsfremstilling

Sammenhæng med igangværende indsatser

Visionsplanen for Vidensbyen er udarbejdet af COBE arkitekter, der også har udarbejdet planen for Høje-Taastrup C. Det har bidraget til at sikre sammenhæng mellem de to byudviklingsprojekter, herunder Høje-Taastrup C projektets planer om gennemkørsel for biler over Høje-Taastrup Boulevard.

Endvidere har styregruppen for den igangværende områdefornyelse i Gadehavekvarteret været styregruppe for udviklingen af visionsplanen. Her sidder repræsentanter fra Byrådet, Boligafdelingerne i kvarteret og institutioner/foreninger i områder.

Styregruppen har bidraget til at sikre, at de planlagte projekter i områdefornyelsen er tænkt ind i visionsplanen, f.eks. udvikling af en attraktiv kvarterpark og fredeliggørelse af Gadehavegårdsvej. Styregruppen har endvidere bidraget til at sikre sammenhæng mellem visionsplanen og boligafdelingernes udviklingsplaner, f.eks. Gadehavegårds planer om renovering, gårdrumsforbedringer og infrastrukturforandringer.

Endelig er der en række projekter i gang eller i støbeskeen, som har stor betydning for kvarterets udvikling. F.eks. skal rådhuset flyttes til en ny placering i Høje-Taastrup C, hvilket giver mulighed for at udvikle Rådhusgrunden som en del af Gadehavekvarteret. Og nord for kvarteret udvikles den regionale fritidsgrund til verdens femtestørste vandland og ferieboliger, hvilket kan påvirke trafikken i Gadehavekvarteret.

Visionsplanen for Vidensbyen skal sikre, at de mange initiativer og planer i og omkring Gadehavekvarteret indgår i en helhed. Visionsplanen præsenterer et samlende greb om kvarteret og hvorledes sammenhænge og koblinger, byrum, fortætningspotentialer, funktioner, identitet, indgange/ankomst, mm. kan realisere visionen i ”Nyt fokus for udsatte boligområder” om et campusområde og et boligkvarter, der understøtter det gode hverdagsliv.

Visionsplanens hovedgreb

Et af hovedgrebene i visionsplanen er fortætning med nye boliger. Kvarteret er i dag præget af større boligkvarterer med ens bygningsstruktur og stor åbenhed mellem bygningerne. Fortætning giver mulighed for mere blandede boligformer og en mere blandet beboersammensætning. Fortætning giver også mulighed for at ændre området mod Øtoftegårdsvej fra bagside til indbydende og mindre boligkvarterer. Og ved at fortætte med boliger langs parken, kan der skabes en aktiv parkkant med liv i facaderne i stedet for de nuværende tilbagetrukne gavle uden vinduer, der giver en følelse af at være helt alene, selv om man bevæger sig gennem et stort boligområde. 

Et andet hovedgreb er trygge forbindelser. Gadehavegårdsvej er i dag en fysisk barriere for fodgængere og cyklister, som er henvist til utrygge tunneler under vejen. Den foreslås omdannet til en boligvej med lav hastighed og krydsninger for bløde trafikanter. På Øtoftegårdsvej anvendes en del af strækningen til uskøn langtidsparkering for lastbiler. I forlængelse af fortætningen i området anbefales en omlægning af Øtoftegårdsvej, fra det lange lige forløb til en boligvej, der snor sig gennem området. Der skal også skabes trygge, velbelyste og aktive stiforløb gennem kvarteret. Stitunnelerne under Gadehavegårdsvej opfyldes og flyttes i niveau med vejen, og forbindelsen mellem Gadehavekvarteret og Høje-Taastrup C forbedres ved at etablere en fodgænger- og cykelsti på den vestlige side af Hveen Boulevard.

Det tredje hovedgreb er et grønt hierarki. Kvartersparken bliver Vidensbyens grønne hjerte, hvor boligliv, fritid og studier mødes. I dag er parken præget af meget åbne arealer og det kan være svært at definere hvor parken ender og de private gårdrum starter. Andre steder er parken meget tæt bevokset og uden tilstrækkelige tværgående stier, som gør det besværligt og utrygt at færdes. Parken skal i fremtiden være kvarterets samlingspunkt og et attraktivt sted at besøge. Som en elastik rundt om parken etableres et aktivitetsbånd, som kan rumme store og små aktiviteter. Samtidig med at aktiviteterne bindes sammen skabes det også liv og tryghed langs stierne. I den østlige del af parken er der mulighed for at samle områdets daginstitutioner og Gadehavegårds fælleshus foreslås flyttet ind midt i parken som områdets nye kvarterhus.

Realisering af visionsplanen

Visionsplanen indeholder et idé- og projektkatalog, der giver et overblik for alle de på nuværende tidspunkt forslåede projekter, inden for området. En del af projekterne kan igangsættes indenfor en kort tidshorisont, f.eks. som en del af den igangværende områdefornyelse, mens andre projekter kræver beslutninger om en evt. lokalplansændring mm., ligesom at en stor del at projekterne ligger indenfor de enkelte boligafdelingers matrikel. Grundejerne for de enkelte boligområder opfordres derfor til at tage disser idéer og udviklingspotentialer videre.

Første udviklingsfase indeholder de områdefornyelsesprojekter, som allerede er finansieret, og som er klar til at blive sat i gang. Det vil sige udvikling af kvarterparken, herunder en cykellegebane, samt tryghedsskabende tiltag på Gadehavestien og Høje-Taastrup Stien. Det giver en god begyndelse på udviklingen af visionsplanen for Vidensbyen, og inden for de næste to år vil man kunne se fysiske forandringer i Vidensbyen. Det kunne endvidere overvejes at omdanne Gadehavegårdsvej som en del af første udviklingsfase og dermed sikre stor synergi med områdefornyelsen. Det forudsætter imidlertid, at der findes finansiering hertil.

De øvrige faser ligger også indenfor en overskuelig årrække, men kræver initiativ fra såvel private som offentlige grundejere. Anden udviklingsfase kunne indeholde en samling af områdets institutioner i parken. Administrationen vil senere i år fremlægge en mødesag, om generelt anvendelsen af større institutioner. Endvidere kunne anden udviklingsfase indeholde udviklingen af Gadehavegårds matrikel, herunder fortætning med nye boliger langs parken, nye mindre boligkvarterer ved Øtoftegårdsvej, og etablering af et nyt kvarterhus i parken. Det afhænger dog af, om der kan opnås støtte fra Landsbyggefonden hertil. Samtidig kræver det en lokalplansændring, der giver mulighed for fortætning.

Faseplanen er vejledende og kan udvikles i en anden takt, hvis der skulle blive mulighed for at starte et projekt op.

Principgodkendelse af visionsplanen

Med en principgodkendelse af visionsplanen godkender Byrådet, at Visionsplanen bliver et grundlag for det videre arbejde. Det betyder bl.a., at der i forbindelse med den forestående kommuneplanrevision skal tages konkret stilling til indarbejdelse af visionsplanen i kommuneplanen. Den fremtidige planlægning af daginstitutioner i kvarteret skal vurderes i forhold til, hvordan den bidrager til at løfte kvarteret. 

Bilag


 

14. I - Branding af Høje-Taastrup Kommune - ØU

Sagsnr: 15/25536

Baggrund

Høje-Taastrup kommune og Nærheden har i samarbejde med LEAD gennemført branding-kampagnen ”Tæt på” september 2016 - marts 2017 med præ-lancering i forbindelse med Hedelandsdysten. Afsættet har været Udviklingsstrategi 2016-2028 samt omdømme- og befolkningsanalysen fra 2014.

I denne sag præsenteres en evaluering af kampagnen, og Byrådet skal tage overordnet stilling til en fortsættelse af branding-indsatsen og et tilhørende budget.

Indstilling

At Byrådet oversender sagen til budgetforhandlingerne.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Evaluering af branding-kampagnen

Formålet med Tæt på-kampagnen har været at positionere Høje-Taastrup som en attraktiv bosætningskommune og skabe opmærksomhed om Nærheden og interesse for at bosætte sig der. Den primære målgruppe har været unge ressourcestærke familier i København/hovedstadsområdet sammen med medarbejdere på arbejdspladser i kommunen, borgere i Høje-Taastrup Kommune og ansatte i kommunen samt seniorer (de sidste primært i Nærhedens del af kampagnen).

Kampagnens omdrejningspunkt har været sociale medier – primært Facebook, hvor der både har været arbejdet med følgerne af kommunens facebook og opslag målrettet kampagnens målgrupper, altså fx børnefamilier i København, som ikke følger kommunens side.

Sammenlagt har kampagnen nået ca. 265.000 i målgruppen på Facebook. Heraf er 20 % nået organisk – dvs. uden annoncering – og det er et flot resultat, som viser, at kampagnen har haft appel hos målgruppen. Høje-Taastrup kommunes Facebook-side har fået mere end 1000 nye brugere, og på en måned når Høje-Taastrup kommune ca. 100.000 brugere på sociale medier. Kampagnen har kunnet fortælle troværdigt om det gode liv i Høje-Taastrup Kommune, fordi budskabet løbende er blevet understøttet af historier om konkrete aktiviteter - lige fra Hedelandsdysten og Lucia-optog på Taastrup Bibliotek til åbningerne af svømmehallen og springcentret.

I forhold til sammenlignelige kommuners Facebook-sider ser mange indholdet på HTK’s Facebook-side og reagerer på det med likes, kommentarer, delinger osv. Det er igen et tegn på, at brugerne har taget godt imod kampagnen.

Indsatsen på sociale medier har været ledsaget af PR-aktiviteter (omtaler i medier mv.), og her fik især historien om en ung børnefamilie, som er flyttet til Vridsløsemagle, en flot eksponering.

Kampagnefilmen i storkøbenhavnske biografer blev set af ca. 443.000. Der har været outdoor-plakater, plakater i institutioner og ”Tæt på”-Go Cards. City 2 modtog Go Cards og viste kampagnefilmen på storskærmen på Torvet. Taastrup Bymidte og Hedehusene Erhvervsforening har også modtaget kampagnefilm, plakater og Go Cards til de forretningsdrivende. De større ejendomsmæglere i kommunen har fået målrettet information med bl.a. kampagnefilmen til brug på deres platforme. Virksomhederne i Høje-Taastrup kommune har også fået information om kampagnen.

Det er LEAD’s vurdering, at kommunen og Nærheden har gensidigt styrket hinanden i kampagnen: Nærheden er således blevet et konkret eksempel på et boligområde, hvor man vil kunne leve det gode liv.

Branding fremover

Det er et langt, vedholdende arbejde at nå de ambitiøse mål om at styrke kommunens omdømme og tiltrække flere borgere til kommunen. Det er en vigtig indsats set i lyset af de store byudviklingsprojekter, som i de kommende år skal tiltrække flere tusinde nye borgere til kommunen. Høje-Taastrup Kommune skal således fortsat være synlig hos sine målgrupper, og derfor indstilles det at fortsætte branding-indsatsen.

Administrationen vil i givet fald planlægge en fremtidig branding-indsats, som vil bygge videre på det arbejde som allerede har været udført i regi af denne brandingkampagne. Det anbefales således at der tages udgangspunkt i samme målgruppe som den eksisterende kampagne, og at der arbejdes videre med Tæt på-temaet. Eftersom det har styrket kampagnen at samarbejde med Nærheden anbefales det, at vi også fremadrettet afsøger muligheder for at inddrage eksterne partnere i branding-arbejdet.

I 2017 og frem til at en evt. fremtidig branding-indsats iværksættes, videreføres den nuværende branding-indsats med afsæt i Tæt på-temaet med fokus på Facebook og PR og i fortsat tæt dialog med Nærheden.

Digitale informationsstandere

I forbindelse med branding-indsatsen er det blevet drøftet at opsætte digitale info-standere en række steder i kommunen. Formålet skal være at profilere Høje-Taastrup kommune, og indholdet skal således flugte med Høje-Taastrup kommunes branding-indsats og styrkepositioner.

Info-standerne ville kunne placeres steder i kommunen, hvor mange pendlere og borgere kommer. Det kunne f.eks. være ved Hveen Boulevard, på Taastrup Hovedgade og på Hovedgaden i Hedehusene, men det skal undersøges nærmere.

Det skal imidlertid bemærkes, at Driftsbyen påpeger, at de digitale info-standere er uhensigtsmæssige af hensyn til trafik-sikkerheden.

Såfremt Byrådet ønsker, at der arbejdes videre med digitale-infostandere, vil der skulle afsættes omkring 150.000 kr. årligt til drift af info-standerne og derudover vil der være etableringsomkostninger på omkring 650.000 kr. Der er afsat 300.000 kr. til formålet i 2017, som ville kunne overføres til 2018, hvorfor beløbet vil være 500.000 kr. i 2018 og 150.000 kr. fremadrettet. 

I det videre arbejde vil der blive indhentet endeligt tilbud på info-standere og blive udarbejdet retningslinjer for brugen af de digitale info-standere. Det vil desuden blive undersøgt, hvorvidt og i hvilket omfang det vil være muligt at sælge plads på standerne til eksterne parter.

Økonomi

Der er i 2017 fundet midler inden for rammen til at køre branding-kampagnen videre og til at gennemføre en gentagelse af omdømmeanalysen fra 2014.

Den netop gennemførte branding-kampagne i 2015-2016 har haft et budget på 1 mio. kr.

Det er blevet undersøgt, hvilket beløb en række andre kommuner generelt bruger til branding og profilering. Rundspørgen viser, at der bruges ca. 500.000-1.000.000 kr årligt.

Det anbefales, at der afsættes 750.000 kr. årligt til arbejdet med branding.

Såfremt det ønskes, at der arbejdes videre med digitale-infostandere skal der afsættes 500.000 kr. til etablering af info-standere og derefter 150.000 kr. årligt til drift af info-standere hertil.


 

15. I - Godkendelse af I/S Hedelands regnskab 2016 - ØU

Sagsnr: 17/854

Baggrund

I/S Hedeland sender regnskab for 2016 til interessenternes godkendelse. Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet godkender I/S Hedelands regnskab for 2016.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

I/S Hedeland sender regnskab for 2016 til interessenternes godkendelse. Regnskabet blev godkendt af I/S Hedelands bestyrelse 31-03-2017.

Der foreligger revisionspåtegning og BDO Kommunernes Revisions Revisionsberetning. Afsluttende beretning for regnskabet 2016, dateret 31-03-2017.

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

Egenkapitalen udviser pr. 31-12-2016 en saldo på 7,2 mio.kr. Saldoen fremkommer ved årets reguleringer af egenkapitalen pr. 01-01-2016, i henhold til nedenstående tabel.

Udvikling i egenkapital

Beløb i mio. kr.

Primo saldo egenkapital

6,0

Årets driftsresultat

0,4

Årets anlægsresultat

1,2

Tilgang af materielle anlægsaktiver

0,1

Afskrivning

-0,5

Regulering af hensættelser

0

Ultimo saldo egenkapital

7,2

Der henvises til regnskabets bemærkninger i øvrigt.

I henhold til vedtægterne betragtes interessenternes indskud som en nettobevilling, hvorfor der ikke sker refusion/opkrævning

Bilag


 

16. I- Godkendelse af I/S Hedelands budget 2018 og budgetoverslag 2019-2021 - ØU

Sagsnr: 17/854

Baggrund

I/S Hedeland sender budget for 2018 samt budgetoverslag for 2019-2021 til interessenternes godkendelse. Der er budgetteret med et tilskud på 1.649.533 kr. fra Høje-Taastrup Kommune.

Indstilling

at Økonomiudvalget og Byrådet godkender

  1. I/S Hedelands forslag til budget 2018 og budgetoverslag 2019-2021.
  2. at tilskuddet på 1.649.533 kr. inkl moms indarbejdes i kommunens forslag til budget for 2018-2021.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

I/S Hedeland sender budget for 2018 samt budgetoverslag for 2019-2021 til interessenternes godkendelse. Budgettet blev godkendt af I/S Hedelands bestyrelse 31-03-2017.

Det totale budgetforslag er på 4.948.600 kr. Heraf udgør anlægsbudgettet 1.643.862 kr. og driftsbudgettet 3.304.738 kr. Udgifter med moms udgør kr. 3.084.362 og uden moms kr. 1.864.238. Det er forudsat, at der fortsat udføres både drifts- og anlægsarbejder ved beskæftigelsesprojekter.

Budgetforslag 2018 viser en stigning på kr. 115.600, svarende til 2,3 % set i forhold til det godkendte budget 2017.

KL’s generelle skøn over pris- og lønudvikling fra 2016-2017 er 2,2 % og fra 2017-2018 2,4 %.

Driftsbudgettet

Driftsbudget 2018 set i forhold til driftsbudget 2017 udviser en lille stigning i udgifterne på kr. 141.000, men en stigning i indtægterne på kr. 26.912, samlet set en stigning i udgifter på kr. 114.088.

Anlægsbudgettet

Anlægsbudgettet er på kr. 1.643.862

Der er afsat midler til beskæftigelsesprojekterne, herunder aflønning af formand og materialer o.l. samt nye anlæg i henhold til udviklingsplanen.

Anlægsbudgettet viser en stigning på kr. 1.512 set i forhold til budget 2017.

Høje-Taastrup Kommunes tilskud

Tilskuddet tilvejebringes ved lige fordeling mellem interessentkommunerne. Der er således budgetteret med et tilskud på 1.649.533 kr. inklusiv moms.

Økonomi

Der er i Høje-Taastrup Kommunes budgetforslag 2018-2021 dækning for I/S Hedelands budgetønske.

Bilag


 

17. I - Øget foreningsindsats i daginstitutioner og skoler - ISU, FKU

Sagsnr: 17/4144

Baggrund

Samarbejdet mellem (idræts-)foreninger, daginstitutioner og skoler danner grundlag for etableringen af et aktivt fritidsliv, for det enkelte barn, i en tidlig alder. Derudover er samarbejdet, med til at inspirere fagpersonerne i daginstitutionerne og skolerne i arbejdet med bevægelse og læring af kropslige færdigheder. Netop de kropslige færdigheder er afgørende for lysten til at være fysisk aktiv.

Byrådet skal i denne sag godkende forslaget om en øget indsats på idrætsundervisningen.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Institutions- og skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at forslaget om en øget indsats på idrætsundervisningen, gennem et forøget samarbejde mellem daginstitutioner, skoler og idrætsforeninger skal indgå i drøftelserne om budget 2018.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Én af fællesnævnerne for Udviklingspolitikken, Sundhedspolitikken samt Idræts- og bevægelsespolitikken er det aktive liv. Det aktive liv udfoldes bl.a. gennem deltagelse i kommunens mangfoldige foreningsliv. Partnerskaber mellem foreningslivet, kommunens daginstitutioner og skoler spiller således en væsentlig rolle i forhold til tidlig indsats omkring et aktivt og sundt liv.

Høje-Taastrup Kommune har i perioden 2014-2016 været Breddeidrætskommune. Med støtte fra Nordea Fonden og Kulturministeriet er der blevet gennemført 8 projekter. To af projekterne ”Idrætsforeninger og daginstitutioner” og ”Idrætsforeninger ind i folkeskolen” har etableret et positivt samarbejde mellem kommunens daginstitutioner, skoler og idrætsforeninger. Børn og unge har i projektperioden bl.a. haft fornøjelsen af forløb med svømning, volleyball, dans, parkour, gymnastik, basketball og badminton.

Evalueringen af ”Idrætsforeninger ind i folkeskolen” viser bl.a. en stigning i antallet af foreningsaktive børn og unge, som resultat af samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger. Samarbejdet styrker også børn og unges kropslige kompetencer og spiller en væsentlig rolle i forhold til at facilitere et sundt og aktivt liv.
Beherskelse af fundamentale motoriske færdigheder er ligeledes gavnlig for præstationen i skolen hos børn og unge.
Et øget fokus på og tid til fysisk aktivitet med kvalificerede, tilpassede aktiviteter er en måde at fremme motoriske færdigheder, præstationen i skolen samt motivation for deltagelse i fysisk aktivitet.

En styrkelse af partnerskaber mellem foreninger, daginstitutioner og skoler vil også understøtte arbejdet med åben skole og realiseringen af de reformpligtige aktivitetsminutter i folkeskolen. Derudover giver samarbejdet, en kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. I evalueringen af ”Idrætsforeninger ind i folkeskolen” fortæller lærere og pædagoger at den videndeling der er med foreningerne er med til at styrke lærernes idrætsundervisning og derigennem læringsmiljøet.

Alt i alt er partnerskaber en win-win situation for foreninger, de professionelle i daginstitutioner og skoler samt alle de børn og unge der får fornøjelsen af at prøve forskellige spændende aktiviteter.

Den økonomiske del af samarbejdet betyder, at foreningerne får mulighed for at honorere de instruktører der yder en indsats i daginstitutioner og skoler. Det er således den enkelte forening, der beslutter hvordan deres instruktør honoreres for indsatsen.

Partnerskabsaftaler mellem foreninger og daginstitutioner

For 81.000 kr. vil der kunne etableres 50 foreningsforløb til deling blandt kommunens 41 daginstitutioner.
I alt vil det betyde, at minimum 500 børn afprøver en aktivitet 3 uger i træk. Herudover vil minimum 100 pædagoger eller pædagogisk personale blive opkvalificeret igennem samarbejdet med foreningsinstruktørerne.
Prisen pr. barn er således 162 kr. for et 3 ugers foreningsforløb, dvs. 3 timers foreningsforløb.

Partnerskaber mellem foreninger og skoler

For 183.000 kr. vil der kunne etableres 55 foreningsforløb til deling blandt kommunens 10 kommunale folkeskoler.
I alt vil det betyde, at ca. 2.500 elever afprøver en aktivitet 3 uger i træk. Herudover vil ca. 150 lærere blive opkvalificeret igennem samarbejdet med foreningsinstruktørerne.
Prisen pr. elev er således 73 kr. for et 3 ugers foreningsforløb, dvs. 4,5 timers foreningsforløb.

Økonomi

Det samlede budget på 264.000 kr. dækker honorar til instruktører i forbindelse med foreningsforløb.


 

18. I - Forslag til rejsning af skov nord for motorvejen og Hakkemosen - TU

Sagsnr: 14/13465

Baggrund

Muligheden for etablering af skov på udlagte kommunale skovrejsningsarealer er i dag udtømt. Skovrådet foreslår, at kommunen erhverver jord fra private lodsejere.

Indstilling

At Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet, i forbindelse med budgetbehandlinger 2018, drøfter om der skal afsættes midler med henblik på skovrejsning.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Teknisk Udvalg den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Skovrådet anmoder Byrådet om en hensigtserklæring om muligheden for etablering af skov nord for motorvejen, lige overfor Hakkemosen. Arealet udgør ca. 60 ha.

Arealet er i dag ejet af private lodsejere. Rejsning af skov på arealet er et langvarigt projekt og projektet forventes at blive realiseret over 10 – 15 år. Arealerne erhverves og beplantes successivt, når de nuværende lodsejere vælger at afhænde arealerne.

Arealet ligger tæt på Høje-Taastrup C, og med tanke på de planer der ligger om en væsentlig byfortætning, med op til 5.000 nye borgere på sigt, vil en skov inden for 2 km afstand medvirke til, at gøre hele Høje-Taastrup C væsentligt mere attraktivt for nuværende og kommende borgere.

Erhverves jorden, er der to muligheder for etablering og drift af skov:

Model 1.
Høje-Taastrup Kommune anlægger og drifter skoven.

Økonomi model 1
1,5 mio. kr. til plantning, hegning, stier og inventar.

Model 2.
Høje-Taastrup Kommune overdrager arealet til Naturstyrelsen, som anlægger og drifter skoven. Samme model blev anvendt ved Snubbekorsskoven.

Økonomi model 2.
100.000 kr. til administrationsomkostninger ved opkøb og overdragelse af jord.

Bilag


 

19. I - Ny digital spildevandsplan - TU

Sagsnr: 13/20951

Baggrund

Høje-Taastrup Kommunes gældende spildevandsplan er vedtaget i 2004. Spildevandsplanen er udløbet, og bør derfor opdateres og fornys.

Byrådet har 27-01-2015 godkendt strategi for håndtering af regnvand. Strategien beskriver det langsigtede arbejde med klimatilpasning. Den overordnede vision er, at Høje-Taastrup Kommune skal skabe fremtidssikrede og bæredygtige løsninger til håndtering af de øgede nedbørsmængder til gavn for borgere, vandkredsløbet og naturen.

For at opnå den størst mulige effekt af lokal håndtering af regnvand, er der fokus på at arbejdet koordineres og konstant forbedres, f.eks. ved samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Strategien beskriver en målrettet indsats med fokus på dialog, helhedsløsninger og mest miljø for pengene. Strategien indeholder konkrete indsatser for kommunale bygninger, veje og private borgere.

Indstilling

At Teknisk Udvalg godkender planen således, at den kan sendes i 8 ugers høring inden endelig vedtagelse.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Teknisk Udvalg den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Administrationen har i samarbejde med HTK Kloak A/S udarbejdet en ny digital spildevandsplan. En spildevandsplan er en kommunal sektorplan, som indeholder en række oplysninger om eksisterende og planlagte kloakerings­områder samt renseforanstaltninger.

Når spildevandsplanen er vedtaget af byrådet i Høje-Taastrup Kommune udgør den grundlaget for kommunens administration på spildevands­området. Spildevandsplanen er bindende for kommunen, og afvigelser fra spildevandsplanen skal løbende indarbejdes i spildevandsplanen som tillæg. Spildevandsplan 2017-2021 erstatter den tidligere spildevandsplan 2004-2007 med tillæg, der således ikke længere er gældende. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen.

Spildevandsplanen implementerer indsatsområderne fra Strategi for håndtering af regnvand samt kommunens Handlingsplan for klimatilpasning vedrørende indsatser på kloakområdet.

Målet med denne spildevandsplan er, at planen skal være lettere at håndtere for bl.a. borgere, virksomheder og medarbejdere i kommunen. Planen skal dermed medvirke til en bedre service og vejledning. Resultatet er en ny opdateret digital spildevandsplan med digitale kort. Fremover kan der foregå en løbende opdatering af planen, idet kortgrundlaget udarbejdes i det digitale spildevandsprogram GIDAS. Både Høje-Taastrup kommune og HTK Kloak A/S har licens til systemet. Denne løsning betyder desuden, at kommunen nemt kan levere elektroniske data til centrale indberetningssystemer.

Spildevandsplanen beskriver nedenstående politik og målsætning som grundlag for spildevandsplanen. Kommunen vil:

1.Arbejde for klimatilpasningved at klimasikre afløbssystemerne.

2.Fremme alternativ håndtering af overfladevand ved anvendelse af LAR (lokal afledning af regnvand).Der skal arbejdes målrettet på at etablere nedsivning, grøfter, vådområder og regnbede som alternativ til større rørledninger. Hermed kan spildevands-løsningerne indgå som en del af byens blå-grønne struktur, og bidrage med anderledes oplevelser og et rigere bymiljø.

3.Udlægge de fælleskloakerede områder til nedsivningsområder for tag- og overfladevandmed mulighed fortilbagebetaling af tilslutningsbidrag.

4.Hvis det er muligt udlægges nye kloakoplande uden regnvandskloak.Er der ikke mulighed for nedsivning, fordampning eller anden afledning på overfladen, bliver områderne udlagt som separatkloakeret, så både overfladevand og husspildevand varetages af HTK Kloak A/S.

5.Reducere antallet af overløb fra fælleskloakerede områder, og dermed medvirke til at opnå målsætningerne om god økologisk tilstand i kommunens vandløb, som er fastlagt i medfør af statens vandplaner.

Med spildevandsplanen sker der en opgradering af det generelle serviceniveau vedrørende dimensionering af afløbssystemer i Høje-Taastrup Kommune. Alle nye kloakoplandevil blive dimensioneret efter, at regnvandsbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken ikke vil ske hyppigere end gennemsnitligt hvert 10 år i fælleskloakerede områder og hvert 5 år i separatkloakerede områder. Det tilstræbes, at der ved fornyelse af de eksisterende kloakoplandesker en opgradering af ledningssystemet således, at disse områder på sigt også vil opfyldeovenstående krav for nye kloakoplande.

Det er både dyrt og besværligt for både borgerne og kloakforsyningen, at separere regnvand og spildevand i det fælleskloakerede område ved at etablere nye ledninger. Kommunen vil opfordre private til at håndtere regnvandet på egen grund, hvis området er egnet til nedsivning. I denne spildevandsplan er de fælleskloakerede oplande i Taastrup og Fløng udpeget som områder, hvor udtræden af kloakforsyningen vedrørende regnvand kan ske med tilbagebetaling af tilslutningsbidrag.

Høje-Taastrup kommunes opfordring til private om, at håndtere regnvandet på egen grund vurderes dog kun i mindre grad at mindske belastningen af overfladevand som ledes til spildevandssystemet. Derfor beskriver spildevandsplanen en undersøgelse vedrørende muligheder for frakobling af regnvand ved anvendelse af Lokal Afledning af Regnvand (LAR), herunder separering afoverfladevand fra kommunale ejendomme samt separering af vejvand.

Borgerne pålægges således ingen udgifter i medfør af denne spildevandsplan.

Spildevandsplanen vil blive annonceret på kommunens hjemmeside i forbindelse med en 8 ugers høringsperiode. Når høringsperioden er afsluttet, vil administrationen fremlægge eventuelle høringssvar med henblik på endelig vedtagelse af ny digital spildevandsplan

Bilag


 

20. I - Ny Fløng hundeskov - TU

Sagsnr: 17/6075

Baggrund

En gruppe borgere i Fløng ønsker en ny hundeskov på et grønt areal afgrænset af Stenalderen, Vesterled og den østvendte tilkørsel til Holbækmotorvejen. Borgergruppen har lagt op til to modeller.

Indstilling

At Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet godkender,

  1. at der udarbejdes en budgetblok til budget 2018 på 70.000 kr. til anlæg af hundeskov efter model 1
  2. at der i budgetblokken fra 2018 og fremover afsættes 10.000 kr. årligt til løbende drift og vedligeholdelse af hundeskoven

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Teknisk Udvalg den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Et grønt areal, afgrænset af Stenalderen, Vesterled og den østvendte tilkørsel til Holbækmotorvejen har ligget ubrugt hen i en række år.

I dag benyttes arealet overvejende til afskaffelse af bl.a. haveaffald fra kolonihaveområdet der grænser op til arealet.

En gruppe borgere i Fløng har fremsat ønske om at omdanne arealet til hundeskov til glæde for lokalborgere.

Borgergruppen har lagt op til to modeller:

Model 1.

Indhegnet hundeskov med to låger, skraldespande, hundeposestativ og skilt med ordensregler.

Økonomi:

  • Hegning af arealet koster 60.000 kr.
  • Inventar koster 10.000 kr.

Model 2.

Indhegnet hundeskov med to låger, skraldespande, hundeposestativ, skilt med ordensregler, overdækket bord/bænk, en opbevaringskasse (til vanddunke, affaldsposer mv.) og store sten og kævler, som hundene kan springe op på.

Økonomi:

  • Hegning af arealet koster 60.000 kr.
  • Inventar koster 40.000 kr.

Bilag


 

21. I - Udvidelse af projektet for etablering af signalregulering mellem Roskildevej og motorvejsramperne ved Klovtofte - TU

Sagsnr: 17/2866

Baggrund

Udvidelse af projektet for etablering af signalregulering mellem Roskildevej og motorvejsramperne ved Klovtofte.

I denne sag foreslås, at der etableres en ekstra signalregulering på Roskildevej ved Klovtofte. Byrådet har tidligere besluttet at indgå et samarbejde med en grundejer om at etablere en signalregulering mellem Roskildevej og motorvejsramperne vest for motorvejen. Det foreslås at projektet udvides til tillige at etablere en signalregulering mellem Roskildevej og motorvejsramperne øst for motorvejen.

Indstilling

At Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet godkender,

  1. at projektet for etablering af signalregulering mellem Roskildevej og motorvejsramperne vest for motorvejen, som gennemføres i samarbejde med en privat grundejer, udvides til også at omfatte en lignende signalregulering mellem Roskildevej og motorvejsramperne øst for motorvejen.
  2. at kommunens andel af omkostningerne på 1 mio. kr. finansieres via bevillingen til støjbekæmpelse og trafiksikkerhedsprojekter.
  3. at der gives tillæg til anlægsbevilling på 1,0 kr. i 2017 til ”Vejprojekt på Roskildevej/Holbækmotorvejen” finansieret af rådighedsbeløb i anlægsplanen til støjbekæmpelse og trafiksikkerhedsprojekter.
  4. at der indarbejdes en udgiftsbevilling og tilsvarende indtægtsbevilling i 2017 på 1 mio. kr. på driften, der vedrører grundejerens andel af udgifterne.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Teknisk Udvalg den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunen har indgået en samarbejdsaftale med grundejeren, der ejer arealer nord for Roskildevej og vest for motorvejen ved Klovtofte. Aftalen indeholder, at kommunen anlægger en signalregulering på Roskildevej, ved motorvejsramperne syd for Roskildevej. Nord for Roskildevej anlægges vejadgang til arealerne, som herved kan byudvikles. Kommunen og grundejeren deler udgifterne.

Inden aftalen blev indgået fik kommunen principgodkendelse af Vejdirektoratet. Kommunen har nu udarbejdet et projekt, som er sendt til godkendelse hos Vejdirektoratet. Efter nærmere overvejelser har Vejdirektoratet fortrudt principgodkendelsen, primært fordi der i det nye kryds, hvor Vejdirektoratet er overordnet vejmyndighed vil forekomme et større antal U-vendinger. Disse U-vendinger vurderes dog kun at være halvt så mange, som der i dag foregår i Klovtoftekrydset, hvor kommunen er vejmyndighed. I Klovtoftekrydset vil der ikke længere være U-vendinger efter anlæg af signalreguleringen.

Vejdirektoratet foreslår, at der øst for motorvejen tillige etableres en signalregulering. Herved opnås fuld udveksling mellem Roskildevej og motorvejen og U-vendingerne forsvinder helt.

Administrationen har drøftet situationen med grundejeren, som har tilbudt også at betale halvdelen af omkostningerne til også at etablere en signalregulering øst for motorvejen. Omkostningerne vurderes at være 2 mio. kr., og den kommunale andel bliver 1 mio. kr.

Administrationen anbefaler, at der etableres en signalregulering øst for motorvejen. Projektet er til gavn for kommunens borgere, som får nemmere adgang til motorvejsnettet. Rent trafiksikkerhedsmæssigt giver projektet store forbedringer. Politiet har de seneste 5 år registreret 6 færdselsulykker, hvor cyklister er blevet påkørt af bilister, som ikke overholder deres vigepligt fra motorvejsrampen. Det vil blive løst med en signalregulering. Lige nu er der mulighed for privat medfinansiering af halvdelen af omkostningerne, og Vejdirektoratet er lige nu indstillet på at give en tilladelse, hvilket der ikke er garanti for i fremtiden, hvor trafikmængderne udvikler sig.

Det foreslås, at omkostningerne til projektudvidelsen på 1 mio. kr. finansieres fra rådighedsbeløbet til støjbekæmpelse og trafiksikkerhedsprojekter. Der er pt. 2,2 mio. kr. tilbage af rådighedsbeløbet. Da beboerne langs Jernalderen har meddelt, at de ikke ønsker en støjskærm, er der kun projektet angående støjafskærmning langs Roskildevej tilbage. De resterende 1,2 mio. kr. forventes at kunne dække omkostningerne til dette projekt.   

Økonomi

De samlede omkostninger til udvidelsen af projektet vurderes at være 2,0 mio. kr. Det foreslås, at omkostningerne deles ligeligt mellem grundejer og kommune, således at kommunens omkostninger bliver på 1,0 mio. kr.

Kommunens andel af omkostningerne på 1 mio. kr. kan finansieres via rådighedsbeløbet til støjbekæmpelse og trafiksikkerhedsprojekter.

Bilag


 

22. I - Vejbesigtigelse 2017 - TU

Sagsnr: 17/1140

Baggrund

Byrådet har gennemført vejbesigtigelse 21-04-2017

På vejbesigtigelsen blev ført protokol. Foruden protokollen er udarbejdet beslutningsforslag, der for hvert punkt indeholder en kort beskrivelse og et forslag til sagens videre forløb.

Administrationen har tillige modtaget en række henvendelser, som behandles administrativt. Der er typisk tale om mindre driftsproblemer eller problemstillinger, som tidligere har været behandlet politisk.

Indstilling

At Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet 

  1. tager vejbesigtigelsesprotokollen til efterretning
  2. godkender administrationens forslag til sagernes videre forløb

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Teknisk Udvalg den 31-05-2017

A foreslår at det i forlængelse af beslutningen om udskiftningen af lys m.v. i to konkrete tunneller, udarbejdes en plan for alle kommunens tunneller med fokus på tryghed og komfort for borgerne. Udvalget tiltræder forslaget.

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

På de årlige vejbesigtigelser får byrådet præsenteret en række problemstillinger. En række af problemstillingerne er rejst af borgere, som gives mulighed for at forklare problemstillingerne direkte til byrådet.

Der træffes ingen beslutninger på selve vejbesigtigelsen, men på det efterfølgende møde.

Bilag


 

23. I - Modernisering af vejbelysning og indgåelse af driftsaftale med DONG Energy - TU

Sagsnr: 14/13647

Baggrund

Modernisering af vejbelysning og indgåelse af driftsaftale med DONG Energy

Der stilles forslag om, at vejbelysningen udskiftes til armaturer til LED-teknologi. Samtidigt foreslås, at Byrådets beslutning fra 2014 om at købe vejbelysningsanlægget fra DONG Energy (DONG) og udbyde vedligeholdelsen til private leverandører ændres, så ejerskabet forbliver hos DONG.

Indstilling

At Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet godkender,

  1. at Byrådets beslutning fra 2014 om at købe vejbelysningsanlægget fra DONG 01-01-2018 og udbyde vedligeholdelsen annulleres
  2. at der indgås en aftale med DONG, om modernisering af vejbelysningsanlægget
  3. at der gives en tillægsbevilling på 17,3 mio. kr., som frigives
  4. at bevillingen på 19 mio. kr. i 2018 til køb af vejbelysningsanlægget bruges til modernisering
  5. at der indgås en aftale med DONG om kommunal betaling for de opgaver, som DONG udfører, der knytter sig til ejerskabet af belysningsanlægget, og at kommunen betaler DONG en forrentning af den investerede anlægskapital på 19 mio. kr. med diskontoen + 3 % p.a.
  6. at driftsbudgettet til vejbelysning reduceres med 1,1 mio. kr. i 2018 og 3,5 mio. kr. i 2019 og årene frem.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Teknisk Udvalg den 31-05-2017

Sagen overflyttes til åben dagsorden.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i 2014, at købe vej- og stibelysningen herunder nedgravede ledninger mm. af DONG. Overtagelsesdatoerne blev aftalt til 01-01-2018, hvor kommunen skulle betale 19 mio. kr.

Baggrunden for beslutningen var, at flere kommuner havde erfaret, at private firmaer kunne tilbyde vedligeholdelsen til en betydelig billigere pris end DONG.

Byrådet besluttede tillige at overtage ejerskabet og driften af al vejbelysning på private fællesveje pr. 01-01-2018. (1.314) armaturer. Herved ville opnås, at alle grundejerne ved private fællesveje blev stillet lige, idet kommunen allerede i dag driver ca. halvdelen af vejbelysningen på private fællesveje.

Siden Byrådets beslutning i 2014 er der sket en markant udvikling i LED-teknologien, som nu på alle parametre er bedre end traditionelle lyskilder. LED-armaturerne lyser bedre, bruger meget mindre strøm og levetiden er længere. Det er med de teknologiske landvindinger blevet en rigtig god forretning at skifte til LED-armaturer med undtagelse af nogle meget få specielle armaturer eksempelvis pullertbelysning, hvor armaturet er integreret i pullerten, så hele pullerten skal graves op, hvis armaturet skal skiftes. Foruden de økonomiske fordele er der også en betydelig miljøgevinst.

LED-teknologien er nu så afprøvet, at producenterne kan tilbyde 10 års garanti med det vilkår, at går armaturet i stykker, skal leverandøren både levere et nyt armatur, men også betale alle omkostninger til nedtagning af det gamle og opsætning af det nye. Kommunen vil således ikke have almindelige vedligeholdelsesudgifter de første 10 år. Driftssikkerheden betyder også, at frekvensen af de løbende eftersyn kan nedsættes. Samlet har det den konsekvens, at formålet med kommunens køb af vejbelysningen, der jo byggede på en forventning om en besparelse på vedligeholdelsesomkostningerne forsvinder. Der er jo ingen besparelse de første 10 år, hvor vedligeholdelsen er afløst af gratis reklamationsarbejder.

Administrationen har indhentet erfaringer fra de kommuner, som har købt vejbelysningen og sendt vedligeholdelsen i udbud. Med ejerskabet følger en række opgaver. Der skal udføres kontrol med entreprenøren, der skal etableres et system til at håndtere borgernes fejlmeddelelser, der skal gives ledningsoplysninger ved gravearbejder, der skal håndteres et tegningsarkiv og en database med oplysninger om de enkelte armaturer. De fleste af kommunerne med samme størrelse som Høje-Taastrup Kommune har ansat mindst en ekstra medarbejder til at håndtere opgaverne. Disse opgaver kan dog løses både bedre, billigere og med større driftssikkerhed af DONG, som løser opgaven for en række kommuner. Da der ikke er nogen økonomisk gevinst ved at overtage vedligeholdelsesopgaven pga. teknologiudviklingen, og da de resterende opgaver kan løses bedre af DONG, har administrationen undersøgt mulighederne for at gennemføre en udskiftning af vejbelysningen til LED og samtidigt lade ejerskabet forblive hos DONG.

En total modernisering af vejbelysningen med undtagelse af få specielle armaturer, omfatter udskiftning af ca. 11.000 armaturer til LED inkl. armaturer på de private fællesveje, som kommunen overtager. DONG tilbyder at foretage udskiftningen i andet halvår af 2017 og hele 2018. Armaturerne udskiftes til nye armaturer af samme fabrikat, men med LED-lyskilde, der vil lyse minimum lige så godt eller bedre end det eksisterende armatur. Ved Høje Taastrup Station er der tryghedsproblemer, som kan reduceres ved at forbedre belysningsniveauet. Der er knap 400 armaturer i området, og her vælges en ny type armatur i samarbejde med grundejerforeningerne og DSB. Ved udskiftningen af armaturerne skal der i ca. halvdelen af masterne udskiftes ledninger mm. i henhold til nuværende sikkerhedskrav, som har været gældende siden 1993.

Omkostningerne er i alt 36,3 mio. kr., som finansieres via en tillægsbevilling i 2017 på 17,3 mio. kr. og via budgettet på 19 mio. kr. i 2018 til køb af vejbelysningen.

Når moderniseringen er gennemført 01-01-2019 vil DONG alene håndtere de opgaver, der knytter sig til ejerskabet af belysningsanlægget, dog vil DONG tillige foretage et årligt sikkerhedseftersyn i dagtimerne samt et almindeligt eftersyn i lygtetændingstiden. Kommunen kan frit vælge entreprenør til at få løst de reparationsopgaver som måtte komme pga. hærværk, kabelfejl, lynnedslag mm. Både kommunen og DONG kan opsige aftalen med 9 måneders varsel den første i hvert kvartal. Hvis DONG opsiger aftalen pr. 1. januar er der af hensyn til kommunens budgetlægning et opsigelsesvarsel på 12 måneder. Hvis aftalen opsiges, skal kommunen købe vejbelysningen til 19 mio. kr.

Nuværende driftsomkostninger:

Vedligeholdelse: 2,6 mio. kr. stigende til 2,9 mio. kr. ved overtagelse af private fællesveje

Strøm: 4,6 mio. kr. stigende til 5,1 mio. kr. ved overtagelsen af private fællesveje

Renoveringer: 1,0 mio. kr.

Samlet: 9,0 mio. kr.

Efter modernisering:

Vedligeholdelse: (ved f.eks. hærværk, kabelfejl, lynnedslag mm.) 1,8 mio. kr.

Strøm: 2,3 mio. kr.

Renovering: 0 mio. kr.

Forrentning af DONGs anlægsinvestering på 19 mio. kr. (diskontoen + 3 % p.a.) 0,6 mio. kr.

Samlet: 4,7 mio. kr.

Samlet påvirkes driftsbudgettet med en forøgelse på 1,5 mio. kr. som konsekvens af overtagelsen af belysningen på private fællesveje og som konsekvens af rentebetaling til DONG. Samtidigt påvirkes driftsbudgettet af en besparelse på 4,8 mio. kr. som følge af billigere vedligeholdelse og mindre strømforbrug på LED-armaturer og som konsekvens af at løbende renoveringer overflødiggøres.

Netto opnås med virkning fra 2019 en årlig besparelse på 3,5 mio. kr. og en miljøgevinst via et mindre strømforbrug på 1,6 mio. kwh.

I 2018 opnås en driftsbesparelse på 1,1 mio. kr.

Økonomi

Moderniseringen finansieres via en tillægsbevilling i 2017 på 17,3 mio. kr. Der er tale om anlægsomkostninger. Tillægsbevillingen finansieres ved et kassetræk. Grundet udsættelse af anlæg til 2018 og frem, er der plads indenfor anlægsrammen i 2017.

I 2018 bruges rådighedsbeløb på 19 mio. kr. til køb af vejbelysningsanlægget til moderniseringen. 

Driftsbudgettet reduceres med 1,1 mio. kr. i 2018 og 3,5 mio. kr. i 2019 og årene frem.


 

24. I - Endelig godkendelse af projektforslag vedr. udnyttelse af overskudsvarme fra afværgepumpning ved Mølleå - PMU

Sagsnr: 16/11352

Baggrund

HOFOR har i 2014 nedlagt Store Vejle Å Kildeplads i Albertslund Kommune, hvor der siden 1993 har foregået en stor afværgepumpning af grundvandet pga. forurening. Det har imidlertid vist sig, at der er et behov for forsat sænkning af højtstående grundvand i flere boligområder i Høje-Taastrup.

Høje Taastrup Kommune og Høje Taastrup Fjernvarme har derfor undersøgt mulighederne for at benytte vandet som ekstern varmekilde til varmepumper, dvs. en udnyttelse af overskudsvarmen i vandet fra boringerne.

Høje Taastrup Fjernvarme har gennemført pumpeforsøg som viser, at det vil være muligt at sænke det højtstående grundvand og samtidig opnå en årlig produktion af varme på 13.325 MWh/år, svarende til ca. 4 % af fjernvarmeforbruget i Høje Taastrup Kommune.

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet endeligt godkender Projektforslag vedr. udnyttelse af overskudsvarme fra afværgepumpning ved Mølleåen.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Administrationen har gennemgået projektforslaget jf. gældende projektbekendtgørelse og samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger (maj 2017) og finder at projektforslaget indeholder de nødvendige oplysninger for at kunne godkendes. Projektet er samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk mere rentabelt end referencen (varmeleverance fra VEKS), og vil medføre en lavere varmepris for forbrugerne i Høje Taastrup Kommune. Endvidere fremgår af projektforslaget, at projektet er robust i forhold til de opstillede scenarier.

Projektet indebærer, at der etableres et varmeproducerende anlæg (varmepumpe med en effekt større end 1MW) til levering af opvarmet vand i et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraft-varme-anlæg. For at muliggøre dette skal Energistyrelsen dispensere fra § 13 i projektbekendtgørelsen. Administrationen har i december 2016 sendt formel ansøgning om dispensation.

Byrådet har 31-01-2017, godkendt projektforslag vedr. udnyttelse af overskudsvarme fra afværgepumpning ved Mølleåen, med forbehold for Energistyrelsens godkendelse af ansøgning om dispensation jf.§13.

Administrationen har 22-03-2017 modtaget afgørelse fra Energistyrelsen vedr. ansøgning om dispensation fra projektbekendtgørelsen. Heraf fremgår at Energistyrelsen imødekommer ansøgningen om dispensation.

Som følge af at Energistyrelsen har udgivet nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger inden Byrådets endelige vedtagelse af projektforslaget, er projektforslaget baseret på disse. De nye samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger ændrer ikke på at administrationen finder projektforslaget samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk rentabelt.  

Projektet forudsætter i øvrigt at der forinden etablering indhentes de fornødne tilladelser hos kommunen til at grundvandsoppumpe. Dette er der endnu ikke søgt om, og forholdet er derfor heller ikke miljøvurderet.

Bilag


 

25. I - Forslag til lokalplan for Klovtoftegårdsområdet og tillæg til Kommuneplanen - PMU

Sagsnr: 17/62

Baggrund

Forslag til lokalplan 1.36.2 er udarbejdet for at kunne intensivere Klovtoftegårdsområdet og muliggøre, at der kan etableres kontor- og serviceerhverv. Der kan derudover etableres hotel- og konferencevirksomhed samt detailhandel for pladskrævende varer. Fremover vil der ikke kunne etableres lettere industri og håndværksvirksomhed som i dag.

Vedtagelse af lokalplan 1.36.2 forudsætter, at der udarbejdes tillæg til kommuneplanen, som muliggør ændret anvendelse.

Indstilling

  1. At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender forslag til lokalplan 1.36.2 samt tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2014. Forslagene offentliggøres og sendes i høring i 8 uger efter planlovens bestemmelser.
  2. At der ikke udarbejdes miljøvurdering for lokalplan 1.36.2 og tillæg nr. 12 til kommuneplanen.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendes, idet lokalplanforslaget tilrettes, således at højhuset reduceres til 10 etager med konsekvensrettelser i overensstemmelse med udsendt notat.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Plan- og Miljøudvalget besluttede 02-03-2016, at der skulle udarbejdes lokalplan for Klovtoftegårdsområdet, at bruttoetagearealet på 22.500 m² skulle reduceres efter konkrete drøftelser med ejeren, og at der inden for erhvervsdelen kan etableres kontor- og serviceerhverv. Det projekt, som lå til grund for beslutningen, omfattede 124 boliger på 10.500 m² og 12.000 m² erhverv.

Efterfølgende har ejer fremsendt et nyt forslag, hvor boligarealet er reduceret til 2.500 m² og antallet til 25 boliger. Efter yderligere forhandling med ejer på baggrund af støjrapporten fra 15-05-2017 er de 25 boliger udgået af lokalplanen. Støjrapporten viser, at det sandsynligvis ikke er muligt at komme under Lden 58 dB, som er grænseværdien for støjpåvirkning af boliger. Støjen fra Holbækmotorvejen og dens udfletninger påvirker hele Klovtofteområdet og med støjvold og skærm kan støjpåvirkningen selv på rækkehusenes vestfacader, der vender væk fra støjpåvirkningen, ikke komme under Lden 58 dB.

Erhvervsdelen omfatter derfor hele bruttoetagearealet på 22.500 m² og udover kontor- og serviceerhverv også hotel- og konferencevirksomhed samt detailhandel for pladskrævende varer. Grundarealet udgør 23.600 m², hvilket giver en bebyggelsesprocent på 95.

Forudsætningen for at en høj bebyggelsesprocent kan fastholdes er, at ejer har opgivet rækkehusbebyggelsen på de 25 boliger, og at parkeringen sker i konstruktion som kælderparkering. Placeres parkering på terræn, ville parkeringsarealet optage 40 % af grundens areal. Krav til antal parkeringspladser er som for Taastrup Torv og Taastrup Stationscenter.

Lokalplanen fastlægger, at der højst kan opføres 22.500 m² til erhvervsformål og ingen rækkehusbebyggelse på 25 boliger. Bebyggelsens højde gradueres fra højst 2 etager mod eksisterende boligområde på Klovtoftegade til 5 etager mod Roskildevej og Holbækmotorvejen. Der gives mulighed for at opføre et punkthus op til 12 etager. I punkthuset kan der i øverste etage indrettes enkelte penthouse lejligheder.

Endvidere fastlægger lokalplanen, at der højst kan placeres 100 parkeringspladser på terræn i bebyggelsen og 100 parkeringspladser inden for byggelinjen til Holbækmotorvejen. Det samlede parkeringskrav til 22.500 m² erhvervsareal er 450 parkeringspladser. Det vil sige, at mindst 250 parkeringspladser skal placeres i konstruktion.

Detailhandel langs Roskildevej

Der gives mulighed for at etablere 5.000 m² detailhandel for pladskrævende varer langs Roskildevej i forlængelse af eksisterende areal for pladskrævende varer. Restrammen til butikker med pladskrævende varer i Taastrup er 19.500 m², og en udvidelse af arealet kræver ikke ændringer til kommuneplanens ramme til pladskrævende detailhandel. Administrationen vurderer, at ovennævnte udvidelse af butikker med pladskrævende varer vil styrke detailhandelsklyngen ved Klovtoftekrydset, som i dag er bilsalg.

Støjforhold

Der er udarbejdet en støjrapport, som viser, at støjpåvirkningen i bebyggelsen ligger i intervallet Lden 61-63 dB og på Lden 69 dB langs Roskildevej. Grænseværdien for kontorer og hoteller er Lden 63 dB. Der skal foretages teknisk lydisolering af bygningsfacader langs Roskildevej.

Tilkørselsforhold

Tilkørslen til området sker via et nyt lysreguleret kryds på Roskildevej, som etableres ud for Holbækmotorvejens til-og afkørsler. Der er indgået udbygningsaftale mellem ejer og kommunen, så ejer er med til at finansiere krydset. Etablering af krydset gør det muligt at foretage venstresving fra Roskildevej til lokalplanområdet og ved afkørsel fra motorvejen at dreje til venstre ad Roskildevej.

Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2014

Tillæg nr. 12 er udarbejdet for at muliggøre, at området anvendes til kontor- og serviceerhverv, og at der kan etableres detailhandel for pladskrævende varer i området langs Roskildevej. Tillægget muliggør også hotel- og konferenceformål, at bebyggelsesprocenten højst kan være 95, og at der kan bygges op til 5 etager og punktvis op til 12 etager.

Miljøvurdering

Der er gennemført en miljøscreening af lokalplan 1.36.2 og tillæg nr. 12 til kommuneplanen for at vurdere om der skal udarbejdes en miljøvurdering. Konklusionen på screeningen er, at der ikke er behov for at udarbejde miljøvurdering af lokalplanen eller tillægget til kommuneplanen.

Bilag


 

26. I - Status på Plan for Socialområdet for voksne 2014-2020, perioden april 2016-marts 2017 - SU

Sagsnr: 14/3439

Baggrund

Byrådet vedtog 18-03-2014 Plan for Socialområdet for voksne 2014-2020. I den forbindelse blev det vedtaget, at administrationen gør status på arbejdet med Planen over for Byrådet én gang årligt.

I denne sag gør administrationen status for perioden april 2016 – marts 2017. Sagen omfatter en samlet vurdering af Planens faglige og økonomiske resultater og barrierer pr. marts 2017. Den økonomiske effekt er dog kun opgjort frem til december 2016. Derudover indeholder sagen administrationens anbefalinger til, hvilke indsatser, der skal prioriteres i 2017-2018. Sidst i sagen præsenterer administrationen et forslag om, at Plan for Socialområdet for voksne 2014-2020 revideres med henblik på politisk godkendelse i begyndelsen af 2018.

Vedlagt er et notat som uddyber de enkelte projekters fremdrift, resultater og eventuelle barrierer, samt en revideret implementeringsplan.

Indstilling

Det indstilles, at Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

  1. Godkender administrationens status for perioden april 2016 - marts 2017.
  2. Tager administrationens forslag til prioritering af indsatser i 2017 til efterretning, og dermed også godkender den reviderede implementeringsplan.
  3. Godkender administrationens forslag om at revidere Plan for Socialområdet for voksne 2014-2020.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Socialudvalget den 30-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Plan for Socialområdet for voksne sætter retning for en faglig omstillingsproces i Social- og Handicapcentret, som skal reducere borgernes behov for støtte på det specialiserede socialområde for voksne. Samtlige projekter, som er sat i gang under Planen, har til formål at øge effekten af de indsatser, borgerne modtager, og dermed mindske borgernes behov for støtte,så vidt det lader sig gøre. Nogle indsatser har endvidere til formål at forebygge, at borgerne overhovedet får behov for støtte.

Da Planen blev vedtaget i 2014, var formålet at reducere udgifterne på området ved hjælp af nye faglige tilgange som et alternativ eller supplement til effektiviseringer og servicereduktioner. Siden 2014 er behovet for, at borgerne bliver hjulpet til øget selvhjælp blevet endnu mere presserende, fordi kommunen, i lighed med mange andre kommuner, i disse år oplever en stor stigning i antallet af borgere med behov for specialiseret støtte. Stigningen betyder også, at der er opstået et øget behov for at finde nye løsninger, som kan begrænse tilgangen af nye borgere med behov for støtte. Det er en problemstilling, der kalder på tværgående samarbejde, hvorfor Social- og Handicapcentret har indledt et samarbejde med blandt andet Borger- og Arbejdscentret om en række konkrete tiltag.

Væsentligste faglige indsatser og resultater i perioden april 2016 – marts 2017
Administrationen har i perioden april 2016 – marts 2017 arbejdet med 15 projekter under Plan for Socialområdet for voksne 2014-2020:

Rehabilitering
Erfaringer fra blandt ældreområdet og fra andre kommuner på det specialiserede voksenområde viser, at hvis rehabilitering bruges som faglig tilgang har det en positiv effekt på resultatet af den indsats, der udføres i samarbejde med borgerne. Borgerne når hurtigere deres mål, herunder f.eks. mål om at kunne klare flere ting i livet selv, og kommunen kan derfor i nogle tilfælde reducere støtten.

Administrationen har valgt at arbejde med rehabilitering i to spor. Det ene spor handler om at tilbyde intensive borgerforløb til udvalgte målgrupper. Der er tale om koncentrerede og målrettede forløb, som varer cirka 6 måneder. Der er en tovholder (rehabiliteringskonsulent) tilknyttet, som blandt andet sikrer, at forløbet er koordineret mellem borger, myndighed og tilbud, og at der sker en månedlig opfølgning. Siden opstart i efteråret 2015 er der igangsat 70 forløb fordelt på 62 borgere. 40 forløb afsluttet på nuværende tidspunkt. Det er administrationens erfaring, at der i disse forløb generelt sker en hurtigere progression i forhold til de mål, der er sat. 10 borgere er flyttet fra et bomiljø til selvstændig bolig med støtte, og yderligere 9 vurderes på sigt at kunne blive klar til at flytte. To borgere er overgået fra beskyttet beskæftigelse til støttet beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, og yderligere to borgere er i forløb, hvor mulighederne for beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked er ved at blive afdækket. To borgere har opnået deres mål inden for uddannelse og syv har opnået personlige udviklingsmål. Eksempelvis har en borger tabt 18 kg på seks måneder. Som noget nyt har Social- og Handicapcentret i 2017 indledt et samarbejde med Jobcentret omkring de borgerforløb, hvor målet omhandler uddannelse eller arbejde. Aktuelt er der 12 forløb i gang, hvor målene spænder fra mål om at komme i flexjob, i virksomhedspraktik eller at få afgjort forsørgelsesgrundlag. Samarbejdet er for nyt til at der er kommet konkrete resultater ud af det, men det tegner lovende.

Det andet spor i rehabiliteringsindsatsen handler om at rulle den rehabiliterende tilgang ud i hele Social- og Handicapcentret. Her har administrationen til en start kortlagt, hvor der skal sættes særligt ind, hvis alle områder i centret skal blive i stand til at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang. Resultatet af denne kortlægning står nærmere beskrevet i bilag 1.

Dokumentation og effektmåling
Tydelige, tidsafgrænsede mål, som giver mening for borgeren, og fælles ejerskab til indsatsplaner, er et vigtigt element i den rehabiliterende tilgang. Samtidig er det en forudsætning for at administrationen kan oparbejde bedre viden om, hvilke indsatser, der giver de bedste resultater.

Alle områder i Social- og Handicapcentret har i perioden arbejdet målrettet med at implementere nye metoder i samspillet mellem borger, myndighed og tilbud omkring mål for indsatsen og løbende opfølgning.

En intern måling foretaget i juli 2016 viser, at medarbejderne generelt har taget arbejdet med mål og indsatsplaner til sig, og at mange synes, at arbejdet med mål styrker deres faglighed, fordi der sættes mere skarpt på, hvad der skal komme ud af det pædagogiske arbejde. Derudover har flere borgere udtalt sig positivt om den nye arbejdsform, idet de synes, det nu i højere grad er deres mål, der ligger til grund for den pædagogiske indsats. Det er administrationens vurdering – blandt andet på baggrund af meldinger fra Socialtilsynet og KL – at Høje-Taastrup Kommune på dette punkt skiller sig positivt ud i forhold til mange andre kommuner. Tilbuddene scorer generelt højt i tilsynsrapporterne og andre kommuner bliver henvist til Høje-Taastrup Kommune for at få inspiration til deres arbejde.

I foråret 2017 uddanner Social- og Handicapcentret 9 interne ”undervisere”, som fremover skal sikre, at nye ledere og medarbejdere bliver undervist i den nye tilgang.

Tidlig indsats
Social- og Handicapcentret deltager aktivt i kommunens store tværgående arbejde omkring tidlig indsats og tværgående samarbejde, ligesom centret, som beskrevet ovenfor, har indledt et samarbejde med Borger- og Arbejdsmarkedscentret for at finde nye løsninger, som kan begrænse den stigende aktivitet. Derudover har Social- og Handicapcentret arbejdet med at udvikle og implementere nye arbejdsgange, som skal begrænse tilgangen af nye borgere. Det drejer sig blandt andet om redskaber, som skal styrke sagsbehandlerne i den første indledende screening af borgernes behov, og, i de tilfælde hvor det er relevant, hjælpe sagsbehandlerne til at guide borgerne til at søge hjælp uden for det specialiserede område.

Gruppebaseret støtte
Socialpsykiatrien har i 2016 omlagt indgangen til støtte, således at alle borgere med behov for hjemmevejledning nu i første omgang visiteres til et 8-ugers tilbudsafklarende forløb. Her afklares det, hvilke gruppetilbud og/eller individuelle tilbud, borgeren kan profitere bedst af. Tilbuddet er forankret i kommunens uvisiterede tilbud ”Værestedet”, hvilket betyder, at borgeren som udgangspunkt modtager gruppebaseret støtte uden for hjemmet i stedet for individuel støtte i eget hjem. Baggrunden for at omlægge til gruppebaseret støtte er, at det er en mindre indgribende indsats, og dermed et billigere tilbud, samtidig med, at der er erfaring for, at nogle borgere har god gavn af at modtage støtte i fællesskab med andre.

Billige boliger
Administrationen har også arbejdet intensivt med at finde løsninger på manglen på billige boliger, idet det har direkte indflydelse på Social- og Handicapcentrets muligheder for at realisere den økonomiske effekt af den faglige omstilling. Centret har været drivkraft i at få etableret et frikommunenetværk omkring billige boliger sammen med 5 andre kommuner, hvilket Byrådet er blevet orienteret om ved flere lejligheder. Derudover har centret sammen med blandt andre Center for ejendomme og service indledt et arbejde med at etablere 10 billige boliger på Græshøjvej i Hedehusene i samarbejde med Boligselskabet DSI Hedebo Almene Boligselskab. Byrådet blev forelagt en sag herom på februar mødet i 2017, hvor Byrådet besluttede et huslejeniveau på 3000 kr. om måneden i de nye boliger.

Økonomistyring
På styringssiden er der i løbet af 2016 skabt et detaljeret overblik over antal borgere, som modtager støtte fra Social- og Handicapcentret inden for de forskellige lovområder, og budgettet hviler nu på klare forudsætninger vedrørende antal borgere og gennemsnitspriser. Derudover har administrationen arbejdet målrettet med at påvirke KL, ministerier og Socialstyrelsen til at skabe et fælles registreringsgrundlag nationalt, således at data vedrørende udgifter og aktiviteter på området på sigt kan sammenlignes på tværs af landet, og dermed gøre FLIS data brugbare.

Øvrige indsatser
Samtlige ovenstående indsatser er yderligere uddybet i bilag 1. Her redegøres der også for fremdriften på alle andre projekter under Plan for Socialområdet for voksne 2014-2020, for eksempel arbejdet med at etablere udredningsboliger på Taxhuset og centrets erfaringer med at deltage i metodeafprøvningsprojekter.

Økonomisk effekt af den faglige omstilling og aktuelle barrierer
Den økonomiske effekt pr. 31.12.2016 er 3,4 mio. kr. årligt, når den holdes op imod den oprindelige baseline. Hvis nye borgere - som ikke indgik i den oprindelige baseline - regnes med, er der en yderligere effekt på 2,8 mio. kr. årligt.

Det betyder, at de borgere, som var i kommunens egne tilbud pr. 01-01-2014, samlet koster 3,4 mio. kr. mindre pr. år nu, end de gjorde i starten af 2014. Og at nye borgere, som er blevet visiteret til kommunens egne tilbud efter 01-01-2014 samlet koster 2,8 mio. kr. mindre pr. år nu, end de gjorde, da de blev visiteret til tilbuddene.

I alt er der således til og med 2016 opnået en årlig effekt på 6,2 mio. kr. som følge af den ny faglige indsats i kommunens tilbud. Udgiftsreduktionen frem til nu er især lykkedes ved, at 18 borgere er flyttet fra et bomiljø til selvstændig bolig med støtte.

Tabel 1: Effekt af den faglige omstilling i mio. kr.:

Budgetår

Oprindelige
forventninger pr.
01-01-2014

Justerede
forventninger i
budget 2016-
2019

Realiseret effekt
– oprindelige
borgere

Realiseret effekt
 – nye borgere

Samlet effekt

2014

1,5

0,15

Ej opgjort

Ej opgjort

2015

4,5

1,7

Ej opgjort

Ej opgjort

2016

7,3

5,8

3,4

2,8

6,2

2017

9,2

12,1

2018

10,3

13,2

2019

13,2

2020

13,2

Note: Tallene er eksklusiv effekten i det udkørende team, der leverer støtte til borgere, som bor i selvstændig bolig, idet denne effekt endnu ikke er opgjort.

Som det fremgår af ovenstående skema, har det været nødvendigt at justere forventningerne til den faglige omstilling, da effekterne har været længere om at indfinde sig end forudsat. Da budget 2017 - 2020 blev vedtaget blev der derfor lagt en ny profil for de økonomiske effekter, således at en større andel realiseres i overslagsårene end tidligere. Derudover har administrationen udarbejdet et nyt skøn over effekten af den faglige omstilling, hvor både oprindelige og nye borgere indgår.

Det er fortsat en udfordring at finde boliger, som borgerne kan flytte ud i, når de ikke længere har behov for at bo i et af kommunens bomiljøer. Aktuelt er der 3 borgere, som er klar til at flytte, så snart der er en bolig, de har råd til at betale. Administrationen arbejder på forskellige løsninger blandt andet inden for rammerne af frikommunenetværket, som beskrevet ovenfor. Derudover er det en udfordring, at der er borgere, som ikke er motiverede for at flytte, og som kan vælge at blive boende, da de har en lejekontrakt efter almenboligloven. Det drejer sig aktuelt om yderligere 3 borgere. Disse borgere forsøger det pædagogiske personale at motivere til at flytte.

Forslag til prioritering af indsatser i 2017-2018
Administrationen anbefaler, at samtlige ovenstående indsatser fortsætter i 2017-2018. Der er samlet set tale om en stor implementeringsopgave, der skal lykkes helt ned i kernedriften, hvis den skal give de ønskede resultater for borgerne og for kommunens økonomi. Det betyder, at Social- og Handicapcentret også i 2017-2018 bruger en stor del af sine udviklingsressourcer herpå.

Af nye indsatser ser administrationen især behov for at revurdere kommunens tilbudsvifte til borgere med særlige behov. Sidst administrationen lavede en gennemgribende analyse af udbud og efterspørgsel var i 2011, hvilket dengang gav anledning til, at kommunen etablerede en række nye bomiljøer og et dagtilbud, ligesom flere eksisterende tilbud blev omlagt eller nedlagt. Administrationen kan konstatere, at der på nuværende tidspunkt igen er behov for at justere i tilbudsviften for at sikre, at der ikke er ledig kapacitet – og dermed mistede indtægter – i nogle af kommunens bomiljøer og botilbud, samtidig med at der på andre områder mangler pladser. Byrådet vil blive orienteret yderligere herom i løbet af 2017-2018 i takt med at administrationen får kortlagt området.

Derudover er det administrationens vurdering, at der i 2017-2018 er behov for at se på de fysiske rammer i flere af kommunens tilbud. Omlægningen til gruppebaseret støtte i Socialpsykiatrien stiller krav til lokaler, som er egnede hertil, og flere områder oplever, at en stigende tilgang af borgere udfordrer de fysiske rammer. Det gælder både i forhold til at kunne rumme flere borgere, og i forhold til at antallet af medarbejdere er vokset særligt i de udkørende teams. Stigningen skyldes dels at antallet af borgere er steget, dels at flere borgere er overgået fra en indgribende indsats i et bomiljø til en mindre indgribende indsats i selvstændig bolig med støtte fra udkørende medarbejdere.

Ovenstående forslag til prioritering betyder, at der er andre indsatser i Plan for Socialområdet for voksne 2014-2020, som Social- og Handicapcentret ikke kan lægge så mange kræfter i i 2017-2018. Det drejer sig især om indsatser inden for velfærdsteknologi, lighed i sundhed og samarbejde med frivillige. Her vil centret fortsat bidrage ind i de tværgående projekter, men det vil ikke have ressourcer til at igangsætte nye tiltag og arbejde målrettet med implementering.

Revision af Planen
Plan for Socialområdet for voksne 2014-2020 er nu godt tre år gammel, og en del af de konkrete indsatser den indeholder er enten løst eller godt på vej. Samtidig er der opstået nye behov for løsninger, som kan adressere især den stigende aktivitet. Administrationen anbefaler på den baggrund, at Planen revideres inden for det næste år med henblik på, at kommunens nye Byråd kan godkende den i begyndelsen af 2018. Formålet er ikke at ændre grundlæggende ved den faglige omstillingsproces, men alene at sikre at Planen er opdateret henhold til aktuelle behov og problemstillinger.

Samlet vurdering
På baggrund af de resultater, der er opnået i perioden april 2016 – marts 2017, den tydelige fremdrift inden for de enkelte projekter, og det engagement der er blandt ledere og medarbejdere i forhold til den igangværende proces, er det fortsat administrationens vurdering, at den faglige omstilling er det, der skal til for at skabe øget progression i borgernes forløb og begrænse aktivitetsstigningen på det specialiserede voksenområde. Det gælder både i forhold til at levere indsatser af høj faglig kvalitet, som kan skabe positive resultater for de mennesker, der er omfattet af kommunens sociale indsatser, og i forhold til ambitionen om at bringe udgifterne på området ned. Samtidig oplever administrationen en stor interesse og anerkendelse fra andre kommuner, KL, Børne- og Socialministeriet, Socialstyrelsen og Socialtilsynet i forhold til arbejdet med den faglige omstilling.

Bilag


 

27. I - Godkendelse af Handicappolitik og Udsattepolitik - SU

Sagsnr: 15/14789

Baggrund

Indstilling

At Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender:

1.Handicappolitikken

2.Udsattepolitikken

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Socialudvalget den 30-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Handicappolitikken og udsattepolitikken skal helt overordnet give kommunens borgere, politikere, medarbejdere og samarbejdspartnere retning for, hvad der skal til, for at sikre mennesker med handicap og mennesker i udsatte positioner de samme muligheder, som alle andre borgere i kommunen. Politikkerne skal støtte kommunens politiske udvalg, råd og administration i at være opmærksomme på målgruppernes særlige behov, og om nye tiltag understøtter målene under politikkernes temaer.

Der følger ikke en handleplan med politikkerne, fordi udsatte borgere og borgere med handicap i Høje-Taastrup Kommune, på lige fod med alle andre borgere i Høje-Taastrup Kommune, er omfattet af kommunens øvrige politikker og strategier. Eksempelvis kommunens børne- og ungepolitik, sundhedspolitik, frivilligpolitik og udviklingsstrategier i de enkelte centre. Handicappolitikken og udsattepolitikken skal fremadrettet være retningsgivende, når de politiske udvalg udvikler planer og strategier for eget område. Hvert udvalg har et ansvar for, at politikkernes visioner og mål for målgrupperne kan ses i de beslutninger, strategier og planer, som kommunen laver for alle områder. Politikkerne forventes dermed også at være tidssvarende i mere end 4 år.

Politikkerne er blevet til i tæt samspil med Handicaprådet og Udsatterådet. Rådene har blandt andet på en fælles workshop været med til at give input til vision, temaer og mål i politikkerne. Processen har vist, at visioner og mål for mennesker med handicap og mennesker i udsatte positioner et langt stykke af vejen er de samme. Men samtidig er der også nogle forskelle. Resultatet er blevet to selvstændige politikker med enslydende vision og mindre forskelle i mål og temaer.

Begge politikker har været i høring i alle kommunens administrative centre og er godkendt i de øvrige politiske udvalg.

Næste skridt
Begge politikker vil blive sat op med billeder og layout med henblik på offentliggørelse i juni 2017.

Bilag


 

28. I - Opførelse af 10 familieboliger - Græshøjvej 3-7 (skema A) - SU

Sagsnr: 17/8405

Baggrund

Den 15-12-2015 godkendte Byrådet, at administrationen skulle arbejde videre med at etablere 10 almene boliger på Græshøjvej i Hedehusene til borgere med lav indkomst.

DSI Hedebo Almene Boligselskab fremsender nu ansøgning om godkendelse af skema A for 10 almene familieboliger på Græshøjvej 3-7 i Hedehusene.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender skema A med en samlet anskaffelsessum på 6.377.000, og der meddeles tilsagn om støtte og garanti på følgende betingelser:

  1. At huslejen ikke overstiger 3.000 kr. ekskl. forbrug
  2. At det senest ved byggeriets påbegyndelse dokumenteres, at der foreligger tinglyst endeligt skøde på ejendommen.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Socialudvalget den 30-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Administrationen har taget kontakt til DSI Hedebo Almene Boligselskab, der har vist interesse for at indgå i et samarbejde omkring etablering af billige almene boliger i tilknytning til de eksisterende almene boliger på Græshøjvej.

Baggrunden for ønsket om at etablere de ti boliger er, at der er et akut behov for boliger til borgere med lav indkomst. Administrationen har foretaget en beregning, der viser at huslejen max. må være mellem 2.800 kr. og 3.000 kr. pr. måned ekskl. forbrug.

Ejendommen er udlagt til boligformål i kommuneplanen og er endvidere omfattet af byplanvedtægt 4-11.

De ti boliger opføres som tæt/lavt byggeri med 40 m2 pr. bolig, på et areal der frastykkes den eksisterende boligafdeling. Boligerne forventes ibrugtaget i første kvartal af 2018.

Anskaffelsessummen for de ti boliger bliver i alt 6.377.000 kr., der fordeler sig på følgende udgifter:

Skema A

Grundudgifter

600.000 kr.

Håndværkerudgifter

5.000.000 kr.

Omkostninger, gebyr

777.000 kr.

I alt

6.377.000 kr.

Anskaffelsessummen finansieres med 88 % realkreditbelåning, 10 % kommunal grundkapital og 2 % beboerindskud.

Huslejen er i skema A beregnet til 2.827 kr./m2 ekskl. forbrugsudgifter og 3.260 kr./m2 inkl. forbrugsudgifter.

Som led i aftalen med KL om ”Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge” etablerede regeringen i 2016 en pulje på 640 mio. kr., hvorfra kommunerne kunne søge et særligt tilskud til nedsættelse af grundkapitallånet – det vil sige kommunens direkte udgifter til opførelse af nye almene familieboliger.

Høje-Taastrup Kommune har søgt og fået tildelt en ramme på 750.000 kr. svarende til opførelse af 10 boliger på Græshøjvej. Tilskuddet er i skema A beregnet til 637.700 kr. og dækker således Høje-Taastrup Kommunes udgifter til grundkapitallånet, der udgør 10 % af den samlede anskaffelsessum.

Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i maksimumsbeløbet for 2016, uanset at tilsagnstidspunktet er i 2017.

Tilskuddet fra puljen forudsætter, at der gives tilsagn om støtte (skema A) senest 31- 12-2017.

Der er 100 % kommunal anvisning til boligerne. Det er ikke et krav at boligerne skal udlejes til flygtninge. Baggrunden for at der er fuld kommunal anvisning til boliger med tilskud er, at kommunen skal have rådighed over de billige boliger med henblik på anvisning til grupper med lav indkomst, herunder kontanthjælpsmodtagere, hjemløse, andre socialt truede, flygtninge m.v.  

Økonomi

Den kommunale forpligtelse omfatter:

  1. Et grundkapitallån på 10% af anskaffelsessummen svarende til 637.700 kr. Lånet er rente og afdragsfrit i indtil 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.
  2. Garanti for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi.

Kommunens udgifter til grundkapitallånet dækkes af tilskud fra Udlændinge,- Integrations- og Boligministeriet og ydes til Høje-Taastrup Kommune som et engangstilskud på grundlag af skema B oplysningerne. Tilskuddet udbetales den sidste bankdag i april eller oktober på grundlag af de registrerede oplysninger i BOSSINF-STB henholdsvis den 31. marts eller den 30. september. Der vil ske endelig regulering af tilskuddet inden for kommunens tilskudsramme i forbindelse med byrådets godkendelse af skema C.

Bilag


 

29. I - Nye erhvervslejemål til afklaringsboliger på Kløverhuset - SU

Sagsnr: 14/18777

Baggrund

I august 2014 godkendte Byrådet, at Høje-Taastrup Kommune indgik fem midlertidige erhvervslejemål i forbindelse med, at centeret etablerede 5 afklaringsboliger på bomiljøet Kløverhuset. Lejemålene udløber med udgangen af juni 2017 og kan ikke forlænges i deres nuværende form. Administrationen ønsker at fastholde de 5 afklaringsboliger, hvilket indebærer, at Høje-Taastrup Kommune skal indgå 5 nye erhvervslejemål på Kløverhuset.

Indstilling

At Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at:

  1. Høje-Taastrup Kommune lejer fem almene ældreboliger på adressen Rugvænget 2, 2630 Taastrup (Bomiljøet Kløverhuset) af boligselskabet Lejerbo og stiller disse til rådighed for personer, der visiteres til en midlertidig afklaringssbolig.
  2. Høje-Taastrup Kommune indgår 5 individuelle erhvervslejemål med boligselskabet Lejerbo vedr. de nævnte boliger, og deponerer de lejedes boligers værdi.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Socialudvalget den 30-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Siden 2014 har Høje-Taastrup Kommune haft 5 afklaringsboliger på Kløverhuset, som er et bomiljø til borgere med en sindslidelse. Borgere i afklaringsboligerne er visiteret efter Servicelovens § 84 stk. 2., hvor kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Afklaringsboligerne anvendes til borgere, hvor der er brug for at afklare borgerens støttebehov yderligere. Eksempelvis hvis der er usikkerhed om borgerens funktionsniveau, eller fordi en borgers støttebehov pludseligt eller midlertidigt forværres, og borgeren ikke længere kan være i sin nuværende bolig. Afklaringsboligerne giver administrationen mulighed for at give et tilbud til borgere med et akut behov for et botilbud, og giver tid til at lave den rigtige vurdering og vælge det fagligt og økonomisk rigtige tilbud. Herved undgår man at vælge det første og bedste tilbud, der har en ledig plads, med unødige og nogle gange langvarige udgifter til følge.

Afklaringsboligerne er etableret på baggrund af § 56 i Lov om almene boliger, hvor almene ældreboliger lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Når Høje-Taastrup Kommune indgår et erhvervslejemål, træder Lov om kommuners låntagning og dermed kravet om bankdeponi i kraft. Blandt andet for at undgå kravet om deponi, som på det tidspunkt blev anset som et problem, blev erhvervslejemålet i 2014 lavet midlertidigt med udgangspunkt i Lånebekendtgørelsen § 3, stk. 4, som betyder at lejemålet maksimalt kan løbe 3 år, og der ikke er mulighed for forlængelse.

På det tidspunkt forventede administrationen også, at afklaringsboligerne løbende ville blive overtaget af borgere med behov for en fast bolig i bomiljøet Kløverhuset.  Herved ville lejemålet overgå fra et erhvervslejemål til et individuelt lejemål for den borger, som fik bolig på Kløverhuset.

Status i dagEn af afklaringsboligerne er siden etableringen konverteret til en individuel lejekontrakt i bomiljøet. De resterende 4 afklaringsboliger er optaget af borgere, som er visiteret til et afklaringsforløb efter SEL § 84. Erhvervslejemålene på disse 4 boliger udløber uden varsel 31-07-2017. Såfremt kommunen ikke indgår nye erhvervslejemål inden denne dato, skal der findes et andet tilbud til borgerne i de nuværende afklaringsboliger

Samlet vurderingAdministrationen ser både faglige og økonomiske fordele i at have egne afklaringsboliger, og har efterspørgsel på afklaringsboliger, hvorfor afklaringsboligerne også har været fyldt op, siden de blev etableret. Hertil kommer, at Centeret ikke har brug for flere af Kløverhusets faste boliger.

Social- og Handicapcenteret anbefaler derfor, at kommunen indgår nye erhvervslejemål om 5 afklaringsboliger på Kløverhuset. De nye erhvervslejemål skal ikke have en forudbestemt udløbsdato, men fortsat kunne konverteres til individuelle lejemål, såfremt der viser sig behov herfor.

Økonomi

Ved godkendelse af de 5 erhvervslejemål skal kommunen deponere for de lejede boligers værdi. Deponeringen på 2,7 mio. kr. vil blive indregnet i lånerammeopgørelsen for 2017, hvor der tages endelig stilling til deponeringen.

Deponering var en udfordring i 2014. Økonomi- og Digitaliseringscenteret vurderer, at på baggrund af den aktuelle økonomiske situation i Høje-Taastrup Kommune, er deponering ikke en væsentlig udfordring nu.


 

30. I - Nedlæggelse af bomiljø på Græshøjvej - SU

Sagsnr: 17/6214

Baggrund

I 2011 overtog Social- og Handicapcenteret anvisningen af 10 ældreboliger på Græshøjvej 3-7 i Hedehusene fra Sundheds- og omsorgscenteret for at oprette et mindre omfattende og mere fleksibelt bomiljø med socialpædagogisk støtte og praktisk bistand efter SEL. §85 og 83. Der er tale om 9 boliger og en fælleslejlighed/kontaktlejlighed.

Aktuelt står administrationen i den situation, at det er svært at benytte pladserne i bomiljøet på Græshøjvej, fordi langt de fleste borgere i målgruppen har en lav betalingsevne og derfor ikke har råd til at betale husleje for boligerne i bomiljøet (kommunen har ikke lovhjemmel til at give et huslejetilskud, selvom det er et kommunalt bomiljø). Derfor har der over længere tid været en del uudnyttet kapacitet i bomiljøet, idet der er personale til ni pladser/boliger, mens der aktuelt kun bor fem borgere i bomiljøet.

Samtidig er flere af de nuværende borgere i bomiljøet, som bor i selvstændig bolig med egen lejekontrakt, nu så langt i deres forløb, at de kan klare sig uden den særlige ramme som et bomiljø giver. De nuværende fem borgere ønsker at blive boende i deres lejligheder.

Administrationen vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at lukke bomiljøet.

Denne sag beskriver, hvad lukningen betyder for borgerne og for kommunen samt kommunens handlemuligheder i forhold til boligselskabet, som ejer boligerne.

Indstilling

At Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender status samt, at

1. Bomiljøet på Græshøjvej nedlægges pr. 1. juli 2017 eller hurtigst muligt herefter.

2. Administrationen går i dialog med boligorganisationen DSI Hedebo Almene boligselskab med henblik på, at:

a. Kommunen udlejer de ledige boliger som familieboliger til andre boligsøgende, da de pågældende boliger p.t. ikke kan udlejes til målgruppen (ældre). Dette sker evt. til boligsøgende på boligorganisationens venteliste.

b.Kommunen opnår en aftale med boligorganisationen om at ommærke boligerne fra ældreboliger til familieboliger i 2019, såfremt det viser sig, at boligerne fortsat ikke kan udlejes til målgruppen (ældre). Dette sker med henblik på, at kommunen på sigt ikke længere har den økonomiske forpligtelse i forhold til boligerne.

c. Administrationen afdækker andre eventuelle muligheder.

3.Fremtidige udgifter til lejetab betales af lejetabskontoen i BAC.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Socialudvalget den 30-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Konsekvenser for målgruppen    

Målgruppen for bomiljøet på Græshøjvej er borgere med psykisk sårbarhed, der har brug for støtte efter SEL. §85 og 83. Aktuelt bor der fem borgere i bomiljøet. Administrationen vurderer, at flere af borgerne i udgangspunktet er klar til at bo i selvstændig bolig uden behov for de særlige rammer, som et bomiljø giver. Ved lukning af bomiljøet fortsætter borgerne med at bo i deres lejlighed og får støtte fra det udkørende team i Socialpsykiatrien, såfremt de vurderes at være i målgruppe til det. Administrationen følger borgerne tæt, og hvis der alligevel skulle opstå et behov for en bolig i et bomiljø, så vil den eller de borgere, det drejer sig om, blive tilbudt et andet bomiljø. Samlet set vurderer administrationen, at lukningen af bomiljøet ikke vil have negative konsekvenser for beboerne.

Hvis der træffes endelig beslutning i Byrådet 20-6-2017 om nedlæggelse af bomiljøet, vil de fem borgere herefter blive varslet hurtigst muligt samt modtage en afgørelse om fremtidig støtte.

Konsekvenser for kommunen

Kommunen vil råde over et bomiljø mindre til mennesker med psykisk sårbarhed, som ikke kan bo alene. Græshøjvej er kommunens ”mindst indgribende” bomiljø til en døgntakst på 528 kr. I praksis har bomiljøet dog vist sig vanskeligt at anvende, særligt efter gennemførelse af førtidspensionsreformen, som betyder at de fleste i målgruppen er på kontanthjælp og dermed ikke har råd til at betale huslejen for boligen i bomiljøet.

Ved nedlæggelse af bomiljøet vil der ikke længere være personale til stede på matriklen på daglig basis, og kommunen vil ikke længere råde over en lejlighed på matriklen til fælles aktiviteter for borgerne og kontor for personalet. Borgerne vil i stedet blive støttet af personale fra det udkørende team i det omfang hver enkelt borger visiteres dertil. Personalet vil blive overflyttet til ledige stillinger andetsteds på området, så der vil ikke blive tale om personalemæssige opsigelser.

Bomiljøet ligger i DSI Hedebo Almene boligselskabs afdeling og består af ni boliger og af en kontaktlejlighed. Fem boliger er lejet ud. Fire boliger står tomme, 2 et- værelses og 2 to- værelses boliger.

SHC har undersøgt, om Sundheds- og omsorgscenteret (SUOC) er interesseret i igen at anvende boligerne til den oprindelige målgruppe af ældre. SUOC vurderer dog, at boligerne ikke er tidssvarende og ikke fungerer optimalt i forhold til ældremålgruppens behov.

Kommunen står derfor i en situation, hvor der p.t. ikke er brug for boligerne. Da boligerne har status som ældreboliger, har kommunen anvisningsretten samt udgiften ved tomgangsleje og forpligtelsen angående evt. istandsættelse ved fraflytning (Alm. §54, stk.4). Det vil sige, at når kommunen lukker bomiljøet, så har kommunen fortsat en økonomisk forpligtelse i forhold til boligerne.

Handlemulighederne vedr. afhændelse af boligerne

Administrationen ser følgende handlemuligheder på den korte bane. Ifølge Almenboligloven kan Byrådet beslutte at udleje boligerne til andre boligsøgende (Alm. § 55, stk.6), hvis boligerne ikke kan udlejes til den berettigede personkreds, dvs. ældre og personer med handicap. Det er en betingelse, at hver gang en bolig bliver ledig, skal det undersøges, om der er efterspørgsel efter boligen i den oprindelige personkreds.

Konkret vil det betyde, at kommunen udlejer fem boliger (fire boliger og kontaktboligen) som familieboliger hurtigst muligt for at reducere udgiften til tomgangsleje. I den forbindelse har administrationen bla. været i dialog med boligorganisationen om, borgere opskrevet på boligorganisationens venteliste, kan komme i betragtning.

På den længere bane vurderer administrationen, at der er behov for, at kommunen kommer ud af den forpligtelse, som kommunen aktuelt har. Det kan ske, hvis kommunen og boligorganisationen kan blive enige om en aftale, hvor ældreboligerne bliver ommærket til familieboliger (Alm. § 3). For boligorganisationen vil det betyde mindre økonomisk sikkerhed, når boligerne ikke længere har status som ældreboliger. Derudover er det et opmærksomhedspunkt, at der kun ”helt undtagelsesvist” bør reduceres i boligforsyningen for en særlig målgruppe (lovkommentarer til Almenboligloven).

Administrationen foreslår, at hvis det viser sig i løbet af resten af 2017 og 2018, at boligerne fortsat ikke kan lejes ud til målgruppen, så går kommunen i dialog med boligorganisationen om en ommærkning fra 2019.

Samlet vurdering

Administrationen vurderer, at lukning af bomiljøet på Græshøjvej bidrager positivt til at realisere effekten af den faglige omstilling og til budgetoverholdelse på socialudvalgets område, dels fordi der i dag er ledig medarbejderkapacitet i bomiljøet og dels fordi der i dag betales for tomgangshusleje til de ledige boliger.  Samlet forventes en positiv økonomisk effekt på 1-1,5 mio. kr. jf økonomiafsnittet neden for.

Administrationens samlede vurdering er, at lukningen af bomiljøet ikke vil have negative konsekvenser for beboerne, da en del af de nuværende beboere ikke længere har behov for støtte i form af et bomiljø, men kan klare sig med støtte fra socialpsykiatriens udkørende team. Det vil dog komme an på en konkret individuel vurdering af de konkrete borgere.

Økonomi

En lukning af bomiljøet på Græshøjvej betyder, at:

1)Der ikke er tab af indtægter på grund af tomme pladser (i øjeblikket 4 pladser á 528 kr./døgn. På årsbasis svarer det til et tab på 0,8 mio. kr.)

2)Flere af denuværende borgere flytter i praksis i egen bolig med støtte fra det udkørende team i Socialpsykiatrien (svarende til en udgiftsreduktion på ca. 0,1-0,2 mio. kr. årligt pr borger).

3) Der bliver færre udgifter til tomgangshusleje svarende til ca. 0,2 mio. kr. årligt ved fire ledige boliger

Budgetmæssigt vil der ikke ske ændringer, idet pengene allerede er reduceret i Socialudvalgets budget, som "effekten af den faglige omstilling". Der vil således ikke ske yderligere budgetmæssige ændringer som følge af lukningen, men lukningen vil være en del af vejen til at realisere den effektivisering, som allerede er indregnet, som netop handler om at flytte mennesker fra bomiljø til egen bolig.

Desuden vil det nuværende tab som følge af ledig medarbejderkapacitet i bomiljøet samt tomgangshusleje forbedre områdets muligheder for budgetoverholdelse.

Hvad angår de resterende fem borgeres økonomi, så vil den være uændret, dog kan de forvente en mindre reduktion i huslejen, idet borgerne har betalt en andel af fælleslejligheden/kontaktlejligheden via deres husleje.

Bilag


 

31. A - Oprettelse af gruppeordning på dagtilbud - ISU

Sagsnr: 14/29333

Baggrund

Administrationen foreslår, at der pr. 01-08-2017 etableres en gruppeordning på dagtilbudsområdet. Gruppeordningen etableres som alternativt tilbud i stedet for at købe dyrere tilbud i andre kommuner.

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget godkender, at:

  1. Oprettelse af en gruppeordning på dagtilbudsområdet.
  2. Ordningen finansieres i 2017 indenfor Institutions- og Skoleudvalgets samlede ramme og fra 2018 indenfor Børne- og Ungerådgivningscenterets egen ramme.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales, idet det præciseres, at der er tale om at flytte børn med generelle udviklingsforstyrrelser fra almene institutionstilbud til gruppeordningen, i overensstemmelse med beskrivelsen i notatet.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 31-05-2017

Ø gjorde brug af standsningsretten, idet sagen ønskes indbragt til Byrådets afgørelse

Det øvrige udvalg undlod at stemme.

Sagsfremstilling

Det specialiserede børneområde oplever et stigende antal børn med behov for særlig støtte i alderen 0-6 år. Administrationen foreslår, at der pr. 01-08-2017 etableres en gruppeordning på dagtilbudsområdet. Gruppeordningen etableres som alternativ til køb af pladser i andre kommuner.

For få år siden havde kommunen et tilsvarende tilbud. Det blev lukket ned, da der på daværende tidspunkt ikke var nok børn, der havde behovet for dette tilbud. Det er der nu.

Gruppeordningen etableres og drives under følgende forudsætninger

  • Institutions- og Skolecenteret vil forestå driften af gruppeordningen, heraf finde egnede lokaler.
  • Der kan være 8 børn i gruppeordningen. Der er tale om børn med generelle udviklingsforstyrrelser og som ikke kan rummes i de almene institutionstilbud. De børn er man i dag nødt til at købe pladser til i andre kommuners § 32 institutioner (hjælp til børn, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte). Disse tilbud er meget specialiserede og dyre. (Mellem 50.000 og 68.000 kr. pr. måned inkl. transport). Ved at have en gruppeordning i kommunen vil man kunne tilbyde et mere specifikt tilbud til de visiterede børn til en billigere pris pr. barn.
  • Det er aftalt med Institutions- og Skoleudvalget at ordningen kan drives for 2,5 mio. kr. pr. år. Hovedudgiften er lønninger til 5 fuldtidsansatte pædagoger.

Etableringen af gruppeordning skal ses som en foranstaltning mod yderligere udgifter til børn på 0-6 års området med behov for specialiserede institutionsbehov.  Siden 2014/15 er antallet af børn der er blevet visiteret til § 32 institution steget fra 6 børn til nuværende 10 børn. Den årlige udgift til disse institutioner ligger mellem 600.000 og 816.000 kr. pr. plads.

Økonomi

Gruppeordningen forventes i 2017 at koste 1 mio. kr., som finansieres indenfor Institutions- og Skoleudvalgets budget.

Fra 2018 er bruttoudgiften 2,5 mio. kr. om året. Den sparede gennemsnitsudgift på dagtilbudsområdet udgør 60.900 kr. pr. barn, dvs. 487.200 kr. for en gruppeordning med 8 børn.

Den årlige nettoudgift for gruppeordningen er 2,0 mio. kr. fra 2018, som finansieres indenfor Børne- og Ungerådgivningscenterets samlede ramme. Finansieringen sker ved tilsvarende effektivisering indenfor Børne- og Ungerådgivningscenterets område.

Bilag


 

32. I - Fremtidens Klub 2 - ISU

Sagsnr: 10/24149

Baggrund

På baggrund af udviklingen i samfundet generelt og skolereformen specifikt fremlægges et forslag til justeringer i tilbud og struktur i fritids- og ungdomsklubberne.

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender:

1.Justering af de politiske målsætninger på klubområdet, jf. tabel 1.

2.Der indføres juniorklubber for unge i 6.-8. klasser i alle klubber. Juniorklubberne finansieres indenfor området egen ramme

3.Klubberne får tilsammen mulighed for at tilbyde op til 25 unge mellem 19-23 år, der stadig har brug for professionel voksenkontakt for at få hold på deres tilværelse, medlemskab mod kontingent betaling.

4.Klubbernes bestyrelse bestemmer placering af sin åbningstid i junior- og ungdomsklubber ud fra lokale forhold. Seneste lukketid er kl. 23.00.

5.Klubberne harmoniserer åbningstimerne tildelt til aftenklubber, så alle klubber – undtagen Reerslev og ungdomscafeerne – har 15,5 timer ugentligt.

6.Takststrukturen i tabel 2 godkendes og de endelige takster godkendes som en del af takstsagen i november 2017.

7.Grænsen for hvornår klubbernes budgetter korrigeres ved ændrede børnetal ændres til +/- 3 pct. Demografiændringer finansieres af en centralt afsat demografipulje.

8.Ændringerne træder i kraft 01-01-2018.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 31-05-2017

Anbefales med bemærkning om, at der udarbejdes et notat til Økonomiudvalget, der viser ændringerne i klubbens timeantal fra den nuværende til den nye ordning.

Sagsfremstilling

Administrationen fremlægger hermed model for ny klubstruktur inkl. oprettelser af juniorklubber. Modellen fremlægges som opfølgning på beslutningerne fra 2012 i forlængelse af rapport om forslag til justeringer i struktur og indholdfor fritids- og ungdomsklubberne, samt temadrøftelse i Institutions- og Skoleudvalget i februar 2017.

Klubberne lægger stadig stor vægt på helhedstænkning og et tæt samarbejde med kommunale parter for at nå de politiske målsætninger. Klubberne fastholder samarbejdet med foreninger og private samarbejdsparter. Samarbejdet med skolerne gennem skolereformen og de politiske målsætninger i morgendagens børne- og ungeliv er godt på vej og udbygges i årene fremover.

Rapporten beskriver klubberne i dag, og hvordan klubberne kan løse nuværende udfordringer for de 10-18-årige i samarbejde med andre parter, og hvilke justeringer i klubbernes struktur, der kan understøtte, at klubberne har de bedste forudsætninger for at nå de politiske mål på området. Rapporten består således af en række enkeltstående forslag, der samlet udgør klubområdets ideer til en forstærket og målrettet indsats for at flest mulige børn kan klare sig i tilværelsen efter klubalderen. Forslagene er holdt inden for det eksisterende budget på klubområdet.

For at understøtte folkeskolereformens mål om, at eleverne skal blive så dygtige som de kan, lægger klubberne vægten på social og kulturel dannelse. Herved tilstræbes en balance mellem at blive til noget og blive til nogen. Der er evidens for, at alle ikke kan udnytte deres læringspotentiale, hvis de ikke kan begå sig i forskellige sociale og kulturelle sfærer. Det vil klubberne hjælpe de unge med.

Det foreslås at justere i nogle af de politiske målsætninger for klubområdet, så de kommer mere i tråd med målene i børne- og ungepolitikken, indsatsområderne i morgendagens børne- og ungeliv samt de faktiske forhold i klubberne.

Tabel 1: Politiske målsætninger for klubområdet

Nuværende målsætninger

Forslag nye målsætninger

1.Som en del af kommunens generelle fritidstilbud og intentionerne i dagtilbudsloven skal klubberne i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer det enkelte medlems alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab.

Klubbernes overordnede formål: Som en del af kommunens generelle fritidstilbud og intentionerne i dagtilbudsloven skal klubberne i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer det enkelte medlems alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab. Derudover er det klubbernes opgave, at fremme medlemmernes livsglæde og aktive medleven i samfundet, således at de bedst muligt kan tage hånd om eget liv efter klubalderen.

2.Inddragelse af forældrene i fastlæggelsen af klubbens egne mål, således at der opnås sammenhæng mellem klubben og medlemmernes hverdag.

Det sker gennem:

·Inddragelse af forældrene i fastlæggelsen af klubbens egne mål, så der opnås sammenhæng mellem klubben og medlemmernes hverdag.

3.Sikring af medlemsindflydelse på klubbens aktiviteter.

·Uændret.

4.Fastholdelse af et bredt, alsidigt og frit aktivitetsvalg for medlemmerne samt præsentere medlemmerne for et udvalg af fritids- og kulturaktiviteter.

·Fastholdelse af et frit aktivitetsvalg for medlemmerne samt præsentere medlemmerne for et så alsidigt udvalg af fritids- og kulturaktiviteter som det er muligt i samarbejde med eksterne aktører.

5.Fremme medlemmernes livsglæde og aktive medleven i samfundet, således at medlemmerne bedst muligt kan tage hånd om eget liv efter klubalderen.

(Udgår. Del af det overordnede formål)

6.

·NY: Skabelse af fællesskaber med ret til deltagelse uanset forudsætninger for sikring af trivsel og inklusion for medlemmerne.

7.Medvirke til at fremme og udvikle samarbejdet i lokalområdet mellem foreninger og institutioner omkring aktiviteter og faciliteter.

·Uændret.

8.Være en del af det generalpræventive arbejde rettet mod børn og unge.

·Være en del af det generalpræventive arbejde rettet mod børn og unge i en helhedsorienteret og tværfaglig opgaveløsning.

9.Være en aktiv del af kommunens samlede forebyggende indsats over for udsatte børn og unge, samt udsatte grupper og medvirke til helhed i løsning af opgaven.

(Udgår. Dækket af nr. 7)

10.Klubben er en naturlig del af den fælles opgaveløsning i lokalområdet.

·Klubben deltager i den fælles opgaveløsning i skoledistriktet, herunder målet om at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

11.Bidrage til at et samarbejde med SSP, SFO’er, skoler og de boligsociale organisationer støtter op om målet, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

Klubben er en naturlig del af den fælles opgaveløsning i skoledistriktet i samarbejde med SSP, Gadeplan SFO’er, skoler og de boligsociale organisationer, lokale foreninger m.fl.

12.Klubberne er opsøgende i lokalområdet over for alle børn og unge som supplement til Gadeplan.

·Klubberne er opsøgende i lokalområdet efter behov som en del af den forebyggende indsats over for børn og unge i kommunen.

Der er formuleret et overordnet formål med klubberne, som supplerer den nuværende 1. målsætning med at: ”Klubberne skal fremme medlemmernes livsglæde og aktive medleven i samfundet, således at de bedst muligt kan tage hånd om eget liv efter klubalderen”.

I målsætning nr. 6 skrives inklusion ind som en specifik målsætning, selv om klubberne altid har arbejdet med det. Målsætningen om et frit, bredt og alsidigt aktivitetsudvalg for medlemmerne omformuleres, så ”bredt” udgår. Det skyldes de indskrænkede åbningstider og færre resurser.

I målsætning nr. 7 tilføjes at samarbejdet i lokalområdet med foreninger og institutioner også skal omfatte indsatser, som koordineres med den åbne skole, som nu også har samarbejde med foreninger og virksomheder m.fl.

I målsætning nr. 8 præciseres, at det generelpræventive arbejde skal være ”helhedsorienteret og tværfagligt”.

I målsætning nr. 12 justeres ambitionsniveauet om klubbernes opsøgende arbejde i lokalområdet en tak ned, så det opsøgende arbejder fremover sker efter behov i stedet for over for alle børn og unge. Det skyldes, at der er blevet færre ansatte i klubberne, hvilket mindsker fleksibiliteten betydeligt.

Ændret brug af klubben

Børn og unges brug af klubben har ændret sig som følge af folkeskolereformen. Bl.a. ønsker nogle ungdomsklubmedlemmer (9. kl.-19 år), at bruge klubben som samlingssted efter skole og for at kunne tale med en pædagog om ungdomsproblemer og uddannelsesvalg i fortrolighed.

På denne baggrund foreslås det, at ungdomsklubmedlemmerne kan komme i klubben efter behov både eftermiddag og aften i en fleksibel åbningstid.Den fleksible åbningstid viltilgodese de børn og ungeman erfaringsmæssigt ved, har et stort behov for at fastholde en regelmæssig tilknytning til de støttende relationer, som de socialpædagogiske indsatser og tilknytningen til klubben tilbyder.

Administrationen vil følge udviklingen tæt og den fleksible åbningstid vil blive evalueret efter det første år.

Juniorklubafsnit

Der lægges op til at indføre et juniorklubafsnit med en lavere kontingentsats. Juniorklubben giver adgang for 6.–8. klasses eleverne i dag- og aftentimer. Juniorklubafsnittet foreslås, da klubberne generelt mister mange medlemmer, når børnene når 5.-6. klasse og kan begynde at være alene hjemme. De fleste børn og unge er derefter tabt for klubben, hvilket påvirker klubbernes mulighed for at hjælpe dem i forhold til trivsel, uddannelse og fritidsaktiviteter. Navnlig har de udsatte unge brug for klubbernes hjælp og vejledning.

Der bliver ikke lavet særlige aktiviteter for ungdomsklubmedlemmerne.Det pædagogiske opsyn for Fritidsklubmedlemmerne 3.-5. klasse vil være som i dag og de vil stadig have førsteprioritet om eftermiddagen.

Tilpasning af ungdomsklubbens åbningstid til lokale forhold

I dag er åbningstiden forungdomsklubben fastlagt af Byrådet. Imidlertid kan der være forhold, der gør, at det er mere hensigtsmæssigt, at man tilpasser åbningstiden til lokale forhold. Det foreslås, at bestyrelse og klubledelse lokalt kan fastlægge placeringen af åbningstiden for ungdomsklubben inden for deres budget. Herunder søndagsåbent.

De 19-23-årige

Klubberne har alle en lille håndfuld unge, som, når de bliver for gamle til ungdomsklubben, vil være i fare for at havne i f.eks. kriminalitet og radikalisering uden stabil voksenkontakt. Som et led i ungeindsatsen, om at sikre at alle unge kommer godt på vej og får en ungdomsuddannelse, tilbyder fremtidens klub efter en konkret vurdering af klubben en lille håndfuld 19-23-årige, at de kan fortsætte med at være medlem af den enkelte klub efter, de er blevet 19 år. Det er den enkelte klubleder der afgør, hvorvidt den unge skal have tilbuddet. Disse unge betaler kontingent på lige fod med andre medlemmer.

Ny resursetildelingsmodelny kontingentstruktur

I 2012 vedtog Byrådet, at man principielt gerne ville have juniorklubber, hvis det kunne holdes inden for den eksisterende økonomiske ramme på klubområdet. Der fremlægges nu principper for en ny resursetildelingsmodel, som også omfatter juniorklub.  I modellen er der også en omfordeling af midler til åbningstimerne om aftenen. I dag spænder det ugentlige timetal mellem 13 og 17 timer. Fremover foreslås det, at alle klubber tildeles 15,5 timer til ungdomsklubben.

Kontingentets størrelse har betydning for medlemstallet i mange af klubberne. Når børn selv kan gå hjem i 5.-6. klasse, bliver mange meldt ud. Sengeløse Fritids- og Ungdomsklub har som den eneste klub en juniorklub. Her er vurderingen at 30 pct. af målgruppen ville gå ud, hvis der ikke var en juniorklub. Med forslaget om juniorklubber for børn og unge fra 6.–8. klasse vil klubberne gerne have en ny kontingentstruktur, som finansieres indenfor den nuværende økonomiske ramme. Klubberne fremlægger et forslag, hvor juniorklubtaksten er en halvering af fritidsklubtaksten, og hvor kontingentet for medlemmer fra 9. klasse til 18 år sænkes et smule. Hvis den ny kontingentstruktur ikke kan indbringe den budgetterede indtægt, vil strukturen blive taget op til revision.

Forslaget til ændret kontingentstruktur er baseret på beregninger for kontingenter for for 2018.

Tabel 2: Takststruktur og takstforslag

Aldersgruppe

Kontingent kr. for 2017 pr. måned GL. STRUKTUR

Aldersgruppe

Kontingent kr. for 2018 pr. måned NY STRUKTUR

Noter

Fritidsklub (4.-5. klasse)

613

Fritidsklub (4.-5. klasse)
- 15,0 timer 40 uger
- 38,0 timer 8 uger*    - 38,0 timer 10 uger**

591

*Trillingeklubben, Basen, Sengeløse, Klub’inn, Engvadgård og Impulsen har sommerferielukket to uger.

**Reerslev, 5’eren og Gadehaven er ikke sommerferielukket.

Juniorklub Sengeløse

294

Juniorklub 6.- 8. klasse
- 15,0 timer 40 uger---38 timer 8 uger* -38,0 timer 10 uger**

319

*Trillingeklubben, Basen, Sengeløse, Klub’inn, Engvadgård og Impulsen har sommerferielukket to uger.

**Reerslev, 5’eren og Gadehaven ikke sommerferielukket.

Ungdomsklub

201

Ungdomsklub 9. klasse – 18 år
* 15,5 timer 50 uger

188

Ungdomsklub Sengeløse

196

188

Temaklub Gokart/Knallert

279/181

Temaklub Gokart/Knallert

319/188

Morgenåbent

265

Morgenåbent

265

Tilbud for 19-23-årige
* 15,5 timer 48 uger

188

Sommerlukket undtagen Reerslev, 5’eren og Gadehaven

Ungdomscafeerne

0

Ungdomscafeerne:
Gadehavegård:
* 35 timer 40 uger (17-22)
* 84 timer 10 uger (10-22)
Taastrupgård:
* 35 timer 40 uger (17-22)

0

Dag-, junior- og ungdomsklub har åbent 5 dage om ugen og bestyrelsen/brugerne har indflydelse på junior/ungdomsklubbens valg af antal åbningsdage og åbningstimer.

Det nuværende indtægtsbudget på klubkontingenter er i dag på 8,4 mio. kr. Ved den foreslåede kontingentstruktur giver det en formodet mindreindtægt på 0,9 mio. kr. I tabellen nedenfor beskrives, hvordan mindreindtægten kompenseres inden for klubbernes samlede budget.

Tabel 3: Den overordnede økonomi i den nye klubstruktur

Aktivitet

Beløb kr. 2017

Bemærkning

Indtægtsbudget kontingent 2017

  8,4 mio.

(8.375)

Mindreindtægt nye kontingent satser

-0,9 mio.

(935)

Fremtidigt indtægtsbudget

-7,5 mio.

Baseret på 2017 (7,440)

Finansiering af indtægtstab:

Mindreudgifter til økonomiske fripladser

+0,3 mio.

Lavere takster giver lavere udgifter, med uændret antal brugere.

Brug af ressourcetilpasningskonto på klubområdet

+0,4 mio.

Klubområdet har indenfor områdets ramme budgetlagt med en ressourcetilpasningskonto, som bruges til de årlige tilpasninger af klubbernes budgetter ifht. ændring i medlemstal.

Fremover anvendes denne pulje i den almindelige ressourcetildeling.

Demografipulje

+0,2 mio.

Der er under ØU budgetlagt med en demografipulje, som aktiveres ved en samlet ændring af medlemstallet på klubområdet på enten en fremgang eller nedgang på 10 pct. Puljen anvendes aldrig, da reguleringen på klubområdet er sket via resursetilpasningskontoen på klubområdet. Det foreslås, at bruge 0,2 mio. kr. af de 0,6 mio. kr., der er i puljen til dækning af det formodede indtægtstab.

Fremover reguleres klubbernes udsving i medlemstallet via denne demografipulje.

Samlet finansiering

0,9 mio.

Det anbefales, at ændringerne af kontingentsatserne indgår i budgetprocessen for 2018.

Fremtidige reguleringer af aktivitetsbudgetter ved ændring i børnetallet foretages vha. demografipuljen. For at kunne gøre brug af demografipuljen til regulering af børnetal foreslås det, at grænsen for hvornår klubbernes budgetter korrigeres ved ændrede børnetal ændres fra +/- 10 pct. til +/- 3 pct.

./. Rapporten er vedlagt som bilag.

Økonomi

De foreslåede omprioriteringer af økonomien holdes inden for det samlede budget for klubområdet.

Indtægtsgrundlaget fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Indtægtsgrundlag for den nye klubmodel

Aldersgruppe

Antal

Takst

Indtægt 2017 (10 rater)

Fritidsklub

724

591

4.278.840

Fritidsklub – gruppeordning

8

591

47.280

Juniorklub

787

319

2.510.530

Knallertklub

30

319

95.700

Ungdomsklub

240

188

451.200

Go kart klub

30

188

56.400

I alt

1.819

7.439.950

Bilag


 

33. I - Taastrup Idræts Center TIC - regnskab 2016 - FKU

Sagsnr: 17/5370

Baggrund

Regnskab fra 2016 fra bestyrelsen for Taastrup Idræts Center (TIC) fremlægges til godkendelse.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender Taastrup Idræts Centers regnskab 2016.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for TIC har fremsendt det af bestyrelsen godkendte regnskab 2016 til Byrådets godkendelse.

Beløb i hele kr.

Regnskab 2016

Budget 2016

Regnskab 2015

Resultatopgørelse

Indtægter *)

-11.362.006

-11.244.576

-11.076.535

Driftsudgifter

10.734.929

10.270.000

10.091.702

Afskrivninger

0

0

0

Renter (nettoudgift)

112.653

112.400

61.355

Resultat (plus er underskud)

-514.424

-862.176

-923.478

*)heraf tilskud fra HTK

10.742.900

10.552.800

Balance

Regnskab 2016

Regnskab 2015

Anlægsaktiver

35.500.000

35.500.000

Omsætningsaktiver

3.718.832

4.255.963

Aktiver i alt

39.218.832

39.755.963

Egenkapital

4.381.745

3.867.321

Opskrivningsfond

20.248.992

20.248.992

Hensættelser

0

100.000

Langfristet gæld

10.681.374

11.543.549

Kortfristet gæld

3.906.721

3.996.101

Passiver i alt

39.218.832

39.755.963

Regnskabet udviser et overskud på 514.424 kr. før afdrag, som reguleres på egenkapitalen.

Det budgetterede overskud i resultatopgørelsen disponeres til afdrag på gæld, der ikke kan aflæses af resultatopgørelsen, men indgår i forskydningen på balancen (langfristet gæld).

Af resultatopgørelsens overskud på 514.424 kr. anvendes der til afdrag 862.175 kr., hvorfor underskud efter afdrag er 347.751 kr.

Regnskabet er gennemgået og godkendt af TIC’s revisor, Revisionshuset Jan Hansen.

Økonomi

Administrationen gør opmærksom på, at TIC har alle likvide indskud 3.490.306 kr. placeret i et pengeinstitut, Danske Bank. Da indskydergaranti kun dækker 750.000 kr. er der en risiko for tab ved pengeinstituts konkurs for tab af beløb udover 750.000 kr. Da midlerne er placeret i Danske Bank, vurderer administrationen, at risikoen er minimal.

Bilag


 

34. I - Hedehusene Idræts Center HIC Regnskab 2016 - FKU

Sagsnr: 17/5370

Baggrund

I sagen fremlægges regnskab fra 2016 fra bestyrelsen af Hedehusene Idræts Center (HIC) til godkendelse.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender Hedehusene Idræts Centers regnskab 2016.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for HIC har fremsendt det af bestyrelsen godkendte regnskab 2016 til Byrådets godkendelse.

Beløb i hele kr.

Regnskab 2016

Budget 2016

Regnskab 2015

Indtægter *)

-5.139.558

-5.144.100

-5.370.378

Driftsudgifter

5.117.087

5.112.100

5.364.033

Renteindtægter

-563

0

-1.921

Resultat (plus er underskud)

-23.034

-32.000

-8.266

*) heraf tilskud fra HTK

-4.950.100

-4.950.100

-5.160.701

Balance

Regnskab 2016

Regnskab 2015

Anlægsaktiver

13.841

15.174

Omsætningsaktiver

2.408.320

2.398.010

Aktiver i alt

2.422.161

2.413.184

Egenkapital

992.552

969.518

Kortfristet gæld

1.429.609

1.443.666

Passiver i alt

2.422.161

2.413.184

Regnskabet udviser et overskud på 23.034 kr.

Regnskabet er gennemgået og godkendt af HIC’s revision, RIH-Revision.

Økonomi

Administrationen bemærker, at HIC har alle likvider 2.408.320 kr. placeret i et pengeinstitut, Nordea. Da indskydergaranti kun dækker 750.000 kr. er der en risiko for tab ved pengeinstituts konkurs for tab af beløb udover 750.000 kr. Da midlerne er placeret i Nordea, vurderer administrationen, at risikoen er minimal.

Bilag


 

35. I - Hedeland Golfklub søger om kommunegaranti i forbindelse med lån i Kommunekredit - FKU

Sagsnr: 17/5386

Baggrund

Hedeland Golfklub har indsendt en ansøgning om kommunegaranti i forbindelse med ønske om lån i Kommunekredit.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at Høje-Taastrup Kommune imødekommer Hedeland Golfklubs ønske om at stille en lånegaranti på 3.000.000 kr. til Hedeland Golfklub til optagelse af et 20-årigt obligationslån i KommuneKredit ved at give en garanti via lånerammen.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Hedeland Golfklub har ansøgt om kommunegaranti i forbindelse med, at foreningen ønsker at låne penge i KommuneKredit til at gennemføre en række projekter. Foreningen står overfor en større og udgiftskrævende ombygning af bunkers samt en række mindre investeringer i anlæg og maskinel.

Foreningen søger om lånegaranti på 3.000.000 kr. til optagelse af et 20-årigt obligationslån i Kommunekredit.

Hvis Høje-Taastrup Kommune stiller lånegaranti som ansøgt, kan det gøres på følgende måder:

1. Garanti ved deponering:

Ved en garanti ved deponering skal beløbet deponeres og frigives med 1/25-del i 25 år. En garanti har alene betydning for den likvide kassebeholdning i de 25 år og ikke for kommunens øvrige rammevilkår.

Der skal tages højde for, at såfremt Høje-Taastrup Kommune stiller en garanti, vil der være en ”garantiprovision”, idet Hedeland Golfklub grundet garantien vil få tilbudt en lavere rente end ved lån uden garanti. Denne ”garantiprovision” betales til Høje-Taastrup Kommune og udgør mellem 0,5 og 1 procent om året. Hedeland Golfklub er bekendt med dette.

2. Garanti via lånerammen:

Alternativt kan garantien tages direkte fra lånerammen, hvorved lånerammen bliver nedsat med det tilsvarende beløb i det år, garantien udstedes. Ved en mindre låneramme vil kassebeholdningen være lavere indtil lånet skulle være tilbagebetalt. Garantiprovision er den samme som ovenfor.

Et alternativ til at støtte foreningens finansiering er:

Lån fra kommunekassen:

Hvis man alternativt vælger at give et lån fra kommunekassen, frem for en garanti går det ikke ud over kommunens låneramme, men alene ud over likviditeten i de år, som det vil tage Hedeland Golf Klub at afdrage lånet. Der vil normalt være en markedsrente på ca. 2 % i rente, men det er en politisk afgørelse, om lånet skal være rentefrit eller med rente.

Økonomi

Hvis Høje-Taastrup Kommune stiller en garanti ved deponering, skal beløbet deponeres og frigives med 1/25-del i 25 år. En garanti har alene betydning for kommunens låneramme i de 25 år.

Hedeland Golfklub skal betale en garantiprovision til Høje-Taastrup Kommune, som udgør mellem 0,5 og 1 procent om året af restgælden efter aftale.

Bilag


 

36. I - Benchmarking af tre forsamlingshuse - FKU

Sagsnr: 17/5361

Baggrund

Fritids- og Kulturudvalget bad på mødet i marts om at få forelagt en benchmarking af Fløng og Reerslev Forsamlingshuse samt Vridsløsemagle Laugshus.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet drøfter benchmarkingrapporten.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 31-05-2017

Anbefales, idet der anmodes om et forslag til principper for støtte til og brug af forsamlingshuse.

Sagsfremstilling

De tre huse er meget forskellige såvel i udlån som økonomi og størrelse.

Fløng Forsamlingshus’ forpagter oplyser, at der har været 80 arrangementer i 2016 svarende til 1,5 pr uge. De fordeler sig på mindesamvær, generalforsamlinger og private fester. Driftsoverenskomsten pålægger bestyrelsen at føre en offentlig tilgængelig kalender med alle arrangementer, hvilket ikke er sket. Det kommunale tilskud udgjorde i 2015 84 % af den samlede omsætning, reelt var tilskuddet eneste indtægtskilde for huset, idet de resterende 16 % udgjorde årets underskud. Det betyder, at huset er 100% kommunalt finansieret. Bestyrelsen aflønner forpagter med 100.000,- kr. årligt for at åbne og lukke huset.

Reerslev Forsamlingshus har ifølge kalenderen på hjemmesiden 90 arrangementer gennem de sidste 6 måneder (okt. – marts) svarende til 3,5 pr. uge. De fordeler sig på foreningsmøder/-generalforsamlinger, mindesamvær, faste foreningsaktiviteter og private fester. Det kommunale tilskud udgjorde i 2015 26 % af den samlede omsætning. Huset havde i 2015 overskud på regnskabet.

Vridsløsemagle Laugshus oplyser at Bylauget laver 7 arrangementer om året. Derudover anvendes huset adhoc, hvilket dækker over arrangementer som private fester, fødselsdage, overnattende gæster til borgere i landsbyen med mere. Det kommunale tilskud udgør 98 % af den samlede omsætning i 2015. Tilskuddet dækker el, vand og varme og huset er som sådan at sammenligne med en spejderhytte.

Fælles for de tre huse er, at de anvendes til private fester, hvilket ikke er muligt i kommunale lokaler ifølge en byrådsbeslutning.

Hvis tilskuddet til en selvejende institution udgør mere end 60 % af indtægterne, betragtes de som værende kommunale.

Flytning af aktiviteterne i de forskellige huse til skoler, kulturhuse med flere er mulig i de tre lokalområder. De private arrangementer fester, mindesamvær med mere vil være henvist til at finde plads i private lokaler.

Økonomi

De kommunale tilskud i regnskabsår 2015 udgør

Fløng Forsamlingshus                             281.500 kr.   

Reerslev Forsamlingshus                          76.100 kr.

Vridsløsemagle Laugshus                             8.700 kr.

Bilag


 

37. I - Faciliteter til Bueskydning - FKU

Sagsnr: 16/25638

Baggrund

Byrådet har afsat midler til at få udarbejdet en analyse af behovet for og mulighederne for at etablere indendørs og udendørs faciliteter til bueskydning på Taastrup Idrætscenters arealer.

DGI Facilitetsudvikling, som har forestået analysen, har på temadrøftelsen fremlagt resultaterne med fokus på

  • Behov for bueskydningsfaciliteter
  • Placering af bueskydningsfaciliteterne
  • Omfanget af bueskydningsfaciliteterne

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

  1. Tager analysen til efterretning.
  2. Godkender at faciliteter til bueskydning indgår i drøftelserne for budget 2018.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales, idet der ikke arbejdes videre med et stort nybyggeri, men i stedet i budgetforhandlingerne tages udgangspunkt i en mindre løsning eller bedre udnyttelse af kommunens eksisterende faciliteter.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

For at undersøge mulighederne for at etablere bedre faciliteter til bueskytterne i Høje-Taastrup Kommune er der i budgettet for 2017 afsat midler til at undersøge mulighederne for at udvikle nye indendørs og udendørs bueskydningsfaciliteter i Taastrup Idrætscenter.

Analysen er udarbejdet i samarbejde med interessenterne og med ekstern konsulentbistand og primære og sekundære interessenter har haft mulighed for at komme med specifikke input. Behovsanalysen og brugerinddragelsesprocessen er mundet ud i udarbejdelse af forslag til omfang og placering af udendørs og indendørs faciliteter til bueskydning i Taastrup Idrætscenter.

Behovsanalysenviser, at der er brug for en forbedring af faciliteterne til bueskydning i

Høje-Taastrup Kommune, hvis idrætten fortsat skal vokse. Det er muligt at fortsætte med bueskydningsaktiviteter på det nuværende niveau inden for de nuværende rammer, men foreningen har ikke mulighed for at rumme flere medlemmer.

TIK Bueskydning har i dag 72 medlemmer og er en forening i vækst. Der er venteliste på at komme til prøvetræning, og klubben får henvendelser fra skytter fra andre klubber, der er interesserede i medlemskab. 

På nationalt plan er bueskydning en af de mest fremgangsrige idrætter. De seneste fem år er antallet af bueskytter, som er medlemmer af Bueskydning Danmark tredoblet, så der nu er 3640 medlemmer i Danmark.

TIK bueskydning er eliteklub i Høje-Taastrup Kommune og er med helt fremme nationalt og internationalt. I indendørssæsonen, der blev afsluttet i april 2017 har TIK Bueskydning blandt meget andet vundet 2 EM-guldmedaljer, 5 gange World Cup Guld, 2 gange Junior World Cup guld 1 World Cup sølvmedalje og en række medaljer ved danske mesterskaber.

Udover elite- og breddetræning deltager klubben meget aktivt i kommunens aktiviteter som eksempelvis ”Aktiv ferie”, samarbejde med skolerne om bueskydningsundervisning, Skole-OL og deltagelse i projekt ”Shared Care”.

På baggrund af efterspørgslen og væksten i bueskydning på nationalt plan og de mange samarbejdsflader i kommunen vurderer klubben, at det er muligt at fordoble antallet af medlemmer med øget adgang til faciliteter. Klubben forventer tilgang af både bredde- og eliteskytter og ser samtidig, at en placering i Taastrup Idrætscenter giver mulighed for at etablere et fælles eliteidrætsmiljø med flere af kommunens øvrige elite- og talentklubber.

Hvad angår de udendørs faciliteter, er der i analysen kun arbejdet med ét forslag: En placering på grusbanen, som i dag benyttes i meget lille omfang. Grusbanen kan benyttes til bueskydning som den er, men med et underlag af fx kunstgræs vil der åbnes op for anden brug af arealet i de tidsrum, hvor banen ikke benyttes til bueskydning. I vintersæsonen vil der eksempelvis kunne spilles fodbold på et kunstgræsunderlag. Det er dog ikke af betydning for bueskydningen, om der anlægges et andet underlag.

Omkring omfanget af deindendørs faciliteter foreslår analysen to modeller. Mulighederne i de enkelte modeller er beskrevet i rapporten, der er vedlagt som bilag:

En lille model, der består af1.600 m2 hal inklusive opholdsareal, depot og lager, gangareal og aktivitetsareal. Hallen kan opdeles, så dele af hallen i dagtimerne kan benyttes til anden aktivitet.

En stor model, der består af2.280 m2 inklusive opholdsareal, depot og lager, gangareal og aktivitetsareal. Hallen kan opdeles, så dele af hallen i dagtimerne kan benyttes til anden aktivitet.

I den store model kan hallen suppleres med et indskudt dæk (814 m2). Dette vil betyde, at eliteskytterne kan skyde døgnet rundt uden at det har indflydelse på brugen af de øvrige faciliteter. Hele hallen kan således benyttes til andre aktiviteter end bueskydning, når den ikke er optaget af bueskydning.

Den store model tilgodeser de fleste af Bueskydning Danmarks behov og ønsker for et fremtidigt nationalt bueskydningscenter som er beskrevet i appendix 2, der er vedlagt som bilag.

Omkring placeringen af indendørsfaciliteterne er der foreslået tre placeringer. Placeringerne er vist og fordele og ulemper beskrevet i appendix 1, der er vedlagt som bilag.

Byggefelt 1placerer de indendørs faciliteter i en tæt bygningsmæssig sammenhæng med den eksisterende bygningsmasse i mellemrummet mellem tennishallen og hal A.

Byggefelt 2placerer de indendørs faciliteter i en bygningsmæssig sammenhæng med den eksisterende bygningsmasse i forlængelse af tennishallen.

Byggefelt 3placerer de indendørs faciliteter på fritstående areal uden direkte sammenhæng med den eksisterende bygningsmasse, på et areal parallelt med den eksisterende grusbane.

Omkring økonomien i forslagene er der taget udgangspunkt i forskellige referencer, i det kvadratmeterprisen kan variere meget afhængigt af valg af materialer, arkitektur og graden af sammenbygning med eksisterende bygninger.

Økonomi

Der er afsat 200.000 kr. til analyse af bueskydningsfaciliteter. Udgifter til analysearbejde i foråret 2017 er afholdt inden for rammen.

Bilag


 

38. I - Evaluering af Breddeidrætskommuneprojekterne - FKU

Sagsnr: 14/355

Baggrund

Sagen indeholder en evaluering af breddeidrætsprojekterne i perioden 2014-2016.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. tager evalueringen til efterretning.
  2. godkender, at der arbejdes videre med temaer og målgrupper indenfor rammerne af den samlede Idræts- og bevægelsespolitik.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Høje-Taastrup Kommune har været breddeidrætskommune i perioden 2014-2016. I denne periode har kommunen fået 3 mio.kr. i støtte fra Kulturministeriet og Nordeafonden til at gennemføre 8 projekter; Aktivt for Alle, Idræt på Arbejdspladsen, Foreningsidrætten ind i folkeskolen, Idrætsforeninger og daginstitutioner, Inklusion for fysisk og psykisk handicappede, Lokalmotion, Etniske piger og Patienter og ældre.

Evaluering af delprojekterne, og af Høje-Taastrup Kommunes samlede breddeidrætsprojekt, foretages af eksternt konsulentfirma, som evaluerer projekterne i de syv breddeidrætskommuner. Herudover afrapporteres der fra breddeidrætsprojektet i form af beretning og regnskab, der aflægges til Kulturministeriet. Administrationen har evalueret de enkelte projekter og aktiviteter, samlet erfaringerne til internt brug for det fremtidige arbejde med Idræts- og bevægelsespolitikken og udarbejdet en pjece til eksternt brug. Beretning, regnskab, overblik over den interne evaluering og pjece er vedlagt som bilag.

Formålet med alle breddeidrætsprojekterne har været at afprøve aktiviteter, organiseringsformer og samarbejder med henblik på at forankre de gode resultater som en del af kommunens indsats.

På tværs af de otte delprojekter er det lykkedes at aktivere flere borgere til fysisk bevægelse og motion. Der har generelt været stor interesse blandt foreningerne til at udvikle nye tilbud og tiltrække nye brugergrupper til foreningerne og både administrationen, institutionerne og foreningslivet har fået mange erfaringer med at gennemføre aktiviteter for de forskellige delmålgrupper af fysisk inaktive borgere.

Ved at arbejde i dybden med målgrupper, tilbud og faciliteter er administrationen blevet meget klogere på, hvad vi allerede kan og hvor der skal gøres en ekstra indsats for at komme i mål med kommunens overordnede målsætninger i Idræts- og bevægelsespolitikken.

Et af de områder, hvor der kan sættes ind med stor effekt, er indsatsen i forhold til daginstitutioner og skoler, hvorfor det anbefales, at der arbejdes videre med særskilt fokus på et øget samarbejde mellem Fritid og Kulturcenteret og Institutions- og skolecenteret, der bygger på erfaringerne fra projekterne ”Idrætsforeninger og daginstitutioner” og ”Foreningsidrætten ind i folkeskolen”.

Hedelandsdysten, som indgik i projektet ”Aktivt for alle”, er forankret som en fast årlig event.

Øvrige aktiviteter og erfaringerne fra breddeidrætsprojekterne indgår i det videre arbejde med Idræts- og bevægelsespolitikken som beskrevet i bilag.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af en øget indsats i forhold til skoler og daginstitutioner behandles særskilt. Der er ikke økonomiske konsekvenser i forhold til de øvrige indsatser, som afholdes inden for rammen.

Bilag


 

39. I - Priser for udlejning af kommunale lokaler - FKU

Sagsnr: 17/3949

Baggrund

Byrådet har vedtaget at stille kommunale lokaler og faciliteter til rådighed for virksomheder, organisationer og privatpersoner, når disse ikke anvendes af de godkendte foreninger i kommunen.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender prisændringerne for udlejning af kommunale lokaler 2017 som opstillet i tabellen. De fremtidige priser træder i kraft 01-08-2017.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 31-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Stadig flere borgere, foreninger og landsorganisationer ønsker at leje kommunale lokaler til idrætsstævner og samlinger/møder.

Byrådet har i 2009 besluttet, at lokalerne kan udlejes dog ikke til private fester.

Udlejning af lokaler kan sikre kommunen/institutionerne en indtægt samtidig med at kommunen markerer sig som udadvendt og åben.

En del landsorganisationer ønsker at afholde årsmøder i Høje-Taastrup Kommune fordi vi ligger centralt i forhold til transport og København. Mange af landsmøderne medfører overnatning, hvilket har positiv betydning for lokalområdet og kommunen som helhed. Administrationen har i 2016 og 2017 oplevet en øget interesse fra landsorganisationer.

Udlejning vil ske i det omfang der er ledige lokaler. Overskuddet fra eventuel udlejning  bruges til vedligehold og udvikling af faciliteterne.

Udlejning sker til

  • almennyttige foreninger, der ikke er godkendt af Folkeoplysningsudvalget
  • regionale og nationale foreninger
  • firmaer / enkeltpersoner

Lokalerne udlejes til følgende formål

  • Generalforsamling
  • Konferencer / seminarer
  • Idrætsarrangementer samt overnatninger i forbindelse med idrætsarrangementer
  • Samlinger – årsmøder

Administrationen har undersøgt priser for udlejning af kommunale lokaler i en række kommuner i Hovedstadsregionen for at se, om Høje-Taastrup Kommunes priser er tidssvarende. Priserne har ikke været justeret siden vedtagelsen i 2009.

Undersøgelsen viser to forhold

  • Faciliteterne og indholdet samt serviceniveauet er ikke umiddelbart sammenligneligt for alle lokaler.
  • Der er basis for en opjustering af priserne for udlejning af kommunale lokaler i Høje-Taastrup Kommune set i forhold til niveauet i de øvrige kommuner.

Administrationen foreslår derfor at der sker en justering af priserne i henhold til nedenstående skema. Bemærk, at der som nye faciliteter er medtaget svømmehal og Springcenter Nærheden. Kommunen har ikke erfaringer med at udleje en facilitet som springcenteret, hvorfor der kan komme justeringer af taksterne efter det første år. Springcenter Nærheden må kun benyttes til spring/rytme gymnastik eller lignende.

Facilitet

Takst pr time 2009

Foreslået prisændring pr. time 2017

Almindeligt undervisningslokale

120,- kr.

150,- kr.

Faglokaler og fællesrum

160,- kr.

200,- kr.

Kantiner med køkken

200,- kr.

250,- kr.

Tumlesale

160,- kr.

200,- kr.

Almindelige gymnastiksale

240,- kr.

275,- kr.

Idrætssale (Torstorp)

280,- kr.

300,- kr.

Idrætshaller

450,- kr.

500,- kr.

Springcenter – hele stueetagen

Springcenter – rytmesal

Springcenter – rytmesal lille 1.sal

Hele Springcenteret

Overnatning

600,- kr.

Max. 5.000 kr. pr. dag

250,- kr.

Max. 2.000 kr. pr. dag

200,- kr.

Max. 1.600 kr. pr. dag

950,- kr.

Max. 7.400 kr. pr. dag

35 kr. pr. gæst pr. nat

Rengøring betales efter aftale.

Svømmebane 25 m. bassin

Svømmebane 50 m. bassin

Der ydes op til 20% ved sæsonbooking.

175,- kr.

350,- kr.

Weekend og særarrangementer

Aftalt pris

Aftalt pris


 

40. I - Status på effektiviseringstiltag inden for Ældreområdet - ÆSU

Sagsnr: 17/3857

Baggrund

Ældreområdet har siden 2015 implementeret en række effektiviseringstiltag besluttet i forbindelse med vedtagelse af budget 2015, 2016 og 2017. I denne sag gives en status for implementeringen af forslagene, herunder skal det drøftes, hvilke tiltag der skal gøres for at imødekomme afvigelser til forventet effektivisering i budgetforslag 2018 - 2021.

Indstilling

At Ældre- og Sundhedsudvalget, økonomiudvalget og Byrådet  

  1. Drøfter status over udmøntning af effektiviseringstiltag 2015-2017
  2. Træffer beslutning om afvigelser til forventet effektivisering i budgetforslag 2018 – 2021 skal imødekommes ved

a)teknisk budgetkorrektion

b)udarbejdelse af prioriteringsbidrag indeholdende forslag til korrigering af nuværende effektiviseringstiltag 

c)udarbejdelse af prioriteringsbidrag indeholdende forslag til reduktion af nuværende serviceniveau

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den 30-05-2017

Indstillingens punkt 2 A anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af budget 2015, 2016 og 2017 er der vedtaget forskellige tiltag der alle har til hensigt, at effektivisere levering af personlig pleje og praktisk hjælp for hjemmeboende borgere.

Sundheds- og Omsorgscentret har siden 2015 arbejdet succesfuldt med, at realisere effektiviseringerne. For alle indsatsområder er de grundlæggende faglige målsætninger realiseret, men der er, af forskellige årsager, udfordringer med at realisere de økonomiske mål fuldt ud.

Samlet set er der for ældreområdet budgetteret med en effektiviseringsgevinst på 4,150 mio. kr. i 2015, 13,0 mio. kr. i 2016, 18,1 mio. kr. i 2017 og 20,3 mio. kr. i 2018 og fremover. Til realiseringen af effektiviseringsgevinsten er der investeret 8,2 mio. kr. i 2015, 13,4 mio. kr. i 2016 og 14,3 mio. kr. i 2017 og frem.

Budgetteret effektiviseringer og investeringer fordeler sig for de enkelte indsatser som følgende;

Indarbejdede effekter - ældreområdet

1.000 kr.

2015

2016

2017

2018

Støttestrømper (2015)

-950

-1.900

-1.900

-1.900

Tidlig opsporing (2015)

-250

-1.000

-2.000

-3.000

Døgnrehabilitering (2015)

-2.050

-9.200

-12.300

-13.500

Revisitation af borgere (2016 + 17)

-900

-900

-1.900

-1.900

I alt

-4.150

-13.000

-18.100

-20.300

Investering

1.000 kr.

2015

2016

2017

2018

Støttestrømper (2015)

0

0

0

0

Tidlig opsporing (2015)

3.854

7.099

7.099

7.099

Døgnrehabilitering (2015)

4.835

7.656

7.656

7.656

Revisitation af borgere (2016 + 17)

-475

-1.375

-475

-475

I alt

8.214

13.380

14.280

14.280

Den samlede effektiviseringsgevinst på 18,1 mio. kr. i 2017 og 20,3 mio. kr. i 2018 forventes realiseret gennem følgende fire indsatser:

1.Støttestrømper hvor målet er, at borgerne ved hjælp af et simpelt hjælpemiddel bliver i stand til selv at på- og aftage støttestrømper. Budgetteret effektiviseringsgevinst 0,950 mio. kr. i 2015 stigende til 1,9 mio. kr. i år 2016 og fremover.

2.Tidlig opsporing hvor målet er, at der gennem øget kvalitet i den tidlige indsats overfor den ældremedicinske patient, vil ske en reduktion i behovet for hjemmehjælp. Budgetteret effektiviseringsgevinst 0,250 mio. kr. i 2015 stigende til 1,0 mio. kr. i 2016, 2,0 mio. kr. i 2017 og 3,0 mio. kr. i 2018 og fremover.

3.Døgnrehabilitering hvor målet er, at det gennem etablering af 14 rehabiliteringspladser på Torstorp Plejecenter bliver muligt, at hjemtage færdigbehandlede patienter og rehabilitering af sygdomsramte og svækkede borgere. Budgetteret effektiviseringsgevinst 2,050 mio. kr. i 2015 9,2 mio. kr. i 2016, 12,3 mio. kr. i 2017 og 13,5 mio. kr. i 2018 og fremover.

4.Revisitering af borgere hvor målet er, at det gennem en systematisk revisitation sikres at borgerne ud fra aktuelt funktionsniveau visiteres til den hjælp de har behov for. Budgetteret effektiviseringsgevinst 0,9 mio. kr. i 2015 0,9 mio. kr. i 2016, 1,9 mio. kr. i 2017 og 1,9 mio. kr. i 2018 og fremover.

Ovenstående indsatsområder, influerer enkeltvis på hinanden, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at adskille de enkelte indsatsers effektiviseringsgevinster, men som det fremgår af Ledelsesinformation (LIS) Ældre- og Sundhedsudvalget maj 2017, er der sket væsentlige ændringer i forhold til hidtidig praksis.

For eksempel er den gennemsnitlige tid en borger modtager hjemmehjælp, fra januar 2015 til marts 2017 steget med 24 minutter. Hvilket er i tråd med målet om, at borgere der modtager hjælp i færre timer, tilbydes rehabilitering, så de kan klare sig enten uden eller med mindre hjælp. Derudover opleves det, at patienter udskrives hurtigere fra hospitaler og har et øget behov for hjælp.

Parallelt med at den gennemsnitlige tid er stigende, ses et fald i antallet af borgere der er visiteret til hjemmehjælp. Andelen af borgere over 65 år som modtager hjemmehjælp udgjorde i mart 2017 10,7 % mod 12,7 % i januar 2015. Antallet af borgere der modtog hjælp i marts 2017, er det laveste siden januar 2015.

Jævnfør regnskab 2015 og 2016 er effektiviseringen for de to år realiseret, men seneste skøn i budgetopfølgning 2 – 2017 viser, at budgetteret effektivisering for 2017 ikke kan realiseres fuldt ud. Ligeledes tyder meget på, at det i 2018 ikke bliver muligt at realisere budgetterede effektiviseringsgevinst på 20,3 mio. kr.

Seneste skøn over forventet regnskab 2017 viser, at der i 2017 kan realiseres 70 % af budgetteret effektivisering, hvilket svarer til 12,7 mio. kr.

På grund af indsatsområdernes influering på hinanden er det ikke muligt, at pege på enkeltstående forudsætninger der er årsag til den manglende realisering af effektiviseringsgevinsten, men nedenstående elementer har, siden der blev truffet beslutning om iværksættelse af de enkelte indsatsområder, ændre sig væsentligt: 

Udbud af hjemmeplejen

I 2015 blev den kommunale hjemmepleje konkurrenceudsat. Konkurrenceudsættelse medførte at der i august 2015 blev indgået aftale med nye leverandører. Aftalen medførte en væsentlig reduktion af priser for levering af personlig og praktisk hjælp. Ved beregning af effektiviseringsbidrag er der taget udgangspunkt i prisen for fritvalgsydelser før konkurrenceudsættelsen.

Samlet set medfører de nye priser en reduktion af effektiviseringsgevinst på 1,4 mio. kr.

Udskydelse af indsatsområder

I tidsperioden 2015 – 2017 har der været planlagt indsatsområder, som f.eks. tidlig opsporing og tværgående borgerforløb som af udefrakommende årsager er blevet forskudt mellem årene, F.eks. besluttede byrådet i 2015, efter budgetvedtagelsen, at udskyde implementering af tidlig opsporing et år, udskydelse vedrørte alene investeringen og ikke effektiviseringsgevinsten. Ligeledes blev investeringen i et understøttende it-program forskubbet et år, således at det først ibrugtages i sommeren 2017. Årsagen til forskydningen var gennemførelse af udbud af kommunens eoj-system.

Derudover har der for flere indsatsområdet været udfordringer med at få ansat kvalificeret personale i en hastighed som understøttede de enkelte indsatsområder.

Døgnrehabilitering

I forbindelse med etablering af 14 døgnrehabiliteringspladser blev de daværende aflastningspladser nedlagt. Erfaringerne viser dog, at der fortsat er behov for aflastningspladser og der er, finansieret af pulje til værdig ældrepleje, etableret 4 aflastningspladser, men der opleves fortsat en udfordring i at rehabiliteringspladserne ofte anvendes at borgere der har mere behov for en aflastningsplads, end en rehabiliteringsplads. Konsekvensen heraf er, at der ikke hentes det forventede rehabiliteringspotentiale.

Derudover må det konstateres, at den business case der blev udarbejdet i forbindelse med igangsættelse af rehabiliteringspladser, indeholder ikke realiserbare forudsætninger. For eksempel indeholder business casen en forudsætning om at hver enkelt rehabiliteringsplads skal generere en effektivisering på 1,0 mio.kr. om året, eller at gennemsnitsborgeren efter et rehabiliteringsforløb skal have reduceret hjælpen med 40 minutter pr. dag. Erfaringerne til dags dato viser tydeligt, at det ikke er muligt. 

Parallelt med denne sag fremlægges en statusredegørelse for implementering af døgnrehabiliteringspladser.        

Økonomi

Der er i år 2017, 2018 og i årende fremover, budgetteret med en effektiviseringsgevinst på henholdsvis 18,1 mio. kr., og 20,3 mio. kr. Effektiviseringsgevinsten indgår i budget 2017 og budgetforslag 2018 - 2021 primært som en reduktion af kapacitetspuljen.

Forventet regnskab 2017 viser, at der i 2017 kan realiseres en effektiviseringsgevinst på 12,7 mio. kr. Forventet effektiviseringsgevinst for 2018 er ikke beregnet pt. men det umiddelbare skøn er 15 mio. kr. 

Manglende realisering af effektiviseringsgevinst i 2017 søges finansieret ved tillægsbevilling i 2. budgetopfølgning 2017.

Seneste beregninger foretaget i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag 2018 – 2021 viser, at der samlet set forventes en afvigelser til budgetteret effektiviseringer på:

6,8 mio. kr. i år 2018

6,7 mio. kr. i år 2019

6,6 mio. kr. i år 2020

6,8 mio. kr. i år 2021

Manglende realisering af effektiviseringsgevinst i 2018 foreslås indarbejdet i budgetforslag 2018 enten som teknisk budgetkorrektion, reduktion af serviceniveau eller korrigering af nuværende effektiviseringstiltag. 


 

41. I - Tilskud til uddannelsespuljer for forsikrede ledige 2017 - AMU

Sagsnr: 15/3929

Baggrund

Med Beskæftigelsesreformen fra 2015 for forsikrede ledige, blev der oprettet en række puljer. Puljerne har til formål at understøtte konkrete opkvalificeringsforløb, som kommunerne kan igangsætte for forsikrede ledige. Høje-Taastrup Kommune har både i 2015 og 2016 modtaget tilskud, og modtager det igen i 2017. Derudover er der med Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser afsat en pulje til opkvalificering af ledige for 2017. Denne sag rummer udmelding fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) på i alt 3 puljer med et samlet støttebeløb på 2,4 mio. kr.

Indstilling

Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender:

  1. puljeansøgningerne om opkvalificering af forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere
  2. at der til budget 2017 gives en indtægtsbevilling på -1.630.000 kr. og en udgiftsbevilling på 2.037.500 kr. Bevillingen gives til politikområde Arbejdsmarked og beskæftigelse og finansieres af projektmidler fra STAR vedrørende Puljen til uddannelsesløft.
  3. at der til budget 2017 gives en indtægtsbevilling på -735.000 kr. og en udgiftsbevilling på 918.750 kr. Bevillingen gives til politikområde Arbejdsmarked og beskæftigelse og finansieres af projektmidler fra STAR vedrørende Den regionale uddannelsespulje.
  4. at der til budget 2017 gives en indtægtsbevilling på -106.000 kr. og en udgiftsbevilling på 132.000 kr. Bevillingen gives til politikområde Arbejdsmarked og beskæftigelse og finansieres af projektmidler fra STAR vedrørende Puljen til opkvalificering inden for mangelområder.

80 pct. af udgifterne til opkvalificering finansieres af statslige puljemidler. De resterende 20 pct. finansieres inden for Arbejdsmarkedsudvalgets ramme. 

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt, idet der tilføjes en yderligere indstillingspind:

5. at der gives en negativ tillægsbevilling på 617.750 kr. fra området for aktivering under Arbejdsmarkedsudvalgets politikområde Arbejdsmarked og beskæftigelse.

Samtidig udgår teksten: 80 pct. af udgifterne til opkvalificering finansieres af statslige puljemidler. De resterende 20 pct. Finansieres inden for Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 30-05-2017

Anbefales.

Det præciseret i et nyt punkt 5, at Arbejdsmarkedsudvalgets samlede bevilling ikke forøges.

Sagsfremstilling

Høje-Taastrup Kommune har modtaget tilsagn fra 3 statslige puljer fra STAR for 2017. Der er tale om

  • 1.630.000 kr. fra Puljen til uddannelsesløft.
  • 735.000 kr. fra Den regionale uddannelsespulje.
  • 106.000 kr. fra Puljen til opkvalificering inden for mangelområder.

Alle tre puljer er målrettet uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter for primært forsikrede ledige og til dels jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Puljen til uddannelsesløft: Puljen er målrettet dagpengemodtagere, der er over 30 år og som enten er ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse. Kommunerne får frem til den 1. juli 2017 dækket 100 pct. af udgifterne til køb af erhvervsuddannelser af puljen. Herefter får kommunerne dækket 80 procent af udgifterne.

Den regionale uddannelsespulje: Formålet med den regionale uddannelsespulje er at give mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb

inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste seks måneder. Kommunerne får refunderet 80 pct. af udgifterne målrettet puljens målgruppe.

Puljen til opkvalificering inden for mangelområder: Formålet med puljen til opkvalificering inden for mangelområder er at understøtte udbuddet af tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i alle dele af landet. Puljen skal give virksomhederne en konkret mulighed for at få hjælp til at opkvalificering af den enkelte ledige. Kommunerne får refunderet 80 pct. af udgifterne målrettet puljens målgruppe.

I 2016 modtog Høje-Taastrup Kommune 2,2 mio. kr. fra den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft. Ud af denne bevilling brugte Høje-Taastrup Kommune kun 0,4 mio. kr. Den primære årsag til at der er brugt så få midler er, at der fra statslig side er nogle klare restriktioner i forhold til hvilke konkrete uddannelser, aktiviteter og ledige, der kan bevilges støtte til.

Det skal bemærkes, at anvendelse af puljerne medfører et administrativt ressourcetræk. Dels i forhold til styring af økonomi og aktivitetsregistreringer, dels i forhold til samarbejde med ledige og virksomheder i forhold til konkret anvendelse af puljemidlerne, herunder om den ledige og aktiviteten falder inden for puljens formål.

Økonomi

Der skal udarbejdes revisorpåtegnet regnskab for alle tre puljer og Høje-Taastrup Kommune skal herunder dokumentere alle udgifter og indtægter forbundet med anvendelse af puljerne. Høje-Taastrup Kommune modtager først puljeindtægterne, når der er udarbejdet revisorpåtegnet regnskab for puljerne.


 

42. I - Tværkommunal partnerskabsaftale med Dansk Byggeri - forlængelse af partnerskabsperiode - AMU

Sagsnr: 15/6927

Baggrund

I foråret 2015 indgik henholdsvis Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Rødovre og Høje-Taastrup Kommune for en 2-årig periode en fælles partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske Skole, Københavns Tekniske Skole (NEXT), UU-center Syd og UU-Vestegnen.

Før 2015 havde hver kommune individuel aftale med Dansk Byggeri. Med denne fælles kommunale partnerskabsaftale blev der etableret et samarbejde på tværs af kommunegrænser med den unge i centrum.

Indstilling

Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender,

1.”Fælles partnerskabsaftale med Dansk Byggeri”.

2.Partnerskabet forlænges for en yderligere 2 årig periode fra maj 2017 – maj 2019.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

A og Ø genfremsatte forslaget fra arbejdsmarkedsudvalget.

A, Ø og F tilsluttede sig forslaget.

C, O og V stemte imod.

Forslaget faldt dermed.

I forhold til den oprindelige indstilling stemte C, O og V for, mens A, F og Ø stemte imod med den begrundelse, at de mener, at der også skal gøres brug af uddannelsesklausuler.

Indstillingen godkendes derfor.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

A og Ø genfremsatte forslaget fra arbejdsmarkedsudvalget.

A, Ø og F tilsluttede sig forslaget.

C, O og V stemte imod.

Forslaget faldt dermed.

I forhold til den oprindelige indstilling stemte C, O og V for, mens A, F og Ø stemte imod med den begrundelse, at de mener, at der også skal gøres brug af uddannelsesklausuler.

Indstillingen anbefales derfor.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 30-05-2017

A og Ø stillede forslag om ekstra beslutningspunkt:

”Høje-Taastrup Kommune skal også gøre brug af uddannelsesklausuler”.

For stemte A (2) og Ø (1).

Imod stemte C (3) og O (1).

Forslaget faldt dermed.

A og Ø stemte i mod den oprindelige indstilling, idet de to partier mener, at der også skal gøres brug af uddannelsesklausuler.

C og O stemte for.

Indstillingen anbefales derfor.

Sagsfremstilling

Aftalens primære formål har været at etablere et tværkommunalt fælles samarbejde og at alle unge i Høje-Taastrup Kommune, der begynder en uddannelse indenfor bygge-og anlægsbranchen, får en praktikplads. Herudover har fokus været på nyledige svende indenfor bygge-anlæg samt øge fokus på de faglige uddannelser i folkeskolerne.

Kort status på nuværende partnerskab:
I samarbejdet mellem skoler og virksomheder har der været fokus på at bruge ”virkeligheden” til at gøre undervisningen i de fagopdelte timer anderledes, motiverende og sjov. Dansk Byggeri har udviklet undervisningsmaterialer som både virksomheder og skoler kan benytte sig af.

Dansk Byggeri har skabt kontakt mellem virksomheder og skoleklasser enkelte steder. Erfaringen viser dog, at det vil være mere effektivt, at Dansk Byggeri mødes med hver enkelt kommunes skoleforvaltninger/skoleledere osv. for at planlægge konkrete besøg og forløb.

Der er fortsat udfordringer med at etablere lærepladser for elever på erhvervsuddannelserne. I marts 2017 var der 17 elever fra Københavns Tekniske Skole (NEXT) fra de 5 kommuner uden læreplads. Dansk Byggeri videreformidler fortsat unge uden læreplads til alle medlemsvirksomhederne hvert kvartal. Samarbejdet mellem Dansk Byggeri og erhvervsskolerne omkring elevprofilerne kører helt systematisk, men det er vigtigt med fokus fra UU, jobcentre m.v. i de fælles bestræbelser på at skaffe lærepladser til de unge.

I partnerskabsaftalernes oprindelse var ledigheden blandt faglærte noget større end den er i dag. Der er stort set ingen ledige faglærte i bygge- og anlægsfagene i jobcentrene, der er klar til at gå ud i et job. Derfor har partnerskabet haft fokus på unge ufaglærte ledige eller beskæftigede.

Partnerskab fremadrettet

Det tværkommunale partnerskab har mange fordele, men styregruppen er enig i, at det er ufleksibelt at det er bundet op på 3 konkrete indsatsområder. Partnerskabet skal have fokus på udviklingen indenfor bygge- og anlægsbranchen og tilpasse indsatserne herefter. Fordelen ved det tværkommunale partnerskab er den samlede vidensdeling på tværs.

Det foreslås, at partnerskabet mellem de 5 kommuner, Dansk Byggeri, UU og erhvervsskolerne forlænges for en 2-årig periode.

Det er den enkelte kommune, UU afdeling, erhvervsskole, som udpeger repræsentanter, der skal indgå i partnerskabsmøderne. Partnerskabet anbefaler, at hver deltagende kommune repræsenteres af medarbejdere fra både skole- og beskæftigelsesområdet.

Partnerskabet anbefaler, at der på første møde drøftes fastsættelse af måltal for indsatsen, eksempelvis tiltrækning af arbejdskraft til branchen, promovering af bygge-og anlægsuddannelserne og lærepladser, herunder flere skolebesøg på virksomhederne m.v.

Dansk Byggeri accepterer bløde uddannelsesklausuler, der f.eks. indebærer at den udførende virksomhed har en uddannelsespolitik eller tiltag der skaber dialog omkring lærepladser eller beskæftigelse i virksomheden. Dansk Byggeri indgår partnerskabsaftaler med kommuner, der ikke bruger ”hårde” uddannelsesklausuler i udbud på bygge– og anlægsområdet. Hårde uddannelsesklausuler betyder, at der stilles krav til beskæftigelse af en eller flere lærlinge eller ledige på en konkret opgave, der udføres for kommunen.

Samarbejdsform:

Alle relevante samarbejdspartnere mødes 2 gange årligt. På disse møder udvikles nye former for samarbejde på skole og beskæftigelsesområdet dvs. indsatserne/tiltag iværksættes på de enkelte møder, - og der nedsættes ad hoc arbejdsgrupper på tværs af kommunegrænse, erhvervsskoler, og UU i samarbejde med Dansk Byggeri.

Borger - og Arbejdsmarkedscentret i Høje-Taastrup Kommune har fortsat sekretariatsbetjeningen for partnerskabet.

Udvikling af partnerskabet Dansk Byggeri inspireret af Partnerskab om job og vækst (PJOV)

I Udviklingsgruppen i Partnerskab om Job og Vækst (PJOV) har man drøftet særlige indsatsområder for 2017. Her blev byggeriet prioriteret som en branche med stor vækst og dermed beskæftigelse af ledige. Der er dog pt. ikke mange ledige faglærte svende og derfor kan der være brug for at drøfte uddannelse og opkvalificeringsforløb med branchen. Administrationen vil derfor arbejde på at udvikle partnerskabet med Dansk Byggeri, inspireret af den model der kendes fra PJOV. Det betyder, at unge, virksomheder og erhvervsskoler bringes sammen med henblik på at skabe nogle konkrete løsninger for ledige. Høje-Taastrup Kommune vil i juni 2017 tage initiativ til, at invitere interesserede partnere til et møde om samarbejdet.

Bilag


 

43. I - Ansøgning om økonomisk støtte til efteruddannelse på Sprogcenteret - AMU

Sagsnr: 12/27105

Baggrund

Høje-Taastrup Kommune har søgt midler fra en pulje fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) til efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl., og har fået tilsagn om økonomisk støtte. Der er søgt om midler med henblik på at styrke sammenhængen mellem Sprogcenterets danskundervisning og beskæftigelsesindsatsen i Høje-Taastrup Kommune.

Indstilling

At Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender

1.Ansøgning om midler til efteruddannelse.

2.At der til budget 2017 gives en indtægtsbevilling på -108.092 kr. og en udgiftsbeviling på 108.092 kr. Bevillingen gives til politikområde Arbejdsmarked og beskæftigelse og finansieres af projektmidler fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Beslutning Byrådet den 20-06-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 06-06-2017

Anbefales.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 30-05-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Høje-Taastrup Kommune har søgt midler fra en pulje fra SIRI til efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl., og har fået tilsagn om økonomisk støtte.

Ansøgningen dækker dels konferenceaktiviteter (ca. 8.000 kr.), dels afholdelse af pædagogiske dage for personalet på Sprogcenteret (ca.100.000 kr.).

Mere specifikt har ansøgningen fokus på at:

  • styrke sammenhængen mellem Jobcenterets beskæftigelsesrettede indsats og den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning på Sprogcenteret.
  • udvikle den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning, så den understøtter kursisternes udvikling af et anvendeligt ”arbejdsmarkedssprog”.
  • udvikle undervisningsstrukturen, vejledningen og administrationen, så den understøtter den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning.

Ansøgningen skal ses i sammenhæng med det faldende antal kontanthjælpsmodtagere, der modtager danskuddannelse som aktivering, jf. sag om Effekt og indsats. Sprogcenteret er opmærksomt på, at danskuddannelse skal ses i sammenhæng med en virksomhedsrettet indsats, hvor borgerens danskundervisning er baseret på sprog og fagudtryk på arbejdspladsen.

Økonomi

SIRI har bevilget 108.092 kr. til Høje-Taastrup Kommune til efteruddannelse på Sprogcenteret. Tilskuddet er givet for budgetåret 2017. Tilskuddet forudsætter, at Høje-Taastrup Kommune kan dokumentere at udgifterne er afholdt.


 

44. I - Gæsteprincip - ØU (Lukket punkt)

Sagsnr: 17/8810


 

45. I - Personalesag - ØU (Lukket punkt)

Sagsnr: 12/29563


 

46. I - Køb af nabojord til udvidelse af Røjlegrøften Naturpark - TU (Lukket punkt)

Sagsnr: 15/15939


 

47. I - Samarbejde med Kuben management om opførelse af 30 ældreboliger - SU (Lukket punkt)

Sagsnr: 17/390

Opdateret 21. juni 2017