Byråd og udvalg
  • Få siden oplæst

29. august 2017

Referat (29. august 2017)

Agenda

Deltagere:

Anne Mette Bak (A)
Bjarne Kogsbøll (C)
Conny Trøjborg Krogh (F)
Ekrem Günbulut (A)
Flemming Andersen (V)
Flemming Hansen (O)
Hugo Hammel (A)
Jeanette Ingemann (C)
Jesper Kirkegaard (C)
John A. Bilenberg (C)
Kurt Scheelsbeck (C)
Lars Prier (O)
Laurids Christensen (C)
Marjan Ganjjou (C)
Merete Scheelsbeck (C)
Michael Ziegler (C)
Ole Hyldahl (Ø)
Sabah Abid ()
Sami Gökdemir (A)
Svend-Erik Hermansen (A)
Thomas Bak (A)

Fraværende:


 

1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.


 

2. Forslag fra A, F og Ø om proaktivt at bruge anlægsprojekterne

Sagsnr: 14/110

Baggrund

Høje-Taastrup Kommune skal proaktivt bruge anlægsprojekterne

Byrådet har vedtaget nogle store anlægsprojekter de kommende år, blandt andet ny skole i Nærheden, ny skole i Taastrupgård og nyt rådhus ved City 2.

Vi kan læse, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for visse brancher, herunder byggebranchen. Der er jo en årsag til, at vi mangler kvalificeret arbejdskraft, og det er, at vi ikke er gode nok til at uddanne til fremtiden. Vi har i mange år hørt, hvor mange unge, der har manglet læreplads, og nu kan vi så se resultatet. Firmaerne kigger til udlandet efter arbejdskraft, især Østeuropa. Hvis vi skal imødegå problemet med mangel på arbejdskraft, skal vi proaktivt bruge de store anlægsprojekter Høje-Taastrup har besluttet at igangsætte.

Lokalt har diskussionen om praktikpladser her i kommunen gået på, om der skal stilles krav til virksomhederne gennem uddannelsesklausuler eller af frivillig vej ved partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri, men Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten mener ikke, der kan være tale om et enten eller. Vi mener, det er  nødvendigt at brede diskussionen ud til også at gælde andre initiativer.

A, F og Ø ønsker, at vi skal bruge de gode erfaringer, man har høstet i andre kommuner. Middelfart kommune har f. eks både en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri og har samtidig stillet krav om, at totalentreprenøren skal sikre at mindst fem procent af de stillinger, der anvendes til at opfylde kontrakten, besættes med lærlinge/praktikanter. Samtidig har man arbejdet med et tredje tiltag, om såkaldte "snusepraktikanter," – hvor ledige uden relevant uddannelse kan stifte bekendtskab med byggebranchen og derved få en indgang til beskæftigelse eller uddannelse. Tiltag der med succes blev anvendt i forbindelse med det netop færdiggjorte rådhusbyggeri i Middelfart.

A, F og Ø foreslår samtidig, at der som led i den generelle virksomhedsrettede indsats i kommunen bliver arbejdet med at skabe en jobmesse for at matche ledige og virksomheder, og såfremt det bliver en succes kan en sådan jobmesse gentages i de kommende år.

Arrangementet har to primære forhold. Dels er formålet at synliggøre Høje-Taastrup Kommunes virksomhedsrettede indsatser, derudover er formålet, at de ledige borgere og andre interesserede, som deltager i arrangementet, får mulighed for at tale direkte med virksomhederne om at komme i ordinært job, løntilskud eller virksomhedspraktik.

Det foreslås, at programmet planlægges nærmere med jobcentret og forvaltningen, men der lægges op til, at arrangementet sammensættes således, at der både er en virksomhedsrettet del, hvor man kan høre om muligheden for rekruttering og elementer, som er rettet mod de ledige i form af en jobmesse med stande for virksomheder med ordinære jobs

Som et sidste element foreslås det, at der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter bliver udarbejdet et katalog over, hvilke øvrige erfaringer og tiltag man har gjort i andre kommuner for at skabe en bedre synergi imellem erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske initiativer.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Oversendes til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget, idet der hermed ikke er taget stilling til sagens substans.


 

3. Valg af valgstyrere og tilforordnede vælgere i forbindelse med Kommunal- og Regionalvalg 2017

Sagsnr: 17/7144

Baggrund

Der er Kommunal- og regionsrådsvalg 21-11-2017. Byrådet skal tage stilling til, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere, der skal udpeges, og om der skal gives de partier, som ikke er repræsenteret i Byrådet mulighed for at være repræsenteret.

Indstilling

At Byrådet godkender at

  1. Der vælges 113 valgstyrere til at medvirke fra valghandlingens start og indtil optællingen er slut inklusive valgstyrerformændene.
  2. Der vælges 22 tilforordnede vælgere til at medvirke fra kl. 11.45 og indtil valghandlingen er slut. Der tildeles 1 plads til hver af de opstillingsberettigede kandidatlister, som ikke er repræsenterede i Byrådet. De øvrige pladser tilfalder Byrådet partier. Den endelige fordeling fastlægges, når antallet af kandidatlister udenfor Byrådet kendes.
  3. Borgmesteren bemyndiges til herefter at godkende de af partierne indstillede valgstyrere og tilforordnede efter de nævnte principper.
  4. Hvor det bliver påkrævet evt. i forbindelse med forfald vil supplering af valgstyrere og tilforordnede ske med frivillige borgere bosat i kommunen og administrativt personale.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet skal vælge et antal valgstyrere og tilforordnede i forbindelse med det kommende valg til byrådet og regionsrådet. Valgstyrerne og tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen. Forholdstallet retter sig mod det nuværende Byråd, men Økonomi- og Indenrigsministeriet henstiller til kommunerne, at man tager hensyn til de mindre partier, som er opstillingsberettiget til valget, men som ikke er repræsenteret i Byrådet.

Ved sidste kommunalvalg var der i alt udpeget 124 valgstyrere og tilforordnede vælgere, og ved senest afholdte folkeafstemning i 2015 var der udpeget 134. På baggrund af evaluering af disse to valg, er det vurderingen, at der er behov for at udpege i alt 135 valgstyrere og tilforordnede vælgere inklusive valgstyrerformændene, fordi det skal tages i betragtning, at der skal håndteres to sæt stemmesedler ved et kommunalvalg.

Valgstyrerformænd

I forbindelse med EU-parlamentsvalget i 2014 traf Byrådet på mødet 22-04-2014 i sag nr. 5 beslutning om fordelingen af posterne for valgstyrerformænd for hele valgperioden således:

Aftale om fordeling af formandsposter på valgsteder i byrådsperioden 2014-2017

Valgsted

EP-valg 2014

Folketingsvalg

2014/2015

Evt.ekstra

folketingsvalg

Kommunalvalg 2017

Selsmoseskolen

C

C

C

C

Parkskolen

O

O

O

O

Mølleholmsskolen

C

C

C

C

Taastrup Kulturcenter

C

C

C

C

Borgerskolen

9-grp

9-grp

9-grp

9-grp

Gadehaveskolen

9-grp

9-grp

9-grp

9-grp

Rønnevangsskolen

9-grp

9-grp

9-grp

9-grp

Torstorpskolen

O

O

C

C

Sengeløse

C

C

9-grp

9-grp

Charlotteskolen

9-grp

9-grp

9-grp

9-grp

Hedehuset

9-grp

9-grp

9-grp

9-grp

Fløng Hallen

V

V

V

V

Reerslev skole

C

C

C

C

Valgstyrere

Det vurderes, at der er behov for at udpege at udpege 100 valgstyrere foruden valgstyrerformændene – i alt 113 personer.

Fordelingsoplægget bygger på det samlede antal mandater, der tilkommer hvert parti i forhold til mandatfordelingen i Byrådet, og kan fraviges ved aftale. Der henvises til vedhæftede bilag, hvor der er udarbejdet oplæg til fordeling af de enkelte partiers samlede antal valgstyrere og tilforordnede vælgere på de enkelte valgsteder.

Tilforordnede vælgere

Det vurderes, at der, ud over de 113 valgstyrere, er brug for 22 tilforordnede vælgere i alt, og i fordelingsoplægget er der afsat 6 pladser til andre opstillingsberettigede partier. Det vil sige, at der er 16 pladser til fordeling blandt partierne repræsenteret i Byrådet. Der skal trækkes lod om den 16. plads blandt alle Byrådets partier.

Skulle der være færre end 6 øvrige partier, og dermed poster, som kan gå tilbage til byrådets partier fordeles pladserne således:

  • Plads 17: Lodtrækning blandt de partier, der ikke fik tildelt 16. pladsen
  • Plads 18: Lodtrækning blandt de partier, der hverken fik tildelt 16. pladsen eller 17. pladsen
  • Plads 19: Lodtrækning blandt de partier, der ikke fik tildelt plads ved lodtrækningen om pladserne 16, 17 og 18.
  • Plads 20: Lodtrækning blandt de partier, der ikke fik tildelt plads ved lodtrækningen om pladserne 16, 17, 18 og 19.
  • Plads 21: Pladsen tilfalder det parti, som ikke fik tildelt plads ved de foregående lodtrækninger.
  • Hvis alle 6 pladser går tilbage til Byrådet, findes fordelingen i fordelingsoplægget.

Fordelingen af det samlede antal valgstyrere og tilforordnede ved de enkelte valgsteder er foretaget på grundlag af valgstedernes størrelse (antal vælgere), dog med en lille ”skævvridning” til fordel for det mindste valgsted, Reerslev Skole, som ellers ville blive meget svagt bemandet.

Ved fordelingen af de enkelte partiers samlede antal mandater på de enkelte valgsteder er det tilstræbt, at hvert parti bliver repræsenteret på så stort et antal valgsteder, som dets samlede mandattal rækker til.

Endelig foreslås, at der kan suppleres med frivillige borgere bosat i kommunen, som på forhånd har tilkendegivet, at de er interesserede i at medvirke ved afvikling af valget. Supplering vil ske, hvor det er påkrævet – eksempelvis ved optælling om aftenen, og ved de valgte valgstyrere og tilforordnedes forfald. Derudover foreslås, at der kan suppleres med administrativt personale.

Økonomi

Omkostninger til valget er indeholdt i budgettet for 2017.

Bilag


 

4. Valg af tilforordnede ved brevstemmeafgivning i private hjem mv.

Sagsnr: 17/7144

Baggrund

Der er Kommunal- og regionsrådsvalg 21-11-2017. Byrådet skal tage stilling til, hvor mange tilforordnede vælgere, der skal medvirke ved brevstemmeafgivning i private hjem, på plejehjem og i beskyttede boliger.

Indstilling

at Byrådet godkender at,

  1. Partierne anmodes om at udpege 10 tilforordnede vælgere til at medvirke ved brevstemmeafgivning i private hjem og på plejehjem m.v.
  2. Borgmesteren bemyndiges til, efter indstilling fra partierne, at godkende de 10 tilforordnede.
  3. Hvor det bliver påkrævet evt. i forbindelse med forfald vil supplering af tilforordnede ske med administrativt personale

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet skal blandt vælgerne vælge et antal tilforordnede, som ved valg til kommunal- og regionsrådsvalg 2017 skal medvirke i forbindelse med stemmeafgivningen i private hjem, på plejehjem og i beskyttede boliger m.v.

Brevstemmer afgives de pågældende steder til to stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere. Byrådet kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne skal være en person udpeget blandt personalet ansat i kommunens administration.

De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét, medmindre de udpeges i enighed af Byrådet. Kandidater til kommunal- eller regionsrådsvalget kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager ved brevstemmeafgivning.

Der er ved sidste kommunal- eller regionsrådsvalg udpeget 10 tilforordnede, som er blevet stillet til rådighed af partierne. Dette har vist sig at være et passende antal.

Fordelingen af tilforordnede ved stemmeafgivning i eget hjem m.v. kan ske således:

Fordeling uden valggrupper

A

C

F

O

V

Ø

Øvrige

I ALT

4

5

0

1

0

0

0

10

Økonomi

Omkostninger til valget er indeholdt i budgettet for 2017.


 

5. Valg af sagkyndigt medlem til Bevillingsnævnet

Sagsnr: 14/4469

Baggrund

Folketinget vedtog 20-04-2017 forslag til lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling. Loven trådte i kraft 01-07-2017.

Lovændringen betyder bl.a. at Bevillingsnævnets sammensætning ændres og udvides med et sagkyndigt medlem, der har kvalifikationer i form af en relevant viden om virksomhedsøkonomi.

Indstilling

At Byrådet vælger Sune Planch Madsen som medlem af Bevillingsnævnet for resten af funktionsperioden indtil 31-12-2017.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bevillingsnævnet i Høje-Taastrup Kommune består i dag af 4 medlemmer, der er udpeget af Byrådet, samt en repræsentant for Københavns Vestegns Politi.

Medlemmerne er udpeget for perioden 01-01-2014 – 31-12-2017.

Som følge af ændring af Restaurationsloven skal der udpeges et nyt sagkyndigt medlem til Bevillingsnævnet.

Hensigten er, at sikre at Bevillingsnævnet med det sagkyndige medlem har kvalifikationer i form af en relevant viden om virksomhedsøkonomi, som kan være af afgørende betydning i forhold til f.eks. bevillingens længde.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at det sagkyndige medlem skal have regnskabsmæssig indsigt, men det er ikke forudsat, hvilken uddannelse den pågældende skal have eller hvordan den regnskabsmæssige indsigt er opnået. Det kan eksempelvis være ved erfaringer fra egen virksomhed. Det oplyses endvidere, at det sagkyndige medlem kan være en ansat hos kommunen med en særlig regnskabsmæssig indsigt.

Der er ikke blandt de udpegede medlemmer et medlem, der kan indtræde som sagkyndigt medlem. Det foreslås derfor, at Sune Planch Madsen fra Økonomi- og digitaliseringscentret udpeges som sagkyndigt medlem af Bevillingsnævnet for resten af funktionsperioden indtil 31-12-2017

Økonomi

Såfremt man udpeger et sagkyndigt medlem, der er ansat ved kommunen har det ingen økonomiske konsekvenser.


 

6. I - Halvårsregnskab 2017 - ØU

Sagsnr: 17/7982

Baggrund

Halvårsregnskabet aflægges af Økonomiudvalget til Byrådet i august måned og indeholder forbrugstal pr. 30-06-2017 samt bud på forventet regnskab 2017.

Formålet med halvårsregnskabet er dels at sikre opfølgning i den enkelte kommune og dels indgår halvårsregnskabet i KL’s dialog med regeringen om kommunernes budgetoverholdelse.

I Kommuneaftalen, der blev indgået i juni 2017, blev det besluttet at kommuner fremover ikke skal fremlægge halvårsregnskab. Dette halvårsregnskab vil således være det sidste.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet godkender halvårsregnskabet inkl. bemærkninger og oversigt for 2017.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Halvårsregnskabet 2017 for Høje-Taastrup Kommune viser fortsat, som i 1. og 2. budgetopfølgning, en robust økonomi, som dog er under pres i forhold til at overholde servicerammen.

Der er ikke siden Byrådet godkendte 2. budgetopfølgning 20-06-2017 fremkommet ændringer, som har bevillingsmæssig betydning. Forventningerne i halvårsregnskabet 2017 for Høje-Taastrup Kommune er derfor uændrede i forhold til 2. budgetopfølgning.

I halvårsregnskabet 2017 indgår – ligesom i 2. budgetopfølgning – en forventning om, at regnskab 2017 vil vise et mindreforbrug på driften på -20 mio. kr., der senere vil blive søgt overført til 2018 (som en del af ledernes overførselsmulighed). Denne forudsætning er behæftet med en vis usikkerhed.

Herudover bemærkes, at der samtidigt er et merforbrug på serviceudgifterne 20,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Dette kan medføre en sanktion, hvis kommunerne samlet set har et merforbrug.

Mio. kr.

Forbrug 30.06.17
(a)

FV. Regnskab 2017
(b)

Oprindeligt budget 2017
(c)

Korrigeret budget 2017
(d)

FV. regnskabsafvigelse i forhold til:

Opr. budget 2017
(e)

kor. budget 2017
(f)

Drift

Økonomiudvalget

288,4

564,6

589,0

581,5

-24,4

-16,9

Teknisk Udvalg

49,6

107,9

107,4

108,0

0,5

-0,1

Plan- og Miljøudvalg

2,1

2,8

3,5

2,8

-0,7

0,0

Socialudvalg

178,6

347,5

325,0

342,7

22,5

4,8

Institutions- og Skoleudvalget

485,7

1.028,0

1.026,9

1.028,1

1,1

-0,1

Fritids- og Kulturudvalg

40,4

79,5

79,1

79,4

0,4

0,1

Ældre- og Sundhedsudvalget

240,0

541,7

536,4

536,0

5,3

5,7

Arbejdsmarkeds-udvalget

323,8

652,2

657,5

652,3

-5,3

-0,1

A. Driftsvirksomhed i alt

1.608,6

3.324,2

3.324,7

3.330,6

-0,5

-6,4

Heraf serviceudgifter

1.215,0

2.467,5

2.447,0

2.474,1

20,5

-6,6

Anlæg

B. Anlægsvirksom-hed i alt

33,6

177,2

135,0

265,7

42,2

-88,5

C. Renter (netto)

-2,9

-5,0

-2,9

-5,0

-2,1

0,0

D. Balanceforskyd-ninger

92,1

31,3

31,3

31,3

0,0

0,0

E. Afdrag på lån

22,5

46,4

71,9

46,4

-25,5

0,0

UDGIFTER i alt

1.753,8

3.574,1

3.560,0

3.669,0

14,1

-94,9

Optagne lån

-13,0

-13,0

-13,0

-13,0

0,0

0,0

Tilskud og udligning (inkl. Beskæftigelsestil-skud)

-554,1

-1.161,4

-1.163,9

-1.161,4

2,5

0,0

Skatter

-1.187,7

-2.392,6

-2.393,0

-2.392,6

0,4

0,0

F. FINANSIERING I ALT (ekskl. forbrug likvide aktiver)

-1.754,8

-3.567,0

-3.569,9

-3.567,0

2,9

0,0

LIKVIDITETUNDERSKUD (+)
LIKVIDITET OVERSKUD (-)

-1,0

7,1

-9,9

102,0

17,0

-94,9

Hovedresultaterne i halvårsregnskabet 2017 er, at

·Drift udviser et mindreforbrug på -6,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2017 og mindreforbrug på -0,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget 2017.

·Servicerammen er overskredet med merudgifter på 20,5 mio. kr.

·Der gennemføres anlægsprojekter for 177,2 mio. kr., svarende til 42,2 mio. kr. mere end det oprindelige budget.

·Finansiering udviser balance i forhold til det korrigerede budget.

·Der er en kassetræk på 7,1 mio. kr. som bl.a. dækker over anlægsforskydninger fra 2016.

Halvårsregnskabet er nærmere beskrevet i bilaget.

Bilag


 

7. I - Omdisponering af midler fra renoveringspuljen 2017 og fremrykning af renoveringspuljeprojekter fra 2018 til 2017 - ØU

Sagsnr: 16/12498

Baggrund

I juni 2017 godkendte Byrådet omdisponering af renoveringspuljen 2017. Der blev blandt andet afsat midler til udskiftning af taget på Gadehaveskolen samt renovering af de bærende dele af et tagudhæng på Fløng skole. Dele af denne økonomi ønskes omdisponeret til andre projekter.

I december 2016 godkendte Byrådet disponering af renoveringspuljen 2017. Der blev blandt andet afsat midler til renovering af hjemkundskabslokalet på Sengeløse skole. Dele af denne økonomi ønskes omdisponeret til andre projekter.

En række anlægsprojekter ønskes fremrykket fra 2018 til 2017.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet godkender:

  1. at de afsatte 2,75 mio. kr. fra renoveringspuljen omdisponeres til nye projekter jf. tabel 2.
  2. at der søges anlægsbevilling i 2017 på 2,75 mio. kr. jf. tabel 2 finansieret af bevilling afsat i 2017 til jf. tabel 1.
  3. at der i 2017 gives en anlægsbevilling på 5 mio. kr. til projekter jf. tabel 3 finansieret af rådighedsbeløb afsat i 2018 til renoveringspuljen.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Følgende indstilling blev tilføjet:

4. Renovering af tag på TIC tennishal kan gennemføres for 1 mio. kr. mindre end forventet.  Økonomien foreslås anvendt til vinduesudskiftning på Borgerskolen.

Alle fire indstillingspunkter anbefales.

Sagsfremstilling

Gadehaveskolen, tagudskiftning

Administrationen har i juni 2017 haft en ekstern rådgiver til at gennemført en grundig gennemgang af taget på Gadehaveskolen. Den eksterne rådgiver vurderer, at det er rentabelt at beholde det eksisterende tag og foretage pletvise reparationer. Dette arbejde finansieres af midler til udvendig vedligeholdelse. 

Fløng Skole, renovering tagudhæng

Administrationen har i juni 2017 haft ekstern rådgiver til at vurdere skadernes omfang. Det har vist sig, at skaderne på de bærende dele er langt mindre end først antaget. Der er indhentet tilbud på renoveringen og arbejdet forventes at kunne udføres for 0,25 mio. kr.

Sengeløse skole, hjemkundskab

Administrationen har modtaget tilbud vedr. renovering af hjemkundskabslokalet på Sengeløse skole. Arbejdet forventes at kunne udføres for 1,9 mio. kr.

Samlet økonomisk besparelse på de tre projekter forventes at være 2,75 mio. kr. jf. tabel 1.

Administrationen ønsker at omdisponerer de 2,75 mio. kr. til andre renoveringsprojekter jf. tabel 2.

Tabel 1

Delvis omdisponering af tidligere godkendte projekter

1.000 kr.

Gadehaveskolen, tagudskiftning

     1.000

Fløng Skole, renovering af tagudhæng

     750

Sengeløse skole, hjemkundskab

1.000

Total

     2.750

Tabel 2

Søges omdisponeret til nedenstående projekter

 1.000 kr.

Tekniske installationer

1.750

Renovering af skoletoiletter etape 2

1.000

Total

     2.750

Fremrykning af anlægsprojekter

Administration har mulighed for at gennemfører flere anlægsprojekter i 2017, derfor søges nedenstående projekter fremrykket fra 2018 til 2017.

Tabel 3

Søges fremrykket

 1.000 kr.

Hedehusene Idrætscenter, udskiftning af ventilationsanlæg

2.000

Mølleholmskolen, fulddækkende ABA

1.500

Renovering af skoletoiletter etape 3

1.500

Total

     5.000


 

8. I - Principbeslutning om udbudsmodel på nyt rådhus - ØU

Sagsnr: 17/6379

Baggrund

Byrådet har med budget 2016 besluttet at renovere rådhuset, Bygaden 2 og efterføgende d. 15-12-2015 godkendt en anlægsbevilling på 242 mio. kr. Byrådet besluttede d. 30-8-2016, at administrationen i stedet skulle igangsætte arbejdet med planlægning og projektering af et nyt rådhus beliggende i Høje-Taastrup C.

Med denne sag skal Byrådet drøfte og træffe strategisk beslutning om, hvorvidt opførelsen skal ske som Offentligt privat Partnerskab (OPP).

Indstilling

At Økonomiudvalg og Byråd godkender, at der arbejdes videre med at etablere det nye rådhus i et Offentligt privat Partnerskab (OPP), idet udbudsmateriale efterfølgende forelægges Byrådet.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

C stillede ændringsforslag om, at rådhuset bygges som traditionelt kommunalt byggeri.

Alle stemte for.

Forslaget blev dermed vedtaget.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefaler at sagen oversendes til budgetforhandlinger.

Sagsfremstilling

Byrådet har tidligere drøftet mulighederne for opførsel af et nyt rådhus i et Offentligt-Privat partnerskab (OPP).

Kendetegnende for et OPP er, at det kan opbygges på mange måder, og at den konkrete aftale derfor er unik. I et OPP er det den private partner, der opfører og driver bygningen i en aftalt årrække. I denne årrække binder kommunen som offentlig partner sig til at leje bygningen. For at sikre den langsigtede økonomi er det normalt udlejer, der står for vedligeholdelse af ejendommen, teknisk udstyr, rengøring og lignende. Prisen på dette er inkluderet i lejen. Det er udbyderen af OPP’et (kommunen), der bestemmer, hvilke driftselementer, der skal indgå. Den konkrete ansvarsfordeling aftales i det enkelte OPP. Det betyder fx, at det er muligt, at fastholde en kommunal kantinedrift.

Væsentlige fordele ved OPP:

·Den private part bærer som bygherre og ejer af anlægsaktivet de væsentligste risici både ved opførelse og drift.

·Den offentlige parts krav og ønsker formuleres så vidt muligt gennem åbne funktionsbaserede krav, hvor der er mulighed for flere alternative løsninger.

·Tilbudsevalueringen baseres i vid udstrækning på projektets totaløkonomi over en længere årrække og kan – afhængigt af de konkrete ønsker – være et økonomisk attraktivt alternativ til kommunal drift.

·OPP indebærer, at kommunen inviterer privat innovationskraft ind i processen med at bygge et rådhus og at kommunen opbygger erfaringer med blandede driftsformer.

·Ved et OPP, skal kommunen deponere svarende til anlægsudgiften, men denne deponeringsudgift indgår ikke som en anlægsudgift i relation til anlægsloftet i økonomiaftalerne.  

·    Ved OPP er der mulighed for at etablere ikke-offentlige aktiviteter i forbindelse med byggeriet, fx boliger.

Ulemperne ved OPP består særligt i at:

·Kommunen er bundet af de aftalte vilkår, når kontrakten er indgået. Hvis kommunen efterfølgende ønsker ændringer, vil dette skulle prisfastsættes i en forhandling.

·Anlægsudgifterne afholdes i praksis i form af den årlige lejebetaling. Denne udgift belaster servicerammen.

·Der er ingen erfaringer med rådhusbyggeri i OPP.

·I udgangspunktet er byggeriet ufleksibelt i byggeprocessen, da vilkår mv. fastlægges forlods.

Som alternativ til OPP kan kommunen selv bygge rådhuset. Uagtet ansættelse af særskilt projektleder til projektet (jf. orientering af Byrådet i forbindelse med sag om udviklingsressourcer) er der tale om et meget stort projekt, som kræver yderligere ekstern konsulentbistand.

Proces ved OPP

Udbud af et rådhusbyggeri som OPP forudsætter ekstern konsulentbistand til at udarbejde kravspecifikation og gennemføre udbudsprocessen. Kravspecifikationen på byggeriet er afgørende, da den fastlægger de fremadrettede rammer omkring bygningen og hertilhørende servicefunktioner for en længere årrække.

Såfremt Byrådet med denne sag principgodkender, at Rådhuset bygges i et OPP, vil administrationen i samarbejde med en ekstern rådgiver, og med inddragelse af andre relevante interessenter, udarbejde et udbudsmateriale, som forelægges til Byrådets godkendelse. Det hidtidige arbejde som organisationen har gennemført omkring fremtidens rådhus vil indgå heri. Udbudsmaterialet vil fremstå med forskellige alternativer, så Byrådet kan tage stilling til ønsker fx i fht. servicefunktioner. Som en del af Høje Taastrup C projektet vil der blive udarbejdet nogle skitser til et nyt rådhus, som kan indgå i udbuddet. Formålet er at sikre det arkitektoniske niveau og bygningens funktioner.

Herefter vil der være en udbudsproces, herunder forhandling med udvalgte bydere.

Der er ikke hidtil bygget rådhuse i OPP konstruktioner, men staten har eksempelvis bygget retsbygninger i OPP, hvilket i et vist omfang kan sammenlignes med rådhusbyggeri. Det er administrationens forventning, at et OPP-samarbejde om et rådhusbyggeri vil være attraktivt i markedet, og at der vil være tilstrækkelig konkurrence i forhold til opgaven.

Økonomi

Kommunen skal ved OPP deponere et beløb svarende til anlægsudgiften. Deponeringen indebærer, at midlerne ikke tæller med i opgørelsen af kassebeholdningen til ministeriet. Kommunen kan dog fortsat forrente midlerne ved kapitalforvalterne. Når rådhuset er bygget og lejen påbegyndes vil deponeringen blive frigivet med 1/25 del årligt.

Deponeringen belaster ikke anlægsrammen, men den efterfølgende huslejeudgift belaster servicerammen.

Den præcise anlægsøkonomi og driftsøkonomien afhænger af det konkrete tilbud og vil skulle fastlægges i forhandling med en OPP-partner.

Bilag


 

9. I - Regnskab 2015/2016 Østsjællands Beredskab - ØU

Sagsnr: 17/11496

Baggrund

Regnskab 2015/2016 for Østsjællands Beredskab fremlægges til godkendelse. Regnskabet er godkendt af Beredskabskommissionen 10-05-2017 og skal jf. vedtægterne efterfølgende godkendes af interessentkommunernes byråd.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet godkender

1.regnskab 2015/2016 for Østsjællands Beredskab

2.merforbrug finansieres af Østsjællands Beredskabs kassebeholdning

3.der gives en tillægsbevilling til budget 2017 til overførsel af projektmidler vedr. CSR projekter for kommunerne på 120.000 kr. finansieret af Østsjællands Beredskabs kassebeholdning

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Østsjællands Beredskab er kommet godt fra start, men ikke helt i mål. Samarbejdet mellem de 8 kommuner har betydet, at kommunernes samlede udgifter til beredskab er reduceret netto 8,4 mio. kr. fra regnskabsresultatet i 2014 til regnskabsresultatet 2016.

Regnskab 2015/2016 viser, at Østsjællands Beredskab har et merforbrug på 8,2 mio. kr. i forhold til budgettet på den ordinære drift akkumuleret over 5 kvartaler. Merforbruget skyldes, at det ikke er lykkes at udmønte alle de forventede besparelser og reduktioner, samt at der i det første år er afholdt en række ekstraordinære udgifter til arbejdet med effektiviseringer og implementering af den nye fælles beredskabsorganisation.

Resultatopgørelse

Mio. kr. (+=udgifter, -=indtægter)

Budget (1) 

Tillægs-bevillinger  (2)

Regnskab   (3)

Afvigelse  (1+2)-(3)

Driftsindtægter i alt

-126,0

-4,4

-133,4

3,0

Kerneopgave

-96,0

-4,4

-97,3

-3,1

Serviceopgaver

-30,0

0,0

-36,1

6,1

Driftsudgifter i alt

119,3

4,4

134,8

-11,1

Kerneopgave

103,3

4,4

109,6

-1,9

Serviceopgaver

16,0

0,0

25,2

-9,2

Nettodrift

-6,7

0,0

1,4

-8,2

Anlæg

0,0

0,0

0,0

0,0

Resultat af drift og anlæg

-6,7

0,0

1,4

-8,2

Finansiering og balanceforskydninger mv.

0,0

0,0

-4,6

4,6

Lån

0,0

0,0

0,0

0,0

Afdrag

0,0

0,0

0,0

0,0

Renter

0,0

0,0

0,0

0,0

Finansforskydninger

0,0

0,0

-4,7

4,7

Resultat likvid beholdning (+ =underskud)

-6,7

0,0

-3,2

-3,5

Der er i regnskabsperioden givet tillægsbevilling til merbidrag på -4,4 mio. kr. og merudgift på 4,4 mio. kr. vedr. lejeudgifter til kommunalt ejede bygninger.

Der er i budgettet forudsat en likvid beholdning ultimo 2016 på 6,7 mio. kr. Regnskabet viser en likvid beholdning på 3,2 mio. kr. hvilket er 3,5 mio. kr. lavere end forventet. Forskellen skyldes merforbrug på den ordinære drift på 8,2 mio. kr., der delvist modsvares af finansforskydninger, der samlet giver en forbedring i likviditeten på 4,7 mio. kr.

Anlægsaktiver, herunder leasede aktiver, er i regnskabsåret 2015/2016 nedskrevet med 7,4 mio. kr. Den samlede leasinggæld er afviklet med i alt 2,2 mio.kr.

Regnskabet er påtegnet af Østsjællands Beredskabs revisionsselskab EY uden bemærkninger.

I resultatet indgår mindreforbrug på projektmidler til CSR projekter for kommunerne på i alt 120.000 kr. der vedrører brandkadetter i Roskilde med 57.000 kr., Ildfugle i Roskilde med 53.000 kr. samt brandkadetter i Køge med 10.000 kr.. Mindreforbruget søges overført til 2017.

Økonomi

Merforbruget foreslås finansieret af kassebeholdningen. Det medfører, at de opsparede midler til fremtidige investeringer reduceres med 8,2 mio. kr. Der var i budgettet forudsat opsparing på 6,7 mio. kr., som hermed i stedet giver en negativ opsparing på -1,4 mio. kr., svarende til regnskabsperiodens underskud (resultat af drift og anlæg).

Underskuddet på drift og anlæg på 1,4 mio. kr. indgår i opgørelse af egenkapitalen. Driftsunderskuddet samt øvrige bevægelser på aktiver og passiver betyder, at fællesskabets egenkapital ved udgangen af 2016 er 8,8 mio. kr. hvilket er 4,9 mio. kr. lavere end i åbningsbalancen. Beredskabskommissionen besluttede på møde den 10-05-2017, at underskuddet jf. vedtægterne fordeles efter kommunernes bidrag.

Høje-Taastrup Kommunes andel af årets underskud udgør 0,827 mio. kr. Regnskabsresultatet betyder, at Høje-Taastrup Kommunes egenkapitalen udgør et underskud på i alt 0,886 mio. kr. (Primobalancen var et underskud på 0,059 mio. kr.)

Da det indstilles, at underskuddet finansieres af kassebeholdningen, påvirker årets resultat ikke kommunernes betaling til beredskabet.

Bilag


 

10. I - Ansøgning om nedrivning af almene boliger - ØU

Sagsnr: 17/13469

Baggrund

I denne sag skal Byrådet formelt godkende ansøgninger om nedrivning af almene boliger i Taastrupgaard og Blåkildegård forud for behandling i Ministeriet.

Planerne om nedrivning er et centralt element i Høje-Taastrup kommunes planer om ikke længere at have boligområder i nærheden af - eller på regeringens liste over udsatte boligområder.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet godkender:

1.Ansøgning om nedrivning af 188 boliger i AKB, Taastrup afd. 1903 Taastrupgaard

2.Ansøgning om nedrivning af 102 boliger i AKB, Taastrup afd. 1902, Blåkildegård.

3.At der bevilliges 1,8 mio. kr. i 2018 til Høje-Taastrup kommunes andel af kapitaltilførsel til nedrivning af i alt 290 almene boliger. Bevillingen finansieres af kassen.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

AKB Taastrup har i juli 2017 sendt to ansøgninger om nedlæggelse af i alt 290 almene boliger til Høje-Taastrup kommune.   

Begge ansøgninger om nedrivningerne er vedtaget på AKB Taastrups repræsentantskabsmøde 19-04-2017.

Afd. 1902 Blåkildegård

Boligområdet Blåkildegård udvikler sig i en negativ boligsocial spiral og døjer med omfattende bygningsfysiske problemer, som ud fra en økonomisk betragtning ikke muliggør en renovering inden for landsbyggefondens støttemuligheder. Planerne om at foretage en delvis nedrivning i Blåkildegård skal åbne for frasalg til en privat developer med henblik på opførsel af private boliger i kvarteret. Salget vil samtidig tilvejebringe økonomi til en gennemgribende renovering af de tilbageværende boliger i afdelingen.

Afd. 1903 Taastrupgaard

Den fysiske helhedsplan for ’Fremtidens Taastrupgaard’, er en omfattende fornyelsesplan, der bl.a. involverer nedrivningen af otte blokke, der skal gøre plads til opførsel af et børnekulturhus med daginstitutioner, folkeskole og andre offentlige funktioner. Samtidig bliver de øvrige blokkes facader renoveret og 40 boliger ombygges til seniorvenlige boliger.

Nedrivning af boligerne i Taastrupgaard er dermed en afgørende forudsætning for gennemførsel af helhedsplanen Fremtidens Taastrupgaard og opførsel af Børnekulturhuset.

De nedrevne almene boliger opføres i samme antal som nye afdelinger et andet sted i Høje-Taastrup kommune.

Økonomi

Der skal i forbindelse med godkendelse af ansøgninger om nedrivning afsættes i alt 1,8 mio. kr. til det kommunale bidrag til en kapitaltilførsel på samlet 9,0 mio. kr. Der er tale om en ”5-dels ordningen” hvor Høje-Taastrup Kommunes andel er 1/5, svarende til 1,8 mio. kr.
5-dels ordningen betyder, at indfrielse af lån fordeles som følger:

1/5 Høje-Taastrup Kommune

1/5 Boligorganisation

1/5 Realkreditinstitution

2/5 Landsbyggefond

Høje-Taastrup kommunes andel af kapitaltilførsel for hhv. Taastrupgaard og Blåkilde udløses under forudsætning af, at realkreditinstitut, Landsbyggefonden og boligorganisationen godkender deres andel.

Endvidere skal der i forbindelse med opførsel af erstatningsboliger, for de i alt 290 nedlagte almene boliger, afsættes grundkapitalindskud, dette er indeholdt i Direktionens budgetforslag 2018-2021 med i alt 71,6 mio. kr.

Der er afsat i alt 46,4 mio. kr. til genopførelse af de 188 almene boliger, som nedrives i Taastrupgaard. Bevillingen er fordelt med 23,7 mio. kr. i 2018 (opførsel af 96 almene boliger på Skjeberg Allé), 12,3 mio. kr. i 2019 og 10,4 mio. kr. i 2020. 

Herudover er der afsat 25,2 mio. kr. i 2020 til genopførelse af de 102 almene boliger, som nedrives i Blåkildegaard.

Budgettet til grundkapitalindskud er beregnet med den gældende sats på 10 ptc. Satsen er foreløbig vedtaget til og med 2018.


 

11. I - Kvarterspark, cykellegebane og tryghed på stier - TU, FKU

Sagsnr: 15/16758

Baggrund

Realiseringen af Kvartersparkens aktivitetsbånd skal i udbud i 2017 og gennemføres i 2018. Der skal i sagen tages stilling til opgavebeskrivelsen for Kvartersparken.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at projektet igangsættes med den nuværende projektbeskrivelse.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Beslutning Teknisk Udvalg den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er afsat 12 mio. kr. i Områdefornyelsen Gadehavekvarteret til udvikling af den kantzone der omkranser Kvartersparkens (fremover betegnet Aktivitetsbåndet) samt en cykellegebane der medfinansieres af Cyklist Forbundet.

Med realiseringen af Aktivitetsbåndet omkring Kvartersparken tages der et væsentligt skridt i udviklingen af Gadehavekvarteret fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Parken er i dag ikke et sammenhængende byrum og parkens mange funktioner og rekreative arealer er uhensigtsmæssigt opdelt af cykelstier, hegn, bygninger og beplantning. I fremtiden skal parken kunne rumme alle de brugere, der i fremtiden vil bruge kvarteret. Første skridt i udviklingen af Kvartersparken bliver derfor at udvikle Aktivitetsbåndet, så det bliver både rammesættende for parken og indbydende for kvartets mange beboere.

Opgaven rummer følgende delprojekter:

·Aktivitetsbåndet

·Tryghed på cykelstier

·Cykellegebane

·Indsnævring af Gadehavegårdsvej

·Processtyring og borgerinddragelse

Aktivitetsbåndet

Projektet skal udvikle den kantzone der beskriver parkens omkreds, også kaldet Aktivitetsbåndet. Parken skal binde bydelen bedre sammen, så der skabes bedre forbindelse på tværs af Gadehavegårdsvej. Den skal tilbyde rammerne for det spontane sociale liv, der ikke finder sted i dag og den skal imødekomme behovet for byrum og mødesteder. For at det skal kunne lade sig gøre, og Kvartersparken i fremtiden skal kunne udfylde sit potentiale som bydelens samlende landskabelige og byrumlige element, skal potentialet i Aktivitetsbåndet udfoldes.

Tryghed på cykelstier

Derudover indebærer opgaven at der arbejdes med at udvikle Gadehavekvarterets cykelinfrastruktur. Der er særligt to meget lange cykelstier, Gadehavestien og Høje-Taastrup Stien, der begge opleves som kedelige at cykel på og utrygge i de mørke aftentimer. Begge stier er knap en kilometer lange og helt lige. I projektet skal der arbejdes med de to cykelstiers udformning, forløb, belysning og kanter. Særligt for Gadehavestien er det vigtigt, at den indtænkes i Kvartersparkens nordlige kantzone, så den kan danne ramme om nogle af de mødesteder, der er beskrevet i baggrundsmaterialet og så den tilpasser sig de aktiviteter, der skal være i Kvartersparken.

Cykellegebane

Områdefornyelsen og Høje-Taastrup Kommune har sammen med Cyklistforbundet besluttet, at der i samme ombæring skal gøres plads til at indrette en cykellegebane. En cykellegebane består af en række elementer, som findes nærmere beskrevet i baggrundsmaterialet. Deri står også beskrevet, at cykellegebanen skal ses som en del af et større infrastrukturelt greb. Cykellegebanen skal udvikles i tæt samarbejde med Cyklistforbundet og forbundets lokale afdeling.

Indsnævring af Gadehavegårdsvej

For at få aktiveret Kvartersparkens sydlige kantzone, og skabt en bæredygtig overgang fra parken til Gadevang, skal der i projektet arbejdes med en punktvis indsnævring af Gadehavegårdsvej. Vejen har i dag hverken fortov eller cykelsti og en indsnævring kan derfor være med til at bane vejen for en permanent løsning til hele Gadehavegårdsvej. I samme forbindelse skal det også afklares, hvad det vil koste at sløjfe stitunellerne.

Processtyring og borgerinddragelse

Der stilles krav om, at Rådgiver skal have erfaring med borgerinddragelse og med oversættelse af borgerinput til konkret handling. Rådgiver skal stå for udviklingen af det konkrete projekt, og sikre at der gennemføres en tilbundsgående borgerinddragelsesproces. Processen skal:

  • Sikre lokalt engagement og ejerskab til Kvartersparken og fornyelsen af Aktivitetsbåndet.
  • Bruge nye og utraditionelle virkemidler til at engagere de borgere, som ikke dukker op til borgermøder, f.eks. de børn og unge der kan forventes at ville bruge området i fremtiden.

Når der er udarbejdet et skitseprojekt, vil Byrådet modtage det til godkendelse inden det realiseres.

Bilag


 

12. I - Forsikring af frivillige - SU, FKU

Sagsnr: 17/6251

Baggrund

I denne sag skal der tages stilling til, hvorvidt man ønsker at forsikre den frivillige indsats i tilknytning til den kommunale opgaveløsning. Såfremt det er tilfældet, tages desuden stilling til, hvilken form for dækning og forsikringsmodel man ønsker.

Indstilling

At Socialudvalget, Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at:

  1. kommunen med virkning fra 01-01-2018 selvforsikrer (ansvar og ulykke) alle målgrupper af frivillige, som er engagerede i frivillige indsatser i tilknytning til den kommunale opgaveløsning, og som ikke i forvejen er dækket via en forening eller via arbejdsskadeloven. Som følge heraf afsættes 40.000 kr. i budget 2018 og frem.
  2. såfremt kommunen skulle blive kendt erstatningspligtig for en skade, som er dyrere end det estimerede, vil beløbet til udbetaling af erstatningssum blive taget fra kommunens kassebeholdning.
  3. den pågældende forsikringsmodel evalueres efter senest 2 år.

Der blev udleveret høringssvar fra Handicaprådet.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefaler beslutningen fra Socialudvalget.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Beslutning Socialudvalget den 15-08-2017

Anbefales, idet udvalget forudsætter at alle frivillige der udfører en frivillig indsats dermed er forsikret med hhv. ulykkes- og ansvarsforsikring fra 01-01-2018.

Sagsfremstilling

Frivilligt arbejde og frivillig indsats

I marts 2017 vedtog Folketinget en ny lov, der per 01-07-2017 gør det muligt for kommuner at forsikre frivillige.

Der skelnes i lovforslaget og vejledningen mellem betegnelserne frivilligt arbejde og frivillig indsats. Frivilligt arbejde dækker i denne sammenhæng over frivillige opgaver i en kontekst, hvor der er et arbejdsgiverlignende forhold med instruktionsbeføjelser, herunder fx vagtplaner, ansættelsessamtaler og evt. indtjening. Kommunerne har allerede i dag pligt til efter arbejdsskadeloven at forsikre de borgere, der udfører frivilligt arbejde i tilknytning til den kommunale opgaveløsning. Denne pligt er uændret efter den nye lovændring. Frivillig indsats dækker derimod over frivillige opgaver, der ikke kan sidestilles med et ansættelseslignende forhold.

Ifølge den nye lov, er det op til den enkelte kommune at beslutte, hvorvidt man ønsker at forsikre frivillige indsatser og i så fald hvilke frivillige indsatser, der skal omfattes af forsikringen.

Hvem kan kommunen vælge at forsikre fremoverFra 01-07-2017 kan kommunen vælge at forsikre de frivillige, som:

  • er tilknyttet den kommunale opgaveløsning, fx i de kommunale institutioner/arbejdspladser
  • går ind under ovennævnte definition af frivillig indsats, dvs. hvor der ikke et ansættelseslignende forhold med en instruktionsbeføjelse mv.
  • som ikke allerede er forsikret via en forening
  • som ikke er dækket af arbejdsskadeloven, jf. definitionen af frivilligt arbejde ovenfor.

Lovændringen åbner op for dækning af ovennævnte frivillige inden for alle områder. Det er ikke intentionen at åbne op for dobbeltdækning.

Målgrupper Såfremt Byrådet ønsker at forsikre frivillige i den frivillige indsats, jf. ovenstående kriterier, skal der tages stilling til, hvilke målgrupper, der skal dækkes, fx:

  • Frivillige på social- og ældreområdet, fx på plejecentre og på de sociale tilbud
  • Frivillige på sundhedsområdet, fx tilknyttet Sundhedscenteret og træningscenteret
  • Frivillige på kulturområdet, fx frivillige på bibliotekerne og i kulturhusene
  • Frivillige tilknyttet events, hvor kommunen er arrangør
  • Frivillige på natur- og miljøområdet, fx frivillige, der er involveret i pleje af naturområder i kommunen
  • Frivillige i skoler
  • Frivillige i daginstitutioner og fritidsklubber
  • Frivillige i projekter/tilbud, hvor der er en partnerskabsaftale med kommunen
  • Øvrige lignede frivilligopgaver i tilknytning til kommunal opgaveløsning

Ulykkes- og ansvarsdækning
Såfremt Byrådet ønsker at forsikre frivillige i den frivillige indsats, skal der desuden tages stilling til følgende muligheder for dækning:

  • Ulykkesdækning alene, dvs. personskade på den pågældende frivillige
  • Ansvarsdækning alene, dvs. tingskade eller personskade på tredje person forvoldt af den frivillige
  • Både ulykkes- og ansvarsdækning

Valg af forsikringsmodelSåfremt Byrådet ønsker at forsikre frivillige i den frivillige indsats, kan man vælge mellem følgende forsikringsmuligheder:

  • Selvforsikring, dvs. at kommunen ikke tegner forsikring hos et eksternt selskab, men selv er ansvarlig for at udbetale alle tilkendte erstatninger. Sagsbehandlingen varetages af kommunen og af en ekstern forsikringsmægler. Denne model har vi allerede i dag på arbejdsskadeområdet, både når det gælder ulykke og ansvar. Det er ikke muligt at beregne omkostninger, da de vil afhænge af antallet og størrelsen af skader. Ved selvforsikring afsættes en pulje på 40.000 kr. årligt. Det vurderes, at administrationen heraf kan implementeres inden for de eksisterende rammer.
  • Tegning af kollektiv frivilligforsikring via forsikringsselskab. Aktuelt er Gjensidige eneste udbyder på området, idet kommunen er selvforsikret på arbejdsskadeområdet. For at kunne fremsende tilbud, skal selskabet kende følgende oplysninger:

-Hvilke frivillige indsatser skal forsikres

-Antallet af frivillige, som skal forsikres

-Antallet af frivillige omregnet til helår og fordelt på de enkelte indsatser, som man ønsker at forsikre

En vejledende pris vil være 1 kr. pr. time pr. frivillig pr. forsikringsdækning. Den minimale forsikringssum er henholdsvis 20.000 kr. for ulykkesdækning og 20.000 for ansvarsdækning. Det vil sige minimum 40.000 kr., såfremt man ønsker begge dækninger. På ansvarsområdet er der en selvrisiko på 10.000 kr. pr. skade.

Hvilke frivillige skal omfattes
Administrationen har været i dialog med de forskellige fagområder og enheder, der har tilknyttet frivillige i frivillig indsats i relation til den kommunale opgaveløsning omkring behovet for forsikring. Herudover har der været en tæt dialog med forsikringsenheden og juridisk afdeling. På denne baggrund vurderes, at alle de ovennævnte målgrupper bør være omfattet.

Følgende grupper vurderes at falde uden for målgruppen:

  • Frivillige på ovennævnte områder, der vurderes at lave frivilligt arbejde
  • Frivillige, der indgår i kommunal opgaveløsning, men som allerede er forsikret via den forening eller det forbund, som de repræsenterer, herunder Ældre Sagen (fx på plejecentre), Dansk Naturfredningsforening, og visse idrætsforeninger mv.
  • Frivillige i foreninger og ad hoc tiltag, mv., der ikke er tilknyttet den kommunale opgaveløsning.
  • Private og selvejende institutioner i kommunen, der har frivillige tilknyttet

Erfaringer fra Århus Kommune
Aarhus Kommune har siden 2012 forsikret ca. 500 frivillige på Servicelovens område for 30.000 kr. årligt. Der har i perioden kun været én skade vedrørende et par briller.

Administrationens vurdering
På baggrund af dialogen med de respektive kommunale fagområder/enheder, forsikringsafsnittet og juridisk afdeling, samt erfaringerne fra Århus Kommune anbefales en selvforsikret model med administrationsordning, der træder i kraft pr. 01-01-2018, gældende for alle målgrupper af frivillige, der leverer en frivillig indsats i tilknytning til den kommunale opgaveløsning. Herigennem vil man imødekomme dækning af frivillige, der er engageret i en frivillig indsats i forbindelse med en kommunal opgave, og som ikke i forvejen er dækket ad anden vej.

Desuden vurderer administrationen, at der i forlængelse heraf vil være behov for at udarbejde skriftlige retningslinjer, som specificerer målgruppen og dækningen for den pågældende kommunale frivilligforsikring. Endelig anbefales det, at ovenstående forsikringsmodel evalueres efter senest 2 år.

Økonomi

Der er ikke afsat midler i budget 2017 og frem, til hverken forsikring eller selvforsikring af frivillige.

Forsikring af frivillige i frivillig indsats i tilknytning til den kommunale opgaveløsning vurderes at kunne afholdes for maksimalt 40.000 kr. årligt, som er minimumssummen for ulykkes- og ansvarsdækning hos Gjensidige Forsikring. Der afsættes derfor 40.000 kr. årligt, som indgår i budgetforhandlingerne i forbindelse med budget 2018-2021.

Bilag


 

13. I - Godkendelse af regnskab 2016 og budget 2018 for I/S Vallensbæk Mose - TU

Sagsnr: 14/25884

Baggrund

I/S Vallensbæk Mose har fremsendt regnskab for 2016 og budgetoverslag 2018 til interessenternes godkendelse.

Regnskab 2016 og budgetforslag er blevet godkendt af interessentselskabernes bestyrelse.

I henhold til vedtægterne for I/S Vallensbæk Mose § 12, skal de enkelte medlemskommuner godkende budgettet for det kommende regnskabsår.

Indstilling

At Teknisk Udvalg, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at

  1. I/S Vallensbæk Moses regnskab 2016 tages til efterretning
  2. I/S Vallensbæk Moses budgetforslag 2018 godkendes

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Teknisk Udvalg den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

I/S Vallensbæk Mose har fremsendt regnskab 2016 og budgetforslag 2018 til interessenternes godkendelse.

Høje Taastrup Kommunes andel af driftsudgifterne udgør 27 % + 4 % i administrationsbidrag til Albertslund Kommune, 544.745 kr. (driftsudgifter) + 21.790 kr. (4 % administrationsbidrag) ialt 566.535 kr. ifølge regnskab for 2016 fra I/S Vallensbæk Mose.

Det samlede regnskab for I/S Vallensbæk Mose viser et mindreforbrug på 426 kr.

Høje-Taastrup Kommune har i 2016 kun betalt 1. halvår 2016 på 270.832 kr., 2. halvår 295.703 kr. blev fremsendt for sent til at kunne bogføres i regnskab 2016.

Der er derfor overført 300.000 kr. som mindreforbrug i 2016 til regnskab 2017 til betaling af 2. halvår 2016 i regnskabsår 2017.

Det udmeldte budget for I/S Vallensbæk Mose udgør 1.868.700 kr. + 4 % i administrationsbidrag. Høje-Taastrup Kommunes andel udgør 504.550 kr. + 20.180 kr. i administrationsbidrag i alt 524.730 kr. mod et afsat budget i 2018 på 539.185 kr.

Budgettet for 2018 er i forhold til budgettet for 2017 fremskrevet med 1,35 %. Kommunernes Landsforenings pris- og lønskøn pr. 14-06-2017 for perioden 2018-2021 er benyttet.    

Økonomi

Der er i Høje-Taastrup Kommunes budgetforslag 2018-2021 dækning for I/S Vallensbæk Moses budgetønske.

Bilag


 

14. I - Godkendelse til at medvirke som projektpartner i EU projekt om bæredygtig transport - PMU

Sagsnr: 17/3008

Baggrund

I januar 2017 blev der fremsendt en ansøgning til EU Interreg BSR-puljen om støtte til projektet ”BSR-Electric, Fostering e-mobility solutions in urban areas in the Baltic Sea Region”, hvor Høje-Taastrup Kommune er en af de medvirkende partnere.

Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet har på møder i februar 2015 godkendt, at Høje-Taastrup Kommune deltager i en EU-ansøgning om el-bils-projektet BSR Electric. I forbindelse med den første ansøgningsrunden blev projektparterne opfordrede til at justere ansøgningen. For Høje-Taastrup Kommune har dette resulteret i, at det primære fokus nu er orienteret mod bæredygtig varetransport. Projektet kan således være med til at understøtte Transportcentrets omstilling mod bæredygtig logistik, samt Høje-Taastrup Kommunes indsats inden for den grønne omstilling.

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender

  1. at Høje-Taastrup Kommune medvirker som partner og gennemfører sin del af projektet i perioden 2017-2020 som beskrevet i ansøgningen til EU Interreg BSR, herunder sammenfattet i BSR Electric 3.0 – Work Plan Matrix.
  2. at der til Plan- og Miljøudvalget gives udgiftsbevilling på i alt 1.876.000 kr. (€ 252.179) i perioden 2017-2020 til udgifter til projektet BSR Electric, som det fremgår af tabel 2
  3. at der til Plan- og Miljøudvalget gives en indtægtsbevilling på i alt – 1.407.000 kr. (€ -189.134) i perioden 2017-2021 til indtægter fra EU Interreg BSR fordelt, som det fremgår af tabel 2
  4. at der til Plan- og Miljøudvalget gives en indtægtsbevilling på -200.000 kr. i perioden 2017-2021 til støtte fra Region Hovedstaden
  5. Høje-Taastrup Kommunes medfinansiering på 269.055 kr. finansieres indenfor rammen (Klimaplanlægning).

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 16-08-2017

Anbefales idet indstillingens punkt 5 ændres til:

”Resten af finansieringen på -269.055 kr. gives som en negativ tillægsbevilling fra konto for klimaplanlægning under Økonomiudvalget. Denne finansiering flyttes til projektet BSR Electric under Plan- og Miljøudvalget”.

Sagsfremstilling

Projektet ”BSR Electric, Fostering e-mobility solutions in urban areas in the Baltic Sea Region”, (BSR Electric) har som overordnet målsætning, at fremme bæredygtig transport ved at styrke mulighederne for et bredt spektre af e-mobilitet i byområder omkring Østersøen.

8 lande rundt om Østersøen indgår i BSR Electric projektpartnerskab. Partnerne omfatter kommuner, vidensinstitutioner, nationale/regionale organisationer samt virksomheder, i alt 28 projektdeltagere. Hamburg Universitet er projektkoordinator og har det overordnede projektansvar i forhold til EU Interreg-BSR, som støtter projektet.

Ved at substituere benzin/diesel med elektricitet vil transportens CO2-udledning, støj og anden luftforurening reduceres til gavn for borgere og gæster i byerne.

Den fremtidige udvikling af bymæssig e-mobilitet afhænger primært af følgende faktorer:

-Teknologiske fremskridt for el-køretøjer

-Investeringer i nødvendig infrastruktur

-Indpasning af e-mobilitet i byernes transportpolitik og planlægning

-Finansielle og immaterielle incitamenter til brugere af el-køretøjer, herunder skatte- og afgiftspolitik

-Forbrugernes bevidsthed og accept.

Arbejdet i dette projekt vil omfatte kortlægning, analyser, udredninger og ikke mindst demonstrationsaktiviteter med henblik på at e-mobilitet i større grad kan integreres i byernes/byområders bæredygtige mobilitetspolitikker og strategier, rettet mod de fire sidste elementer af ovenstående.

Projektet vil rette særlig fokus på multimodale transportsystemer i byområder (f.eks. sammenkobling mellem offentlig og individuel transport samt logistik) for at understøtte overgangen fra en primær bilbaseret person- eller varetransport til mobilitetsløsninger, der er økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtige. Transnationale pilot- og demonstrationsaktiviteter indenfor individuel- og kollektiv persontransport, multimodale transportløsninger samt city logistik vil vise hvordan e-mobilitet kan implementeres i praksis.

Projektet vil omfatte følgende temaer indenfor e-mobilitet:

  1. Citylogistik baseret på elkøretøjer (varebiler og evt. små lastvogne).
  2. El drevne busser
  3. Elcykler
  4. Elscooters
  5. Eldrevne færger og vandtaxier.

Høje-Taastrup Kommune vil være projektleder for aktiviteterne vedrørende citylogistik baseret på elkøretøjer samt medvirke i arbejdet med el busser og elcykler.

Indsatserne vedrørende citylogistik vil udføres i et samarbejde med en række virksomheder primært beliggende i Høje-Taastrup Transport Center (HTTC) og med en daglig transport af varer til det centrale København, andre kommuner i Hovedstadsregionen, bilproducenter og energiselskab.

Det er hensigten i projektet, at virksomhederne indgår i et demonstrationsforløb ved at deltage i forberedende aktiviteter, test af et eller flere elkøretøjer til varetransport i en begrænset periode samt efterfølgende opfølgning og evaluering. NTU/Aalborg er efter udbudsrunde blevet valgt som ekstern konsulent til at koordinere, gennemføre og rapportere demonstrationsforløbet. I tilknytning hertil har logistikvirksomheder i HTTC, bilproducenter samt energiselskab givet tilsagn til at medvirke i projektet.

Udover selve testkørslerne skal der indsamles en lang række dataoplysninger samt gennemføres et detaljeret analysearbejde omkring fordele, udfordringer og barrierer ved varetransport med el-køretøjer.

Endvidere forventes opført en hurtig el-ladestander et hensigtsmæssigt sted i HTTC i en tidlig fase af projektperioden.

Erfaringerne fra Høje-Taastrup Kommune vil under og efter demonstrationsforløbet præsenteres på en række seminarer og konferencer samt yde et væsentligt bidrag til at fremme bæredygtig transport og videreudvikling af el-køretøjer til citylogistik i byområder i og udenfor Østersøregionen.

Projektet er helt i tråd med vision og målsætninger samt indsatsområdet transport, beskrevet i Strategisk energi og klimaplan 2020, vedtaget af Byrådet i maj 2015.

Arbejdsplan for hele projektet er vedlagt i bilag 1.

Økonomi

Projektet BSR Electric har et samlet projektbudget på € 3.971.726. Der er søgt og herefter bevilget støtte fra EU Interreg BSR programmet på € 3.028.312.

Høje-Taastrup Kommunes andel af budgettet er på € 252.179, og hvor støttebeløbet på 75 pct. fra EU Interreg BSR svarer til € 189.134.

Budgettet er foreløbig fordelt på følgende:

Tabel 1: Aktivitet

Budget i €

Budget i kr. (kurs 7,44)

Medfinansiering på 25 pct. (kr.)

Medarbejdertimer

€123.112

915.953

228.989

Øvrige udgifter

Div. administrative udgifter

€18.467

137.394

Rejser, logi m.v.

€11.500

85.560

Eksterne konsulenter

€77.100

573.624

Udstyr m.v.

€22.000

163.680

Øvrige udgifter i alt

€129.067

960.258

240.066

I alt    

€252.179

1.876.212

469.055

Heraf 75 pct. støtte fra EU Interreg. BSR

€189.134

1.407.157

Heraf 25 pct. medfinansiering

€63.045

469.055

Den forventede medfinansiering på 25 pct. af udgifter til hhv. eksterne konsulenter, udstyr, rejser og div. administrative udgifter svarende til 240.066 kr., vil blive finansieret dels af støtte fra Region Hovedstaden på 200.000 kr., dels via den støtte som projektet modtager for de medarbejdertimer som Høje-Taastrup Kommune bruger i projektet.

Aktiviteterne, hvor medarbejdere i administrationen indgår, er i stor udstrækning aktiviteter, som er aftalte eller planlagte i forhold til implementering af Strategisk Energi- og Klimaplan 2020. Der er således hovedsagelig ikke tale om ”nye” timer i forhold til de eksisterende medarbejderressourcer, og projektet kan således gennemføres inden for det eksisterende budget med de tillægsbevillinger, som finansieres eksternt.

Der søges om tillægsbevilling til Plan- og Miljøudvalget til projektet med udgifter på 1.876.212 kr. og indtægter på -1.407.157 kr. fra EU Interreg BSR samt indtægter på -200.000 kr. fra Region Hovedstaden, der bidrager til medfinansiering. Høje-Taastrup Kommunes medfinansiering på 269.055 kr. finansieres indenfor rammen (fra konto til klima og energi under Økonomiudvalget).

Udgifterne og indtægterne forventes at fordele sig i projektperioden 2017-21 med følgende beløb:

Tabel 2: Økonomi i projektet 2017-2021

1.000 kr.

2017

2018

2019

2020

2021

Total

Udgifter (PMU)

201

669

663

344

1.876

Indtægter (PMU) (€189.134)

-221

-512

-501

-173

-1.407

Medfinansiering

201

447

152

-157

-173

469

Bidrag fra RH til medfinansiering (PMU)

-50

-50

-100

-200

HTK medfinansiering (ØU) +=udgift; -=indtægt

201

447

102

-207

-273

269

Bilag


 

15. I - Cleantech TIPP projekt - bedre genanvendelse af byggematerialer - PMU

Sagsnr: 16/2963

Baggrund

Cleantech TIPP er et EU-Interreg ÖKS projekt med formålet at fremme udviklingen af innovative løsninger indenfor den cirkulære økonomi ved at øge sammenhængen mellem offentlig efterspørgsel og markedets udbud af løsninger.

Høje-Taastrup Kommune bidrager med en case om industriel symbiose med byggematerialer. Vores fokus er at øge mængden af byggeaffald fra nedrivninger, der genanvendes i nybyggeri.

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at

  1. der er søgt om Interreg-ÖKS midler gennem Cleantech TIPP projektet til at samarbejde med markedet for at øge genanvendelsen af byggeaffald i nybyggeri.
  2. der gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 22.962 € pr. år i projektperioden 2017-19, svarende til ca. 176.000 kr. pr. år.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der sættes fokus på byggematerialer af flere årsager. Høje-Taastrup er en kommune i vækst med mange byggeprojekter, hvilket giver en god mulighed for at eksperimentere med nye processer. Miljømæssigt kan der være betydelige CO2 besparelser ved at genanvende materialerne frem for at fremstille nye – tit er der også tale om CO2 besparelser fra mindsket transport af materialer. Som klimakommune er det en del af de CO2 besparelsesinitiativer der støtter op omkring CO2-målene. Desuden er genanvendelse af materialer fra nedrivninger til nybyggeri et område indenfor bæredygtige tiltag i byggebranchen, hvor det offentlige kan understøtte en markedsudvikling. Der er mange led i byggeprocessen, der skal gå op for at det lykkes i stor skala, og derfor er det svært for den enkelte virksomhed at implementere alene.

Udover at bidrage til Høje-Taastrups klimavenlige profil vil genanvendelse af byggematerialer til nybyggeri også give nye bygninger en historie. For eksempel hvis nedknust beton fra Taastrupgård bruges til at bygge den nye skole med, eller mursten fra rådhuset bruges til nye bygninger på Rådhusgrunden.

I ansøgningen til EU var det en case, som Rockwool og NIRAS arbejdede med - Inpres (Innovations- og produktionscenter for Recycling og Symbiose), som blev beskrevet. Det har dog vist sig at denne case ikke er helt optimal i forhold til projektets formål, som er at bidrage til grøn omstilling, intelligent offentlig efterspørgsel og være erhvervsfremmende. Derudover blev det tydeligt, at kommunen ville risikere konkurrenceforvridning hvis Rockwool specifikt blev støttet som virksomhed i deres indsats om at udvikle et symbiosecenter. Rockwool kører videre med deres plan og har opnået støtte fra en anden EU-kasse – Climate KIC. Høje-Taastrup kommune er her projektpartner og bidrager med miljøekspertise og med kontakt til jobcenter.

I november 2016 blev der i øvrigt afholdt et velbesøgt seminar om etablering af symbiosecenter på Rockwool med bl.a. borgmesteren som oplægsholder. Derudover deltog Ikea, Hennes & Mauritz samt en lang række aktører, som arbejder med genanvendelse.

Nærværende projekt har fokus på at bruge markedsdialog og OPI (offentlig – privat innovation) som værktøj mod en mere målrettet innovations- og udbudsproces. Projektet kører adskilt fra Rockwool-projektet med en ny fokus indenfor industriel symbiose, nemlig genanvendelse af byggeaffald i nybyggeri.

Som led i projektet afholdt Høje-Taastrup Kommune en markedsdialog med forskellige aktører indenfor byggebranchen (entreprenører, nedrivere, rådgivere mv.). Deltagerne var delt op i tværfaglige grupper for at diskutere på tværs og identificere og lære om de udfordringer, der er unikke for de enkelte aktører i branchen når man bruger genbrugsmaterialer. Det var et fuldt hus og stort engagement blandt deltagerne, og evalueringen af arrangementet fra de deltagende var meget positive med stor entusiasme overfor initiativet. Der er planlagt en opfølgende markedsdialog til efteråret, hvor der vil være tale om at finde konkrete projekter med henblik på at indgå en OPI aftale med udvalgte partnere.

Økonomi

Projektet vedr. genanvendelse af byggeaffald i nybyggeri pågår i perioden 2017-19. Projektet finansieres af Interreg ÖKS med krav om 50 pct. medfinansiering fra Høje-Taastrup Kommune.

Den samlede finansiering fra Interreg ÖKS udgør ca. 68.886 € (ca. 527.000 kr.), med mulighed for at øge finansieringen med yderligere ca. 30.000 €. (ca. 230.000 kr.)

Det forventes, at budgettet fastlægges med 22.962 € (ca. 176.000 kr.) pr. år, og eventuelt op til 30.000 € mere fordelt på 2018 og 2019, hvis der er behov for det i projektets udførelse.

Indtægterne tilgår kommunen hvert halve år.

Høje-Taastrup Kommunes udgifter til projektet er primært i form af løntimer.

Bilag


 

16. I - Endelig godkendelse af fjernvarmeprojekt, Teglstenen - PMU

Sagsnr: 16/10735

Baggrund

Efter henvendelse fra ældreboligerne på Teglstenen, Hedehusene søger Høje Taastrup Fjernvarme om at konvertere varmeforsyningen fra naturgas til fjernvarme.

Området omfatter 32 ældreboliger i tæt, lav bebyggelse på adresserne Teglstenen 1-15, 2-48, 2640 Hedehusene.

HMN har fremsendt høringssvar, og de mener ikke, at projektet er tilstrækkeligt robust.

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at Projektforslag vedr. konvertering fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning til ældreboligerne på Teglstenen godkendes.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Projektforslaget er blevet forelagt Byrådet 23-05-2017 med beslutning om at godkende projektet under forudsætning af, at der ikke kom høringssvar fra HMN Gasnet P/S (herefter HMN) og VEKS. I så fald skulle sagen genfremsættes.

HMN har fremsendt høringssvar 13-06-2017 og bl.a. anført, at projektforslaget ikke bør godkendes i sin nuværende form, da det – ifølge HMN - ikke udviser et robust samfundsøkonomisk overskud. Sagen fremlægges derfor for Byrådet til endelig beslutning i overensstemmelse med tidligere beslutning.

Administrationen har udfærdiget et notat, der opridser hovedpointerne i den efterfølgende korrespondance mellem HMN og Høje Taastrup Fjernvarme omkring projektforslaget og beregningsforudsætningerne. Det handler væsentligst om de forudsætninger, der er brugt for projektberegningerne (varmebehov, re-investeringspriser og levetider) samt at projektforslaget ikke indeholder egentlige følsomhedsanalyser. Høringssvar og efterfølgende korrespondance vedlægges.

Administrationen finder efter en konkret vurdering, at projektet må anses for det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt og således opfylder kravet om positiv samfundsøkonomi i projektbekendtgørelsen.

Det er administrationens vurdering, at de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne i Rambølls notat af 07-07-2017, må anses for realistiske.

Administrationen lægger herved vægt på, at alternativberegningerne forholder sig konkret til de indsigelser, HMN er fremkommet med vedrørende varmebehovet, reinvesteringsomkostningerne til nye gaskedler samt omkostninger til drift og vedligehold.

I lyset af lyset af den særdeles snævre samfundsøkonomiske fordel skal dog også bemærkes, at resultatet tilsvarende er særdeles følsomt over for udsving i de selv samme beregningsforudsætninger.

Det er imidlertid administrationens vurdering, at eventuelle udsving i disse beregningsforudsætninger samlet set tilnærmelsesvis med ligeså stor sandsynlighed vil kunne være til projektets fordel som det modsatte. Det gælder f.eks. de udsving i levetiden for henholdsvis fjernvarmenettet og naturgaskedlerne, som er belyst i Rambølls notat af 7. juli 2017.

Det gælder til dels også den forudsatte fjernvarmepris, hvor kommunen er enig med Høje Taastrup Fjernvarme i, at et eventuelt udsving i fremtiden sandsynligvis vil være til projektets fordel f.eks. som følge af den øgede udnyttelse af overskudsvarme, også selvom denne fordel ikke er indregnet i Rambølls notat af 7. juli 2017 (bilag 5) i dag.

Samlet set ændrer følsomhedsberegningerne således ikke ved, at projektet udviser en – om end særdeles snæver – samfundsøkonomisk fordel i forhold til referencen over 20 år på 3.000 kr.

Der følger i øvrigt ikke af projektbekendtgørelsen noget krav om, at det samfundsøkonomiske overskud skal være robust i den forstand, at en snæver samfundsøkonomisk fordel ikke skulle være tilstrækkelig i sig selv.

I den tidligere projektbekendtgørelse fremgik det, at projekter, som ændrede områdeafgrænsningen mellem naturgas- og varmeforsyning, alene kunne godkendes, ”hvis samfundsøkonomiske hensyn [talte] imod at opretholde områdeafgrænsningen”.

Denne specifikke forudsætning for konverteringsprojekter, der navnlig af naturgasselskaberne blev udlagt som en skærpelse af det almindelige krav om positiv samfundsøkonomi, der fortsat følger af den nugældende projektbekendtgørelses (§ 26, stk. 2), gælder imidlertid ikke længere.

Af den nugældende projektbekendtgørelses (§ 8, stk. 1), som fastlægger de specifikke forudsætninger for godkendelse af konverteringsprojekter, fremgår det således blot, at varmedistributionsvirksomheden skal yde en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet for de ejendomme, der skifter fra naturgas til fjernvarme.

Også denne forudsætning er i øvrigt opfyldt, idet der i projektets selskabsøkonomiske beregninger er indregnet en betaling til HMN på 162.000 kr. i planperiodens år nul. HMN ses således  ikke at bestride grundlaget for kompensationsberegningen eller beløbets størrelse.

Projektet er endvidere i overensstemmelse med Høje-Taastrup Kommunes strategiske målsætning om løbende at vurdere udbygningsmuligheder for fjernvarmeforsyningen samt konvertering fra olie og naturgas til fjernvarme, jf. Mod en fossilfri fremtid - Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 (maj 2015).

Det er oplyst, at beboerne i ejendommen selv har henvendt sig til Høje-Taastrup Fjernvarme med ønsket om at blive tilsluttet, da de har oplyst, at de står foran at skulle udskifte gaskedlen.

Ud fra en samlet energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet indstilles projektet derfor til godkendelse.

Bilag


 

17. I - Forslag til lokalplan for erhvervsområde ved Bredebjergvej og tillæg til Kommuneplan 2014 - PMU

Sagsnr: 17/5713

Baggrund

Forslag til Lokalplan 2.25.3 er udarbejdet for, at virksomheden Dansk Retursystem kan etablere sig i et eksisterende erhvervsområde mellem Bredebjergvej og Halland Boulevard. Ønsket om en ny placering skyldes, at de eksisterende rammer i Baldersbrønde er blevet for små.

Den endelige vedtagelse af lokalplanen forudsætter, at der laves et tillæg til kommuneplanen, som øger den gældende maks. højde fra 12 meter til 15 meter og ændrer den specifikke anvendelse.

Indstilling

  1. At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender forslag til Lokalplan 2.25.3 samt forslag til Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2014. Forslagene offentliggøres herefter og sendes i høring i 8 uger efter Planlovens bestemmelser.
  2. At der ikke skal udarbejdes miljøvurdering af Lokalplan 2.25.3 eller Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2014.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Lokalplanens område dækker et areal på knap 75.000 m2 og afgrænses mod vest af Bredebjergstien, mod nord af Erik Husfeldts Vej og mod øst af Halland Boulevard. Syd for området ligger et markareal, som også planlægges udlagt til nyt erhvervsbyggeri.

Der kan maksimalt opføres 37.000 m2 bruttoetageareal, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på 50. Lokalplanen fastlægger byggeriets placering i den vestlige del af området, mens den østlige del, hvor der ligger et regnvandsbassin, friholdes for byggeri.

Lokalplanen opdeler området i tre delområder. Delområde A, hvor selve sorteringsanlægget skal ligge. Det opføres i 12 meters højde, selvom lokalplanen tillader en højde på maks. 15 meter til et eventuelt fremtidigt behov for at øge bygningshøjden. Der gives mulighed for opsætning af en antennemast i dette område for at imødegå eventuelt fremtidigt behov. I delområde B, hvor der kan placeres en administrationsbygning, er maks-højden 12 meter. Her udlægges også areal til parkering for personbiler. Delområde C omfatter regnvandsbassinet og et omgivende grønt areal med offentlig adgang. Hertil kommer et ekstra lille delområde D i det nordvestlige hjørne, som kun er medtaget i lokalplanen for at overføre arealet til byzone.

Som adskillelse mellem delområde A og B udføres bygningen som en mur i 12 meters højde. Muren har bl.a. til formål at skærme for støj fra lastbiler mm.

Udover regnvandsbassinet er der i området registreret et vandhul, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens. Som forudsætning for, at lokalplanen kan realiseres, sløjfes vandhullet, og der skal derfor etableres et nyt vandhul som erstatning syd for lokalplanområdet. Der er givet dispensation fra Naturbeskyttelsesloven samt landzonetilladelse hertil.

Der er også i området registreret et beskyttet dige og hegn langs et gammelt markskel. Diget bevares delvist, men i den østlige ende er udlagt et areal til et eventuelt ekstra parkeringsareal henover diget. Hvis parkeringspladsen etableres skal der i så fald plantes et nyt hegn langs Erik Husfeldts Vej.

Trafik og støjforhold

Trafikken til og fra området adskilles, så lastbiler får indkørsel fra Bredebjergvej, mens personbiler kører ind fra Erik Husfeldts Vej.

Der er udarbejdet en støjrapport, som viser, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes med den planlagte aktivitet, både for skolen og de nærliggende boligområder øst og nord for Dansk Retursystem, og for de omkringliggende virksomheder. Den omtalte væg i 12 meters højde er en del af forudsætningen herfor. Den primære til- og frakørsel af lastbiler vil ligge mellem kl. 7-18, men der vil dog også være kørselsaktivitet udenfor dette tidsrum, bl.a. mellem kl. 6-7.

Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2014

Forslag til Tillæg nr. 22 er udarbejdet for at øge den maksimale højde fra 12 til 15 meter og for at give mulighed for den specifikke anvendelse, som ikke er indeholdt i den eksisterende anvendelsesbestemmelse.

Miljøvurdering

Der er gennemført en miljøscreening af forslag til Lokalplan 2.25.3 og forslag til Tillæg nr. 22. Det vurderes på baggrund af screeningen, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering af planerne.

Bilag


 

18. I - Forslag til lokalplan for Møllehøj i Kallerup - PMU

Sagsnr: 15/13484

Baggrund

Plan- og Miljøudvalget har på mødet i oktober 2016 principgodkendt, at der udarbejdes lokalplan for området omkring Møllehøj i Kallerup med mulighed for opførelse af 33 nye boliger samt bevaringsbestemmelser for den gamle Møllehøj gård.

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at:

  1. Forslag til lokalplan 5.16 vedtages og offentliggøres
  2. Forslag til tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2014 vedtages og offentliggøres
  3. Der ikke udarbejdes miljøvurdering for planerne

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 16-08-2017

Anbefales med følgende bemærkninger:

Der må ikke isættes gavlvinduer i første sals højde i rækkehusbebyggelsen i delområde R.

I § 7 stk. 2.4 indskærpes at bebyggelsen kun må opføres med en højde til tagkip på 10 meter.

Udvalget konstaterer, på baggrund af den gennemførte miljøscreening, at der ikke er behov for en egentlig miljøvurdering af lokalplanen.

Sagsfremstilling

Lokalplan og kommuneplantillæg omfatter gamle Møllehøj gård med jordtilligende. Området ligger i det østlige Hedehusene mellem Kallerupvej og Kallerupparken. Området afgrænses mod vest af Bækstien og mod øst af Kallerupvej. Området er på godt 37.000 m2.

Der vil indenfor området kunne opføres 23 rækkehuse og 10 parcelhuse.

Parcelhusene opføres i ét plan med lav taghældning. Rækkehusene opføres i 2 plan, men med en bygningshøjde på ca. 10 meter (med undtagelse af de to vestligst beliggende, hvor bygningshøjden af hensyn til nærmest omboende reduceres til 8,5 meter). Rækkehusene skal fungere som støjskærm for den øvrige bebyggelse.

De eksisterende gårdlænger til den gamle gård, Møllehøj, samt en del store egetræer og asketræer bl.a. langs med Bækstien omfattes af bevaringsbestemmelser.

Den store udfordring ved boligbebyggelse i området er trafikstøj fra Holbækmotorvejen og Kallerupvej.

Bygherre havde oprindelig ønsket at opføre 58 rækkehuse i området, hvor 2 rækkehusrækker skulle have en højde og placering, så de ville udgøre en støjskærm både mod syd og øst. Men for at overholde kommuneplanens rækkefølge- og rummelighedsplan, og af hensyn til områdets karakter, blev det samlede antal nye boliger fastlagt til 33. Mod syd vil de 23 rækkehuse fortsat udgøre støjafskærmning og mod Kallerupvej etableres en støjvold i 3 meters højde.

Beboere, specielt fra nabobebyggelsen Bækhusene, har udvist skepsis/bekymring for projektet. Den nye bebyggelse vil naturligvis ændre udsigten fra Bækhusenes terrasser markant, hvor der i dag er udsigt til åbne marker med mulighed for hundeluftning m.m. Senest har naboer udvist bekymring for, om bebyggelsen vil medføre mere støj for de eksisterende boliger på grund af refleksion af støjen fra vejene.

Der har været afholdt et orienterende møde for nærmeste omboende 25-01-2017 januar på ejendommen med deltagelse af udvalgsformanden, samt efterfølgende præsentationer og drøftelse på Rådhuset.

Af andre punkter, der især blev debatteret på borgermødet, kan nævnes:

1.Afstand og højde til gavl på 2 plans rækkehuse.

2.Indkig fra gavlvinduer.

3.Bebyggelsens fremtræden set fra Bækhusene.

4.Lys fra billygter på boligvej mod Bækhusene.

5.Borgerne frygter, at de nye rækkehuse vil tage meget lys og kaste skygge.

6.Stier, tryghed

7.Vejstøj for den nye bebyggelse

Konklusion:

Ad. 1: De to vestligste rækkehuse opføres som 1½-plans trempelhuse, og højden reduceres fra 9,8 meter til 8,5 meter. Husene kan ikke trækkes længere væk fra Bækhusene på grund af deres funktion som støjskærm.

Ad. 2: Gavlen på enderækkehuset ligger mere end 50 meter fra nærmeste Bækhus.

Ad. 3: Parcelhusene, der ligger centralt i området, opføres kun i en etage med lav taghældning.

Ad. 4: Der etableres en afskærmning for enden af fordelingsvejen, så biler ikke lyser direkte ind i stuerne på Bækhusene.

Ad. 5: Der er udarbejdet et skyggediagram, der viser, at de nye huse ikke på noget tidspunkt kaster skygge på Bækhusene.

Ad. 6: De nye stier giver ikke direkte adgang til Bækhusene. Det vurderes, at stierne er nødvendige for at skabe rimelig sammenhæng i området og sammenhæng med de kommunale stier.

Ad. 7: De planlagte støjdæmpende foranstaltninger vil med den nuværende trafik på Holbækmotorvejen og Kallerupvej reducere vejstøjen til under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier – også i et 10 årsscenarie, hvor der indregnes et årligt trafikspring på 2 %.  

Så vidt angår naboernes bekymring for mere støj pga. refleksioner, så er det administrationens vurdering, at beboerne i Bækhusene vil få reduceret deres støj, hvis der overhovedet vil forekomme en ændring i deres støjbillede. Det skyldes, at den nye bebyggelse også vil være støjdæmpende for de nordlige beliggende ejendomme i Bækhusene, samt at alle ejendommene vil få gavn af den nye støjvold mod Kallerupvej.

Administrationen har foretaget en miljøscreening af planerne. På det grundlag vurderer administrationen, at der ikke er behov for eller pligt til at udarbejde miljøvurdering jævnfør Miljøvurderingsloven

Der har ikke været indkaldt ideer og forslag forud for kommuneplantillægget, idet administrationen har vurderet, at der kun er tale uvæsentlige ændringer i kommuneplanens hovedstruktur.

Bilag


 

19. I - Endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for boligbebyggelse ved Skjeberg Alle i Høje Taastrup - PMU

Sagsnr: 16/26947

Baggrund

Forslag til lokalplan for boligbebyggelse ved Skjeberg Alle (nr. 2.17.11 og tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2014) som Byrådet vedtog 28-02-2017 har været offentliggjort jf. planlovens bestemmelser, og kan nu vedtages endeligt af Byrådet.

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet vedtager lokalplan 2.17.11 og tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2014 endeligt med rettelser jævnfør retteeksemplar til lokalplanen og kommuneplantillægget.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

A stillede ændringsforslag om, at der etableres ekstra 10% parkeringspladser inden for lokalplanens rammer. Det betyder, at der skal skabes plads til yderligere ca. 30 p-pladser.

For stemte: A

Imod stemte: C, F, O, V og Ø.

Forslaget faldt dermed.

Herefter stemte alle for den oprindelige indstilling.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

A anmoder om at det frem til byrådets behandling af sagen, undersøges om der, inden for rammerne af det planlagte byggeri, kan etableres yderligere parkeringspladser.

Sagsfremstilling

Planerne udlægger området mellem Skjeberg Allé og Høje Taastrup Boulevard til helårsbeboelse med mulighed for at opføre op til 37.000 kvadratmeter etageboliger og rækkehuse, 750 m2 til butikker og 1.250 m2 til andre lokale formål.

Der er i fremlæggelsesperioden fremkommet en række indsigelser og kommentarer fra borgere og foreninger. Der har desuden været afholdt et borgermøde med stor deltagelse.

De indsigelser, der vedrører lokalplanområdet og er relevante i henhold til Planloven, kommenteres nedenfor. Der vedhæftes desuden en samlet oversigt over indkomne kommentarer samt et referat fra borgermødet som bilag til sagen.

Ud over en række præciseringer og konsekvensrettelser i teksten til planerne er der foretaget følgende rettelser i lokalplanen i forhold til forslaget:

§ 6, pkt. 6: Den eksisterende øst-vest løbende sti i områdets sydlige del fastholdes principielt i planen.

§ 8, pkt. 5: Etagehøjden reduceres fra 7 til 6 etager.

§ 8, pkt. 11: Bygninger mod Skjeberg Allé og Høje-Tåstrup Boulevard skal have hovedindgangsdør fra disse veje.

Tilføjelsen sker for at åbne bebyggelsen mod den omgivende by og styrke gadelivet i byen.

§ 8, pkt. 13. Bestemmelsen om pulterrum i kælder ændres, så depotrum i etagebebyggelsen kan integreres i bygningerne.

§ 9, pkt. 17: det præciseres, at der ikke kan etableres overdækkede terrasser til etageboligbebyggelsen.

§ 10, pkt. 6: Kravet om at eventuelle solceller/solpaneler skal integreres i taget udgår, idet det ikke vil være hensigtsmæssigt at integrere sådanne i flade tage.

§ 11, pkt. 1: Generelle krav til udformning og placering af skilte er af administrative grunde ændret til, at skiltningen i hvert enkelt tilfælde skal godkendes af kommunen med udgangspunkt i kommunens skiltevejledning.

§ 12, pkt. 16: Der er tilføjet en hensigtserklæring om bevaring af eksisterende træer.

§ 17, pkt. 2. Udmeldingen om, at kommunen ikke påtager sig erstatningsansvar i forbindelse med eventuelle gamle servitutter er udtaget, da den ikke skønnes at være relevant.

Øvrige indsigelser

Kommentarer til planmæssigt relaterede bemærkninger til planerne, som der ikke er taget hensyn til i de reviderede planforslag:

”ingen butikker”. Planen giver stadig mulighed for enkelte småbutikker o.l. af hensyn til områdets gadeliv og tryghed.

”Mere parkering”. Der er ikke ændret på parkeringskravene. De anførte parkeringskrav svarer til, hvad kommenen stiller af parkeringskrav i tilsvarende områder. Det er administrationens vurdering, at der ikke er parkeringsproblemer i området som helhed.

”Fastholdelse af den i kommuneplanen og den gældende lokalplan udlagte bydelspark på 7.000 m2.” Bydelsparken er erstattet af en lokal pladsdannelse på 2.500 m2. Ved at inddrage bydelsparken til bebyggelse vil en del af bebyggelsen kunne opføres som rækkehuse, uden at området som helhed får en lavere bebyggelsesprocent.

”Større nedsivning af regnvand”. Lokalplanen fastlægger en maksimal befæstelsesgrad på 50 %. De 50 % kommer fra, at området hidtil har været udlagt til erhverv og etageboliger. For rækkehuse vil der normalt blive fastlagt en lavere befæstelsesgrad. Administrationen har imidlertid vurderet, at områdets kloaksystem vil kunne klare en befæstelsesgrad på 50 %, og denne befæstelsesgrad er derfor fastholdt.

”Genbrug af regnvand til toiletskyld og tøjvask”. Kommunen har endnu ikke en politik på dette område. Det er derfor ikke medtaget i lokalplanen.

”Bevaring af skoven”. På områdets sydøstlige del er der en gammel tæt beplantning. Det vil være et voldsomt indgreb i bebyggelsesplanen, hvis dette område skal friholdes for bebyggelse. Der er i lokalplanen tilføjet en bestemmelse om ”bevaring af eksisterende træer”.

”For tæt bebyggelse”. Området er stationsnært, og det forudsættes derfor i kommuneplanen, at området skal have en høj bebyggelsesprocent. En bebyggelsesprocent på omkring 80 vurderes ikke at være meget i et centralt byområde.

”Høj bebyggelse bør udgå eller flyttes væk fra områdets sydlige del”. Den maksimale bygningshøjde er i retteforslaget til lokalplan reduceret fra 7 til 6 etager. Byggeriet vil næppe give væsentlige indbliksgener i Morelhaven.

Bilag


 

20. I - Endelig vedtagelse af lokalplan for rørmast på Taastrup Hovedgade 86 - PMU

Sagsnr: 17/875

Baggrund

Byrådet har den 25-04-2017 besluttet at sende forslag til lokalplan 1.56.12 for Taastrup Hovedgade 86 i offentlig høring. Lokalplanforslaget muliggør, at der kan etableres en antennemast til data og telefoni på ejendommen.

Den hidtil gældende lokalplan 1.56.9 for Taastrup Bymidte muliggør ikke etablering af en antennemast.

Forslaget har været offentliggjort fra den 25-04-2017 til den 27-06-2017.

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet vedtager lokalplan 1.56.12 endeligt.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Lokalplan 1.56.12 fastlægger, at der kan etableres en rørmast til data og telefoni med tilhørende teknikhus/teknisk anlæg bag biblioteksbygning på Taastrup Hovedgade 86 på parkeringsarealet mod Vesterparken. Rørmasten må højst have en diameter på 0,75 meter og en højde på 33 meter. Der må ikke etableres en udvendig montagestige på rørmasten, og masten må ikke have en skinnende eller reflekterende overflade.

Lokalplanen viderefører gældende bestemmelser fra lokalplan 1.56.9 for Taastrup Hovedgade 86, biblioteksbygningen, at bygningen er bevaringsværdig og ikke må rives ned, og at dens ydre ikke må ændres. Anvendelsen af bygningen er som i gældende lokalplan til offentlige formål som bibliotek, møde- og medborgerhus, uddannelsesinstitutioner samt sociale- og kulturelle institutioner.

Der er ikke kommet bemærkninger eller indsigelser til forslaget i høringsperioden.

Bilag


 

21. I - Status på udviklingen i afgørelser fra Ankestyrelsen 2016- juli 2017 - SU

Sagsnr: 17/11232

Baggrund

I denne sag redegør administrationen for de sager om kommunens afgørelser på det specialiserede voksenområde, som Høje-Taastrup Kommune har fået tilbage fra Ankestyrelsen. Redegørelsen dækker perioden 2016 - juli 2017. Administrationen fremlægger denne redegørelse årligt.

Indstilling

At Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager redegørelsen til efterretning.

Der blev udleveret høringssvar fra Handicaprådet.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Socialudvalget den 15-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

En klage fra en borger over en kommunal afgørelse går til vurdering i Ankestyrelsen på Socialområdet, hvis kommunen fastholder afgørelsen efter fornyet vurdering.

Ankestyrelsen kan træffe forskellige former for afgørelser:

  • Stadfæstelse – kommunens afgørelse fastholdes over for borgeren
  • Omgørelse – kommunens afgørelse bliver ændret
  • Hjemvisning – kommunen skal træffe en ny afgørelse på baggrund af eksempelvis yderligere oplysninger eller skøn
  • Ophævelse – kommunens afgørelse bliver ophævet og er derfor ikke længere gyldig

Hvis Ankestyrelsen anvender en af de tre sidste muligheder, fremfører Ankestyrelsen, hvordan kommunen skal forholde sig, og hvad der skal gøres.

I tabellen nedenfor fremgår antal og fordeling af de sager, Høje-Taastrup Kommune har fået tilbage fra Ankestyrelsen i perioden 2016- juli 2017.

Sagstype

Antal sager

i alt

Stadfæstelser

Omgørelser

Hjemvisninger

Ophævelser

§ 100 - merudgifter

12

7

1

3

1

§ 85 - socialpædagogisk støtte

7

3

0

3

1

§ 96 - BPA-ordning

3

1

0

2

0

§ 107 - midlertidigt botilbud

2

0

2

0

0

§ 104 - dagtilbud

1

0

0

1

0

§ 110 - egenbetaling på forsorgshjem

1

0

0

1

0

Antallet af sager

Antallet af sager, der vurderes af Ankestyrelsen på socialområdet er steget fra 14 sager i hele 2016 til 17 sager i første halvår af 2017. Som det fremgår af tabellen ovenfor vedrører størstedelen af sagerne (19 ud af 26) § 100 (merudgiftsydelser) og § 85 (socialpædagogisk støtte).

Det er administrationens opfattelse, at stigningen blandt andet skyldes, at Social- og Handicapcentret i perioden har behandlet flere sager end tidligere. Før sommeren 2016 blev der givet ekstra midler til at ansætte eksterne konsulenter til at få nedbragt antallet af ansøgningssager efter servicelovens § 85 (socialpædagogisk bistand). Derudover har Social- og Handicapcentret opnormeret antallet af sagsbehandlere pr. 01-01-2017, og endeligt er sagsbehandlergruppen blevet mere stabil end tidligere. Den øgede mængde af behandlede sager medfører også, at flere sager kommer i Ankestyrelsen.

Derudover har der været en ændring i praksis hos Ankestyrelsen vedrørende servicelovens § 100 (merudgifter), som har medført, at nogle borgere ikke længere er berettiget til at få dækket merudgifter. Administrationen har fulgt denne praksisændring, hvilket har medført flere sager, som er sendt til Ankestyrelsen. I størstedelen af tilfældene er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstelse i sager om merudgifter efter servicelovens § 100.

De omgørelser og hjemvisninger, som administrationen har fået, bliver anvendt til læring i organisationen. For eksempel, hvordan Ankestyrelsen fortolker lovbestemmelserne, og hvilke krav Ankestyrelsens stiller til dokumentation og oplysninger.

Vurdering

Administrationen vurderer, at antallet af sager og stigningen, der ses fra 2016 til 2017, afspejler stigningen i antallet af behandlede sager og de ændringer i praksis, som administrationen har gennemført det seneste år.

Administrationen oplever også, at Ankestyrelsen i højere grad stiller krav til kommunens argumentation og dokumentation i sagerne. Det har administrationen særligt fokus på – blandt andet gennem projektet om fælles og ensartet dokumentationspraksis, som pågår i centret.

Bilag


 

22. I - PAU - andel uddannede/ikke-uddannede - ISU

Sagsnr: 11/31173

Baggrund

Byrådet behandlede 21-03-2017 forslag fra Socialdemokraterne (A), Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø) vedrørende pædagogisk assistentuddannedes (PAU) position som personalegruppe i forhold til henholdsvis pædagoger og pædagogmedhjælpere.

I forslaget fra A, F og Ø indgår der tre punkter:

  1. budgettildelingsmodellen fremover opererer med et måltal for personalefordeling, hvoraf det fremgår, at der efterstræbes 20 pct. pædagogisk assistentuddannede.
  2. ledige medhjælperstillinger fremover opslås rettet mod både pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.
  3. pædagogmedhjælpere i højere grad tilgodeses med uddannelse til pædagogisk assistent.

Denne sag omhandler perspektiverne i det stillede forslag.

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet vedrørende punkt a i det stillede forslag godkender én af indstillingerne 1 – 4:

1.budgettildelingsmodellen fra og med budgetår 2018 opererer med et måltal på 60 pct. pædagoger, 20 pct. pædagogiske assistenter og 20 pct. pædagogmedhjælpere

2.budgettildelingsmodellen fra og med budgetår 2018 opererer med et måltal på 70 pct. pædagoger, 20 pct. pædagogiske assistenter og 10 pct. pædagogmedhjælpere

3.budgettildelingsmodellen fra og med budgetår 2018 opererer med et måltal på 80 pct. pædagoger, 15 pct. pædagogiske assistenter og 5 pct. pædagogmedhjælpere

4.måltal i budgettildelingsmodellen fastholder nuværende personalefordeling på 60 pct. pædagoger og 40 pct. andet pædagogisk personale

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet ved godkendelse af én af indstillingerne 1 - 3 herefter godkender én af indstillingerne 5 – 6:

5.det godkendte måltal for budgetfordelingsmodel 2018 opnås ved at udvide budgettet

6.det godkendte måltal for budgetfordelingsmodel 2018 opnås ved personalereduktion

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet ved godkendt ændring i budgettildelingsmodellens måltal herefter godkender, at:

7.merudgiften ved godkendt ændring i måltal i budgettildelingsmodellen opnået ved at udvide budgettet indgår som et udvidelsesforslag til budgetoplæg 2018

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Protokolleringen fra Institutions- og Skoleudvalget skulle have været:

Institutions- og Skoleudvalget anbefaler, at administrationen uddyber beregningerne af de fire forskellige tildelingsmodeller (punkt 1, 2, 3 og 4), hvorefter beregningerne indgår som udvidelsesforslag til budget 2018.

Økonomiudvalget anbefaler Institutions- og Skoleudvalgets indstilling.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Punkt a.: Præcisere personalesammensætningen til en andel på 20 pct. pædagogisk assistenter

I budgettildelingsmodellen på dagtilbudsområdet opererer Høje-Taastrup Kommune med et måltal for fordeling af pædagogisk personale på 60 pct. pædagoger og 40 pct. andet pædagogisk personale.

Referencen for målet er andelen af årsværk, som indikerer den budgetmæssige målopfyldelse.

I 2015 var andelen af årsværk for pædagoger på 51 pct., for pædagogiske assistenter på 12 pct. og andelen af pædagogiske medhjælpere på 32 pct.. De resterende 5 pct. er pædagogisk assistentelever, praktikanter med videre.

En ændring i måden at indsamle data på vedrørende personalesammensætning fra 2015 – 2016 gør, at 2016-tal ikke er direkte sammenlignelige med ovenstående 2015-tal. Institutions- og Skoleudvalget præsenteres på mødet den 16-08-2017 for sagen vedrørende kvalitetsrapport for dagtilbud 2016, hvor data for personalesammensætning 2016 fremgår. Af disse ses det, at personalesammensætningen regnet i årsværk per december 2016 fordeler sig på 52,2 pct. pædagoger, 13,9 pct. pædagogiske assistenter og 34 pct. pædagogmedhjælpere.

Andelen af uddannede pædagoger er jf. kvalitetsrapport for dagtilbud 2016 kun svagt stigende på trods af indsatsen for at hæve andelen. Det hænger til dels sammen med strukturelle forhold som eksempelvis arbejdskraftsudbud og kommunens evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft, særligt i de udsatte boligområder. Desuden spiller overholdelse af lønbudgettet og tilstrækkelig dækning i hele åbningstiden ind på den konkrete personalesammensætning og mulighederne for at ændre på denne i ansættelsessituationer.

Administrationen anbefaler i nuværende praksis, at dagtilbuddene som udgangspunkt sigter mod at løfte andelen af uddannede pædagoger i dagtilbuddene til 60 pct..

Øget fokus på andelen af uddannet personale:

Over en årrække er der sat fokus på kvaliteten i dagtilbuddene for de 0 – 6-årige børn ud fra en betragtning om, at dagtilbud spiller en helt fundamental rolle for børns opvækst- og udviklingsbetingelser og dermed for deres muligheder resten af livet.

Ministeriets rådgivningsorgan ’Rådet for Børns Læring’ har blandt andet peget på vigtigheden af et løft af de fagprofessionelles kompetencer ’[…] gennem fokus på læring i grunduddannelse, efteruddannelse og styrkelse af professionsfagligheden […]’.

Rådet påpeger, at kvaliteten af samspillet mellem den voksne og barnet er dén enkeltfaktor, der har allermest betydning for børnenes udvikling, læring og trivsel i dagtilbud.

Denne pointe understøttes af konklusionerne af de seneste forskningsresultater samlet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA 2017). Disse viser, at andelen af professionsuddannet personale er én af de faktorer, der har størst, positiv betydning for kvaliteten af læringsmiljøet i dagtilbud. Konklusionerne viser desuden, at en høj andel af uddannede pædagoger har en positiv effekt på samspillet mellem børn og voksne samt på ’børnenes tidlige tekstsproglighed og børnenes sociale kompetencer’.

Et løft af dagtilbud i de udsatte boligområder forudsætter i særlig grad dagtilbud af høj kvalitet både i forhold til den daglige ledelse og i forhold til personalesammensætningen.

I regeringens aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’ er der blandt andet peget på vigtigheden af gode dagtilbud særligt for børn i udsatte positioner. I aftalen er der på den baggrund øremærket puljer til at øge andelen af pædagoger i dagtilbud med mange børn i udsatte positioner og til kompetenceløft af ledere og faglige fyrtårne.

På den baggrund peger administrationen på, at et samlet løft af kvaliteten i dagtilbuddene fordrer et stærkere fokus på andelen af uddannet personale.

Dette kan mødekommes ved at præcisere nuværende bruttonormering i budgettildelingsmodellen med én af følgende forslag til personalesammensætning:

Forslag 1: 60 pct. pædagoger, 20 pct. pædagogiske assistenter, 20 pct. pædagogmedhjælpere

Forslag 2: 70 pct. pædagoger, 20 pct. pædagogiske assistenter, 10 pct. pædagogmedhjælpere

Forslag 3: 80 pct. pædagoger, 15 pct. pædagogiske assistenter, 5 pct. pædagogmedhjælpere

Alle forslag imødekommer ønsket om at skærpe prioriteringen af andelen af uddannet personale i Høje-Taastrup Kommune.

Forslag 1 er en tilpasning af den nuværende budgettildelingsmodel med vægt på balancen mellem uuddannede og kortuddannet personale.

Forslag 2 og 3 skærper prioriteringen af et løft af kvaliteten i dagtilbuddene i Høje-Taastrup Kommune ved at øge målet for andelen af pædagoger i dagtilbuddene. Disse forslag udtrykker tillige, at der med uddannet personale menes personale svarende til professionsbachelor som pædagog, hvilket ligger i tråd med forskningspointerne fra EVA 2017.

Idet gennemsnitslønnen for en pædagog og en pædagogisk assistent er højere end gennemsnitslønnen for pædagogmedhjælpere, vil en præcisering af måltallet i budgettildelingsmodellen medføre behov for tilpasning på én af følgende måder:

  1. Udvidelse af budgettet til øgede lønudgifter
  2. Reduktion i det samlede antal årsværk, hvis budgetrammen ønskes fastholdt

De økonomiske/personalemæssige konsekvenser ved de tre forslag belyses i afsnittet ’Økonomi’ nedenfor.

Punkt b.: Ledige stillinger slås op rettet mod både pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere

I praksis er de lokale enheder selvforvaltende omkring, hvilke personaler, de søger til ledige stillinger. Beslutningen om dette hænger sammen med forældrebestyrelsernes principbeslutninger for anvendelse af budgetrammen, den lokale enheds behov for arbejdskraft, samt overholdelse af budgettet. Følger Institutions- og Skoleudvalget et af indstillingspunkterne 1 - 3, vil det formentligt medføre, at en større andel af stillingsopslag også rettes mod pædagogisk assistentuddannede.

Punkt c.: pædagogmedhjælpere tilgodeses i højere grad med uddannelse til pædagogisk assistent

I nuværende praksis indgår forskellige, konkrete vurderinger i beslutningen om at tilbyde pædagogmedhjælpere en uddannelse som pædagogisk assistent. Der er tale om afvejning mellem økonomi, arbejdspladsens behov og medarbejdernes ønsker.

Udgiften til uddannelse af pædagogmedhjælpere til pædagogisk assistent indeholder udgift til uddannelsesløn modregnet en refusionindtægt. Dermed vil udgiften for hver pædagogmedhjælper, der tilbydes uddannelse være på ca. 60.000 kr. om året.

Der kan udarbejdes et overslag over merudgiften for uddannelse og frikøb af flere pædagogmedhjælpere, såfremt det besluttes at pædagogmedhjælpere i højere grad tilgodeses med uddannelse til pædagogisk assistent.

Økonomi

Punkt a.: Præcisere personalesammensætningen til en andel på 20 pct. pædagogisk assistenter

Følgende præsenteres de økonomiske/personalemæssige konsekvenser ved de indstillede forslag. I budgetudvidelsesforslagene gøres opmærksom på, at ændringer i måltal for budgettildelingsmodellen tillige vil medføre øget takst. Beregningerne i budgetudvidelsesforslagene er udvidelser i forhold til den nuværende budgettildelingsmodel på 60 pct. pædagoger og 40 pct. pædagogisk personale.

Forslag 1: 60 pct. pædagoger, 20 pct. pædagogisk assistentuddannede, 20 pct. pædagogmedhjælpere

Forslag 1 + a: 60/20/20 + budgetudvidelse

Difference i alt

6.139.000

Forældrebetaling

-1.535.000

Friplads

357.859

Søskendetilskud

97.328

Budgetudvidelse i alt

5.059.000

Forslag 1 + b: 60/20/20 + udgiftsneutral med reduktion i årsværk

Årsværk

Pædagoger

-9,5

Pædagogmedhjælper

-116,6

Pædagogiske assistenter

110,2

Reduktion i antal årsværk

-15,8

Forslag 2: 70 pct. pædagoger, 20 pct. pædagogisk assistentuddannede, 10 pct. pædagogmedhjælpere

Forslag 2 + a: 70/20/10 + budgetudvidelse

Difference i alt

10.871.000

Forældrebetaling

-2.718.000

Friplads

633.655

Søskendetilskud

172.337

Budgetudvidelse i alt

8.959.000

Forslag 2 + b: 70/20/10 + udgiftsneutral med reduktion i årsværk

Årsværk

Pædagoger

37,5

Pædagogmedhjælper

-172,9

Pædagogiske assistenter

107,9

Reduktion i antal årsværk

-27,5

Forslag 3: 80 pct. pædagoger, 15 pct. pædagogisk assistentuddannede, 5 pct. pædagogmedhjælpere

Forslag 3 + a: 80/15/5 + budgetudvidelse

Difference i alt

14.068.000

Forældrebetaling

-3.517.000

Friplads

819.929

Søskendetilskud

222.999

Budgetudvidelse i alt

11.594.000

Forslag 3 + b: 80/15/5 + udgiftsneutral med reduktion i årsværk

Årsværk

Pædagoger

85,4

Pædagogmedhjælper

-200,2

Pædagogiske assistenter

79,8

Reduktion i antal årsværk

-35,0


 

23. I - Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet - ISU

Sagsnr: 16/23374

Baggrund

I forbindelse med økonomiaftalen for 2010 er Regeringen og KL enige om at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud og at disse skal offentliggøres mindst hvert andet år. I Høje-Taastrup Kommune udmønter det sig konkret i udarbejdelse af kvalitetsrapporter for dagtilbudsområdet.

Denne sag præsenterer de væsentligste konklusioner fra kvalitetsrapport 2016 for dagtilbud og adresserer ligeledes indsatsområder afledt af kvalitetsrapport 2015, hvormed der gives en status på disse.

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender:

1.kvalitetsrapport for dagtilbud 2016

2.et fortsat fokus på udviklingen af en pædagogisk praksis, der understøtter de seks læreplanstemaer

3.et øget fokus mod de udsatte boligområder i forhold til at intensivere indsatserne omkring sprog og kvalitet i dagtilbud

4.at der fortsat arbejdes med at øge kvaliteten af de dansksproglige miljøer

5.et fortsat fokus på at udbygge samarbejdet mellem Institutions- og Skolecenteret og Børne- og Ungerådgivningscenteret med henblik på i samarbejde at udvikle de områder, der adresseres i kvalitetsrapporten og hvor centrene har en fælles opgave omkring børn i kommunens dagtilbud

6.et fortsat fokus på bevægelsesaktiviteter i samarbejde med Fritids- og Kulturcenteret for at styrke børns sundhed

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapport 2016 for dagtilbud sætter fokus på fire områder af den faglige kvalitet i dagtilbud. Det drejer sig om resultaterne af tilsyn, sprogvurderinger, inklusion og børns sundhed. I det følgende præsenteres de væsentligste konklusioner fra hvert af de fire områder.

Kvalitet i dagtilbud:

Resultaterne af tilsyn viser, at den overvejende del af dagtilbuddene ligger over middel i det samlede pædagogiske læringsmiljø målt på ni parametre. Særligt ses det, at det pædagogiske læringsmiljø i hovedparten af dagtilbuddene vurderes over middel i forhold til udvikling af børns sociale kompetencer, inklusion og deltagelse i fællesskaber.

Mere specifikt viser resultaterne af tilsyn, at der er behov for øget fokus på at udvikle det fysiske læringsmiljø i forhold til rum og indretning. Endvidere ses det, at der med fordel kan sættes et øget fokus på en pædagogisk praksis, der stimulerer børns kritiske tænkning og erfaringsdannelse.

I forbindelse med udviklingsarbejdet vedrørende de to nye læringshuse i Nærheden og Taastrupgård, er der fokus på, hvordan dagtilbud skal se ud og indrettes for at underbygge børns læring, både i forhold til deres hverdag, i forhold til fremtidens skole og voksenlivet. I dette arbejde er der indtænkt både indretningen af de fysiske rammer og hvordan de fysiske rammer understøtter en pædagogik, der medvirker til at udvikling af blandt andet kritisk tænkning. Inspiration fra dette udviklingsarbejde forventes at have en afsmittende effekt på det øvrige dagtilbudsområde.

I sammenhæng med kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet er andelen af pædagoger et fokuspunkt, idet høj kvalitet i dagtilbud knyttes til andelen af uddannet personale – svarende til professionsbachelor som pædagog.

Ledelsen for dagtilbud stræber fortsat efter at øge andelen af uddannede pædagoger. Resultatet for 2016 viser, at der fortsat er en svag stigning i andelen af uddannede pædagoger. Det vurderes, at stigningen er svag, fordi den falder ind i en helhedsvurdering af ressourceallokering, hvor der i afdelingerne tilstræbes en balance mellem kvalitet i det pædagogisk faglige arbejde og kvantitet i form af antal hænder for at sikre forsvarligt antal ressourcer i hele åbningstiden.

Kvalitet udtrykkes tillige i organiseringen af det pædagogiske arbejde i forhold til den viden, der kan hentes i data. Projekt ’Læring og kvalitet’ er et udviklingsarbejde med fokus på at udvikle en ramme for systematisk anvendelse af mål og data i flowet nedefra og op og oppefra og ned i organisationen. Arbejdet er startet på skoleområdet og har det seneste år været i gang på dagtilbudsområdet.

Ambitionen er at styrke Byrådets mulighed for at sætte mål for og styre og udvikle området, så der skabes størst mulig effekt for børnene.

I den forbindelse har dagtilbudsområdet udviklet en systematik i sammenhængen mellem mål, dataindsamling og evaluering og formuleret en ramme for dataindsamling og dialog om data. Rammen har til formål at sikre, at data om resultater og effekter anvendes systematisk til refleksion og drøftelse (læring) og deraf følgende kvalitetsudvikling.

Sprogvurderinger

Kvalitetsrapport for dagtilbud 2016 præsenterer de overordnede resultater af sprogvurderingerne. Det særlige ved sprogvurderingsresultaterne for 2016 er, at de for første gang præsenterer et samlet billede af omfanget af behov for indsatser omkring børns sprog, idet alle 3 og 5-årige er blevet sprogtestet med RambøllSprog i løbet af 2016. Resultatet viser, at 27 % af de 3-årige har behov for særlig indsats omkring sprog, mens det gælder for 10 % af de 5-årige. Andelen er højere end normfordelingen i RambøllSprog, som er på 5 % for gruppen af børn med behov for særlig indsats.

Samtidig viser resultaterne, at behovet for sprogstimulering er særligt udtalt i de udsatte boligområder. Det ses, at antallet af børn, der modtager sprogstimuleringstilbud er mest udtalt i områdeinstitutionerne 2 og 4, som blandt andet omfatter afdelingerne Bakketoppen, Eventyrhuset, Junglehuset, Lunden, Taastrupdal, Taastruphøj, Taastrupvang m.fl.

Administrationen ønsker på den baggrund at intensivere indsatsen omkring sprog og styrket kvalitet i de boligudsatte områder, herunder at undersøge kvaliteten af de dansksproglige læringsmiljøer i dagtilbuddene.

Udledt af kvalitetsrapport 2015 er der i 2016 iværksat en række aktiviteter som respons på behovet for at styrke sprogindsatsen. Indsatserne har fokus på organiseringen af sprogindsatsen samt på at løfte den faglige kvalitet. Det har blandt andet udmøntet sig konkret i følgende indsatser:

·igangværende udarbejdelse af rammesætning af det faglige samarbejde mellem flere, forskellige faggrupper internt i Institutions- og Skolecenteret og eksternt

·etablering af sprogkonsulent med netværksmedarbejderfunktion med koordinerende og faglige udviklingsopgaver

·etablering af decentralt sprogvejledernetværk med henblik på faglig sparring og udvikling

·opstart på uddannelse af sprogvejledere på diplomniveau i samarbejde med UCSJ

·udarbejdelse af idékatalog med konkrete sprogudviklingsmetoder i praksis

·kortlægning af sprogindsatser i samarbejdet mellem dagtilbud og skole

Afledt af, at alle 3- og 5-årige er blevet sprogtestet i 2016, er omfanget af børn med behov for særlig eller fokuseret indsats blevet kortlagt, og det har medført et øget fokus og bedre viden på området. Særligt er der rejst opmærksomhed på udfordringerne i de udsatte boligområder.

Inklusion

Børne og Ungepolitikken har som mål, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. I kvalitetsrapport for dagtilbud 2016 måles dette mål i forhold til omfanget af børn i specialtilbud samt omfanget af børn, der modtager specialpædagogisk bistand i almene dagtilbud. Disse resultater viser, at ud af de 2.798 indmeldte børn i Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud er en gruppe på ni børn i specialtilbud, mens 68 børn modtager specialpædagogisk bistand i det almene tilbud.

I Børne- og Ungepolitikken er der formuleret flere perspektiver på inklusion, som alle samler sig i ambitionen om at udvikle pædagogiske læringsmiljøer, der indbyder til børns deltagelse i fællesskaber uanset forudsætninger. For at øge kvaliteten i inklusionsindsatsen ønsker Institutions- og Skolecentret at udbygge samarbejdet med Børne- og Ungerådgivningscenteret med henblik på i fællesskab at kvalificere viden og praksis omkring differentieret pædagogik samt etablering af specialiserede tilbud i almenområdet.

Børns sundhed

På baggrund af sidste års resultater omkring børns sundhed satte administrationen fokus på at arbejde med sundhed og bevægelse i dagtilbuddene. Siden har nogle afdelinger indgået samarbejde med Fritids- og Kulturcenteret omkring konkrete metoder til at få mere bevægelse ind i hverdagen og som konsulenter i forhold til oplæg for forældregrupper om sundhed og bevægelse.

Supplerende til disse indsatser har der i 2016 været valg til frokostordning i børnehaver. Op til valget blev der lagt et stort arbejde i at orientere forældre om frokostordningen med fokus på sundhed og ernæringsrigtig kost. Valget endte med en stor tilslutning, så antallet af børnehaver, der tilbyder frokostordning, er steget fra 9 til 24 afdelinger. Det formodes at bidrage positivt til at øge børns sundhed. I forhold til stigningen af undervægtige og svært overvægtige, som ses i resultaterne i kvalitetsrapport 2016, vil administrationen forsøge at sammenligne resultatet med stigningen i andelen af børnehaver med frokostordning.

Parallelt hermed foregår der flere aktiviteter på kommunalt niveau både i forhold til sundhedsplejerskernes indsatser og i forlængelse af den nye sundhedspolitik vedtaget i 2016.

Aktiviteter på kommunalt niveau drejer sig blandt andet om samarbejdet med Fit4kids, som tilbyder et helhedsorienteret udviklingsforløb for børn med overvægt og deres familier med både livsstilscoaching, forældrevejledning, træning mm.

Desuden har sundhedsplejerskerne generelt et stort fokus på børn i skolealderen med overvægt, som i dette regi tilbydes vejlednings- og opfølgningssamtaler, mens andre børn får tilbud om julemærkehjem eller overvægtsenheden på Holbæk Sygehus. Sundhedsplejerskerne tilbyder desuden konsulentbistand i forhold til at vejlede og rådgive om kost til forældre med børn i vuggestuer. Administrationen fastholder fokus på samarbejdet mellem sundhedsplejerskerne og daginstitutionerne.

Endelig er der med den nye sundhedspolitik sat fokus på en øget indsats målrettet børn med overvægt, herunder særligt at udvikle den tværfaglige indsats yderligere med henblik på tidlig opsporing af børn med behov for særlig indsats omkring overvægt.

Administrationen ønsker at styrke samarbejdet med Fritids- og Kulturcenteret omkring bevægelsesforløb i dagtilbud. Ambitionen er, at alle børn har været igennem tre bevægelsesforløb ved skolestart. Der er tale om vandtilvænning, boldkendskab og rytme. Der forventes øgede udgifter til gennemførslen, som ikke er beregnet på nuværende tidspunkt.

Børns trivsel

Børnemiljøvurderingerne 2015 blev udført i sommerferieperioden. Resultaterne afspejler, at 63 % af de største børnehavebørn savner nogle at lege med. Sidste år svarede 63 % af de 3 – 6 årige, at de savnede nogle at lege med. Resultatet hænger formentlig sammen med, at mange børn holder ferie forskudt af hinanden i sommerferieperioden og dermed hænder det ofte, at et barns bedste ven er på ferie. En direkte erfaring af dette er, at Børnemiljøvurderingerne fremover gennemføres i november/december. Dermed udføres næste Børnemiljøvurdering i november – december 2017.

Bilag


 

24. I - Puljemidler fra Socialministeriet til styrkelse af helt små børns sundhed, udvikling og trivsel - ISU

Sagsnr: 17/3507

Baggrund

Administrationen har søgt Børne- og Socialministeriet om puljemidler til omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge. Ministeriet har udvalgt Høje-Taastrup Kommune som en af de femten kommuner, der får puljemidler.

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender en indtægtsbevilling og en udgiftsbevilling, som udgør henholdsvis 650.000 kr. 2017, 275.000 kr. i 2018 samt 260.000 kr.i 2019.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Administrationen har ansøgt Børne- og Socialministeriet om midler fra puljen: Understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge. Der er ansøgt om 1.185.201 kr. i perioden maj 2017 - december 2019.

Institutions- og Skoleudvalget blev 28-03-2017 orienteret om ansøgningen til uddannelse i ADBB fra Børne- og Socialministeriet puljen: Understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge.

Der er søgt om puljemidler til uddannelse af alle sundhedsplejersker samt flere andre faggrupper i det evidensbaserede screenings-redskab Alarm Distress Baby Scale (ADBB).

Sundhedsplejen screener allerede i dag alle børn i forhold til hørelse, syn, motorik m.v. for at sikre, at eventuelle udfordringer opfanges tidligt i barnets liv. Imidlertid er der behov for en effektiv, fokuseret og systematisk tidlig opsporing af social tilbagetrækning hos spædbørn. Social tilbagetrækning hos spædbørn kan være tegn på en begyndende tilknytningsforstyrrelse hos spædbarnet som kan resultere i, at barnet senere i livet får psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder.

ADBB er dermed et supplement i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som tilbydes til alle nybagte familier i Høje-Taastrup Kommune. Redskabet kan bruges til at screene børn i alderen 2–24 måneder. I Høje-Taastrup Kommune er det planlagt at alle børn screenes i 2-månedersalderen og ved behov igen ved 4-8-månedersalderen. Screeningen foretages ved, at sundhedsplejersken observerer barnets evne til social kontakt og varer ca. 8 minutter. Når screeningsmetoden er implementeret, vil metoden indgå som en del af de almindelige besøg, som sundhedsplejersken foretager.

Screeningen med ADBB er med til at understøtte Høje-Taastrup Kommunes Forebyggelsesstrategi, som handler om, at fagpersoner er opmærksomme på at forhindre et problem i at opstå. Helt konkret betyder det en tidlig indsats, der har fokus på, at de udfordringer barnet og familien møder opspores og afhjælpes så tidligt som muligt. Den tidlige indsats understøttes også af forskningen, der konkluderer, at en tidlig indsats er ensbetydende med en tidlig investering i børns liv, som på sigt betyder færre udgifter.


Den systematiske screening med ADBB af barnets sociale kontakt og følelsesmæssige udvikling giver samtidig de fagprofessionelle mulighed for at tale med forældrene ud fra nogle objektive kriterier, hvis der er bekymring for barnets udvikling. Der sikres et fælles sprog om bekymringstegn hos barnet, idet de fagprofessionelle får bedre mulighed for at understøtte forældrene i deres samspil med barnet, dialogen mellem sundhedsplejerske og forældre samt samarbejdet mellem fagprofessionelle i daginstitutioner og i det specialiserede område. 

ADBB screeningsredskabet er evidensbaseret i flere lande og er i øjeblikket ved at blive udbredt i Danmark.

Med puljemidlerne er der yderligere givet midler til følgeforskning svarende til 230.000 kr. Følgeforskningen bliver forestået af HTK’s evalueringskonsulent.

Økonomi

Tilbuddet finansieres i projektperioden af puljemidler.


 

25. I - Forslag fra C - Fagligt grundlag for skoleforberedte børn, herunder sprogvurdering samt 30 timers sprogstimuleringstilbud - ISU

Sagsnr: 15/2650

Baggrund

Byrådet har på mødet den 21-03-2017 behandlet et forslag fra Det konservative Folkeparti (C) vedrørende styrket, pædagogisk indsats på 0 – 5-års området.

I sagen efterspørges administrationens input til:

1.styrkelse af det sproglige læringsmiljø omkring barnet

2.muligheden for fremrykket sprogvurdering

3. muligheden for at øge andelen af børn med anden etnisk baggrund i kommunens vuggestuetilbud

4.inddragelse af 21. århundredes kompetencer dagtilbuddenes hverdag

5.muligheden for at indgå i strategiske partnerskaber

Institutions- og Skoleudvalget er i en meddelelsessag ved møde den 16-08-2017 præsenteret for en orientering om ændring i dagtilbudsloven, som blandt andet omhandler muligheden for fremrykket sprogvurdering og lovpligtig etablering af 30 timers gratis sprogstimuleringstilbud.

Denne sag vedrører de punkter, som er fremstillet i forslaget fra C, samt perspektiverne i at fremrykke sprogvurdering, herunder konsekvenser i forhold til gældende lokalpolitiske beslutninger vedrørende sprogvurderinger, samt etableringen af lovpligtigt 30 timers gratis sprogstimuleringstilbud.

De økonomiske konsekvenser ved fremrykket sprogvurdering og etablering af 30 timers sprogstimuleringstilbud belyses tillige i sagen.

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at nedenstående punkter indarbejdes som et udvidelsesforslag til budget 2018.

Forslaget indebærer:

  1. Sprogvurdering fremrykkes fra 3 års alderen til 2 års alderen med virkning fra 01-01-2018 gældende for alle børn
  2. Høje-Taastrup Kommune etablerer lovpligtigt 30 timers gratis sprogstimuleringstilbud til et estimeret antal pladser på 50 i 2018 ved fremrykket sprogvurdering
  3. Sprogstimuleringstilbud placeres i stærke dansksproglige områder
  4. Merudgiften på 2.888.719 kr. til etablering af gratis 30 timers sprogstimuleringstilbud ved beslutning om fremrykket sprogvurdering indgår som et udvidelsesforslag til budgetoplæg 2018
  5. Der sker opkvalificering af personale i vuggestuer til at udføre sprogvurderinger og systematisk og målrettet sprogstimuleringsindsats

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Punkt 1: Styrkelse af det sproglige læringsmiljø:

I forslaget til Byrådet efterspørger C forslag til, hvordan dagtilbuddene bedst styrker det sproglige læringsmiljø omkring barnet.

Høje-Taastrup Kommune har allerede fokus på tidlig sprogindsats som følge af Byrådets beslutning den 20-10-2015 om systematisk sprogvurdering af alle 3- og 5-årige børn uanset vurderet behov. Denne indsats forløber til 31-12-2018 og er for nuværende midtvejs i sin forsøgsperiode.

De seneste år er erfaringer med at indsamle og anvende data systematisk blevet styrket. Dette har skærpet indsatsen i retning af en mere målrettet sprogstimulering, og har synliggjort viden, som anvendes i konkret praksis og samtidig styrker beslutningsgrundlaget på det politiske niveau. Sidstnævnte kan blandt andet ses ved, at Institutions- og Skoleudvalget har afholdt en temadrøftelse om sprogindsatsen 08-02-2017. Udvalget blev præsenteret for de foreløbige erfaringer og resultater af den skærpede sprogindsats og drøftede ved samme lejlighed forskellige perspektiver i sprogindsatsen.

Institutions- og Skoleudvalget præsenteres tillige både i enkeltsager hen over året og i forbindelse med kvalitetsrapport for dagtilbud for resultater i den samlede sprogindsats.

Administrationen peger i forbindelse med kvalitetsrapport for dagtilbud 2016 på, at det er nødvendigt med et fortsat fokus mod de udsatte boligområder i forhold til at intensivere indsatserne omkring sprog og kvalitet i dagtilbud. I den forbindelse er der ligeledes fokus på, at der fortsat arbejdes med at øge kvaliteten af de dansksproglige miljøer.

Desuden peger administrationen på, at udviklingen af den pædagogiske praksis fortsættes, så alle seks læreplaner understøttes endnu mere, og der stadigt tænkes sprog ind i hverdagens aktiviteter og rutiner.

Faglig kompetenceudvikling:

Administrationen har gennem de senere år haft fokus på uddannelse af sprogpædagoger og sprogvejledere og har senest i efteråret 2016 initieret, at 21 pædagoger fordelt på områdeinstitutionernes 41 institutionsafdelinger får diplomuddannelse fra University College Sjælland som certificeret sprogvejleder. Dette hold afsluttede deres første modul i juni 2017 og fortsætter igen i efteråret 2017.

Som en del af diplom-sprogvejlederuddannelsen er der sat særligt fokus på at styrke vejlederfunktionen både i forhold til kolleger og i forhold til forældre. For at gøre sproglig opmærksomhed til en integreret del af den pædagogiske hverdag, er det afgørende, at viden deles og omsættes til konkrete hverdagshændelser og samspilssituationer både i dagtilbuddene og i barnets hjem.

Parallelt tilbydes fortsat internt kursus til pædagoger i dagtilbud, med henblik på at øge omfanget af sprogpædagoger på hele dagtilbudsområdet blandt andet for at styrke de dansksproglige miljøer.

Administrationen har tillige udviklet informationsmateriale til forældre om, hvordan de bedst muligt understøtter deres barns sproglige udvikling ud fra den forståelse, at sprog trænes hele tiden, og at forældre spiller en stor rolle i at hjælpe deres barns sprog på vej. Informationsmaterialet henvender sig dels til de 0 – 3-årige og dels til de 3 - 6-årige. Sprogfolder til de 0 – 3 årige tager sundhedsplejerskerne med ud til første besøg hos familierne, og familierne bliver dermed tidligt opmærksomme på deres rolle i at udvikle deres barns sprog.

Det øgede fokus på sprogindsatsen har samtidig afledt organisatoriske overvejelser i forhold til samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet – specifikt tale- hørekonsulenterne – med henblik på at styrke samarbejde og øge klarhed over samspillet mellem de forskellige faglige kompetencer. Disse overvejelser udmøntes i en skriftlig rammesætning af sprogindsatsen, der indeholder opgavebeskrivelser for det faglige arbejde og det tværfaglige samarbejde.

Fremrykket sprogvurdering, som behandles under punkt 2 og 3, vurderes også at have en positiv effekt på det sproglige læringsmiljø omkring det enkelte barn.

Punkt 2 – 3: Fremrykket sprogvurdering og herunder etablering af 30 timers gratis sprogstimuleringstilbud:

I oplægget til Byrådet efterspørger C administrationens input til:

  • Muligheden for at fremrykke sprogvurdering til 2 års alderen
  • Muligheden for at få flere børn med anden etnisk baggrund til at modtage kommunens vuggestuetilbud

Disse punkter behandles samlet, idet de har indbyrdes sammenhæng til hinanden og i øvrigt taler ind i de muligheder, der åbnes for med ændring af dagtilbudsloven vedrørende fremrykket sprogvurdering.

Der er med seneste lovændring i dagtilbudsloven om kommunernes mulighed for at fremrykke sprogvurdering fra nuværende 3 års alder til 2 års alderen åbnet for nye muligheder for at styrke en tidligere sprogindsats, samt at få flere børn med anden etnisk baggrund til at modtage kommunens dagtilbud.

En fremrykning af sprogvurdering vil konkret medføre, at alle 2-årige børn skal have foretaget en sprogvurdering i perioden 1,10 år til 2,6 år. Hvis sprogvurderingsresultatet viser behov for sprogstimulering, skal barnet jf. lovgivningens krav i sprogstimuleringstilbud i dagtilbud.

Fremrykket sprogvurdering giver dermed kommunen mulighed for at få kontakt med de familier, der ikke har deres børn i dagtilbud, allerede når barnet er 1,10 år, hvilket giver mulighed for at iværksætte sprogstimuleringsindsats et år tidligere og dermed understøtte, at børn udvikler de nødvendige dansksproglige kompetencer, inden de kommer i skole.

Samtidig vil sprogvurdering af alle børn i vuggestuetilbud gøre det muligt tidligere at sætte ind med sprogstimulering for de børn, der på baggrund af sprogvurderingen viser sig at have behov for dette.

Det forventes, at der er en stor gruppe af børn med anden etnisk baggrund i målgruppen for fremrykket sprogvurdering, som ikke er i dagtilbud og som vil have behov for at modtage sprogstimuleringstilbud. Administrationen vurderer derfor, at fremrykket sprogvurdering i kombination med etablering af lovpligtigt 30 timers sprogstimuleringstilbud desuden vil have den effekt, at flere børn med anden etnisk baggrund kommer til at modtage kommunens vuggestuetilbud.

Dermed kan den øgede udgift i forbindelse med fremrykket sprogvurdering betragtes som en investering, der på længere sigt kan reducere omkostningerne ved manglende dansksproglige kompetencer, når børnene kommer i skole.

Vedrørende lokalpolitiske beslutninger om systematisk sprogvurdering:

Vælger Byrådet at fremrykke sprogvurdering, vurderer administrationen, at det er muligt at igangsætte sprogvurdering af 2-årige den 01-01-2018.

En beslutning om fremrykket sprogvurdering vil jf. Lovændringen medføre, at sprogvurdering af 3-årige erstattes af sprogvurdering af 2-årige og beslutningen vil derfor gribe ind i Høje-Taastrup Kommunes indsats med systematisk sprogvurdering af alle 3- og 5-årige.

Det vil dog fortsat være muligt at opnå erfaringer med effekten af systematisk sprogvurdering af alle 3- og 5-årige. Sprogtest af 5-årige ændres ikke med den nye lov og det betyder, at det vil være muligt at se udviklingen i sprog for de 3 årige, som er blevet sprogtestet i 2016 og 2017, når de igen bliver sprogtestet som 5-årige i 2018 og 2019 og i indskolingen i 2019 og 2020.

Fremrykket sprogvurdering ligger desuden i forlængelse af intentionerne i Høje-Taastrup Kommunes Børne- og Ungepolitik og Udsattepolitik samt i Udviklingsstrategi 2016 – 2018.

Værktøj til sprogvurdering af 2-årige - Rambøll Sprog:

Rambøll Sprog udvikler i øjeblikket på sprogvurderingsmateriale, der egner sig til sprogvurdering af 2-årige børn og materialet forventes at udkomme i løbet af efteråret 2017.

Sprogvurderingsmaterialet for de 2 årige bygger på et andet forskningsgrundlag og dermed en anden metode end den, der ligger til grund for sprogtest for 3-og 5-årige og for elever i indskolingen. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvordan det indvirker på udformningen af sprogvurderingsmaterialet til 2-årige og muligheden for at følge progression fra 2 år til indskolingsalderen.

Sprogvurdering af 2-årige i vuggestuer bevirker, at det vil være nødvendigt at kvalificeres personale til at udføre sprogvurderinger samt anvende viden fra vurderingerne i den pædagogiske praksis.

Etablering af lovpligtigt, gratis 30 timers sprogstimuleringstilbud:

Høje-Taastrup Kommune har hidtil fået dispensation fra at oprette 30 timers sprogstimuleringstilbud på grund af den høje indskrivningsprocent, og har derfor tilbudt 15 timers sprogstimuleringstilbud til den gruppe af børn, hvor forældrene har fravalgt ordinært dagtilbud. I skrivende stund er fem børn tilknyttet 15 timers sprogstimuleringstilbud.

Som følge af lovændringen og dispensationens udløb 01-11-2017 vil det fra og med den 01-07-2017 være kommunernes pligt at tilbyde 30 timers gratis sprogstimuleringstilbud, hvis:

  • Sprogvurderingen viser behov for sprogstimulering og
  • Barnet ikke er indskrevet i et dagtilbud

Som følge af lovændringen har Høje-Taastrup Kommune pligt til at oprette 30 timers gratis sprogstimuleringstilbud. Dette er uafhængigt af, om Institutions- og Skoleudvalget måtte beslutte at fremrykke sprogvurdering til 2-års alderen. Lovliggørelse fra og med dispensationens udløb til årets udgang kan håndteres indenfor nuværende ramme, dog med en reduktion i kapacitet fra 20 pladser til 10 pladser. Administrationen vurderer, at behovet for pladser til udløb af indeværende år er dækket med denne tilpasning.

Punkt 4: Inddragelse af 21st. century skills i dagtilbuddenes hverdag:

I forslaget til Byrådet efterspørger C, at administrationen beskriver mulighederne for at inddrage det 21. århundredes kompetencer i dagtilbuddenes dagligdag.

Traditionelt har der ikke været konkrete, faglige læringsmål for børn i dagtilbud. Pædagogikken i dagtilbuddene har været og er fortsat præget af høj grad af projektorienterede arbejdsmetoder, der dels tager udgangspunkt i børnenes nysgerrighed, interesser og behov i tilrettelæggelsen af pædagogiske læringsforløb og dels arbejder hands-on med indholdet i læringsforløbene. Det 0 – 6-årige barns tilgang til verden omkring dem er præget af videbegær, virkelyst og læring, og dannelse i dagtilbud er baseret på ’learning to do’.

Således er der, alene baseret karakteristika ved børnegruppen og som en del af pædagogikkens metoder, gode muligheder for at arbejde mere målrettet med inddragelse af det 21. århundredes kompetencer på dagtilbudsområdet.

I indeværende og i de kommende år er det målet, at dagtilbuddene fortsat arbejder med en projektorienteret tilgang. Parallelt med udviklingsarbejdet med læringshusene i Nærheden og Taastrupgård udbygges pædagogikken og metoderne i dagtilbuddene yderligere i retning af at integrere de 21. århundredes kompetencer i hverdagspædagogikken.

Fremadrettet er det derfor et opmærksomhedspunkt for administrationen at igangsætte aktiviteter, der kan inspirere medarbejderne i dagtilbuddene til at tænke det 21. århundredes kompetencer mere målrettet ind i det arbejde, der allerede pågår. Det vil ligeledes være vigtigt at udvikle metoder til vidensdeling, så erfaringer med og metodebevidsthed bidrager til de faglige drøftelser omkring de pædagogiske læringsmiljøer.

Punkt 5: Strategiske partnerskaber:

I oplægget til Byrådet efterspørger C, at administrationen undersøger mulighederne for at indgå i strategiske partnerskaber med privat fonde og ministeriet til udvikling af projekter til styrkelse af det sproglige og sociale læringsmiljø for børn i alderen 0 – 5 år.

Dagtilbudsområdet har enkeltstående erfaringer med at indgå i strategiske partnerskaber med henblik på udvikling, og anerkender de muligheder for styrkelse af kvaliteten i de sproglige og sociale læringsmiljøer, som samarbejde med eksterne parter kan give. Det være sig eksterne parter i lokalområdet som eksempelvis idræts- og kulturlivet eller i erhvervslivet eller parter i uddannelses- og forskningsmiljøet eller i ministeriet.

Kommunernes Landsforening har inviteret kommunerne til at indgå i partnerskab for udvikling af kvalitet i dagtilbud. Denne invitation behandles i sagen ”Partnerskab for udvikling af kvalitet i dagtilbud”, som udvalget behandler ved mødet den 16-08-2017.

På nuværende tidspunkt har Institutions- og Skolecenteret ikke kapacitet til at afsætte personaleressourcer specifikt rettet mod aktivt at afsøge mulighederne for at indgå i strategiske partnerskaber med privat fonde og Socialministeriet. Administrationen vurderer, at et målrettet fonds- og samarbejdsopsøgende fokus vil indebære medarbejderressourcer svarende til ca. ½ årsværk.

Økonomi

Vedrørende punkt 2 og punkt 3:

Fremrykning af sprogvurdering vedrører alle børn i alderen 1,10 år– 2,10 år og den 09-06-2017 foretog administrationen en optælling af børn i den aldersgruppe. Gruppen omfatter 91 børn og ud af disse skønner administrationen på baggrund af børnenes navne, at 86 børn er to-sprogede.

Høje-Taastrup Kommune har en generel høj indskrivningsprocent af 3-årige børn i børnehave. I den hidtidige praksis i forbindelse med sprogvurdering af 3-årige uden for dagtilbud, er forældre til børn med behov for sprogstimulering blevet vejledt i fordelene ved at lade barnet starte i ordinært dagtilbud frem for et 15 timers sprogstimuleringstilbud. Denne vejledningspraksis har haft gode effekter i forhold til indskrivningsprocenten, idet mange forældre har valgt at lade deres børn indskrive i ordinært dagtilbud.

Mens den overvejende del af forældrene til 3-årige under tidligere lovgivning har valgt ordinært dagtilbud (børnehaveplads) som sprogstimulering, vurderer administrationen, at færre forældre til 2-årige vil vælge almindeligt dagtilbud, alene fordi taksten i vuggestuer er højere end taksten i børnehaver.

Administrationen skønner dog, at der også ved fremrykket sprogvurdering vil være et antal forældre, der vælger sprogstimulering i ordinært dagtilbud på grund af den større fleksibilitet for eksempel i forhold til at planlægge ferie med barnet, mødetid i dagtilbuddet med videre.

I gruppen af børn mellem 1,10 – 2,10 år vurderer administrationen, at der vil være et antal børn, der er 3. eller 4. generations to-sprogede, som ikke nødvendigvis har behov for sprogstimulering.

Samlet skønner administrationen, at fremrykket sprogvurdering vil øge behovet for pladser i 30 timers gratis sprogstimuleringstilbud til 50 pladser i 2018 på grund af overgang fra 3-års til 2-års sprogvurdering. 10 af disse pladser er finansieret indenfor Institutions- og Skolecenterets ramme i nuværende bevilling. Det forventes, at behovet for pladser vil falde i 2019 og der fremsendes ny sag til udvalget om dette ultimo 2018. Der er således ikke taget stilling til budget i overslagsårene.

Fremrykket sprogvurdering vil tillige medføre øget timeforbrug for netværksmedarbejder til udførelse af sprogvurdering af både 2-årige og 3-årige børn uden for dagtilbud i overgangsperioden 2018 - 2019. Der vil også være øget timeforbrug til vejledning af forældre i forbindelse med sprogstimulering.

Etablering af 30 timers sprogstimuleringstilbud i vuggestuer skaber behov for uddannelse af personale i vuggestuer til at håndtere sprogstimulering fagligt kvalificeret og udføre sprogvurdering af børn i dagpleje- og vuggestuetilbuddet.

For så vidt angår opkvalificering af personale i vuggestuer kan opgaven håndteres inden for Institutions- og Skolecenterets egen ramme.

Beregnet økonomi for pladser i 30 timers sprogstimuleringstilbud ved fremrykket sprogvurdering for alle 2-årige med ikrafttrædelse den 01-01-2018 samt øget ressourceforbrug af netværksmedarbejder-timer ses i nedenstående tabel.

Ressourceforbrug til etablering af 50 pladser i 30 timers sprogstimuleringstilbud ved fremrykket sprogvurdering til 2-års alderen fra og med 01-01-2018

Lønudgifter til personale i sprogstimuleringstilbuddene

3.412.197

Merudgifter til sprogvurderinger, opsøgende arbejde mv.

150.000

Vikardækning i sprogstimuleringstilbuddene

143.994

Ramme / undervisningsmaterialer mv.

81.250

Samlede udgifter til sprogstimuleringstilbud

3.787.441

Nuværende budget til 15 timers sprogstimuleringstilbud

-729.246

Regulering af bloktilskud vedrørende Lov nr. 427 af 3. maj 2017 om ændring af dagtilbudsloven (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning).

-169.476

Merudgift ved 30 timers sprogstimuleringstilbud

    2.888.719


 

26. I - Høringsudkast til ny Børne- og Ungepolitik - ISU

Sagsnr: 15/24527

Baggrund

Procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungepolitik 2017 – 2020 blev godkendt af Institutions- og skoleudvalget i februar 2016. I den forbindelse blev det besluttet, at der var tale om en revision af gældende Børne- og Ungepolitik på baggrund af en fremlagt evaluering samt øvrige udviklingstiltag, igangsat på 0 – 18 årsområdet.

Denne sag præsenterer høringsudkast til kommunens kommende Børne- og Ungepolitik og udfolder tillige det grundlæggende dannelses- og læringssyn, som er det bærende fundament i politikken.

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender høringsudkast til Børne- og Ungepolitik 2017 – 2020, samt at høringsudkastet sendes i høring til alle relevante høringsparter i perioden 31-08-2017 til 12-09-2017.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 16-08-2017

Anbefales, idet høringsperioden forlænges til 01-10-2017

Sagsfremstilling

Det har fra start været ambitionen, at den kommende Børne- og Ungepolitik fastholder visionen og de overordnede temaer fra Børne- og Ungepolitik 2013 – 2016 og samtidig bygger på de erfaringer, som er opnået i implementering af Børne- og Ungepolitik 2013 – 2016 i praksis.

Arbejdet med Børne- og Ungepolitik 2017 – 2020 har integreret erfaringer og input fra andre udviklingsprojekter på 0 – 18-årsområdet, herunder opfølgning på Morgendagens børne- og ungeliv samt projektet Læring og kvalitetsudvikling på 0-18 års området. Ligeledes har udviklingen i forbindelse med de nye læringshuse haft betydning i forhold til formulering af dannelses- og læringssynet, som danner fundamentet for hele politikken.

Første skridt i arbejdsprocessen var at evaluere Børne- og Ungepolitik 2013 – 2016. Evalueringen bestod både i analyse af data på konkrete indsatser afledt af Børne- og Ungepolitik 2013 – 2016 samt en kvalitativ evaluering gennemført i Børne- og Ungelederforum. Resultatet af evalueringen blev præsenteret og drøftet med Institutions- og Skoleudvalget ved en temadrøftelse i februar 2017, for ledere på 0-18 årsområdet samt ’følgegruppen’ bestående af repræsentanter for de relevante faglige organisationer. Såvel det politiske udvalg som de faglige fora har under drøftelserne givet input til fokuspunkter i Børne- og Ungepolitik 2017 – 2020.

På den baggrund blev der udarbejdet en synopsis, som udgjorde grundlaget for den inddragelsesproces, der er forløbet henover foråret 2017. Der har blandt andet været inddraget elever fra kommunens folkeskoler samt fra Flønghuset, relevante faggrupper via MED-udvalgene og egne mødefora (psykologer, tale- hørekonsulenter, sundhedstjenesten, ledere af specialtilbud med videre) med flere.

Høringsudkast til Børne- og Ungepolitik 2017 – 2020 indeholder visionen for arbejdet på 0 – 18-årsområdet for de kommende år samt fire temaer, der i vid udstrækning ligger i forlængelse af temaerne i Børne- og Ungepolitik 2013 – 2016. Samarbejdet med forældre spiller fortsat en central rolle i den kommende Børne- og Ungepolitik, men er taget ud som et selvstændigt tema og i stedet integreret i de øvrige temaer.

Den væsentligste udvikling i kommende Børne- og Ungepolitik er det dannelses- og læringsideal, som er gennemgående i politikken og som grundlæggende karakteriseres ved en tro på, at børn og unge evner selv at tage aktiv del i egen uvikling og læring. Det fordrer nye måder at tilrettelægge udviklings- og læringsmiljøer på, der stimulerer børn og unges iboende nysgerrighed og trang til at udforske og til at lege og lære. Kernen i idealet er et fornyet og stærkere fokus på, at børn og unge kan blive kompetente deltagere i eget liv og læring ved at blive motiveret og inddraget i forpligtende fællesskaber, hvor gensidighed er kilden til udvikling og læring ikke kun for skolen, men også for livet.

Bilag


 

27. I - Eksterne ansøgninger til budget 2018 fra aktører med driftsoverenskomst - FKU

Sagsnr: 17/5404

Baggrund

Byrådet har i henhold til driftsaftaler og driftsoverenskomster mellem Høje-Taastrup kommune og Taastrup Idræts Center (TIC), Hedehusene Idræts Center (HIC), Tåstrup Amatørscene, Vridsløsemagle Laugshus og Reerslev forsamlingshus givet mulighed for anmodning om ekstra tilskud til drift og anlæg.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

  1. kvitterer for modtagelse af ønsker om driftstilskud og tager til efterretning, at de samlet set er indeholdt i budgetforslag 2018.
  2. godkender, at budgettet tilpasses budgetønskerne for Reerslev forsamlingshus og Vridsløsemagle Laugshus.
  3. godkender, at de indsendte ønsker om ekstra tilskud til vedligeholdelse til budgetforslag 2018-21 indgår i den almindelige prioritering af vedligeholdelses- og renoveringsbudgettet.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til driftsaftaler / driftsoverenskomster har nedenstående eksterne aktører fremsendt ønske om tilskud til drift, driftsudvidelse, ekstraordinært vedligehold eller anlæg:

Tabel vedr. eksterne budgetansøgere:

Beløb i 1.000 kr.

Ønske til Driftsbudget 2018

HTK budgetforslag 2018

Anlæg
2018-21

Ekstra drift årligt
2018-21

TIC, note 1

11.071

11.071

1.200

0

HIC, note 2

4.792

4.792

5.990

0

Taastrup Amatørscene

72

72

0

0

Vridsløsemagle forsamlingshus

12

10

0

2

Reerslev forsamlingshus, note 3

78

80

550

0

Note 1, TIC: Ønske om ekstra tilskud til:

a)Renovering af tilskuerpodier og stole i hal C, 600.000 kr.

b)Renovering af sal E (Sætte lys op, udskiftning af vinduesbånd i facaden, sænkning og isolering af loftet - indgår i energioptimeringsplanen), 600.000 kr.

Note 2, HIC: Ønske om ekstra tilskud til (iht. renoverings- og udviklingsplan)

a)Renovering: 5.365.000 kr., som omfatter nyt indgangsparti, renovering af klimaskærm/facader, renovering af ventilation og dørautomatik i Hedehushallen, dertil nyt tag, vinduer/ovenlysvinduer og renovering af cafe, samt ny flisebelægning og nøglebriksystem i Hedehusene Idrætspark.

b)Udvikling: 625.000 kr., som omfatter udvidelse med cykelcenter og overdækning ved Hedehusene Idrætspark.

Note 3, Reerslev forsamlingshus: Ønske om ekstra tilskud (iht. opgørelse af 22-08-2014)

a)Nyt tag: 250.000 kr.

b)Facaderenovering: 200.000 kr.

c)Gulvrenovering: 100.000 kr.

Økonomi

Administrationen bemærker, at der samlet set er afsat budget, der flugter med de eksterne aktørers ønsker dog med det forbehold, at der skal omplaceres et mindre beløb mellem Reerslev forsamlingshus og Vridsløsemagle Laugshus.


 

28. I - Godkendelse af ny kulturpolitik - FKU

Sagsnr: 16/20074

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender Høje-Taastrup Kommunes ny kulturpolitik.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Fokus i den ny kulturpolitik

Den ny kulturpolitik sætter fokus på, at vi skal fremme et kulturliv, der henvender sig til alle borgere. Et kulturliv, der engagerer frivillige, der eksperimenterer og skaber oplevelser, og som bidrager til, at kommunen er et attraktivt sted at bo og flytte til. Der er formuleret tre temaer i politikken.

·Tema 1: Åbne kulturelle fællesskaber

·Tema 2: Kultur, der popper op

·Tema 3: Børn og unge i kulturlivet.

Arbejdsgruppen bag kulturpolitikken

Arbejdsgruppen bestående af Kulturelt Samråd, repræsentanter fra de kommunale kulturinstitutioner og administrationen harudarbejdet en ny kulturpolitik for kommunen. Der har i processen været afholdt to arrangementer, henholdsvis 01-02-2017 og 27-04-2017, hvor politikere, borgere, foreninger og ansatte har budt ind med inspiration til politikken.

Høring af kulturpolitikken

Kulturpolitikken har været i høring fra 09-06 til 18-06-2017 via forskellige kanaler. Den nye kulturpolitik har været tilgængelig på Høje-Taastrup Kommunes facebookside, hvor alle borgere har haft mulighed for at komme med bemærkninger til politikken. Der har også været chat på facebook 13-06 kl.18-20 med formand og næstformand for Fritids- og Kulturudvalget. Kulturpolitikken har derudover været sendt ihøring i Folkeoplysningsudvalget og til de kulturelle foreninger.Det samlede høringsmateriale består af høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget, to høringssvar fra borgere ogudtræk af facebookchat.

I det følgende gives en kort opsamling på høringen.

Folkeoplysningsudvalget:

Det fremlagte forslag til kulturpolitik er dækkende for udvalgets ønsker.

To høringssvar. Hovedpunkterne er:

·Ønske om at der arbejdes målrettet med kulturelle aktiviteter, der går på tværs af aldersgrupper

·Ønske om at der arbejdes med at skabe samlingsmuligheder i alle større boligområder. 

·Aftenskolekurser skal være tidssvarende. Ønske om at der afvikles korterevarende kurser efter ønske fra borgerne.

·Ønske om at kommunen sætter mål for, hvad elever i skolen skal lære om kunst og kultur, ligesom de skal have mål for idræt og bevægelse.

·Ønske om at musikskolelærere bliver brugt i folkeskolen eller der ansættes ildsjæle indenfor musik, sang og kunst til det.

·Sikre at alle børn og unge uanset social baggrund møder kunst og kultur

·Ønske om renovering af kulturens rammer (Medborgerhuset Lipperts bliver nævnt specifikt)

Facebookchatten. Der er borgere, der blandt andet har spurgt til:

Hvordan kommunen vil involvere borgere i byudvikling og i de kreative faciliteter?

Formand og næstformand fra Fritids- og Kulturudvalget har blandt andet givet eksemplerne, at borgerne f.eks. skal være med til at udvikle det nye børnekulturhus i Kjeld Abells Kvarter og ønsket en indgang/portal til kulturlivet, hvor alle borgere kan se samtlige tiltag, som Høje- Taastrup kommune er i gang med.

Hvordan kommunen vil synliggøre kulturlivet mere og forbedre formidlingen?

Formanden fra Fritids- og Kulturudvalget har blandt andet givet eksemplet, at der skal laves en online kulturportal, hvor alle de frivillige foreninger, bibliotekerne, kulturhusene mm. kan lægge deres arrangementer op, så det er nemt for borgeren at få et overblik over de mange forskellige tilbud.

Administrationen vurderer, at høringen ikke giver anledning til ændringer af politikken. Men der er kommet gode input, som bliver taget med videre i handleplansarbejdet.

Handleplaner og videre proces

Kulturpolitikken er overordnet og udstikker en retning, som vi skal arbejde efter. Efter kulturpolitikkens vedtagelse, skal der formuleres handleplaner med succeskriterier og beskrivelser af de konkrete aktiviteter, der skal gennemføres for at nå målene i politikken. Handleplanerne bliver udarbejdet i dialog mellem de kommunale kulturinstitutioner, Kulturelt Samråd og administrationen. Der bliver lavet en årlig opfølgning på kulturpolitikken og en midtvejsevaluering efter to år.  

Bilag


 

29. I - Reerslev forsamlingshus - regnskab 2016 - FKU

Sagsnr: 17/5370

Baggrund

I sagen fremlægges regnskab fra 2016 fra bestyrelsen for Reerslev Forsamlingshus til godkendelse.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, godkender Reerslev Forsamlingshus regnskab 2016.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Reerslev forsamlingshus har fremsendt det af bestyrelsen godkendte regnskab for 2016 til Byrådets godkendelse.

Beløb i hele kr.

Regnskab 2016

Budget
2016

Regnskab 2015

Indtægter

250.220

260.900

291.516

  • Heraf tilskud fra HTK

78.100

77.000

76.100

Udgifter

314.287

279.800

264.361

Resultat (+overskud / - underskud)

35.932

-17.300

27.155

Egenkapital primo

160.658

133.503

Årets regulering (over/underskud)

35.932

27.155

Egenkapital ultimo

196.590

160.658

Regnskabet udviser et overskud på 35.932 kr.

Regnskabet er gennemgået og godkendt af de foreningsvalgte revisorer.


 

30. I - Kroppedal Museum regnskab 2016 - FKU

Sagsnr: 17/9240

Baggrund

I sagen fremlægges regnskab 2016 fra bestyrelsen for Kroppedal Museum til godkendelse.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender:

  1. At det indskærpes for ledelse og bestyrelse for Kroppedal Museum, at revisionens anbefalinger til regnskabet efterleves.
  2. Kroppedal Museums regnskab 2016.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Kroppedal Museum har fremsendt det af bestyrelsen godkendte regnskab 2016, samt revisionsberetning til godkendelse i Høje-Taastrup og Albertslund kommuner.

Årsregnskabet 2016 viser et overskud på 316.300 kr., i mod et budgetteret overskud på 112.000 kr. Til sammenligning gav regnskab 2015 et overskud på 409.627 kr.

Resultatopgørelse, beløb i kr.

Regnskab 2016

Budget
2016

Regnskab 2015

Udgifter

17.820.453

14.684.000

14.769.630

Egenindtægt

-8.955.006

-5.209.000

-6.383.847

Renter (netto)

0

0

-2

Resultat før tilskud

8.865.447

8.875.000

8.385.781

Tilskud:

Høje-Taastrup kommune

-1.656.500

-1.453.474

-1.430.000

Albertslund kommune

-995.623

-699.682

-688.623

Ishøj kommune

-768.808

-781.155

-768.808

Herlev kommune

-315.296

-545.689

-537.064

Tilskud til projekter

-51.616

0

0

Statstilskud

-5.403.904

-5.507.000

-5.380.413

Resultat efter tilskud (overskud)

-326.300

-112.000

-419.627

Overført til amortisering

10.000

10.000

10.000

Årets resultat

-316.300

-112.000

-409.627

Overskud

Overskud

Overskud

Balance, beløb i kr.

Balance 2016

Balance 2015

Aktiver:

Anlægsaktiver (ejendomme mv)

7.332.932

7.212.125

Omsætningsaktiver (likvide)

3.954.959

11.975

Tilgodehavender

2.435.979

4.656.931

Beholdninger (likvide)

288.146

93.757

Aktiver i alt:

14.012.016

11.974.788

Passiver:

Egenkapital (overført resultat)

1.013.647

747.011

Egenkapital (amortiseringsmidler)

1.976.335

2.454.335

Egenkapital i alt

2.989.982

3.201.346

Langfristet gæld

5.000.000

5.000.000

Kortfristet gæld

6.022.034

3.773.442

Passiver i alt

14.012.016

11.974.788

Forskydning i egenkapital

Beløb i kr.

Primo

747.011

Årets resultat

316.300

Regulering af egenkapital

-49.664

Ultimo

1.013.647

Forklaring vedr. regulering af egenkapital fremgår af note 17 i Kroppedal Museums regnskab 2016. Der er tale om regulering af reguleringen i regnskab 2014 og 2015, som vedrørte en forudbetaling i 2008.

Kroppedal Museum har en egenkapital (formue) pr. 31-12-2016 på 3,0 mio. kr., heraf udgør amortisationssaldoen (opsparingen) 2,0 mio. kr.

Kroppedal Museums regnskab er revideret af BDO Revision. I påtegning af årsregnskabet fremgår følgende konklusion, supplerende oplysning og udtalelse om ledelsesberetningen:

Konklusion
”Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af museets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31-12-2016 samt af resultatet af museets aktiviteter i regnskabsåret 01-01 til 31-12-2016 i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1701 af 21-12-2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet samt bekendtgørelse nr. 461 af 25-04-2013 om museer mv.”

Udtalelse om ledelsesberetning
”Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 1701 af 21-12-2010 og økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet samt bekendtgørelser nr. 461 af 25-04-2013 om museer mv. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.”

Af BDO Revisions revisionsprotokollat fremgår følgende poster, som der knyttes en kommentar til fra Høje-Taastrup Kommunes administration og Kroppedal Museum:

2. Funktionsadskillelse.
Administrationen er enig med BDO Revision i, at der ikke er funktionsadskillelse, men må samtidig konstatere, at funktionsadskillelse ikke synes opnåelig i dagligdagen, med en administration bestående af så få personer.

3.1 Fuldmagtsforhold. Fra BDO revisionsprotokollat: ”Revisionen har omfattet en gennemgang af fuldmagtsforhold i relation til museets bankengagement. Vi konstaterede sidste år, at enkelte medarbejdere havde alene fuldmagt til at disponere over bankkonti, hvilket vi anså som en svaghed i de interne kontroller. Det blev endvidere bemærket, at den tidligere økonomichef stod med fuldmagt til bankkonti. Vi noterer os, at museet har oplyst, at alene fuldmagter afskaffes i 2017.”Kroppedal Museum har efterfølgende oplyst, at praksis er ændret i 2016, men at procedurebeskrivelser mv. ikke har været fuldt på plads.

3.6 Forvaltningsrevision, It-sikkerhed. Fra BDO revisionsprotokollat: ”Museets server er placeret i en tilbygning til administrationsbygningen på Kroppedal Museum. Serverrummet er ikke brandsikret. Vi anbefaler, at museet forbedrer adgangssikkerheden til følsomme systemer og data, således at kun autoriseret personale har adgang hertil.”

Administrationen er enig med BDO i at sikkerheden bør forbedres.

Til byrådssagen vedr. regnskab 2014 oplyste Kroppedal, at de påtalte forhold ville blive ændret, hvilket af årets bemærkninger må konstateres ikke er sket.

Til byrådssagen vedr. regnskab 2015 oplyste Kroppedal Museum: ”De tidligere oplyste tiltag vedr. IT og adgangssikkerhed er stadig aktuelle.”

Kroppedal Museum har efterfølgende oplyst, at der nu er begrænset adgang til serveren og at man vil ændre procedure for opbevaring af sikkerhedskopier omgående, da man har et brandsikkert pengeskab, udover dataskabet. Kroppedal Museum har igangsat arbejde med datasikkerhedsplan for at opfylde EU’s regler for It-anvendelse og sikkerhed.

Høje-Taastrups kommunes administration bemærker, at vurdering af ejendommens værdi opgøres ved sammenblanding af opgørelsesprincipper og at opgørelsen ikke følger principperne i anvendt regnskabspraksis.

Kroppedal Museum har efterfølgende oplyst, at man fremadrettet vil opgøre efter metoden oplyst i ”Anvendt regnskabspraksis”.


 

31. I - Kroppedal Museum - Budgetforslag 2018 - FKU

Sagsnr: 17/8434

Baggrund

Bestyrelsen for Kroppedal Museum har fremsendt budgetforslag for museets virke i perioden 2018-2021 til godkendelse hos museets to tilskudsydere; Høje-Taastrup og Albertslund kommuner.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at der i 2018 gives tilskud på i alt 1.500.100 kr. til Kroppedal Museum, som indarbejdes i Høje-Taastrup Kommunes budgetgrundlag for 2018-2021.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 16-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget for 2018 indeholder museets driftsudgifter til Byhistorisk Samling og Arkiv, Blåkildegaard i Høje-Taastrup og Høje-Taastrup kommunes tilskud til museumsdrift.

Oversigt over museets budgetterede udgifter og indtægter 2018 er vedlagt i bilag 1, som er udarbejdet i 2017 prisniveau.

Kroppedal Museums samlede ansøgning til budget 2018-2021 i 2018 prisniveau:

Aktivitet (beløb i 1.000 kr.)

B2017

B2018

B2019

B2020

B2021

Tilskud til drift af Byhistorisk Samling

605

621

621

621

621

Tilskud til drift af Blåkildegaard

323

332

332

332

332

Driftstilskud til museumsdrift

533

547

547

547

547

Samlet ansøgt driftstilskud fra Høje-Taastrup

1.461

1.500

1.500

1.500

1.500

Bilag


 

32. I - Placering af Hedehusene bibliotek - FKU

Sagsnr: 15/13854

Baggrund

I sagen skal der træffes beslutning om, hvilket forslag for placering af Hedehusene Bibliotek administrationen skal arbejde videre med.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at administrationen arbejder videre med forslaget om at bygge et nyt bibliotek ved Hedehuset.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 16-08-2017

Udvalget anbefaler, at der arrangeres en borgerinvolvering omkring nyt bibliotek i Hedehusene inden der træffes endelig beslutning og at sagen i øvrigt oversendes til budgetforhandlingerne.

Sagsfremstilling

Administrationen har undersøgt og vurderet flere forskellige muligheder for en fremtidig placering af biblioteket i Hedehusene. Der har i alt været forelagt 7 forslag til placeringer af Hedehusene Bibliotek, herunder muligheden for at bibeholde den nuværende placering på 1. sal på Hovedgaden 516.

Administrationen har efterfølgende arbejdet videre med følgende to muligheder:

1.Flytte biblioteket til stueplan i samme bygning, som det er placeret i nu, ved køb af lokalerne/ejerlejlighed i stueplan.

2.Etablerer biblioteket i ny tilbygning til Hedehuset. 

Bibliotek i stueplan på Hovedgaden 516 i Hedehusene

Administrationen har undersøgt muligheden for at opsige lejemålet på 1. sal på Hovedgaden 516 i Hedehusene, og i stedet købe lokaler i ejendommens stueetage af Nordea. Derved vil hele biblioteket inklusiv biblioteksadministrationen kunne etableres i stueetagen. Fordelen vil som nævnt være placeringen af biblioteksadministration og bibliotek i samme niveau kun adskilt af gennemgangen til biblioteket. Dog kan der ikke etableres en større åbning i muren til gennemgang mellem administration og bibliotek, da det er en bærende væg.  En anden fordel ved at bibeholde samme placering blot i stueetagen er, at placeringen er kendt af brugerne og er tæt på stationen.

Nordea har accepteret, at gennemgangsarealet i bygningen lukkes, men arealet vil fortsat bærer fortsat præg af, at det har været udeareal.

Arealet

Ved køb af lokalerne i stueetagen vil det samlede biblioteksareal være på 691 m2. Arealet der afsættes til biblioteksadministrationen er 229 m2, og derved væsentligt mindre end de oprindelige 480 m2, som var planlagt i tidligere forslag på 1. sal – se bilaget.

Økonomi - køb af lokalerne i stueetagen

Kommunen har modtaget en prisindikation fra Nordea ejendomme.  Dertil kommer ombygningen til bibliotek samt flytningen af administrationen på omkring 7 mio. kr.

Købet af lokalerne i stueetagen er fra Nordea betinget af, at der opnås tilladelse til udstykninger af lejligheder på 1. sal.

Bygningens stand

Bygningsmæssigt skal der gøres opmærksom på, at ejendommen er opført i 1972, og der er høje drifts- og varmeomkostninger. Høje-Taastrup Kommune vil ved køb af lokalerne bære en forholdsmæssig del af disse. Endvidere vil Høje-Taastrup Kommune bære en forholdsmæssig del af de fremtidige renoveringsomkostninger på lige fod med de andre ejerlejligheder i ejendommen.  Hvis funktionen med biblioteket en gang i fremtiden skal ophøre, er det en betingelse, at videresalget af lokalerne sker til butikker eller andet. Dette kan på sigt blive en udfordring, da markedet på det tidspunkt ikke er kendt. Det kan nævnes, at Nordea har haft store problemer med at finde lejere til lokalerne.

Bibliotek ved Hedehuset

At bygge et nyt bibliotek i ved Hedehuset vil give helt nye muligheder for at realisere den vedtagende biblioteksstrategi, og tilbyde borgene et tidssvarende og fremtidssikret bibliotek.

Bygningen vil kunne indrettes optimalt til moderne bibliotek og til biblioteksadministrationen, samt være indrettet så barnevogne og kørestole ubesværet kan komme ind i og rundt i bygningen. Samtidig vil placeringen betyde, at de faciliteter som allerede er i Hedehuset såsom café, toiletter, mødelokaler og køkken kan anvendes, og der vil være adgang til udearealer. Placeringen vil give en bredere og større anvendelse af Hedehuset idet Hedehuset og bibliotek samtænkes.

Ved et nybyggeri kan der tages afsæt i at skabe en fleksibel indretning og funktionsmåder, der er tilpasset de forskellige borgergruppers behov og adfærdsmønstre. Biblioteket kan indrettes, så det favner et naturlig samarbejde med områdets foreninger, institutioner, skoler, erhvervsliv mm. Bibliotekets døgnrytme og indretning skal kunne rumme alle typer af borgere og gøre det let at bruge biblioteket både indenfor og udenfor den betjente åbningstid, så benyttelsen af biblioteket øges.

Biblioteket vil med sin placering ved Hedehuset være synligt, da hovedadgangsvejen til Nærheden i fremtiden vil komme til at gå langs Hedevolden, som ligger på den anden side af parken og med direkte udsyn til Hedehuset. Placeringen af Hedehuset bliver således betydeligt mere central i fremtiden, eftersom aktiviteterne flytter op imod denne trafikale hovedåre.

Økonomi og arealetDet er estimeret, at der kan opføres omkring 700 m2 med indretning til nyt bibliotek for 15 mio. kr.

Driftøkonomi

Ved begge løsninger vil der være en årlig besparelse på huslejen på 348.000 kr.

Nuværende placering i stueetagen

Ved løsningen på den nuværende placering i stueetagen skal der forventes udgifter over driftsregnskabet til vedligeholdelse af ejendommen. 

Nybyggeri ved Hedehuset

Ved løsningen med nybyggeri vil der være en besparelse på driftsomkostninger og særligt på varmeudgiften. På nuværende tidspunkt betales aconto varme på 7.600 kr. per måned, der er således en årlig varmeudgift på 91.200 kr. for et areal på 480 m2.

I moderne nybyggeri kan varmeudgiften for 700 m2 estimeres til 35.000 kr., således er der en årlig besparelse på 56.200 kr. alene på varmeudgiften. Dertil kommer besparelse på drift og vedligehold.

Vurdering

Administrationen vurderer, at et nybyggeri/tilbygning til Hedehuset er den mest optimale løsning. Vurderingen er sket med afsæt i de fysiske rammer og økonomien for de to forslag. Fordelene ved placeringen ved Hedehuset er flere:

·Biblioteksstrategien realiseres

·Borgene får et tidssvarende og fremtidssikret bibliotek

·Besparelse på driftsomkostninger herunder varmeudgiften

·Bredere anvendelse af Hedehuset

  • Faciliteter som allerede er i Hedehuset kan anvendes
  • Der er en besparelse ved nybyggeri frem for ombygning
  • Indrettet så barnevogne og kørestole nemt kan få adgang
  • Adgang til udearealer
  • Kan imødekomme de forskellige borgergruppers behov og adfærdsmønstre

 

33. A - Pleje- og ældreboligprognose 2017-2028 - ÆSU

Sagsnr: 17/6081

Baggrund

I lighed med tidligere år har administrationen udarbejdet en pleje- og ældreboligprognose. Prognosen har til formål at vurdere det fremtidige behov for pleje- og ældreboliger i Høje-Taastrup Kommune frem til 2028. 

Indstilling

At Ældre- og Sundhedsudvalget:

  1. Tager ”Pleje- og ældreboligprognosen 2017-2028” til efterretning
  2. Drøfter om der til imødekommelse af det langsigtede behov for ældre- og plejeboliger, skal igangsættes en analyse af fremtidigt behov for plejeboliger, således at analysen kan indgå i budgetforslag 2019 -2022.
  3. Beslutter at der til imødekommelse af det kortsigtede behov for pleje- og aflastningsboliger, skal udarbejdes prioriteringsbidrag til budgetforslag 2018-2021, vedrørende inddragelse af ældreboligerne ved Henriksdal Plejecenter.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

A stillede forslag om, at sagen blev udsat, idet spørgsmålet om specialiserede plejeboligpladser, midlertidige aflastningspladser og rehabiliteringspladser skal indgå i prognosen. Samtidig bør sagen drøftes i sammenhæng med A’s byrådsforslag om fælles plejeboligplan af 20-06-2017.

For forslaget stemte A.

I mod forslaget stemte: C, F, O, V og Ø

Forslaget falder dermed.

Økonomiudvalget forholdt sig derefter til følgende indstillinger fra Ældre- og sundhedsudvalget:

1.Tager ”pleje- og ældreboligprognosen 2017-2018” til efterretning

2.For at imødekomme det langsigtede behov igangsættes en analyse af fremtidige behov, således at analysen kan indgå i budgetforslag 2019-2022. I analysen indgår desuden en undersøgelse af muligheden for at bygge et fleksibelt plejecenter kombineret med ældreboliger, således at ældreboligerne over tid kan inddrages til plejeboliger.

3.Beslutter at der til imødekommelse af det kortsigtede behov for pleje- og aflastningsboliger, skal udarbejdes prioriteringsbidrag til budgetforslag 2018-2021, vedrørende inddragelse af ældreboligerne ved Henriksdal Plejecenter.

C stillede herefter et ændringsforslag til punkt 3, således at det lyder: For at imødekomme det kortsigtede behov for plejeboliger igangsættes omgående en proces for inddragelse af ældreboliger ved Henriksdal Plejecenter. Omkostningerne hertil afholdes ind for Ældre- og Sundhedsudvalgets budget.

For ændringsforslaget stemte: C, F, O, V og Ø.

A undlod at stemme.

Forslaget blev dermed vedtaget.

For den samlede indstilling inkl. ændringsforslaget fra C stemte herefter: C, F, O, V og Ø.

A undlod at stemme.

Indstillingen blev dermed vedtaget og Økonomiudvalget anbefaler følgende til Byrådet:

1.Tager ”pleje- og ældreboligprognosen 2017-2018” til efterretning

2.For at imødekomme det langsigtede behov igangsættes en analyse af fremtidige behov, således at analysen kan indgå i budgetforslag 2019-2022. I analysen indgår desuden en undersøgelse af muligheden for at bygge et fleksibelt plejecenter kombineret med ældreboliger, således at ældreboligerne over tid kan inddrages til plejeboliger.

3.For at imødekomme det kortsigtede behov for plejeboliger igangsættes omgående en proces for inddragelse af ældreboliger ved Henriksdal Plejecenter. Omkostningerne hertil afholdes ind for Ældre- og Sundhedsudvalgets budget.

Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den 15-08-2017

Punkt 1:
A stillede forslag om, at sagen blev udsat idet spørgsmålet om specialiserede plejeboligpladser, midlertidige aflastningspladser og rehabiliteringspladser skal indgå i prognosen. Samtidigt bør sagen drøftes i sammenhæng med A’s byrådsforslag om fælles plejeboligplan af 20-06-2017.

A og F stemte for. C og O stemte imod, og støtter administrationens indstilling.

C og O foreslog følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 2 og 3:

Nyt punkt 2:
”For at imødekomme det langsigtede behov igangsættes en analyse af det fremtidige behov, således at analysen kan i indgå i budgetforslag 2019 – 2022.
I analysen indgår undersøgelse af mulighederne for indgåelse af samarbejdsaftaler om deling af kapacitet med omkringliggende kommuner.
I analysen indgår desuden en undersøgelse af muligheden for at bygge et fleksibelt plejecenter kombineret med ældreboliger, således at ældreboligerne over tid kan inddrages til plejeboliger”.

C og O stemte for ændringsforslaget. A og F undlod at stemme.

Nyt punkt 3:
”For at imødekomme det kortsigtede behov for pleje og aflastningsboliger igangsættes omgående en proces for inddragelse af ældreboliger ved Henriksdal Plejecenter”.

A foreslog, at der skal tilføjes ”inklusiv flere ældreboliger”.

C og O stemte imod ændringsforslaget. A og F undlod at stemme.

C og O ønskede sagen ændret til indstillingssag (standsningsretten), således at sagen forelægges Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagsfremstilling

Pleje- og ældreboligprognose 2017- 2028

Administrationen har i lighed med tidligere år udarbejdet en boligprognose, om det fremtidige behov for pleje- og ældreboliger i Høje-Taastrup Kommune i år 2017 - 2018.

Det er administrationens bedste skøn ud fra Pleje- og Ældreboligprognosen 2017 - 2028, kommunens overholdelse af ventelistegarantien, samt udviklingen i antal borgere på venteliste til en pleje- eller ældrebolig, at der i årene 2017-2028 vil være nedenstående behov for pleje- og ældreboliger i Høje-Taastrup Kommune:

”Somatiske” plejeboliger:

·at såfremt plejeboliggarantien skal overholdes i 2018, er der behov for at udvide kapaciteten af somatiske plejeboliger med op til 15 boliger i 2018 – 2020

·at der på sigt (år 2020 – 2028) er et stigende behov for flere somatiske plejeboliger, men at der er behov for at undersøge om behovet er stort nok til opførelse af et nyt plejecenter 

·at der med nuværende plejeboligkapacitet, vil ske en stigning i antal borgere på venteliste til en plejebolig og borgene vil opleve at skulle vente længere på en plejebolig

Skærmede plejeboliger:

·at der ikke umiddelbart er behov for at udvide antal skærmede plejeboliger i år 2018

·at den gennemsnitlige ventetid til en skærmet plejebolig var 43 dage i første halvår af 2017. Det vil sige, at ventetiden på nuværende tidspunkt er under plejeboliggarantien på to måneder

·at antallet af borgere med behov for en skærmet plejebolig vil være stigende i de kommende år, hvorfor udviklingen skal følges nøje

Ældreboliger:

·at den nuværende ældreboligkapacitet svarer til behovet for ældreboliger

·at der i de kommende år vil være et stigende behov for ældreboliger, men det vurderes at behovet vil kunne imødekommes med beslutningen om at etablering 30 nye ældreboliger

(Pleje- og ældreboligprognosen 2017 – 2028 vedlægges i bilag)

Prognosen er et redskab til at vurdere, hvorvidt kommunens nuværende boligkapacitet kan opfylde de kommende års behov for pleje- og ældreboliger, eller om der er behov for at udvide den eksisterende boligmasse.

Pleje- og ældreboligprognosen 2017 – 2028 giver anledning til overvejelser om imødekommelse af det fremtidige behov for somatiske plejeboliger i 2018 og på sigt imødekommelse af forventet øget behov for plejeboliger generelt.

Administrationen foreslår at imødekomme behovet for somatiske plejeboliger i 2018 ved at indgå et samarbejde med boligselskabet FolmerHus AS om anvendelse af ældreboligerne på Valbyvej, som er placeret tæt på Henriksdal Plejecenter, til plejeboliger.  De midlertidige plejeboliger bliver en del af Henriksdal Plejecenter. Modellen har været anvendt i forbindelse med opførelse af Birkehøj Plejecenter, hvor ældreboligerne blev midlertidigt anvendt til plejeboliger til imødekommelse af en stigende venteliste i byggeperioden.    

Til imødekommelse af det fremtidige behov for plejeboliger generelt foreslår administrationen, at der igangsættes en dyberegående analyse af fremtidigt behov for plejeboliger, set i forhold til fremtidigt behov for aflastnings- og rehabiliteringspladser. Analysen og løsningsmodeller udarbejdes så den kan indgå i budgetforslag 2019-2022.

Bilag


 

34. I - Pulje til målrettet renovering, etablering eller genetablering af lokale køkkener på plejecentre - ÆSU

Sagsnr: 17/4901

Baggrund

Ældre- og Sundhedsudvalget blev på mødet 04-04-2017 orienteret om, Sundheds- og Ældreministeriets opslag vedrørende puljen ”Målrettet renovering, etablering eller genetablering af lokale køkkener på plejecentre”.

Høje-Taastrup Kommune har fremsendt ansøgning om puljemidler og har fået bevilget 1,218 mio. kr. til renovering af afdelingskøkkener på Torstorp og Baldersbo Plejecentre.

Denne sag omhandler udmøntning af puljen, samt indstilling om bevilling til anvendelse af puljemidler i 2017.

Indstilling

At Ældre-, og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

  1. tilslutter sig fremsendt ansøgning om puljemidler til renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre
  2. bevilger en indtægtsbevilling på 1.218.250 kr. og en udgiftsbevilling på 1.218.250 kr. i 2017

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den 15-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Sundheds- og Ældreministeriet udmeldte i maj 2017 pulje til renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre.

Puljens formål er at ”lokale køkkener kan være med til at bringe duften af mad ind på plejecentrene og selve madlavningen tættere på de ældre. Beboerne kan i højere grad få indflydelse på, hvordan menuen skal sammensættes. Samtidig er der større mulighed for at inddrage beboerne i selve planlægningen og tilberedelsen af måltiderne; en aktivitet der kan være med til at fastholde den identitet og hverdag ældre mennesker kender fra tidligere og som kan danne ramme om en god social aktivitet”.

Betingelserne for tildeling af midler fra puljen er at:

  • Midlerne udelukkende anvendes til renovering, etablering eller genetablering af lokale køkkener på plejecentrene.
  • At der tilvejebringes mindst 25 % medfinansiering af det enkelte projekt, når der er tale om renovering, etablering eller genetablering af køkkener på servicearealer.
  • At der forinden indsendelse af ansøgning er opnået godkendelse af projektet fra afdelingens beboere jf. almenboliglovens § 37.
  • At projektet ikke medfører huslejestigninger.
  • At puljemidlerne anvendes inden for projektperioden, såfremt midlerne ikke anvendes skal de tilbagebetales til ministeriet. 

Høje-Taastrup Kommune har søgt om puljemidler til renovering af fælleskøkkener på Torstorp Plejecenter og på Baldersbo Plejecenter. Renoveringen af køkkenerne indgår i de to afdelingers vedligeholdelsesplan og langtidsbudget, der er godkendt på afdelingsmøder i forbindelse med godkendelse af budget 2017.

Renovering af køkkenerne vil betyde, at der fremover i de enkelte afdelinger sammen med borgerne kan foretages mindre tilberedninger som f.eks. at varme en leverpostej, eller bage en kage.  Hovedproduktionen vil fortsat ske i kommunens produktionskøkken på Henriksdal Plejecenter.

Ifølge vedligeholdelsesplanen for de to afdelinger skulle renoveringen af afdelingskøkkenerne være fordelt over årene 2017 til 2022. Tildeling af puljemidler medfører, at renoveringen af afdelingskøkkenerne sker i 2017.

Når der alene er søgt om puljemidler, for plejecentrene Baldersbo og Torstorp skyldes det, at der på ansøgningstidspunktet ikke forelå afdelingsgodkendte budgetter for renovering af køkkener på de øvrige tre plejecentre. 

Økonomi

Puljemidlerne forudsættes anvendt i 2017. Udmøntning af puljemidler sker i et samarbejde med DAB der varetager administrationen af kommunens fem plejecentre.

De fem plejecentre er opført i henhold til almenboligloven, og hver afdeling har særskilt økonomi. Puljemidlerne indgår ikke i afdelingsregnskaberne, idet det er en forudsætning for modtagelse af puljemidlerne, at de ikke medfører huslejestigninger. 

Indtægter (-1.218.250 kr.) og Udgifter (1.218.250 kr.) afholdes på bevilling 94 kommunale plejeboliger.

Ansøgt renovering vedrører alene afdelingskøkkener som ikke indgår i definitionen af service arealer, hvorfor der ikke er krav om kommunal egenfinansiering.


 

35. I - "Flere skal med". Udmøntning af satspuljemidler - AMU

Sagsnr: 17/8789

Baggrund

I forbindelse med satspuljeaftalen for 2017, blev der i alt afsat 1.106,2 mio. kr. til beskæftigelsesområdet for perioden 2017-20. Som en del heraf, blev der øremærket midler til borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder ekstra hjælp til kontanthjælpsmodtagere med langvarigt ledighedsforløb, styrket indsats til ressourceforløb samt til etablering af virksomhedsrettede forløb til borgere med handicap.

Denne sag vedrører udmøntning af satspuljemidler for kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed, hvor Høje-Taastrup Kommune modtager 3,2 mio. kr. for perioden 2017-2020.

Indstilling

Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender:

1)Puljeansøgningen til ”flere skal med” om virksomhedsnær indsats til kontanthjælpsmodtagere med langvarig offentlig forsørgelse.

2) At der til budget 2017-2019 gives en indtægtsbevilling (statstilskuddet) på -952.000 kr. i 2017, -1.269.000 kr. i 2018 og -952.000 kr. i 2019 og en tilsvarende udgiftsbevilling på kr. 952.000 kr. i 2017, 1.269.000 kr. i 2018 og 952.000 kr. i 2019. Bevillingen gives til politikområde Arbejdsmarked og beskæftigelse.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 15-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2017 er der afsat 262,5 mio. kr. til kommunerne i ansøgningspuljen ”Flere skal med - afklaring og bedre hjælp til kontanthjælpsmodtagere på langvarig offentlig forsørgelse”. Puljen er målrettet initiativer der skal give afklaring og helhedsorienteret hjælp til kontanthjælpsmodtagere på langvarig offentlig forsørgelse og til etablering af virksomhedsrettede forløb med fokus på at sikre job-match i forhold til ordinær beskæftigelse. Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere med en ledighed på mere end 5 år.

Administrationen har udarbejdet en ansøgning til puljen, som er afsendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). STAR har efterfølgende godkendt ansøgningen.

Der er søgt om kr. 3.173.000, der skal dække udgifter til rekruttering og frikøb af sagsbehandler- og jobkonsulentressourcer, samt konsulent- og ledelsesressourcer i perioden 01-08 2017 til 01-08-2019. Beløbet på 3.173.000 kr. er fastsat fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) på baggrund af målgruppens størrelse. Høje-Taastrup Kommune har 336 personer i målgruppen, hvilket svarer til 1,2 pct. af målgruppen på landsplan.

Indsatsens mål er, at 40 procent af målgruppen for indsatsen kommer i virksomhedsrettet aktivitet.  Målet er fastlagt af Beskæftigelsesministeren. Der forventes ansat to medarbejdere i forbindelse med indsatsen, som skal varetage tværgående kontakt til borgeren og samtidig være borgerens personlige jobformidler. Dette skal sikre en individuelt tilrettelagt tværfaglig og virksomhedsrettet støtte til nogle af de borgere i kommunen, der er længst fra arbejdsmarkedet.

Indsatsen vil indgå i samspil med ”Projekt Odensemodellen med Høje-Taastrup vinkel”, som blev præsenteret i en sag for Arbejdsmarkedsudvalget i februar 2017. Der forelægges på udvalgets møde i oktober 2017 en status på dette projekt.

Projektet følges fra STAR, hvor der stilles forskellige understøttende aktiviteter til rådighed for kommunerne. Desuden offentliggør STAR løbende data på projektets fremdrift og målgruppens udvikling.

Økonomi

Der skal udarbejdes revisorpåtegnet regnskab for puljen og Høje-Taastrup Kommune skal dokumentere alle udgifter og indtægter forbundet med anvendelse af puljen. Høje-Taastrup Kommune modtager midlerne i 3 rater.


 

36. I - Efteruddannelse på Sprogcenteret - IT og ny lovgivning - AMU

Sagsnr: 12/27105

Baggrund

Høje-Taastrup Kommunes Sprogcenter har søgt midler fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) til efteruddannelse af medarbejdere.

Ansøgningen vedrører udgifter til oplægsholdere i forbindelse med afholdelse af 3 pædagogiske dage i efteråret om IT i danskundervisningen og implementering af ny lovgivning. Ansøgningen er på 101.426 kr.

Indstilling

At Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at der til budget 2017 gives en indtægtsbevilling på -101.426 kr. og en udgiftsbeviling på 101.426 kr.

Bevillingen gives til politikområdet Arbejdsmarked og Beskæftigelse med henblik på efteruddannelse af medarbejderne.

Beslutning Byrådet den 29-08-2017

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 22-08-2017

Anbefales.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 15-08-2017

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den økonomiske støtte fra Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering skal understøtte ny lovgivning på Sprogcenterets område samt hvordan IT inddrages i undervisningen. Denne ansøgning ligger i forlængelse af Byrådets beslutning fra 20-06-2017, hvor der blev givet tilsagn om støtte til kompetenceudvikling på Høje-Taastrup Kommunes sprogcenter til en mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Ansøgningen vedrører to områder:

  1. Hvordan arbejder Sprogcenteret med mundtlighed i danskundervisningen

Den nye lovgivning på danskuddannelsesområdet stiller krav til, at der i højere grad er fokus på mundtligheden på de første moduler af danskuddannelserne. Sprogcenteret har søgt om støtte til oplægsholdere, der kan give inspiration til, dels hvordan der kan arbejdes med det mundtlige sprog. Dels hvordan der kan tilrettelægges en undervisning, som ikke tager udgangspunkt i skriftligt materiale. Kurset vil være fordelt over to dage.

Der er ansøgt om 75.284 kr. til denne del.

  1. IT og dansk som andetsprog

Derudover er der ansøgt om afholdelse af kursus i IT og dansk som andetsprog. Formålet med kurset er at styrke og inspirere lærerne i anvendelse af IT-støttede lærermidler i undervisningen. Kurset har desuden fokus på den pædagogiske implementering og anvendelse af IT-baserede redskaber i sprogundervisningen.

Der er ansøgt om 26.142 kr. til denne del.

Økonomi

SIRI har bevilget 101.426 kr. til Høje-Taastrup Kommune til efteruddannelse på Sprogcenteret. Tilskuddet er givet for budgetåret 2017. Tilskuddet forudsætter, at Høje-Taastrup Kommune kan dokumentere, at udgifterne er afholdt.


 

37. I - Salg af ejendom - ØU (Lukket punkt)

Sagsnr: 15/10443


 

38. I - Forkøbsret af grund- ØU (Lukket punkt)

Sagsnr: 17/6405


 

39. I - Udbudsvilkår for salg af areal - ØU (Lukket punkt)

Sagsnr: 16/9754


 

40. I - Fritvalgsbevis for madservice - ÆSU (Lukket punkt)

Sagsnr: 17/5944

Opdateret 30. august 2017