Grøn planlægning

Parker og byrum giver vores urbane miljø en identitet, og samtidig skaber det et attraktivt miljø for beboelse, arbejde og nærhed. Parker og byrum bliver en del af vores livsførelse idet arealerne er med til at skabe de bedste rammer for et sundt, socialt og aktivt byliv.

Set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, har vi mennesker i byen behov for let adgang til grønne områder, som modvægt til byens stress og larm. Det er bevist at ophold i grønne områder forebygger stress, det øger modstandskraften mod infektioner - modvirker depressioner og angst, og giver bedre søvn.

Den grønne og blå struktur spiller en vigtig rolle, for muligheden, for at dyrke motion og bevæge sig. Der er i en lang række videnskabelige studier fundet klare statistiske sammenhænge, mellem menneskers nærhed til natur, grønne områder og niveauet af deres fysiske aktivitet og sundhed. De, der har under 300 meter til et grønt område, bruger det markant oftere, end folk med længere afstand til det grønne. Arealerne får os dog ikke automatisk folk til at motionere, men giver muligheden for det, og det er et af de få offentlige steder, hvor der er plads til uorganiseret idræt.

Det er bevist at ophold i grønne områder forebygger stress, det øger modstandskraften mod infektioner - modvirker depressioner og angst, og giver bedre søvn.

Byens grønne og blå struktur har en vigtig biologisk betydning som ”stepping stone”. Selvom byerne ofte er relativt fattige på mængden af dyr og planter, er den ikke helt uden betydning for den globale biodiversitet.

Livsbetingelserne for dyr og planter i vores byer adskiller sig temperaturmæssigt fra det omkringliggende landskab, hvilket kan forlænge væksten af planter. Bynatur har i en vis udtrækning positiv effekt på luftforureningen, idet nogle planters bladoverflade virker som en slags filter.

Kommunen har et ønske om at være en bæredygtig kommune – med afsæt i det biologiske, sociale og økonomiske perspektiv. Vi vil være frontløber på dette felt, ved bl.a. at lave byudvikling og bæredygtig drift, som fremmer velfungerende og robuste økosystemer, samt hvor muligt, benytter grønne løsninger inden for klimatilpasning og sundhed, der aktivt bruger en biologisk mangfoldig natur, til at opnå målene.

Kommunen vil i forbindelse med byudvikling, håndterer og respekterer de grønne områders biologiske værdier, og sikrer at de sociale og brugsmæssige værdier er optimale. Der arbejdes kontinuerligt for at skabe attraktive park- og naturområder med mulighed for aktiviteter, fællesskab og rekreation, i samarbejde med borgere og foreningsliv.

Træer i byen spiller flere vigtige roller. De har både klimatiske, biologiske, arkitektoniske og sociale funktioner.

Ifølge FN-organisationen FAO er træer i byen et led i at begrænse klimaforandringer, da de optager og lagrer CO2 fra atmosfæren. Eksempelvis har et voksent bøgetræ igennem sin levetid samlet og lagret omkring 4,3 tons CO2 i rødder, stamme og grene. 

Byens træer håndterer også regnvand, idet de optager vand gennem rødderne og afgiver det igen når de optager CO2. Et stedsegrønt træ kan optage og fordampe omkring 15.000 liter vand om året.
Træer har en langt større fordampningsoverflade end fx en græsplæne på samme areal. Den samlede fordampning, sænker temperaturen lokalt fordi processerne bruger energi. Hvor der er træer i byen, ændres det lokale mikroklima. Træers kan øge luftfugtigheden og sænke temperaturen i sommermånederne, og dermed reducere varmeøeffekten i byer.

I byerne udvikles der særlige lokale vindforhold. Der kan opstå træk i gadeslugter og blæst på åbne pladser. Den virkning kan reduceres af velplacerede træer. Lokalt kan bytræerne begrænse vind og lyd.

Træerne understøtter også den biologisk mangfoldighed. Et bytræ fungerer som levested for op til 150 forskellige insektarter. Insekter der er fødegrundlag for en lang række fugle. Herudover er træerne også levested for en række flagermus og egernet.

Udover træers mere praktiske rolle har de også sansemæssige og arkitektoniske kvaliteter, der er med til at give oplevelser og rum i byen, til glæde for byens borgere.

Byliv og bykvalitet har ofte positiv betydning for ejerboligpriserne. Effekten af byens grønne og blå struktur kan måles ud til mellem 800 og 1.000 meter fra den enkelte bolig. Det er ikke kun afstanden, men også mængden af grønne områder, der efterspørges.