Byråd, udvalg og råd
  • Få siden oplæst

18. december 2018

Referat (18. december 2018)

Agenda

Deltagere:

Anne Mette Bak (A)
Betina Liv Moe (C)
Birgitte Skovbæk Johansen (C)
Emil Viskum ((Ø))
Esat Sentürk (B)
Helle Koch (C)
Henrik Torning (C)
Hugo Hammel (A)
Kurt Scheelsbeck (C)
Lars Prier (O)
Marjan Ganjjou (C)
Merete Scheelsbeck (C)
Michael Ziegler (C)
Omer Ayub (L)
Peter Faarbæk (A)
Sabah Abid ()
Steffen M. Jensen (C)
Thomas Bak (A)
Toke Elling (C)
Turan Akbulut (C)

Fraværende:


 

1. Godkendelse af dagsordenen

Beslutning Byrådet den 18-12-2018

Godkendt.


 

2. I - Østsjællands beredskab - ØU

Sagsnr: 18/20478

Baggrund

Køge kommune besluttede i efteråret 2018 at udtræde af Østsjællands Beredskab.

Det har givet anledning til at overveje, om de 7 tilbageværende kommuner i Østsjællands Beredskab skal forblive i samarbejdet eller overveje andre løsninger. Det hænger bl.a. sammen med, at de 7 tilbageværende kommuner ikke udgør et geografisk sammenhængende område.

Der skal i sagen tages stilling til Høje-Taastrup kommunes fremtidige tilknytning til Østsjællands Beredskab

Indstilling

at Økonomiudvalget og Byrådet

  1. træffer beslutning om at udtræde af ØSB pr. 31. december 2018
  2. bemyndiger borgmesteren til at indlede forhandlinger om et nyt beredskab

Beslutning Byrådet den 18-12-2018

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Sagsfremstilling

Efter længere tids drøftelser meddelte Køge Kommune i efteråret 2018, at de ønsker at trække sig ud af det nuværende beredskabssamarbejde mellem de 8 kommuner i Østsjællands Beredskab.

Køge Kommunes beslutning om at udtræde har givet anledning til at overveje, om de 7 tilbageværende kommuner i Østsjællands Beredskab skal forblive i samarbejdet eller overveje andre løsninger. Det hænger bl.a. sammen med, at de 7 tilbageværende kommuner ikke udgør et geografisk sammenhængende område.

På den baggrund sendte borgmesteren 20-11-2018, i forlængelse af Byrådets uformelle drøftelser under evt., et brev til de 3 borgmestre i Vallensbæk, Ishøj og Greve om fremtiden for Østsjællands Beredskab.

Der er rejst spørgsmål ved, om det er optimalt for Høje-Taastrup at forblive i Østsjællands Beredskab. Bl.a. i forhold til:

  1. at det ikke længere vil være et geografisk sammenhængende og logisk beredskab.
  2. at Køge Kommunes exit betyder, at det næppe vil være muligt at samle de nuværende brandstationer i Taastrup og Greve i en ny fælles brandstation i midten af det område, som udgøres af Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner. Det hænger sammen med, at Solrød Kommune næppe vil kunne betjenes af denne station med de valgte responstider.
  3. at det er ikke lykkedes at etablere en fælles kultur og holdånd blandt de forskellige personalegrupper i beredskabet, hvilket bl.a. kommer til udtryk i betydelige frustrationer hos personalet.

En mulighed er at etablere et nyt beredskab bestående af Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. Målsætningerne bør være et logisk og sammenhængende beredskab, båret af ens kulturer, robusthed og sikring af de synergigevinster, som har været forudsat fra start af Østsjællands Beredskab.

Østsjællands Beredskab I/S blev etableret i 2015 som et §60 selskab med opstart 01-10-2015. De 8 interessentkommuner er Greve, Høje-Taastrup, Ishøj, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Vallensbæk kommuner.

Af vedtægterne for Østsjællands Beredskab I/S fremgår det af § 11.2: ”Udtræden af Fællesskabet kan ske med to års varsel til en 1. januar”.

Udtræden af Østsjællands Beredskab vil således kunne ske med to års varsel til en 1. januar. Såfremt der træffes beslutning om at udtræde af Østsjællands Beredskab i december 2018, vil en udtræden ifølge vedtægterne kunne få virkning fra 1. januar 2021.

Det er dog muligt, at en udtræden af Østsjællands Beredskab vil kunne få virkning inden 1. januar 2021, såfremt alle de 8 ejerkommuner er enige om det, og Ankestyrelsen godkender opløsningen af fællesskabet.


Greve og Ishøj kommune har meddelt, at den foreløbige politiske behandling af borgmesterens henvendelse har medført en positiv tilkendegivelse om et samarbejde mellem de fire kommuner.

Økonomi

Administrationen har igangsat et arbejde med at analysere konsekvenserne af at træde ud af Østsjællands Beredskab og danne et nyt samarbejde mellem de 4 kommuner. På grund af det store tidspres er det ikke muligt at færdiggøre en større tilbundsgående analyse af alle aspekter af at etablere et nyt samarbejde om løsningen af beredskabsopgaverne.

Analysens foreløbige resultater i forhold til økonomi er vedlagt som bilag.

Bilag


 

3. I - Frigivelse af anlægsmidler og renoveringspulje 2019 - ØU

Sagsnr: 18/9586

Baggrund

I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2019-2022, er der i budget 2019 afsat rådighedsbeløb til projekter som enten er igangsat eller som skal igangsættes nu. Derudover er der afsat 11 mio. kr. til renovering af kommunens bygninger. Denne sag vedrører frigivelse af bevillinger til de konkrete anlægs- og renoveringsprojekter.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet godkender:

1.at der i 2019 gives en anlægsbevilling på 12,045 mio. kr. til de anlægsprojekter, der fremgår af tabel 1. Anlægsbevillingerne finansieres af rådighedsbeløb afsat i 2019.

2.at der i 2019 gives en anlægsbevilling på 11 mio. kr. til renoveringspuljen i 2019. Renoveringspuljen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb og anvendes til de projekter, der fremgår af tabel 2.

Beslutning Byrådet den 18-12-2018

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Sagsfremstilling

I denne sag ansøges om frigivelse af nedenstående rådighedsbeløb i 2019 for Økonomiudvalget.

Anlægsprojekter

Hestestald – Vestegnens rideklub
Som følge af ny lovgivning, er det blevet besluttet, at den eksisterende hestestald skal nedrives og der skal opføres en ny, som opfylder de nye lovgivningskrav. Byggeriet færdiggøres i 2019.

Udvidelse af Birkehøj Plejecenter med 30 boliger – udgifter til servicearealer
Birkehøj plejecenter udvides med 30 nye boliger, hvoraf 10 boliger målrettes borgere fra det specialiserede voksenområde. I 2019 udføres forarbejder.

Bueskyttefaciliteter Eksisterende bueskydningsfaciliteter på Mølleholmen forbedres ved at etablere et mindre opholdsrum med tekøkken og toilet som pavillonbyggeri samt et mindre udeareal med belægning og udhæng, hvorfra der kan skydes. Eksisterende containere udskiftes med nye.

Hedehuset                                                                                                               Opgradering af indretning og udstyr i Hedehuset.

Udvidelse af køkken på Henriksdal
Køkkenet udvides således at det bliver muligt at tilbyde to forskellige hovedretter pr. dag.

På baggrund af ovenstående søges der frigivelse af anlægsmidler til anlægsprojekter jf. nedenstående tabel:

Tabel 1 Frigivelse af anlægsmidler 2019

Projekt        (1.000 kr.)

Hestestald, Vestegnens rideklub

6.500

Udvidelse af Birkehøj Plejecenter med 30 boliger – udgifter til serviceareal

500

Bueskyttefaciliteter

1.200

Hedehuset

500

Udvidelse af køkken på Henriksdal

945

Etablering af depotrum ved Sengeløsehallen

2.000

Etablering af nøglebrikssystem i Sengeløsehallen

400

I alt

12.045

Renoveringspulje
Hvert år foretages bygningstilsyn på alle de kommunale bygninger samt på Hedehusene Idrætscenter og Taastrup Idrætscenter, hvor behovet for vedligeholdelse og bygningsrenoveringer bliver registreret i en database. For at sikre et sundt arbejdsmiljø i bygningerne, prioriteres renoveringsopgaverne efter følgende kriterier:

  1. Myndighedskrav
  2. Arbejdsmiljøforhold
  3. Indeklima
  4. Genopretning

De opgaver, der er prioriteret i denne sag, er vurderet som de mest presserende renoveringsopgaver, udvalgt under hensyn til det forventede ejendomsbehov til kommunens serviceydelser, samt kommunens strategi for ”kloge m2”

På baggrund af ovenstående prioriteres renoveringspuljen 2019 jf. nedenstående.

Tabel 2 Frigivelse af renoveringspulje 2019

Projekt

(1.000 kr.)

Pulje til renovering af tekniske installationer

1.000

Pulje til udskiftning af belysning/lofter/akustik i daginstitutioner

500

Pulje til udskiftning af el-tavler

1.000

Daginstitutionen Åen - Tag og facaderenovering

3.000

Fløng Skole – nedrivning af gårdtoiletter

400

Frøgård Alle - Tagrenovering

1.000

Taastrup bibliotek - Udskiftning af vinduer

1.000

Fløng Skole – Renovering af vandrør

1.600

Borgerskolen – Udskiftning af MgO-plader

1.500

Renoveringspulje i alt

11.000

Hvis der i løbet af året opstår afvigelser eller akutte behov, kan det blive aktuelt at omdisponere ovenstående. Økonomiudvalget vil efterfølgende blive orienteret.


 

4. I - Vækstpolitik 2018-2022 - ØU

Sagsnr: 17/17058

Bilag


 

5. I - Boligpolitik - temaer og principper - ØU

Sagsnr: 17/6863

Baggrund

Byrådet vedtog med strategien ’Nyt fokus på udsatte boligområder’ at der skulle udarbejdes en aktiv boligpolitik for Høje-Taastrup kommune. Byrådet har 22-08-2018 haft en temadrøftelse om boligpolitikken og Økonomiudvalget har 13-11-2018 haft en drøftelse af boligpolitikken.

I denne sag indstilles, hvilke temaer og principper, der har været drøftet på temadrøftelserne og som der skal arbejdes videre med i boligpolitikken.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet godkender temaer og principper for en boligpolitik i Høje-Taastrup kommune.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales, idet den præcise ordlyd af principperne defineres i forbindelse med formuleringen af politikken.

Sagsfremstilling

Der er igangsat store byudviklingsprojekter som NærHeden i Hedehusene og Høje Taastrup C i Høje Taastrup og der arbejdes med ambitiøse omdannelsesplaner i kommunens tre udsatte boligområder, der skal sikre at det bliver attraktive bosteder og sammenhængende boligområder, som flere ønsker at bosætte sig i.

Både de store nye byudviklingsområder og de store omdannelsesplaner skaber behov for en kommunal boligpolitik. Planlægning af fremtidens boligbyggeri og udvikling af eksisterende boligområder er en helt central opgave i kommunen. En boligpolitik handler om boliger, men også rammerne for det gode by- og boliv for alle borgere i kommunen.

Derfor er boligpolitikkens centrale temaer bosætning og en kommune i social balance. Disse temaer udfoldes i fire konkrete principper. Som skal sikre,

-At fremtidens bosætning bidrager til at øge kommunens gennemsnitlige indkomst og uddannelsesniveau.

-At vi får en kommune i social balance, hvor alle områder bliver attraktive rammer for menneskers liv og trivsel.

Tema 1: Bosætning

Høje-Taastrup kommune er i vækst og står foran at skulle opføre og planlægge mange nye boliger frem mod 2030. Et vigtigt parameter for at blive en attraktiv bosætningskommune er evnen til at sikre det rette boligudbud. Høje-Taastrup kommune skal kunne tilbyde de bedste bosteder, et godt og varieret udbud af boliger og faciliteter tæt på boligen.

Boligudbud og boligefterspørgsel

Høje-Taastrup kommune har en ambition om at øge det gennemsnitlige indkomst- og uddannelsesniveau, hvorfor det fremtidige boligudbud skal være alsidigt og attraktivt for de befolkningsgrupper, der skal bidrage til at balancere kommunens socioøkonomiske udvikling.

Princip 1:

Vi skal have et boligudbud med ejerboliger og lejeboliger, der primært er målrettet mellemindkomstgrupperne

Tiltrækningskræften

Det er de færreste personer der flytter til en kommune. I stedet er det et områdes identitet, historie, arkitektur mv. sammen med adgang til attraktive grønne områder tæt på ens bopæl (parker mv.), der har betydning for valget af bosætning og for boligernes attraktivitet. Derfor bliver stederne i kommunen et vigtigt parameter i den indbyrdes konkurrence mellem kommunerne om at kunne tiltrække nye borgere. Der er behov for at der er en tydelig identitet for stedet, hvor man bor. Det bliver vigtigere at kunne udnytte de lokale aktiver og kvaliteter, som en del af byudviklingen.

At skulle udvikle det lokale kræver, at man ser på den lokale kontekst og kan arbejde differentieret med byerne, kvartererne og landsbyerne. At man tænker strategisk ift. hvordan og hvor man placerer vidensinstitutioner, kulturinstitutioner eller særlige idrætsfaciliteter.

Princip 2:

Vi vil gennem områdefornyelser mv., sammen med lokale aktører og ildsjæle udvikle områdets potentialer.

Tema 2: En kommune i social balance

Høje-Taastrup kommune har i dag ikke en ligelig fordeling af almene boliger i kommunen. Der er i dag områder af byen med en stor koncentration af almene boliger mens der i andre områder ikke er almene boliger. Det har skabt en koncentration af store ensartede almene bebyggelser med der tilhørende sociale problematikker, der påvirker både kommune og boligområde negativt. Samtidig har Høje-Taastrup kommune et behov for at etablere flere billige boliger der kan tage trykket af den boligsociale venteliste og der vil i forbindelse med udmøntningen af initiativer mod parallelsamfund været et øget behov for boliger til at løse kommunens boligsociale anvisning.

Blandede by- og boligområder

I dag er der en tydelig opdeling af lejere og ejere på boligmarkedet, som bl.a. medfører opsplitning i folkeskolen og daginstitutionerne i kommunen. Koncentrationen af sociale udfordringer i de udsatte boligområder i kommunen bidrager blandt andet til at mindske den sociale mobilitet for de beboere og børn, som bor der, men påvirker samtidig hele kommunen ved et negativt omdømme og lysten til at bosætte sig i kommunen. En bedre fordeling af almene boliger i kommunen, betyder dels at der visse steder skal nedbringes i antal af almene boliger og eventuelt andre steder skal øges i andelen af almene boliger, hvor der i dag ikke er nogen eller få. Med initiativerne mod parallelsamfund fastsætter regeringen en max andel af almene familieboliger i hårde ghettoer på 40 % inden for egen matrikel. Hvor der i et sammenhængende bykvarter skal ses på kvarterets samlede andel af almene boliger.

Princip 3:

Vi skal undgå bykvarterer med mere end 30% almene boliger. Vi skal samtidig sikre almene boliger, som kan anvendes til den kommunale anvisning, og at alle byområder bidrager til hertil.

Mødesteder og fællesskaber

De sociale relationer har stor betydning for vores livskvalitet, men bliver i dag mere og mere fragmenteret og varierende på tværs af befolkningsgrupper. Flere og flere mødes online og færre deltager aktivt i organiserede fritidsaktiviteter, hvilket udfordrer det fysiske samvær og mulighederne for at mødes på tværs af skel og baggrund. Gode og trygge rammer uden for ens egen bolig bidrager til at øge trygheden og områdernes attraktivitet. Og man kan med nytænkning af de offentlige institutioners faciliteter, som en lokal ressource, bidrage til bedre grobund for byliv og nye mødesteder for alle. Som vi blandt andet er i gang med; Børne- og kulturhuset og Læringshuset. Der er behov for nytænkning og afprøvning af idéer til fysiske mødesteder og nye samarbejder, der kan udvikle nye anvendelsesmuligheder og rammer for fællesskaber i alle kvarterer i kommunen.

Princip 4:

Vi vil udvikle rammerne for fællesskaber og fysiske mødesteder, der understøtter de sociale relationer på tværs af befolkningsgrupper og bidrager til flere inspirerende og trygge rammer for fællesskaber.

Videre proces

På baggrund af ovenstående temaer og principper, udarbejdes der konkrete mål og handlinger for boligpolitikken.


 

6. I - Nye valgdistrikter - ØU

Sagsnr: 15/21259

Baggrund

Som en del af budgetforliget for 2019 blev det besluttet at reducere antallet af valgdistrikter i Høje-Taastrup Kommune fra 13 til 10.

Denne sag beskriver de nye valgsteder- og distrikter.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet

  1. Godkender de nye valgdistrikter
  2. Beslutter om Charlotteskolen eller Fritidscenter Hedehuset anvendes som valgsted.
  3. Beslutter om Rønnevangshallen eller Borgerskolen anvendes som valgsted.
  4. Beslutter om Taastrup Kulturcenter eller Mølleholmsskolen anvendes som valgsted.
  5. Godkender at Rådhuset anvendes som valgsted i stedet for Ole Rømer skolen.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Indstillingerne anbefales, idet følgende valgsteder blev valgt:

-Charlotteskolen

-Rønnevangshallen

-Taastrup Kulturcenter

Derudover blev det besluttet at evaluere valgdistrikterne og valgstederne efter afholdelsen folketingsvalg og europaparlamentsvalg i 2019.

Sagsfremstilling

Der er som en del af budgetforliget for 2019 besluttet, at reducere antallet af valgdistrikter fra 13 til 10. På den baggrund foreslår administrationen en anden opdeling af valgdistrikterne, som kan ses i bilaget.

Det medfører nogle ændringer i antal stemmeberettigede i Høje-Taastrup Kommunes valgdistrikter. Af de væsentligste ændringer kan fremhæves:

·Fløng Hallen stiger fra 3.193 til 4.439 + 18 årige borgere. Området indeholder ikke væsentlige boligudbygningsplaner.

·Charlotteskolen/Fritidscentret Hedehuset stiger fra 2.601 til 5.474 + 18 årige borgere. Dette områder indeholder Nærheden med væsentlig udbygning i de kommende år. Det nuværende valgdistrikt på Charlotteskolen har historisk haft lav valgdeltagelse.

·Torstorp omfatter det fremtidige Høje-Taastrup C. Ved ændringen sker der ikke nogen væsentlig forskydning i antal stemmeberettigede, men det sikres at det nye Høje-Taastrup C hører under Torstorp.

·Taastrup Kulturcenter vest for Hovedgaden sammenlægges med Borgerskolen og Rønnevangshallen. Enten Borgerskolen eller Rønnevangshallen fortsætter som valgsted.

·Taastrup Kulturcenter øst for Hovedgaden og Mølleholmskolen slås sammen. Ét af stederne fortsætter som valgsted.

Valgsteder

Ændringen af valgdistrikterne medfører som forudsat nedlæggelse af 3 valgsteder.

I forhold til valg af valgsted gør administrationen opmærksom på følgende:

Charlotteskolen/Fritidscentret Hedehuset
Charlotteskolen ligger mere centralt i valgdistriktet i takt med at Nærheden bliver udvidet med flere beboelser end Fritidscentret Hedehuset. Endvidere har Charlotteskolen også bedre fysiske rammer – mere plads - for afholdelse af valg end i Fritidscenteret Hedehuset.

Rønnevangshallen/Borgerskolen
Det samme gør sig gældende i Rønnevangshallen frem for Borgerskolen. Borgerskoles fysiske rammer gør, at der skal være valglokale i skolens kantine, som ligger lige op til hovedindgangen. Dette giver en masse kulde og træk, til gene for valgstyrere og tilforordnede. Såfremt valget afholdes i Rønnevangshallen forstyrres undervisningen ikke på Borgerskolen og skolen kommer ikke til at undvære kantinen, hvor eleverne jo ikke må opholde sig under valghandlingen.

Taastrup Kulturcenter/Mølleholmskolen
Taastrup Kulturcenter har rigtig gode adgangsforhold og er derfor på nuværende tidspunkt udpeget, som et af vores handicapvenlige afstemningslokaler. Parkeringsforholdene i Taastrup Kulturcenter er bedre i dagtimerne end på Mølleholmskolen, hvor skolens personale fylder P-pladserne op.

Rådhuset/Ole Rømer skolen
Det foreslås desuden, at Rådhuset anvendes som valgsted i stedet for Gadehaveskolen (nu Ole Rømer skolen), da skolen skal renoveres.

Økonomi

Der er beregnet en besparelse pr. valgsted på 68.000 kr. pr. valg. Når der foretages en reduktion af valgdistrikter fra 13 til 10, så vil det svare til en besparelse på 68.000 x 3 = 204.000 kr. pr. valg. Dermed vil besparelsen i 2019 blive 408.000 kr., da der forventes afholdt valg til Folketinget og valg til EU-parlamentet.

Bilag


 

7. I - Omegnskommunernes input til regeringens hovedstadsstrategi 2030 - ØU

Sagsnr: 18/22238

Baggrund

Borgmestrene i omegnskommunerne Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje- Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk har udarbejdet et fælles input til regeringens hovedstadsudspil 2030. Udspillet ”En stærkere og større hovedstad” fremlægges til efterretning.

Indstilling

At Økonomiudvalget og Byrådet tager omegnskommunernes input til regeringens hovedstadsudspil 2030 ”En stærkere og større hovedstad” til efterretning.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Sagsfremstilling

Regeringen har i maj 2018 igangsat et tværministerielt arbejde om hovedstadsområdets udvikling frem mod 2030 med henblik på, at der udarbejdes et udspil, der skal styrke hovedstadsområdet som et område, hvor det er attraktivt at investere, arbejde og bo.

Kommissoriet for udspillet, der ventes færdiggjort i ultimo 2018/primo 2019 vedlægges.

Borgmestrene i de 11 omegnskommuner har på den baggrund udarbejdet vedlagte input til hovedstadsstrategien 2030, ”En stærkere og større hovedstad”. Indspillet fra omegnskommunerne er struktureret i forhold til de fire hovedudfordringer, som regeringen har udpeget i kommissoriet for arbejdet med hovedstadsstrategien:

•        Vækst og viden

•        Plads til flere borgere

•        Effektiv og smart mobilitet

•        Et aktivt, attraktivt og grønt hovedstadsområde

De 11 omegnskommuner repræsenterer 420.000 borgere og 270.000 arbejdspladser og er på mange måder nøglen til at løse udfordringerne. Tilflytningen til hele hovedstadsområdet er en realitet, og den vil fortsætte i de kommende år.

Regeringens hovedstadsudspil må derfor ikke kun have fokus på København. Hovedsynspunktet i omegnskommunernes input er, at den moderne, velfungerende og attraktive hovedstad ikke er opdelt i et center og en periferi – det er en blandet by med mange centre, der er forbundet med god og effektiv infrastruktur. Der er et stort potentiale for at styrke udviklingen og værdien af væksten for hovedstadsområdet med de rette strategiske initiativer og investeringer.

I omegnskommunerne er der plads til at udvikle nye erhvervsområder, som kan skabe titusindvis af nye arbejdspladser. Bosætningen i omegnskommunerne er kraftigt stigende. Inden for de næste 12-15 år er der planlagt byudvikling i de nære omegnskommuner, der giver plads til ca. 70.000 flere indbyggere i de 11 kommuner. Hovedstadens udfordringer med at skaffe nye boliger kan ikke løses alene i Københavns Kommune. Det store potentiale i de kommende år er i omegnskommunerne.

Bilag


 

8. I - Behandling af 'Danmarkskortet' - SU, ISU

Sagsnr: 18/10977

Baggrund

Regeringen ønsker at styrke borgernes retssikkerhed ved behandling af sager på det sociale område, og medvirke til at nedbringe antallet af sager, hvor Ankestyrelsen enten omgør afgørelsen eller hjemviser sagen. Derfor offentliggør Børne- og Socialministeren årligt et kommuneopdelt ’Danmarkskort’ med det forudgående års statistik over kommunernes omgørelsesprocent i de klagesager som Ankestyrelsens behandler efter Serviceloven. Ny lovgivning foreskriver, at byrådet skal behandle Danmarkskortet én gang årligt. Udover et samlet Danmarkskort offentliggøres et kort for omgørelser på børneområdet og kort over omgørelser på voksenhandicapområdet.

Indstilling

Det indstilles:

  1. At Socialudvalget, Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet tager sagen til efterretning.
  2. At Byrådet godkender, at Danmarkskortet fremover bliver behandlet i 3. kvartal.

Der blev udleveret høringssvar fra Handicaprådet.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Beslutning Socialudvalget den 04-12-2018

Anbefales.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 05-12-2018

Anbefales.

Der blev udleveret høringssvar fra Handicaprådet.

Sagsfremstilling

I april 2018 behandlede Arbejdsmarkedsudvalget, Socialudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget samt Institutions- og Skoleudvalget sager vedrørende Ankestyrelsens afgørelser i kommunens klagesager, herunder administrationens vurdering af årsager til udfald i sagerne samt sammenligning over år og tiltag for at imødekomme fremtidige klagesager. Datagrundlaget for de politiske sager i april er 2017-tal, hvilket er identisk med det datamateriale, som ’Danmarkskortet’ baserer sig på. Administrationen henviser derfor til april-sagerne for yderligere information om kommunens klagesager i Ankestyrelsen.

Administrationen gør opmærksom på, at ’Danmarkskortet’ præsenteres i tre forskellige varianter: Et der omfatter alle paragraffer efter serviceloven, et med udvalgte paragraffer på det specialiserede børneområde og et med udvalgte paragraffer på det specialiserede voksenområde.

I sagerne fra april 2018 kan det konstateres, at kommunen på det specialiserede børneområde har ca. 1200 aktive sager og ca. 1400 aktive sager på det specialiserede voksenområde. Tallene i Danmarkskortet skal derfor ses i dette perspektiv. Konkret drejer det sig om, at kommunen inden for hele servicelovens område har fået omgjort 52 sager (48 pct. ud af 109 sager), heraf 11 sager hvor afgørelsen er blevet ændret og 41 sager, hvor sagen er blevet hjemvist til yderligere behandling. Set i forhold til den samlede sagsvolumen i kommunen er det derfor vigtigt at huske at langt størstedelen af sagsbehandlingen og afgørelserne håndteres tilfredsstillende.

I ’Danmarkskortet’ opgøres omgørelsesprocenten, som tager afsæt i styrelsens tre handlemuligheder:

·stadfæstelse (styrelsen enig i kommunens afgørelse)

·hjemvisning (der mangler oplysninger, så sagen sendes retur til myndighed, som skal genoptage sagen og træffe afgørelse på ny)

·ændring/ophævelse (styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den).

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten dækker derfor over to meget forskellige handlinger og er vanskelig at bruge som et udtryk for fx kvaliteten i sagsbehandlingen. Dette skal også ses i lyset af, at Ankestyrelsens sagsbehandlingspraksis ikke altid er forudsigelig eller afspejler tidligere afgørelser, hvilket vanskeliggør kommunernes mulighed for at sikre, at sagerne fx er oplyst tilstrækkeligt set med Ankestyrelsens øjne. Dette er genstand for kommunernes kritik overordnet set, og der er derfor iværksat en udredning i KL-regi. (Se eksempler i bilag).

Med den nye lovgivning på området er Byrådet forpligtet til dels at behandle Danmarkskortet en gang årligt, dels at sammenligne på tværs af kommunerne. Bag tallene kan der være mange nuancer, som bør forstås ud fra den konkrete sammenhæng. Danmarkskortene bør derfor ses som en indikator, der lægger op til en drøftelse fremfor et faktuelt udtryk for kvaliteten i kommunens sagsbehandling.

Sammenligning med resten af landets kommuner

Den gennemsnitlige omgørelsesprocent overordnet set indenfor Serviceloven for alle landets kommuner er 38 pct. I Høje-Taastrup Kommune er den på 48 pct. Der er truffet 109 afgørelser hvoraf 11 pct. er ændret og 37 pct. hjemvist. Dvs. i 52 pct. af sagerne stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse.

Landsgennemsnittet for særlige bestemmelser på børnehandicapområdet er 52 pct. Høje-Taastrup kommunes omgørelsesprocent er 50 pct. Det baserer sig på 34 afgørelser hvor 18 pct. er blevet ændret, og 32 pct. hjemvist og 50 pct. af afgørelserne er blevet stadfæstet.

For kortet over særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet er omgørelsesprocenten for landsgennemsnittet 21 pct. Omgørelsesprocenten for Høje-Taastrup kommune er 32 pct. og baserer sig på 28 afgørelser, hvor 7 pct. er blevet ændret og 25 pct. hjemvist, mens 68 pct. af afgørelserne er blevet stadfæstet.

I juni 2019 udkommer ’Danmarkskortet’ med tal for 2018. Administrationen anbefaler, at behandlingen af ’Danmarkskortet’ i 2019 sker i 3. kvartal, og at administrationen samtidig udarbejder statussager vedrørende klagesager i Ankestyrelsen for både service-, ældre- og sundhed- og beskæftigelsesområdet, så udfordringerne med og drøftelserne af kommunens klagesager belyses mere præcist og ikke alene baserer sig på ’Danmarkskortet’.

Bilag


 

9. I - Småbørn i bevægelse - FKU, ISU

Sagsnr: 18/14116

Baggrund

I sagen skal der tages stilling til om Høje-Taastrup Kommune skal tage mod en bevilling fra Nordea Fonden i forbindelse med et projekt for at højne andelen af motorisk sikre børn, der begynder i børnehave i Høje-Taastrup Kommune. Derudover skal der tages stilling til en indtægts- og udgiftsbevilling.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender:

  1. Høje-Taastrup Kommunes modtagelse af en støttebevilling fra Nordea Fonden.
  1. At der gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 2.165.000 kr. til at højne andelen af motorisk sikre børn, der begynder i børnehave i Høje-Taastrup Kommune. Bevillingen overføres i perioden 2019-2022 med 541.250 kr. pr. år.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 05-12-2018

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 05-12-2018

Anbefales.

Sagsfremstilling

Nordea Fonden har 01-11-2018 valgt at støtte projektet Småbørn i Bevægelse med en bevilling på 2.165.000 kr.

Høje-Taastrup Kommune har igennem det sidste 1,5 år været i løbende dialog med Nordea Fonden omkring et projekt for nul til treårige børn i kommunen. Projektet ”Småbørn i Bevægelse” har som hovedformål at højne andelen af motorisk sikre børn, der begynder i børnehave i Høje-Taastrup Kommune.

Projektet kører over en fireårig periode, fra april 2019 til og med marts 2022.

Indsatserne i projektet henvender sig både til børn, forældre og det fagpersonale der har med børnene at gøre i henholdsvis dagpleje og vuggestue.

Der vil blive udviklet på de vejledningsbesøg, som sundhedsplejerskerne gennemfører, når barnet er henholdsvis 2, 4, 8-10 og 18 måneder. Der gennemføres kompetenceudvikling for dagplejere og pædagogisk personale i vuggestuer.

Sideløbende arbejdes der med fritidstilbud for børnene og deres forældre.

Baggrund

Barnets motoriske færdigheder danner grundlag for dets bevægelsesmuligheder og er derfor afgørende for interaktionen med omverdenen. Evnen til at bevæge sig påvirker udviklingen af andre egenskaber, herunder kognitive, følelsesmæssige og sociale færdigheder.

Data fra Årsberetningen om børn indskolingsundersøgt i året 2014/2015 viser, at 31,4 % af børnene har bemærkninger til deres motoriske udvikling. Desuden ses en øget risiko for motoriske vanskeligheder ved skolestart blandt de børn, der havde bemærkninger til deres motorik i 8-10 måneders alderen.

Et sundt og aktivt liv grundlægges i barndommen og derfor spiller foreningslivet bl.a. en væsentlig rolle i dette projekt. Derudover taler projektet også ind i det kommunale fokus om at mindske ulighed i sundhed samt målsætningerne i den nye Idræts- og bevægelsespolitik.

Nordea Fonden har udtrykt stor begejstring for projektet og er meget optaget af at udbrede erfaringerne til resten af Danmark. Dette betyder, at projektet giver mulighed for at synliggøre Høje-Taastrup Kommune på landkortet over kommuner, der særligt fokuserer på starten på det gode og aktive liv. Projektet forankres i Fritid og Kultur Center og er udviklet i samarbejde med Børne- og Ungerådgivningscenter og Institutions og Skolecentret.

Økonomi

Nordea Fonden bevilliger 2.165.000 kr. til projektet. Bevillingen overføres til Høje-Taastrup Kommune i perioden 2019 – 2022 med 541.250 kr. pr. år. Høje-Taastrup Kommune medfinansierer projektet med i alt 2.200.000 kr. gennem medarbejdertimer fordelt ligeligt over hele projektperioden. Der er tale om personale, der allerede indgår i nuværende funktioner, som kompetenceløftes ved projektet.


 

10. I - Opdateret Ny Idræts- og bevægelsespolitik 2019-23 - ISU, FKU, AMU og ÆSU

Sagsnr: 17/21843

Baggrund

Sagen var på udvalgsmøderækken i november og blev udsat til december. De foreslåede ændringer er indarbejdet i den opdaterede version af Idræts- og bevægelsespolitikken.

I denne sag skal der tages stilling til målsætninger og indsatser i Idræts- og bevægelsespolitikken for 2019-2023 og høringsperiode for den offentlige høring.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Institutions- og Skoleudvalget, Ældre- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender

  1. målsætninger og indsatser i Idræts- og bevægelsespolitikken for 2019-2023.
  2. at politikken sendes i offentlig høring i perioden 20-12-2018 – 31-1-2019.
  3. efter høringsperioden indarbejdes eventuelle høringssvar og politikken sendes til endelig godkendelse i marts 2019.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 05-12-2018

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 05-12-2018

Anbefales.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-12-2018

Anbefales.

Beslutning Socialudvalget den 04-12-2018

Anbefales.

Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den 04-12-2018

Anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog i 2010 en Idræts- og Bevægelsespolitik, der revideres hvert fjerde år efter evaluering af den foregående periode. I 2018 formuleres nye målsætninger og indsatser for 2019-23, med fire temaer:

  • Foreningsidræt for bredden og eliten
  • Selvorganiseret bevægelse og idræt
  • Idræt og bevægelse i institution og skole
  • Idræt og bevægelse for særlige målgrupper

Som bilag til sagen er vedlagt forslag til målsætninger og indsatser i Idræts- og bevægelsespolitikken for 2019-23. Målsætninger og indsatser er udarbejdet på baggrund af de politiske drøftelser i fagudvalg og på baggrund af dialogen med borgere og øvrige interessenter, herunder Folkeoplysningsudvalget, Idrættens Samråd, Handicaprådet, Integrationsrådet, Udsatterådet og Ældrerådet. Borgerne har haft mulighed for at bidrage med input på borgermøde og via dialog på de sociale medier.

Foruden de målsætninger og indsatser der er beskrevet i politikken, samarbejder de forskellige fagområder om at motivere særlige målgrupper til idræt og bevægelse og til at deltage i foreningslivets fællesskaber. Det gælder eksempelvis beskæftigelsesområdet, hvor der arbejdes med at etablere samarbejder med foreningslivet og civilsamfundet i projekter med et beskæftigelsesrettet perspektiv.

Efter beslutning i Byrådet 19-06-2018 og efter indkomne input fra borgere og øvrige interessenter er der lagt fokus på følgende i den kommende periode:

  • Flere børn og unge med i foreningsfællesskabet.
  • Understøtte samarbejde mellem skoler, institutioner og det frivillige foreningsliv.
  • Kompetenceudvikling og rekruttering af frivillige i foreningslivet.
  • Udnyttelse af faciliteter og opbygning af sociale fællesskaber omkring faciliteter
  • ”Åben hal” med adgang for selvorganiserede.
  • Bredt samarbejde om særlige målgrupper med fokus på tilbud til borgere med livsstilssygdomme, handicap, psykiske lidelser og gruppen af voksne udsatte borgere.
  • Initiativer, der udligner ulighed i sundhed.

Byrådet besluttede samtidig, at der for den kommende periode laves færre, men mere fokuserede målsætninger og indsatser inden for de enkelte temaer.

Proces

Idræts- og bevægelsespolitikken sendes i offentlig høring i perioden

20-12-2018 – 31-1-2019, inden den vedtages politisk.

Efter høringsperioden indarbejdes eventuelle høringssvar og Idræts- og bevægelsespolitikken for perioden 2019-23sendes til endelig godkendelse.

Når politikken er vedtaget, udarbejdes handleplaner for de enkelte indsatser, og der åbnes for, at foreninger, borgere og øvrige interessenter kan bidrage med gode ideer til aktiviteter, der kan være med til at opfylde målsætningerne, ligesom der indgås strategiske samarbejder med foreninger omkring politikkens målsætninger og indsatser. 

Bilag


 

11. I - Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for Taastrup Hovedgade 10A - 12 - PMU

Sagsnr: 18/18670

Baggrund

Plan- og Miljøudvalget traf 05-09-2018 principbeslutning om, at der for ejendommen Taastrup Hovedgade 10A skulle åbnes mulighed for en bredere anvendelse, så ejendommen også kan anvendes til boligformål.

Dette kræver en ny lokalplan og et kommuneplantillæg, da anvendelsen i det gældende plangrundlag kun giver mulighed for erhverv i form af kontor- og serviceformål.

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender at:

  1. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 36 og Lokalplan 1.01.9.1 sendes i offentlig høring i mindst 4 uger.
  2. På baggrund af miljøscreeningen udarbejdes der ikke en miljøvurdering for kommuneplantillægget og lokalplanforslaget.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 05-12-2018

Anbefales.

Peter Faarbæk deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Blå Kors Pensionat Taastrup, som ligger på Ludvig Hegners Alle 2, har fået bevilliget midler fra Sundhedsstyrelsen til projekt Sam-bo, der er et nyt botilbud for mennesker med hjemløseproblematikker.

Sam-bo er en ny form for bofællesskab, hvor beboerne dels får hjælp og støtte fra hinanden, dels fra Blå Kors Pensionat, der ligger lige i nærheden. Beboere, der får tilbud i de mere traditionelle boformer som lejeboliger, oplever ofte ensomhed, når de bor alene, og erfaringer viser, at bofællesskaber er mere effektive for målgruppen.

Sam-bo vil være et stof- og alkoholfrit botilbud, og beboerne vil blandt andre være forhenværende beboere på Blå Kors Pensionat Taastrup. Der er ikke tale om nogen form for behandling eller tilknyttet personale, der skal opholde sig på stedet.

Lokalplanen vil åbne mulighed for på den enkelte ejendom at etablere én bolig eller kontor- og serviceerhverv eller en blanding heraf.

Efter Planklagenævnets praksis defineres boligformål bredt. En lokalplanbestemmelse om, at der kun kan etableres én bolig, er derfor ikke til hinder for etablering af bofællesskaber, herunder for personer med fysiske eller psykiske handicap, når bofællesskabet kun omfatter et mindre antal personer. Det afgørende er, om stedet skal fungere som de pågældendes bolig og således ikke som et sted, hvor der skal foregå egentlig lægelig, medicinsk eller terapeutisk behandling.

Bilag


 

12. I - Forslag til lokalplan for boligbebyggelser og parkeringshus i Nærheden, Hedehusene - PMU

Sagsnr: 18/11721

Baggrund

I den nye bydel Nærheden i Hedehusene ønskes at opføre boligbebyggelser med længe- / karrebebyggelse i 3-6 etager og en trelænget bebyggelse i 3 etager med et stort glasoverdækket atrium samt et parkeringshus umiddelbart syd for jernbanen.

Med forslag til lokalplan 4.42.7 sættes rammer forfremtræden, omfang og placering af bebyggelse og opholdsarealer m.m.

Forslag til lokalplan 4.42.7 forelægges til politisk behandling med henblik på offentlig høring i mindst 4 uger.

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at

  1. forslag til lokalplan 4.42.7 sendes i offentlig høring i mindst 4 uger
  2. der ikke udarbejdes miljøvurdering af lokalplan 4.42.7

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Ø undlader at stemme. A, B, C og O anbefaler indstillingen. Indstillingen anbefales dermed.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 05-12-2018

Anbefales med bemærkning om at det samlede antal af lejligheder skal fremgå af lokalplanen.

Sagsfremstilling

Lokalplanens område på ca. 21.000 m2 ligger i Hedehusene i den nye bydel Nærheden syd for jernbanen og nordvest for Sejlbjerg Alle og i det delområde, som i rammelokalplan 4.42 benævnes Stationskvarteret.

Lokalplanen udarbejdes, da området ønskes anvendt til boligformål. Lokalplanen sætter rammer for omfang og fremtræden af boligbebyggelser og de tilhørende opholdsarealer m.m. samt for et parkeringshus.

Lokalplanens område opdeles i tre delområder:

  • Delområde A skal anvendes til helårsbeboelse som etageboliger primært i 3 – 5 etager og med 6 etager mod jernbanen i områdets nordvestlige hjørne. Bebyggelsen skal fremtræde med variation bl.a. ved valg af mursten.
  • Delområde B skal anvendes til helårsbeboelse som etageboliger i 3 etager og med glasoverdækket gårdrum. Bebyggelsens facader skal have anden fremtræden end bebyggelsen i delområde A.
  • Delområde C skal udelukkende anvendes til parkeringshus. Bestemmelser sikrer et maksimalt etageantal på 4 etager og facader som en åben struktur, der så vidt muligt skal begrønnes.

Lokalplanen indeholder også bestemmelser om bl.a. de ubebyggede arealer således, at disse fremtræder varierede i både fremtræden og anvendelse.

Da en del af lokalplanens område er påvirket af støj fra jernbane og vej, indeholder lokalplanen bestemmelser om støjskærme og støjvinduer for at modvirke eventuelle støjgener.

Miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget miljøscreening af planen.

På baggrund af screeningen er det administrationens vurdering, at lokalplanen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering.

Administrationen vurderer, at planen ikke påvirker et internationalt naturbeskyttelses-område, at planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan til boligformål, og at det påtænkte byggeri og anvendelse ikke væsentlig vil påvirke omgivelserne, hvad angår støj, luft, jord og vand.

Bilag


 

13. I - Forslag til lokalplan for boligbebyggelser, fælleshus og parkeringshus i Nærheden, Hedehusene - PMU

Sagsnr: 18/11793

Baggrund

I den nye bydel Nærheden i Hedehusene ønskes at opføre boligbebyggelser med rækkehuse i 2 etager og punkthuse i 4 etager samt et fælleshus og et parkeringshus syd for Hedehusene Station.

Med forslag til lokalplan 4.42.8 sættes rammer forfremtræden, omfang og placering af bebyggelse og opholdsarealer m.m.

Forslag til lokalplan 4.42.8 forelægges til politisk behandling med henblik på offentlig høring i 4 uger.

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at

  1. forslag til lokalplan 4.42.8 sendes i offentlig høring i 4 uger
  2. der ikke udarbejdes miljøvurdering af lokalplan 4.42.8

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Ø undlader at stemme. A, B, C og O anbefaler indstillingen. Indstillingen anbefales dermed.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 05-12-2018

Anbefales med bemærkning om at det samlede antal af boliger i de enkelte delområder skal fremgå af forslaget.

Sagsfremstilling

Lokalplanens område på ca. 19.700 m2 ligger i Hedehusene i den nye bydel Nærheden syd for Hedehusene Station og øst for Reerslevvej og i det delområde, som i rammelokalplan 4.42 benævnes Teglværkskvarteret.

Lokalplanen udarbejdes, da området ønskes anvendt til boligformål. Lokalplanen sætter rammer for omfang og fremtræden af boligbebyggelser, fælleshus og de tilhørende opholdsarealer m.m. samt for et parkeringshus.

Lokalplanens område opdeles i fire delområder:

  • Delområde A skal udelukkende anvendes til parkeringshus. Bestemmelser i lokalplanen sikrer, at parkeringshuset bygges med forskydninger i halve etager; 3 etager mod nord og 2 ½ etager mod syd. Facader skal opføres som en åben struktur, der så vidt muligt skal begrønnes.
  • De øvrige delområder B, C og D skal anvendes til boligformål som række- og etagehuse samt til et fælleshus. Etagehusene skal opføres som punkthuse i 4 etager og rækkehusene skal opføres i 1 og 2 etager. Rækkehusbebyggelsen skal fremtræde med variation ved valg af mursten.

Lokalplanen indeholder også bestemmelser om bl.a. de ubebyggede arealer således, at disse fremtræder varierede i både fremtræden og anvendelse.

Miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget miljøscreening af planen.

På baggrund af screeningen er det administrationens vurdering, at lokalplanen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering.

Administrationen vurderer, at planen ikke påvirker et internationalt naturbeskyttelses-område, at planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan til boligformål, og at det påtænkte byggeri og anvendelse ikke væsentlig vil påvirke omgivelserne, hvad angår støj, luft, jord og vand.

Bilag


 

14. I - Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem Nærheden og Hedehusene - PMU

Sagsnr: 18/15000

Baggrund

Forslag til lokalplan 4.44 for bro mellem Nærheden og Hedehusene med tillæg nr. 35 til Kommuneplan 2014 vil udgøre det planmæssige grundlag for opførsel af en vej- og stiforbindelse via en bro over jernbanen til Nærheden fra Hovedgaden i Hedehusene.

Der skal tages stilling til, at forslag til lokalplan med kommuneplantillæg og tilhørende miljøvurderingsrapport skal sendes i offentlig høring i 8 uger.  

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender,

  1. at forslag til lokalplan 4.44 for bro mellem Nærheden og Hedehusene med kommuneplantillæg nr. 35 og tilhørende miljøvurderingsrapport sendes i 8 ugers offentlig høring.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 05-12-2018

Anbefales.

Sagsfremstilling

Høje-Taastrup Kommune ønsker at anlægge en ny vej- og stiforbindelse over Vestbanen via en ny bro nær Hedehusene station. Broen vil skabe en direkte forbindelse mellem Nærheden og Hovedgaden i Hedehusene via Hedevolden.

Forslag til lokalplanen 4.44 omfatter alene arealerne til en ny vej- og stiforbindelse samt selve broen og sikrer grundlag for etablering af forbindelsen. Forslag til lokalplanen sikrer, at broen og forbindelsen bliver indpasset til omgivelserne, integreret og indtænkt i den videre udvikling af den nye bydel Nærheden. Der føres også cykelsti og fortove langs forbindelsesvejen over broen.

Bestemmelserne i forslaget går primært på vej- og stiudlæggenes bredder og funktion samt broens udformning herunder belysning. Derudover fastlægger forslag til lokalplanen bestemmelser om, at den eksisterende sti nord for broen opretholdes og føres under broen gennem en tunnel. Stien forbindes med den eksisterende sti, der løber parallelt med jernbanens nordlige side.  

Kommuneplan 2014

Forslag til kommuneplantillæg nr. 35 muliggør, at der sikres arealudlæg til etablering af vej- og stiforbindelse over jernbanen via en bro ved Kallerupvejs forlængelse.

Miljøvurdering af planforslagene

I henhold til miljøvurderingsloven er planforslagene omfattet af krav om miljøvurdering. Administrationen har derfor fået Cowi til at udarbejde en miljøvurderingsrapport (bilag 3). Miljøvurderingen redegør for de miljøpåvirkninger, som forventes af det planforslagene muliggør. Følgende potentielt væsentlige miljøpåvirkninger er vurderet:

·Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

·Befolkningen og menneskers sundhed

·Jord

·Luft

·Visuelle forhold (landskab)

Planernes væsentligste påvirkninger er blandt andet omlægning af trafik, og at en del af den vestlige del af Kulturparken inddrages til vejareal. Miljøvurderingen redegør for en række afværgeforanstaltninger, som implementeres, herunder afskærmende beplantning, hensyn til beskyttede naturtyper mv.

Administrationen vurderer på baggrund af miljøvurderingen, at planerne samlet set ikke medfører væsentlig påvirkning af miljøet.

Den videre proces

Ved Byrådets godkendelse af planforslagene og miljøvurderingsrapporten sendes de i offentlig høring i 8 uger.

Der er ligeledes udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af selve projektet i henhold til miljøvurderingsloven. Byrådet besluttede 23-10-2018 at sende miljøkonsekvensvurderingen af projektet i henhold til miljøvurderingsloven i 8 ugers offentlig høring. Der lægges op til en samlet høringsproces.

Efter offentlighedsfasen vil administrationen gennemgå de modtagne henvendelser og på baggrund heraf udarbejde indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene. Denne forventes forelagt Byrådet i april 2019.

Bilag


 

15. I - Lokalplan for et læringshus i Nærheden, Hedehusene - PMU

Sagsnr: 17/21148

Baggrund

I den nye bydel Nærheden, Hedehusene ønskes opført en ny skole, et læringshus i det delområde, som i rammelokalplan 4.42 er udlagt til Læringsklynge.

Med lokalplan 4.42.3 for et læringshus sættes rammer for omfang, placering og fremtræden af den nye bebyggelse og de tilhørende opholdsarealer og parkeringspladser samt for anvendelse og fremtræden af et område af bydelens fælles byrum, en del af ”loopet”.

Lokalplan 4.42.3 har været i offentlig høring i 8 uger og skal behandles med henblik på endelig vedtagelse.

Indstilling

At Plan- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at lokalplan 4.42.3 vedtages endeligt.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Beslutning Plan- og Miljøudvalget den 05-12-2018

Anbefales.

Sagsfremstilling

Lokalplanens område ligger i den nye bydel Nærheden sydøst for Hedehusene Station, syd for banen og vest for Sejlbjerg Allé.

Lokalplanens område er omfattet af bestemmelser i rammelokalplan 4.42 for hele bydelen Nærheden. Lokalplan 4.42.3 er i overensstemmelse med lokalplan 4.42.

Lokalplanens delområde A ligger i det delområde i Nærheden, som i rammelokalplan 4.42 benævnes Læringsklyngen. Lokalplanens delområde B indgår som en del af ”loopet” - et parkbånd til ophold og leg, hovedsti for cyklister og gående, som løber gennem hele Nærhedens område.

Med lokalplan 4.42.3 ønskes det at sætte rammer for anvendelsen til offentlige formål; skole, institutioner og fritidsformål samt til kulturelle aktiviteter og park- / pladsaktiviteter. Det ønskes også at fastsætte rammer for omfang, placering og fremtræden af bebyggelsen og de tilhørende opholdsarealer og parkeringspladser i delområde A samt for anvendelse og fremtræden af delområde B.

Lokalplanens bestemmelser har bl.a. taget udgangspunkt i projektforslag vundet i projektkonkurrencen om forslag, som kunne rumme visionen om fremtidens skole.

Lokalplanen har som forslag været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Der er ikke modtaget indsigelser til forslaget.

Bilag


 

16. I - Ansøgning om godkendelse af byggeregnskab (skema C) i de tre boligafdelinger på Taastrup Torv - SU

Sagsnr: 10/26821

Baggrund

Boligforeningen 3B har fremsendt byggeregnskab (skema C) for de tre boligafdelinger på Taastrup Torv med henholdsvis 16 og 5 familieboliger samt 12 ældreboliger med serviceareal. 

Byrådet skal meddele tilsagn om offentlig støtte ved planlægning af støttet byggeri (skema A). Når projektet har været i udbud og byggeomkostningerne er kendte, skal byrådet godkende anskaffelsessummen (skema B). Ved projektets afslutning godkendes anlægsregnskabet af byrådet (skema C).

Indstilling

At Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender

  1. Byggeregnskabet (skema C) med en samlet anskaffelsessum på 35.223.000 kr. for 16 familieboliger, 11.197.000 kr. for 5 familieboliger, 22.512.000 kr. for 12 ældreboliger samt 968.000 kr. for serviceareal.
  2. At administrationen bemyndiges til at godkende dokumentationen for anvendelsen af de afsatte beløb.
  3. At forøgelsen af udgifterne til servicearealet på 33.000 kr. gives og frigives på politikområde anlæg (226) og finansieres ved kassetræk.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Beslutning Socialudvalget den 04-12-2018

Anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte 14-12-2010 skema A for 16 almene familieboliger, samt 12 almene ældreboliger med tilhørende serviceareal ved Taastrup Torv.

Byrådet godkendte 18-09-2012 endvidere skema A for 5 almene familieboliger.

Bebyggelsen blev opført som en særskilt afdeling, men det har altid været Boligforeningens hensigt at lægge afdelingen sammen med de øvrige 16 almene familieboliger.

Boligerne er opført i Taastrup Bycenter, der er udviklet i et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommune og Sophienberg Ejendomsudvikling A/S. Sophienberg Ejendomsudvikling A/S har efterfølgende overdraget finansierings- og udførelsespligten for butikscentret til CASA A/S.

Skæringsdatoen for afslutning af byggeriet af de tre afdelinger var 01-06-2014, og skema C skal fremsendes senest 6 måneder efter skæringsdatoen. Det har imidlertid ikke været muligt for Boligforeningen 3B, at overholde denne frist på grund af en række vanskeligheder i projektet.

Boligforeningen 3B har oplyst følgende vedr. forsinkelsen:  

·3Bs totalentreprenør Jönsson A/S indgav konkursbegæring 19-11-2013. Da byggeriet på dette tidspunkt ikke var færdiggjort valgte 3B, at færdiggøre byggeriet i fagentrepriser. De fagentreprenører 3B indgik aftale med var primært firmaer, som allerede kendte til byggesagen, da de i perioden inden Jönsson A/S konkurs, var i forhandling med Jönsson A/S som underentreprenører.

·Færdiggørelsen i fagentreprisen har haft såvel tidsmæssige som økonomiske konsekvenser, idet byggeriet blev mere end 1 år forsinket. Det var desuden nødvendigt at tilknytte en byggeledelsesfunktion til færdiggørelsen.

·Der har desuden været flere langvarige og bekostelige tvister med grundsælger og projektudvikler af det underliggende butikscenter. Parterne indgik 15-12-2015 en forligsaftale vedrørende samtlige fremsatte krav mellem parterne.

Boligforeningen fremsendte skema C for de tre boligafdelinger første gang 09-02-2015. Administrationen valgte imidlertid at afvise sagen, idet der manglede afklaring af en række forhold, herunder var byggesagen endnu ikke afsluttet, og sagen var ikke indberettet i BBR.

Boligforeningen 3B havde i skema B for hver af de tre afdelinger afsat udgifter til indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden.Disse udgifter er ikke underlagt maksimumsbeløbet for almene boliger.

Der gælder ingen regler, eller begrænsninger i, hvor stor en betaling for overskridelsen af fastprisperioden, der kan aftales mellem bygherren og entreprenøren,men enhver overskridelse, der godkendes endeligt ved skema C, udløser den for tilsagnet gældende finansiering, herunder et større kommunalt grundkapitallån og større kapitaludgifter. Da en overskridelse således vil få indflydelse på lejen, var det fastsat som en betingelse at Boligforeningen 3B ved fremsendelse af skema C, skulle dokumentere overskridelsen af fastprisperioden ved at deres revisor i sin revisionserklæring forholdt sig til den aftalte overskridelse af fastprisperioden.

Denne dokumentation forelå ikke ved første fremsendelse af skema C.

Arealerne er nu kommet på plads i BBR, og byggesagen blev afsluttet i maj 2018. Boligforeningen 3B har desuden valgt at tage udgifterne til indeksering af entreprisesummen ud af regnskabet og skema C ansøgningen. Byggeriet kan således ikke overskride det af staten fastsatte maksimumsbeløb, og grundkapitallånet stiger ikke.

Anskaffelsessummen for de tre boligafdelinger er i skema C det samme som maksimumsbeløbet. Byggeregnskabet for de tre boligafdelinger er imidlertid væsentligt højere. Forskellen afholdes dels af tilskud fra Boligforeningen 3B, samt fra deres byggesagshonorar, der er reduceret til 0 kr.  

Udgifterne fordeler sig således for de 16 familieboliger:

Skema A

Skema B

Rev. Skema B 29-01-2013

Rev. Skema B august 2013

Skema C

Grundudgifter

8.613.000 kr.

9.498.000 kr.

9.169.000 kr.

9.271.000 kr.

7.609.000 kr.

Håndværker-udgifter

18.492.000 kr.

22.633.000 kr.

21.410.000 kr.

21.647.000 kr.

23.426.000 kr.

Omk. og gebyrer

3.042.000 kr.

4.197.000 kr.

4.301.000 kr.

4.347.000 kr.

4.188.000 kr.

I alt

30.147.000 kr.

36.328.000 kr.

34.880.000 kr.

35.265.000 kr.

35.223.000 kr.

Boligforeningen 3B har givet tilskud på 2.255.000 kr.

Udgifterne fordeler sig således for de 5 familieboliger:

Skema A

Skema B

Rev. Skema B august 2013

Skema C

Grundudgifter

2.969.000 kr.

2.850.000 kr.

2.880.000 kr.

2.482.000 kr.

Håndværker-udgifter

7.001.000kr.

6.721.000kr.

6.792.000 kr.

7.383.000 kr.

Omk. og gebyrer

1.385.000 kr.

1.330.000 kr.

1.343.000 kr.

1.332.000 kr.

I alt

11.335.000 kr.

10.901.000 kr.

11.015.000 kr.

11.197.000 kr.

Boligforeningen 3B har givet tilskud på 783.000 kr.

Udgifterne fordeler sig således for de 12 ældreboliger: 

Skema A

Skema B

Rev. Skema B 29-01-2013

Rev. Skema B august

Skema C

Grundudgifter

5.779.000 kr.

5.088.000 kr.

5.088.000 kr.

5.107.000 kr.

4.349.000 kr.

Håndværker-udgifter

12.020.000 kr.

14.829.000 kr.

14.829.000 kr.

14.885.000 kr.

15.483.000 kr.

Omk. og gebyrer

2.230.000 kr.

2.528.000 kr.

2.500.000 kr.

2.508.000 kr.

2.680.000 kr.

I alt

20.029.000 kr.

22.445.000 kr.

22.417.000 kr.

22.500.000 kr.

22.512.000 kr.

Boligforeningen 3B har givet tilskud på 931.000 kr.

Færdiggørelsen af byggeriet efter totalentreprenørens konkurs har medført overskridelser i byggesagen. Byggesagen har været én sag i byggeperioden, hvorfor overskridelser skal fordeles på alle afdelinger inkl. servicearealet. Servicearealets andel i overskridelserne er 33.000 kr. Udgifterne til Servicearealet er således steget fra 935.000 kr. til 968.000 kr.

Der kan afsættes beløb til afholdelse af enkelte udgifter efter indberetningen af byggeregnskabet. Revideret dokumentation for disse beløb skal være fremsendt til byrådet senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse.

Der er afsatte beløb i alle tre afdelinger – 142.000 kr. for 16 familieboliger, 338.000 kr. for 5 familieboliger, samt 195.000 kr. for 12 plejeboliger.

Det drejer sig om udgifter til bl.a. kommunens støttesagsgebyr, byggesagshonorar og revision i forbindelse med opdatering af regnskab.

Det anbefales, at byggeregnskabet (skema C) godkendes, og at administrationen bemyndiges til at godkende dokumentationen for anvendelsen af de afsatte beløb.

Økonomi

Grundkapitallånet er 7% af anskaffelsessummen svarende til 2.465.610 kr. for de 16 familieboliger, 783.790 kr. for de 5 familieboliger samt 1.510.670 kr. for de 12 plejeboliger.  

Den endelige leje for boligerne udgør henholdsvis 991 kr. 969 kr., samt 1.180 kr. pr. m2 ekskl. forbrugsudgifter.

Den oprindelige udgift til servicearealet på 935.000 kr. blev finansieret af salgsprovenuet. Forøgelsen af udgifterne til servicearealet på 33.000 kr. gives og frigives på politikområde anlæg (226) og finansieres ved kassetræk.

Bilag


 

17. I - Puljemidler til styrket tidlig indsats til børn og unge i psykisk mistrivsel - ISU

Sagsnr: 18/8720

Baggrund

Høje-Taastrup Kommune søgte i maj 2018 sammen med 6 kommuner og Region Hovedstadens Psykiatri Sundhedsstyrelsen om midler fra satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021 til projektet ’styrket tidlig indsats for børn & unge i psykisk mistrivsel’. Det ansøgte beløb udgjorde ca. 67 mio. kr.

Sundhedsstyrelsen meddelte positivt tilsagn sidst i juni. Der gøres i denne sag status, og Byrådet skal godkende kommunens deltagelse med den forbundne økonomi.

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget godkender kommunens deltagelse i tværkommunalt projekt "styrket tidlig indsats for børn & unge i psykisk mistrivsel".

At der gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. i 2018, 1,0 mio. kr. i 2019, 1,0 mio. kr. i 2020 og 1,0 i 2021. Bevillingen gives til politikområde Det specialiserede børneområde.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 05-12-2018

Godkendt.

Sagsfremstilling

Administrationen orienterede 31-05-2018 Institutions- og Skoleudvalget om den fælles projektansøgning fra Region Hovedstaden Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) og de syv kommunale parter: København, Gentofte, Frederiksberg, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Hvidovre kommuner samt Bornholms Regionskommune.

Det overordnede formål med samarbejdsprojektet er at udvikle og afprøve en model for en koordineret fælles funktion (KFF), der sikrer en tidlig og nær indsats for børn og unge i betydelig psykisk mistrivsel. Elementerne i modellen er et tværsektorielt fagligt forum, fælles kompetenceudvikling, supervision og rådgivning.

Projektorganiseringen er primo november på plads med en styregruppe og bl.a. arbejdsgrupper rettet mod de fire indsatsspor. Centerchefen fra Børne- Ungerådgivningscentret deltager for Høje-Taastrup Kommune i den overordnede styregruppe for projektet, og i arbejdsgrupperne på tværs af Region og kommuner deltager relevante faglige medarbejdere. Arbejdsgrupperne er startet op i oktober 2018 og intensiveres, når alle parter har alle medarbejdere på plads. Høje-Taastrup Kommunes to projektmedarbejdere, en fuldtidspsykolog og en lokal tovholder på deltid er startet 01-11-2018. Der etableres et tværgående samarbejde omkring projektet mellem Institutions- og Skolecentret og Børne- Ungerådgivningscentret.

Projektets udviklings‑ og opstartsfase forløber frem til august 2019. I denne periode beskriver kommunerne, herunder også Høje-Taastrup, sine eksisterende indsatser i en indsatstrappe, og der laves aftaler med institutioner og skoler om det frontpersonale, der skal involveres og uddannes.

Når personalet er uddannet, går næste fase i gang. Projekterne afprøves først i mindre skala tilpasset den enkelte kommune ift. organisering og kapacitet.

Der lægges fra statslig side stor vægt på, at projektet overvåges. Der vil derfor løbende blive gjort status på projektets delelementer; ud over årlige afrapporteringer til Sundhedsstyrelsen skal der foretages en midtvejsevaluering med henblik på læring og justering af projektets model og indsatserne. Det er en del af projektet, at der samarbejdes med en ekstern evaluator.

Med projektets overordnede fokus på, at flere børn og unge skal have tilstrækkelig hjælp tidligere og tættere på hjemmet, så de undgår at udvikle egentlig psykisk sygdom, kunne der ligge en risiko for opgaveglidning fra regionen til kommunerne, hvor kommunerne ender med at løse opgaver, som burde løses i den regionale psykiatri.

De kommunale parter vil løbende have opmærksomhed på risikoen for, at der kan ske en ufinansieret opgaveglidning mellem sektorerne. Det vil ske ved bl.a. at sikre, at børn og unge, som rettelig bør modtage tilbud i regi af den regionale psykiatri, også får det. Derudover er samarbejdspartnerne enige om, at der vil blive udviklet et evalueringsdesign, der søger at afdække potentialerne og opmærksomhedspunkterne ved en ændret tilbudsvifte.

Med et så omfattende projekt skal der selvfølgelig også ses, hvad der sker, når projektet nærmer sig sin afslutning, og satspuljemidlerne ophører. En eventuel forankring af projektet forudsætter, at der i projektperioden kan fremvises overbevisende faglige og økonomiske resultater. Hvis projektets resultater er lovende, vil administrationen frem mod projektets afslutning undersøge mulighederne for at forankre de nye indsatser indenfor de eksisterende økonomiske rammer, herunder redegøre for eventuelle potentialer i et ændret opgavefokus kommuner og region i mellem.

Økonomi

Høje-Taastrup Kommune har modtaget på 3.200.000 kr. af puljen over en ca. treårig periode. Midlerne skal primært anvendes på frikøb af projektleder, tovholdere og projektmedarbejdere samt udgifter forbundet med uddannelse, workshops, kurser og lignende. Derudover er der blandt andet også afsat midler til kvalitetssikring, dokumentation, evaluering og formidling.

Institutions- og Skoleudvalgets indtægts- og udgiftsbudget vil blive tilpasset med de tilførte midler i den næstkommende budgetopfølgning med henholdsvis 320.000 kr. i 2018, 960.000 kr. i 2019, 960.000 kr. i 2020 og 960.000 kr. i 2021.


 

18. I - Udmøntning af tværgående besparelser 2. runde - ISU

Sagsnr: 18/300

Baggrund

Byrådet vedtog 04-10-2018 budgettet for 2019-2022. Budgetvedtagelsen indeholder to rammebesparelser på samlet 23 mio. kr. Den ene rammebesparelse er på 15 mio. kr., svarende til 0,6 pct. af driften. Den anden er på 8 mio. kr. på administration. Der udmøntes samlet 18,4 mio. kr., svarende til 80 pct., uden at det påvirker det politisk vedtagne serviceniveau i væsentligt omfang.

De resterende 4,6 mio. kr. vurderes at påvirke det politisk vedtagne serviceniveau eller konkrete politiske beslutninger, og forelægges derfor fagudvalgene til endelig beslutning.

Institutions- og Skoleudvalget udsatte sagen 06-11-2018, idet administrationen blev bedt om at udarbejde beskrivelser af yderligere politiske og administrative forslag.

Forslagene har været i MED-høring.

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet beslutter hvilke forslag, der skal udmønte de tværgående besparelser på udvalgets område for i alt 2,7 mio. kr.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

A undlader at stemme.

Ø stemmer imod.

B, C og O stemmer for.

Indstillingen anbefales dermed.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 05-12-2018

C stillede følgende forslag til besparelser:

B-Lokal tilpasning af åbningstiderne i daginstitutionerne
C-Skilsmisseområdet
D-Ungdomsskolen; dog kun 104.000 kr. og kun i 2019
G-Differentieret sundhedspleje 300.000 kr. i 2019 og fremefter
H-Tilpasning af ressourcer til læsekompetencecentret
J-Læsekonsulentpuljen reduceres
K-10. klasse i dagbehandling tilbydes ikke længere pr. automatik

For stemte: C og B (5)
Imod stemte: Ø (1)
Undlod at stemme: A (2)

Dermed anbefalet.

Der blev udleveret høringssvar fra:

·2 fra medarbejdersiden i Børne- og Ungdomscenterets sektorudvalg

·Sundhedstjenesten

·Ungdomsskolens bestyrelse

·Ungdomsskolens MED

·Institutions- og skolecenterets sektor-MED

·Institutions- og Skolecenterets personalemøde med MED status

Sagsfremstilling

Som en del af budgetvedtagelsen for 2019-2022 er det besluttet, at der skal udmøntes en rammebesparelse på 0,6 pct. i hele kommunen, svarende til 15 mio. kr. og en administrativ rammebesparelse på 8 mio. kr.

Administrationen udmønter effektiviseringer for 11,6 mio. kr. bredt i hele organisationen på 0,6 pct. besparelsen og 6 mio. kr. på den administrative rammebesparelse. Det vil naturligvis kunne have konsekvenser for det arbejde, der bliver leveret generelt. Det skønnes dog ikke direkte at påvirke det politisk fastlagte serviceniveau.

Udmøntningen af de resterende 3,4 mio. kr. på 0,6 pct. puljen og 1,2 mio. kr. på den administrative pulje skønnes at påvirke konkrete politiske beslutninger eller et politisk fastlagt serviceniveau. Disse forslag blev derfor forelagt samlet til fagudvalgene til beslutning på november møderækken.

I tilfælde af at fagudvalget ikke kan godkende administrationens forslag til udmøntning, bør fagudvalget anvise alternativ udmøntning indenfor eget udvalgsområde. Det følger af 4-trinsmodellen, som er en del af Kommunens Principper for Økonomistyring.

På denne baggrund udsatte Institutions- og Skoleudvalget den 07-11-2018 sagen med anmodning om, at administrationen udarbejder beskrivelser af yderligere politiske og administrative forslag til, hvordan de tværgående besparelser kan udmøntes. Forslagene fremgår af tabel 1. En uddybende beskrivelse af forslagene fremgår af vedlagte bilag.

Tabel 1
Forslag til udmøntning af tværgående besparelser, inkl. nye forslag

Besparelse i 1.000 kr.

2019

2020

2021+

Nye forslag:

A) Omorganisering af naturvejleder-opgaven

-50

-200

-200

B) Lokal tilpasning af åbningstider i daginstitutionerne

-488

-975

-975

C) Skilsmisseområdet (alternativ til ”L”)

-97

-97

-97

D + E) Ungdomsskolen

-104 til -208

-250 til -500

-250 til -500

F) Transport til Next, hvis samarbejdet ophører

0

0

-400

G) Differentieret sundhedspleje

-378

-765

-765

H) Tilpasning af ressourcer til læsekompetencecenter

-145

-350

-350

Forslag fra mødet 07-11-2018:

I) Læsekonsulentfunktionen reduceres

-200

-250

-250

J) Læsekonsulentpuljen reduceres

-200

-200

-200

K) 10. klasse i dagbehandling tilbydes ikke længere pr. automatik

-750

-750

-750

L) Antallet af forbyggende tiltag for familier reduceres

-700

-700

-700

M) Sammen om familien

-480

-480

-480

I alt

-3.592 til
-3.696

-5.017 til
-5.267

-5.417 til
-5.667

Nedenstående tabel viser en beløbsmæssig fordeling af administrationens oprindelige forslag fordelt på udvalg. Det er jf. 4-trinsmodellen det beløb, som fagudvalget skal søge udmøntet. For Institutions- og Skoleudvalget er der tale om 2,7 mio. kr.

Tabel 2

Udmøntningsforslag som påvirker politisk vedtaget serviceniveau, fordelt på fagudvalg

2019+

0,6 pct. rammebesparelse

Administrativ besparelse

Fagudvalg

Antal forslag

Beløb i 1.000 kr.

Antal forslag

Beløb i 1.000 kr.

Arbejdsmarkedsudvalget

1

-430

1

-5501

Institutions- og Skoleudvalget

4

-2.180

1

-480

Socialudvalget

2

-300

Ældre- og Sundhedsudvalget

1

-1702

Økonomiudvalget

2

-277

1

2103

I alt

11

-3.357

3

-1.2404

1. Beløbet stiger til 1,1 mio. kr. i 2020+
2. Beløbet stiger til 368.000 kr. i 2020+
3. Beløbet stiger til 420.000 kr. i 2020+
4. Beløbet stiger til 2 mio. kr. i 2020+

Nedenfor fremgår de fem forslag på Institutions- og Skoleudvalget, som indgik i sagen den 07-11-2018.

I.Læsekonsulentfunktionen reduceres

Læsekonsulenten mødes med læsevejlederne en gang månedligt og varetager sparringsopgaver med personalet i Læsekompetencecentret samt en række ad hoc-opgaver på skolerne. Herudover besvarer læsekonsulenten en række henvendelser fra borgere og politikere, ligesom der i funktionen ligger en række opgaver i arbejdsgrupper på tværs af centret.

En nedlæggelse vil medføre en ringere betjening af borgere og politikere, ligesom det tværgående arbejde mellem centre kan blive forringet.
Opgaver udenfor centret vil kunne varetages af en læsevejleder fra en af skolerne. Læsekompetencecentret vil også kunne trække på sparring fra den eksterne læsevejleder.

Ved at reducere læsekonsulentfunktionen kan der spares 200.000 kr. i 2019 stigende til 250.000 kr. i 2020 og frem.

J.Læsekonsulentpuljen reduceres

Den afsatte pulje på kr. 530.000 til indsatser på læseområdet foreslås reduceret med lidt under halvdelen. Den resterende del af puljen anvendes til abonnementer og frikøb af lærere til diverse læseprojekter. Konsekvenserne af at reducere puljen vurderes at være beskedne.

Ved at reducere læsekonsulentpuljen kan der spares 200.000 kr.

K.10. klasse i dagbehandling tilbydes ikke længere pr. automatik

Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt ikke bevilges specialundervisning på 10. og 11. klassetrin til elever, der har været visiteret til dagbehandling, da dette ligger ud over undervisningspligten. Elever afslutter således dagbehandling efter 9. klasse og ville kunne gå videre i tilbud som 10. klasse på Ungdomsskolen, Linje 10, STU, FGU, produktionsskole, erhvervsrettet praktik eller lignende.

For de elever som tidligere ville have fået tilbudt 10. eller 11. klasse, vil det betyde, at de får 1-2 års grundskolegang mindre, så deres samlede skolegang og dermed mulighed for opnåede faglige kompetencer reduceres. Det vil også betyde, at der for nogle af disse særligt sårbare unge gives et skoletilbud/foranstaltning, der pædagogisk og behandlingsmæssig i mindre grad tager hånd om deres udfordringer end et dagbehandlingstilbud.

For andre aktører på skoleområdet, herunder UU, STU, produktionsskoler m.fl. vil det betyde, at de skal agere tidligere i forhold til disse unge, og disse aktører vil i 2019 få fremrykket nogle af deres opgaver.

På nuværende tidspunkt går 4 elever i 9. klasse og 9 elever i 10. klasse i et dagbehandlingstilbud

Som alternativ til dagbehandling i 10. klasse kan der være udgifter til foranstaltninger (arbejdspraktik eller lignende), men disse vil være mindre end udgifterne til dagbehandling. Herudover vurderes der at kunne være helt særlige tilfælde, hvor det både i 2019 og fremover vil være nødvendigt at tilbyde 10. klasses dagbehandling. Fx at dagbehandlingsforløbet er startet meget sent (f.eks. i 9. klasse) eller alle andre muligheder er udtømte (STU, produktionsskole, FGU, særligt tilrettelagte arbejdspraktikker o. lign.)

Hvis forslaget vedtages politisk, skal der efterfølgende udarbejdes en kvalitetsstandard for området. Standarden vil indgå i kvalitetshåndbogen på det sociale børne- og ungeområde.

Ved ikke at tilbyde 10. klasse i dagbehandling pr. automatik kan der spares 750.000 kr.

L.Antallet af forbyggende tiltag for familier reduceres

Kommunen har arbejdet med projektet De Utrolige År (DUÅ) siden 2013. Kurserne har årligt været tilbudt til forældre til ca. 50 børn. Inden et barn/en familie optages på et kursus, vurderes den samlede problemstilling og tyngde af et tværfagligt visitationsudvalg.

DUÅ-kurserne bygger på et internationalt koncept. Høje-Taastrup har siden starten opnået bedre resultater end det internationale gennemsnit. Succesraten er på 88%, hvilket vil sige, at knapt 9 ud af 10 børn efter kursusforløbet vurderes at være uden for det behandlingskrævende område. I 2018 er der 3 typer DUÅ-kurser:

DUÅ Baby (0-1 år)

DUÅ Baby er det tidligste forebyggende kursus. Der har været 3 årlige hold for både nybagte mødre og fædre. Kurset har til formål at styrke voksen-barn relationen og opbygge forældrenes evne til at styrke barnets sociale, følelsesmæssige og sproglige udvikling.

Tilbuddet foreslås nedlagt. Konsekvensen kan være, at nogle familier kan have behov for andre indsatser i stedet. Herudover kan det betyde at udfordringerne for nogle af familierne vokser sig større og på sigt bliver dyrere.

DUÅ Førskole (2-8 år)

DUÅ Førskole er målrettet familier, der oplever mange konflikter med deres barn, og som gerne vil blive bedre til at opdrage barnet uden at skælde ud. Der er tale om et gruppebaseret tilbud til ca. 7 forældrepar, og enlige kan også deltage.

Kurset udbydes pt. 2 gange om året. Det foreslås, at det fremover kun udbydes en gang om året. Det kan betyde, at relevante forældre må afvises til dette tilbud, hvilket vil være familier, som kan forventes at have behov for andre indsatser i stedet. Vi kan tabe sammenhængskraft i den fælles indsats i forhold til udsatte børn mellem dagtilbud i Institutions- og Skolecenteret, Børne- og Ungerådgivningscenteret og forældre.

Det tredje DUÅ-kursus er for tosprogede børnefamilier. Det er puljefinansieret af staten og afsluttes primo 2019.

Skilsmissekurset KIFF (Kursus i fælles forældreskab)

Udover DUÅ-kurserne udbydes et skilsmissekursus, hvor målgruppen er forældre, der er skilt, og som oplever et højt indbyrdes konfliktniveau, der påvirker barnet/ børnene negativt. Kurset har fokus på børnenes behov for sammenhæng og tryghed er det vigtigste for, at børn kommer godt videre efter en skilsmisse.

KIFF-kurserne har været udbudt med 5 kurser i perioden juli 2017 til oktober 2018. Der har været begrænset efterspørgsel. 3 kursusgange er afviklet. Det foreslås, at dette kursus nedlægges og vi intensiverer samarbejdet med Statsforvaltningen ift deres tilbud om rådgivningsindsats.

Samlet set reduceres kurserne med 2/3 i forhold til serviceniveauet i 2018, og resulterer i en nednormering med 1,33 årsværk fordelt på sundhedsplejersker, specialpædagoger og familiebehandlere.

Ved at reducere antallet af forebyggende tiltag for familier kan der spares 700.000 kr.

M. Sammen om familien

Forslaget vedrører udmøntning af den administrative pulje og indebærer nedlæggelse af en af de socialrådgiverstillinger, som Byrådet godkendte i 2. budgetopfølgning 2018. Ifølge godkendelsen skulle der ansættes 13 socialrådgivere fordelt over 2018-2019 som led i Familieafdelingens projekt ”Sammen med familien” – færre dyre og længerevarende anbringelser.

Besparelsen indebærer udover lønreduktionen en reduktion i det forventede provenu. For personalet betyder besparelsen, at antallet af sager skal løses af en kollega mindre. Sagsantallet pr. medarbejder kan derfor ikke reduceres helt som antaget i projektoplægget.

Ved at nedlægge en socialrådgiverstilling kan der spares 480.000 kr.

Bilag


 

19. I - Kvalitetshåndbog 2019. Børn og unge med særlige behov - ISU

Sagsnr: 16/2465

Baggrund

Byrådet godkender årligt Kvalitetshåndbog for børn og unge med særlige behov. Håndbogen viser kommunens serviceniveau på området.

Indstilling

At Institutions- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender den samlede Kvalitetshåndbog 2019 for børn og unge med særlige behov.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 05-12-2018

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kvalitetshåndbogen med en række kvalitetsstandarder på udvalgte lovområder er med til at afstemme forventningerne hos borgerne, så de får et indtryk af niveauet for hjælp i kommunen, og hvilke ydelser kommunen som udgangspunkt kan tilbyde børn og unge med særlige behov. Håndbogen findes på kommunens hjemmeside.

Byrådet vedtog 24-05-2016 en proces for ajourføring af håndbogen. I henhold til denne høres Handicaprådet om forslag til nye standarder. Det sker efter en indledende politisk drøftelse i Institutions- og Skoleudvalget. Efter høringen fremlægges materialet til den endelige politiske behandling. Der er ingen ændringer i det aktuelle udkast, så derfor høres Handicaprådet ikke.

Samtlige kvalitetsstandarder er gennemgået, og der er foretaget en række tekstmæssige præciseringer og forenklinger, som bringer standarderne up to date med administrationens praksis. Der er ingen ændringer i kommunens serviceniveau.

Det vedlagte udkast til håndbog 2019 viser både den hidtidige og de foreslåede ændringer, der følger af disse præciseringer og forenklinger. Materialet er af samme grund omfangsrigt, men har til formål at sikre en gennemsigtighed mellem 2018- og 2019-udgaven. Efter vedtagelsen vil kun den aktuelle 2019-tekst fremgå.

Ajourføring af takster for normalforbrug sker som hidtil administrativt.

Når Byrådet har forholdt sig til den endelige udmøntning af rammebesparelserne i budget 2019, fremlægger administrationen forslag til kvalitetsstandard vedr. serviceloven § 11. Det forventes at ske i marts 2019.

Bilag


 

20. I - Forenkling af administration og ændring af regler og vedtægter for Idrættens Samråd - FKU

Sagsnr: 15/25667

Baggrund

Administrationen og relevante samråd på folkeoplysningsområdet har drøftet muligheden for at forenkle papirarbejdet og skabe bedre service for foreningerne.

Derudover fremlægges forslag til mindre ændringer i timefordelingsreglerne på idrætsområdet.

Indstilling

At Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at:

  1. Godkendte folkeoplysende foreninger fremover alene skal sende ansøgningsblanket om tilskud til kurser, rejser og lejre ind for at få udbetalt tilskud hertil, men opbevare dokumentation for det ansøgte beløb i fem år, så dokumentationen kan kontrolleres i en stikprøvekontrol.
  2. 8 % af de folkeoplysende foreninger udtages til stikprøvekontrol, hvis punkt 1 godkendes.
  3. Den årlige ansøgningsfrist for ansøgning om tilskud til kurser, rejser og lejre flyttes fra 31. december til 30 november.
  4. Timefordelingsreglerne på idrætsområdet bliver ændret, så medlemmerne i foreninger med flere væsensforskellige aktiviteter (eksempelvis badminton og gymnastik) udløser medlemstilskud og tæller med i timefordelingen det antal gange, medlemmerne deltager fast på hold i idrætsgrene, som er væsensforskellige. Derudover foretages mindre justeringer i timefordelingsreglerne.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Beslutning Fritids- og Kulturudvalget den 05-12-2018

Anbefales.

Sagsfremstilling

Bedre service for foreningerne

Forenkling af dokumentationskrav

Flere idrætsforeninger og spejdergrupper har henvendt sig til administrationen om vores dokumentationskrav i forbindelse med tilskud til udgifter til rejser, lejre og kurser for idrætsforeninger, spejdergrupper og øvrige foreninger. Sagsgangen opleves som besværlig. Derfor har administrationen sammen med repræsentanter for foreningslivet kigget på, hvordan vi kan forenkle administrationen.

Det budget, som Byrådet afsætter til de frivillige folkeoplysende foreninger, fordeles mellem de forskellige typer foreninger efter medlemstal.

I budgettet har Idrættens Samråd og Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd hver afsat en sum penge til at begrænse foreningernes udgifter til rejser, lejre og kurser. Samrådet for Øvrige Foreninger giver også tilskud til formålet. Der er en øvre grænse for, hvad foreningen kan få i tilskud. For at kunne få tilskuddet, sender foreningerne i dag en udfyldt blanket med anmodning om tilskud samt dokumentation for udgiften i form af fakturaer for kursusafgift, togbilletter, kilometerpenge for bilkørsel m.m. til administrationen. Det kan være tidsmæssigt krævende for kassereren at indhente alle disse bilag fra foreningens deltagere. Når alt materiale er inde tjekker administrationen dokumentationen og sender tilskuddet til foreningen, hvis alt er i orden.

Det foreslås, at godkendte folkeoplysende foreninger fremover alene skal sende ansøgningsblanketten om tilskud ind. Til gengæld skal de opbevare dokumentationen for de forskellige udgifter i fem år, så administrationen i forbindelse med de årlige stikprøvekontroller kan indhente dokumentation for udbetalte tilskud på området. I dag udtages 5 % af alle godkendte folkeoplysende foreninger til stikprøvekontrol årligt for at tjekke, at deres medlemstilskud er brugt i henhold til folkeoplysningsloven. Det foreslås hævet til 8 %.

Budgettet til kurser, rejser og lejre vil ikke kunne overskrides, da samrådene fastsætter, hvor stort et samlet beløb den enkelte forening og det samlede område kan bruge på tilskud hertil.

Revisionen har godkendt ændringen.

Ansøgningsfrist for ansøgning af tilskud til kurser, rejser og lejre

I december og januar måned skal foreningerne indsende den årlige ansøgning om at blive godkendt som folkeoplysende forening for det kommende år samt ansøge om tilskud til kurser, rejser og lejre. Traditionelt har foreningerne mange spørgsmål i forhold til procedure og udfyldelse af skemaer m.m. som de søger svar på i administrationen. Navnlig op til deadline er der mange henvendelser, hvilket kan betyde længere svartider. Det foreslås derfor, at ansøgningsfristen for tilskud til kurser, rejser og lejre ændres fra 31. december til 30. november. Udgifter til kurser, rejser og lejre afholdt i december vil blive udbetalt fra næste års budget. Det vil give administrationen bedre luft til at servicere foreningerne optimalt i forhold til ansøgningsfristen.

Timefordelingsregler

Optælling af medlemmer på idrætsområdet

Af kommunens timefordelingsregler på idrætsområdet fremgår det, at ”Et medlem kan som udgangspunkt kun indgå i tildelingen af idrætsfaciliteter en gang. Det skal fremgå af medlemsindberetningen, hvilken aktivitet det pågældende medlem skal tilknyttes. Foreninger, der har medlemmer, som dyrker flere forskellige aktiviteter i samme forening, kan under særlige forhold tælle medlemmerne to gange. Disse forhold skal drøftes med Idrættens Samråd”.

Det er disse forhold, som nu ønskes præciseret. Langt de fleste foreninger tilbyder kun en idrætsgren (enstrenget). Imidlertid er der en lille håndfuld enstrengede foreninger, som har flere væsensforskellige idrætter f.eks. badminton og gymnastik, hvor medlemmet tilmelder sig flere idrætsgrene og deltager fast på et hold i to eller flere af disse idrætsgrene. Disse foreninger får i dag kun medlemstilskud og faciliteter stillet til rådighed efter det samlede antal unikke cpr.nr. Ikke efter hvor mange medlemmer, der deltager i væsensforskellige idrætsgrene. Deres kontingent overstiger minimumskontingentet på 100 kr. pr. aktivitet for at få tilskud og faciliteter stillet gratis til rådighed.

For at stille enstrengede og flerstrengede foreninger lige, foreslås det, at medlemmerne i foreninger med flere væsensforskellige aktiviteter udløser medlemstilskud og tæller med i timefordelingen det antal gange, medlemmerne deltager fast på hold i idrætsgrene, som er væsensforskellige. Dette skal klart fremgå af medlemsindberetningen i forbindelse med den årlige ansøgning om godkendelse til tilskud det kommende år.

Derudover foreslår Idrættens Samråd og Administrationen mindre tekniske justeringer af timefordelingsreglerne:

Regler for tildeling af idrætsfaciliteter:

·Teksten ændres, så selvorganiseret idræt ikke får fastlagt blokke af timer i forbindelse med timefordelingen, men at de kan booke ledige tider i udvalgte haller, hvilket skaber en større fleksibilitet for de selvorganiserede.

·Timerne kl. 22-23 bliver taget ud af timefordelingen, men de foreninger, der ønsker tiderne, kan søge dem.

·Der er ændret formulering i fordelingen i springcentret. Teksten vedr. forsøgsordningen er slettet og er blevet erstattet med en tekst om, at springcentret fordeles mellem de foreninger der er berettiget til tider, og at fordelingen sker i samarbejde mellem foreningerne, Idrættens Samråd og administrationen.

·Der er meget stor søgning på Springcentret. Derfor inddrages søndag til træning. Alligevel er der behov for at hæve timetildelingen til springgymnastik fra 15 til 20 timer ugentlig i alt uden for Springcentret.

Optimal udnyttelse af faciliteter:

·Det er ændret, så sæsonen følger skoleåret, med start i uge 33 og slut i uge 26

Fordeling af sal-timer i kommunale og selvejende anlæg:

·For gymnastiksal B på Ole Rømer-skolen afd. Selsmose er kampsport tilføjet som prioriteret idrætsgren.

Folkeoplysningsudvalgets bemærkninger

Folkeoplysningsudvalget behandlede sagen på deres møde 14-11-2018 og havde følgende bemærkninger:

1.administrationen skal bede Idrættens Samråd uddybe forslaget om ”at selvorganiseret idræt fremover ikke er tildelt timer i forbindelse med timefordelingen, men at selvorganiseret idræt kan booke ledige tider i udvalgte haller” med henblik på behandling i Fritids- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

(Forslaget er uddybet i bilag i sagen.)

Bilag


 

21. I - Nye kvalitetsstandarder - ÆSU

Sagsnr: 18/18859

Baggrund

Ifølge bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig pleje og praktisk bistand, skal Byrådet mindst én gang om året beslutte serviceniveauet i kvalitetsstandarderne for personlig pleje og praktisk hjælp samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. I denne sag forelægges samtlige kvalitetstandarder til politisk godkendelse.

Indstilling

At Ældre- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender:

1)De nye kvalitetstandarder

2)Ydelseskatalogerne

3)At der indarbejdes ændringer i kvalitetsstandarderne i overensstemmelse med budgetaftale 2019.

Der blev udleveret høringssvar fra Seniorrådet.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Beslutning Ældre- og Sundhedsudvalget den 04-12-2018

Administrationen havde følgende rettelser til bilagene i sagen:

1.Kvalitetsstandarder - Del 3 – praktiske oplysninger: I afsnittet under skemaet i 3. linje erstattes ”støvsuget” af ”vasket gulv”.

2.Ydelseskatalog – SEL:

a.2.6.6. Forsøgsordning: ”Høje-Taastrup Kommune har fået dispensation til at bevilge hjælpemidler og forbrugsgoder til borgere, der i en midlertidig periode har en funktionsnedsættelse, som forhindrer dem i at komme frem og tilbage fra arbejde, følge mindre børn til og fra institution og skole eller købe ind. Der er givet dispensation for varighedsbegrebet i Servicelovens hjælpemiddel- og forbrugsgodeparagraf (§§112 og 113). Kvalitetsstandarden gælder i forsøgsperioden fra 1.1.2016 til 31.8.2017. Der kan ikke i forsøgsordningen bevilges hjælpemidler, som hører under andre sektorer, som skole, arbejdsmarked, behandling eller lignende” fjernes.

b.3.1.2 Visitation til plejeboliger: ”Borgere der har ophold på hospital / rehabiliterings- eller aflastning, skal i videst muligt omfang have ophold i eget hjem, for en vurdering af om de kan blive i eget hjem, inden de visiteres til en plejebolig” tilføjes.

Ældre- og Sundhedsudvalget godkendte ændringen og anbefaler sagen.

Sagsfremstilling

Nyt format for kvalitetsstandarderne

Byrådet besluttede i august 2018 ny pakkerstruktur vedrørende ældreområdets serviceniveau. Den nye pakkestruktur er afledt af økonomiaftalen for 2014 mellem Regeringen og KL. Aftalen forpligtiger samtlige kommuner til i løbet af 2017 og 2018 at implementere dokumentationsmetoden fællessprog 3 (FSIII).

En af konsekvenserne ved den nye dokumentationsmetode er, at Høje-Taastrup Kommunes hidtidige kvalitetsstandarder og pakkestruktur, skal tilpasses den nye dokumentationsmetode. Pakkestrukturen bruges blandt andet til udmåling af hjælp til borgerne samt afregning af kommunal og privat leverandør. Pakkestrukturen er jævnfør Byrådets beslutning 14-08-2018 tilpasset FSIII, og organisationen arbejder i dag efter den nye pakkestruktur og dokumentationspraksis.

Dokumentationsmetoden FSIII adskiller sig fra den tidligere dokumentationspraksis, ved at der ses mere på borgerens funktionsniveau som helhed og deraf behov for hjælp og støtte. Derudover forudsætter metoden, at der arbejdes mere systematisk med et såkaldt ydelseskatalog. Ydelseskataloget beskriver blandt andet hvilke konkrete ydelser, borgeren kan modtage under de enkelte pakker. Ydelseskataloger beskriver dermed kommunens serviceniveau, rettet mod myndighed og leverandørerne (og dermed driften) og indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvilke ydelser, der konkret leveres i de enkelte pakker.    

FSIII stiller derudover krav om, at ydelser der leveres efter Serviceloven og ydelser der leveres efter Sundhedsloven adskilles. Der er udarbejdet to adskilte ydelseskataloger, henholdsvis ”Ydelseskatalog Servicelov” og ”Ydelseskatalog Sundhedslov”, der er opdelt efter hvem der leverer ydelsen og hvordan de visiteres. Udarbejdelsen af ydelseskatalogerne har samtidig gjort det muligt at adskille, hvilke oplysninger der retter sig mod borgerne og hvilke der retter sig mod leverandørerne og myndighed. På den baggrund er det blevet muligt at udarbejde mere borgerrettede kvalitetsstandarder jævnfør Byrådets beslutning 14-08-2018. Ydelseskatalogerne er således et administrativt redskab til at sikre en ensartet visitation og levering af ydelser.

Endelig er der områder, som ikke er omfattet af dokumentationsmetoden FSIII. Det drejer sig primært om hjælpemidler, boliger og øvrige serviceydelser (kørsel, omsorgstandpleje og ansættelser af hjælpere). For de områder fastholdes de nuværende kvalitetstandarder fra 2018 i de respektive ydelseskataloger. Målet er at ydelserne beskrives med FSIII i takt med, at de bliver omfattet af dokumentationsmetoden.

Kvalitetsstandarderne for 2019 består derfor af følgende tre dokumenter:

  • Borgerrettede kvalitetsstandarder (henvendt til borgerne)
  • Ydelseskatalog Servicelov (henvendt til myndighed og leverandører)
  • Ydelseskatalog Sundhedslov (henvendt til myndighed og leverandører)

Alle tre dokumenter er vedlagt denne sag som bilag. Derudover er der vedlagt et skema, som viser ændringer og sammenhæng mellem nuværende og tidligere kvalitetsstandarder og serviceniveau.

De nye borgerrettede kvalitetstandarder er opbygget i en mere borgerettet og tidssvarende udgave. Der indeholder oplysninger om de ydelser som Høje-Taastrup kommune tilbyder borgerne, når de har behov for hjælp, hvad de indeholder samt hvilke lovgrundlag der ligger til grund for kommunens tilbud.

De nye kvalitetsstandarder vil være gældende fra 01-01-2019, og den borgerrettede publikation vil blive tilgængelig på kommunens hjemmeside. De to ydelseskataloger vil blive tilgængeligt for leverandører og myndighed.

Redaktionelle ændringer i kvalitetsstandarderne

Da der er tale om en omsiggribende ændring af formatet for, hvordan kvalitetstandarder og ydelseskatalog beskrives, er det ikke muligt at udarbejde en detaljeret oversigt over samtlige redaktionelle ændringer, med undtagelse af de ydelser i ydelseskataloget der endnu ikke er omfattet af FSIII.

For de borgerrettede kvalitetsstandarder har det overordnede redaktionelle fokus været at benytte et sprog, der ikke forudsætter kendskab til området, at forenkle strukturen og fokusere på de informationer der er relevante for borgeren, samt at samle de informationer, der er relevante for alle ydelser ét sted, for at skabe overblik over eksempelvis leverandørkrav og arbejdsmiljøregler. I forbindelse med udarbejdelsen af nye kvalitetsstandarder, er der søgt information fra andre kommuner, der har været igennem samme proces i forbindelse med implementeringen af Fællessprog III, herunder særligt København og Hvidovre kommune.

Redaktionelle ændringer medfører ikke ændringer i serviceniveau, kvalitet i ydelser eller omfanget af den hjælp der modtages i dag.

Ændringer i serviceniveauet

I forbindelse med godkendelse af kvalitetsstandarder for 2019 er der indarbejdet følgende ændringer i serviceniveauet:

Som følge af budgetvedtagelsen for 2019 afskaffes Klippekortsordningen for hjemmeboende borgere.

Jævnfør budgetvedtagelsen for 2019 tilbydes snerydning fremover kun til borgere, der vurderes at have totale begrænsninger i deres funktionsniveau.

På baggrund af budgetvedtagelsen for 2018 udvides målgruppen for omsorgstandpleje, så de seneste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen følges. Det betyder, at omsorgstandpleje fremover tilbydes alle borgere der vurderes at have svære og totale begrænsninger i deres funktionsniveau inden for personlig pleje, mobilitet eller mental og psykisk sundhed.

Evaluering af de nye kvalitetsstandarder

Da der er tale om en helt ny måde at beskrive kvalitetsstandarder på, vil der være behov for at evaluere, hvorvidt de fungerer efter hensigten, eller der er behov for justeringer. Derfor planlægges en evaluering af kvalitetsstandarder og ydelseskatalog i tredje kvartal af 2019, hvor borgere og relevante medarbejdere vil blive involveret. Behov for ændringer vil blive indarbejdet i kvalitetsstandarderne for 2020, der præsenteres for Byrådet i december 2019.

Økonomi

Ændringerne kan udmøntes indenfor det eksisterende budget, idet budgettet er tilpasset i budgetforliget for 2019.

Bilag


 

22. I - Ny bevilling af puljemidler til kompetenceudvikling af virksomhedskonsulenter - AMU

Sagsnr: 18/19239

Baggrund

Administrationen har søgt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings pulje til kompetenceudvikling for jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser. Tilskuddet udgør i alt 50.243 kr. i 2019.

Indstilling

Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkender:

  1. Puljeansøgningen til Pulje til kompetenceudvikling af jobkonsulenter.
  2. At der til budget 2019 gives en indtægtsbevilling på - 50.243 kr. og en udgiftsbevilling på 62.803 kr. i 2019. Bevillingen gives til politikområde Arbejdsmarked og Beskæftigelse og finansieres af puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekruttering (STAR)
  3. At det godkendes, at indsatsen indebærer en egenfinansiering på 20 procent svarende til 12.560 kr. Egenbetalingen finansieres indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

Anbefales.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-12-2018

Anbefales.

Sagsfremstilling

Administrationen ønsker, at alle virksomhedskonsulenterne har samme forståelse af virksomhederne som central kunde hos Høje-Taastrup Kommune. Der arbejdes aktivt for, at virksomhedskonsulenterne styrker deres evne til at udføre virksomhedsservice, herunder udbygger deres viden om det lokale arbejdsmarked og muligheder for forbedring af virksomhedssamarbejde. Det er målet, at virksomhedskonsulenterne opnår større viden om, og refleksion over, indsatsens organisering, arbejdsmarkedets kompleksitet og anvendelsen af redskaber under hensyn til lovgivning og organisering. Medarbejderne skal styrke deres kendskab til metoder til forhandling, salg, projektledelse og markedsføring overfor virksomhederne. Samtidig skal virksomhedskonsulenterne opnå større kompetencer i at varetage rollen som samarbejdspartner og projektleder i virksomhedsrettede projekter i beskæftigelsesindsatsen.

Derfor er der søgt 50.243 kr. til uddannelse af 30 virksomhedskonsulenter, der hovedsageligt arbejder med forsikrede ledige. Da virksomhedskonsulenterne i kontakten med virksomhederne kan blive anmodet om en løntilskuds- eller praktikperson, kan de i visse tilfælde også inddrage øvrige målgrupper. Der er en egenfinansiering på 20 procent, svarende til 12.560 kr.

Uddannelsesforløbet er kompetencegivende og udløser 10 ECTS-point for de deltagere der består den afsluttende eksamen.

Økonomi

STAR har bevilget 50.243 kr. til Høje-Taastrup Kommune til indsatsen; Kompetenceudvikling af jobkonsulenter. Indsatsen indebærer en egenfinansiering på 12.560 kr. som finansieres indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme. Tilskuddet er givet i 2019.


 

23. I - Udmøntning af tværgående besparelser 2. runde - AMU

Sagsnr: 18/300

Baggrund

Arbejdsmarkedsudvalget behandlede 06-11-2018 sag om tværgående besparelser på Arbejdsmarkedsudvalgets ramme. Sagen blev imidlertid udskudt, da udvalget ønskede en uddybende beskrivelse af forslaget om nedlæggelse af en stilling på integrationsområdet. Derudover ønskede udvalget, at yderligere to forslag til tværgående besparelser blev beskrevet.

Denne sag uddyber derfor forslaget om nedlæggelse stilling på integrationsområdet samt beskriver to andre forslag om besparelser.

Byrådet vedtog 04-10-2018 budgettet for 2019-2022. Budgetvedtagelsen indeholder to rammebesparelser på samlet set 23 mio. kr. Den ene rammebesparelse er på 15 mio. kr., svarende til 0,6 pct. af driften. Den anden er på 8 mio. kr. på administration. Der udmøntes samlet set 18,4 mio. kr., svarende til 80 pct. uden, at det påvirker det politisk vedtagne serviceniveau i væsentligt omfang.

De resterende 4,6 mio. kr. vurderes at påvirke det politisk vedtagne serviceniveau eller konkrete politiske beslutninger og forelægges derfor fagudvalgene til endelig beslutning.

Indstilling

At Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. Tager uddybning af stilling på integrationsområdet til efterretning
  2. Godkender forslag til udmøntning af tværgående besparelser inden for udvalgets område for 1,0 mio. kr. i 2019 stigende til 1,5 mio. kr. i 2020
  3. Anviser kompenserende besparelser inden for udvalgets ramme, hvis administrationens forslag til udmøntning af rammebesparelsen, jf. 4 trins modellen ikke godkendes

Beslutning Økonomiudvalget den 11-12-2018

A undlader at stemme.

Ø stemmer i mod

B, C og O stemmer for.

Indstillingen anbefales dermed.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 04-12-2018

Punkt 1 blev taget til efterretning.

Punkt 2 blev godkendt.

Punkt 3: Stillingen på integrationsområdet holdes vakant i et halvt år, resterende manglende udmøntning overføres til Økonomiudvalgets behandling.

A undlod at stemme.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetvedtagelsen for 2019-2022 er det besluttet, at der skal udmøntes en rammebesparelse på 0,6 pct. i hele kommunen, svarende til 15 mio. kr. og en administrativ rammebesparelse på 8 mio. kr.

Administrationen udmønter effektiviseringer for 11,6 mio. kr. bredt i hele organisationen på 0,6 pct. besparelsen og 6 mio. kr. på den administrative rammebesparelse. Det vil naturligvis kunne have konsekvenser for det arbejde, der bliver leveret generelt. Det skønnes dog ikke direkte at påvirke det politisk fastlagte serviceniveau.

Udmøntningen af de resterende 3,4 mio. kr. på 0,6 pct. puljen og 1,2 mio. kr. på den administrative pulje skønnes at påvirke konkrete politiske beslutninger eller et politisk fastlagt serviceniveau. Disse forslag forelægges derfor samlet til fagudvalgene til beslutning.

Hvis fagudvalget ikke kan godkende administrationens forslag til udmøntning, bør fagudvalget anvise alternativ udmøntning indenfor eget udvalgsområde. Det følger af 4-trinsmodellen, som er en del af Kommunens Principper for Økonomistyring.

4-trinsmodellen angiver, at merudgifter først skal søges kompenseret indenfor afdelingen, dernæst indenfor politikområdet. Hvis det ikke er muligt, skal fagudvalget finde kompenserede besparelser indenfor andre dele af udvalgets budget. Endeligt kan Økonomiudvalget anvise kompensation på andre fagudvalg.

Der har været afholdt en MED-høringsproces. Høringssvar er vedlagt som bilag.

Nedenstående tabel viser en beløbsmæssig fordeling af forslagene fordelt på udvalg.

Tabel 1

Udmøntningsforslag som påvirker politisk vedtaget serviceniveau, fordelt på fagudvalg

2019+

0,6 pct. rammebesparelse

Administrativ besparelse

Fagudvalg

Antal forslag

Beløb i 1.000 kr.

Antal forslag

Beløb i 1.000 kr.

Arbejdsmarkedsudvalget

1

-430

1

-8601

Institutions- og Skoleudvalget

4

-2.180

1

-480

Socialudvalget

2

-300

Ældre- og Sundhedsudvalget

1

-1702

Økonomiudvalget

2

-277

1

2103

I alt

11

-3.357

3

-1.5504

1. Beløbet er uændret 860.000 kr. i 2020+
2. Beløbet stiger til 368.000 kr. i 2020+
3. Beløbet stiger til 420.000 kr. i 2020+
4. Beløbet stiger til 2 mio. kr. i 2020+

På Arbejdsmarkedsudvalget er der to forslag for i alt knap 1,3 mio. kr. i 2019 og frem, som skønnes at have konsekvens for det politisk fastlagte serviceniveau. Det drejer sig om:

Uddybning af nedlæggelse af en stilling på integrationsområdet
Der er relativ få integrationsborgere i Høje-Taastrup Kommune, da kommunen er 0-kvote kommune. Det forventes derfor, at nedlæggelse af stillingen har begrænset betydning. Dog vil det betyde, at opgaverne fordeles på øvrige medarbejdere i jobcenteret. Det kan medføre et mindre fokus på området, herunder de lovgivningsmæssige krav om særskilt opfølgning og tilbud om indsatser.

Konkret flyttes opgaverne til området for kontanthjælp i Jobcentret, hvor der har været et betydeligt fald i antal ydelsesmodtagere. Der er blandt integrationsborgere 4 borgere på offentlig forsørgelse, så opfølgningsforpligtigelsen i forhold til borgere omfattet af introduktionsprogrammet er ganske begrænset. Derudover er der ca. 150 borgere, som er selvforsørgende, men hvor kommunen har en opfølgningsforpligtigelse i forhold til at borgerne er under introduktionsprogrammet (opgaver relateret til borgernes ophold de 3 første år i Danmark). Høje-Taastrup Kommune har ifølge lovgivningen ganske få forpligtigelser i forhold til denne gruppe. Høje-Taastrup har imidlertid haft en relativ offensiv tilgang til disse borgere, hvor integrationsmedarbejderen har været opsøgende i Taastrupgård og på Sprogcenteret på Parkvej, hvor ganske mange af de selvforsøgende borgere har deres faste gang. Med forslaget tilpasses serviceniveauet til lovgivningens krav om opfølgning. Integrationsborgere, der er på offentlig forsørgelse, vil fortsat få den samme indsats.

Ved at nedlægge en stilling på integrationsområdet kan der spares 430.000 kr.

Administrationen anbefaler denne besparelse frem for de to forslag beskrevet nedenfor.

Nedlæggelse af to stillinger tilknyttet Beskæftigelsespakken
Jobcenteret reducerer bemandingen med 2 medarbejdere, på baggrund af gunstig ledighedsudvikling. Nedlæggelse af stillingerne kan håndteres ved naturlig afgang.

Beskæftigelsespakken virker. Resultaterne er bedre end forventet. Derfor skønnes det muligt at reducere antallet af medarbejdere med to. I forhold til forudsætningerne i beskæftigelsespakken var forventningerne til 2018 4.073 ledige. Status pt på de seneste 12 måneder er 3.935 ledige, og det forventes, at gennemsnittet falder yderligere, når tallene for 2018 foreligger.

Forslaget har været drøftet i forbindelse med prioriteringskataloget (AMU3). Der peges på, at en reduktion i medarbejdere forventes at have en negativ effekt på overførselsudgifterne på grund af øget ledighedsperiode som konsekvens af reduktion af medarbejdere.

Ved at nedlægge to stillinger kan der spares 860.000 kr. i 2019 og frem.

Yderligere 2 forslag om kompenserende besparelser

  1. Nedlæggelse af job- og uddannelsesvejledning i familiens hus

Der er i dag udstationeret en uddannelses- og jobvejleder i familiens hus, der arbejder med job- og uddannelsesvejledning i forhold til primært unge kvinder tilknyttet huset. Medarbejderen varetager individuelle samtaleforløb for de enkelte borgere, hvori der også indgår job- og uddannelsesvejledning.

Det foreslås at funktionen nedlægges og at aktiviteten placeres i den generelle indsats i Jobcentret, hvor der foregår en bred indsats af job- og uddannelsesvejledning. Når borgerne i familiens hus har behov for mentorordning, job- og uddannelsesvejledning mv., så vil de skulle henvende sig i Jobcentret.

Forslaget vil medføre en besparelse på 425.000 kr. fuld indfaset, dog forventes effekten i 2019 at have halvårsvirkning svarende til 212.500 kr. Forslaget består af overførselsudgifter og påvirker derfor ikke servicerammen.

  1. Yderligere reduktion i beskæftigelsespakken med 1 stilling

Det foreslås, at beskæftigelsespakken yderligere reduceres med 1 medarbejder.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at investeringstilgangen på området udfordres ved en yderligere reduktion i bemandingen i Jobcentret.

Det er administrationens vurdering, at en reduktion af bemandingen i beskæftigelsespakken vil medføre en forøgelse af udgifterne til overførsler. Det skal primært ses i forhold til, at der i det nuværende budget allerede er forudsat et fald i ledigheden og dermed udgifterne til området. En reduktion i beskæftigelsespakken forventes derfor at påvirke områdets mulighed for at reducere ledigheden svarende til skønsmæssigt 1,5-2,0 mio. kr. årligt.

Der henvises i øvrigt til Økonomiudvalgets behandling af tværgående besparelser på møde den 13.11.2018, hvori at besparelser på borgerservice er fravalgt for i stedet at vedrøre besparelser på beskæftigelsespakken. Økonomiudvalgets behandling af sagen samt høringssvar til Økonomiudvalget er vedlagt som bilag.

Bilag


 

24. I - Mageskifte - ØU (Lukket punkt)

Sagsnr: 14/8525


 

25. I - Salg af ejendom - ØU (Lukket punkt)

Sagsnr: 13/1480

Opdateret 19. december 2018