Kontakt os

Økonomicenter

Rådhuset

Bygaden 2

2630  Taastrup

Telefon: 43 59 10 00

e-mail: oekonomiogdigitalisering@htk.dk

Økonomisk politik

Den langsigtede økonomiske politik indeholder målsætninger for syv definerede områder.

Indledning

  • Formål: Den økonomiske politik fastlægger de overordnede rammer for kommunens budgetlægning og økonomistyring og medvirker til at understøtte kommunens udviklingsstrategi om Vækst, Aktivt Liv og Uddannelse.
  • Forankring: Den økonomiske politik udarbejdes af Økonomiudvalget og vedtages af det samlede Byråd med henblik på at fastlægge de overordnede principper og rammer for økonomistyringen inden for en given valgperiode.
  • Praktisk funktion: Den daglige økonomistyring samt udarbejdelsen af det kommende års budget inkl. overslagsår skal foretages indenfor rammerne af den Økonomiske Politik.

Den økonomiske politik indeholder målsætninger på følgende områder:

  1. Det skattefinansierede driftsresultat
  2. Anlægsudgifter
  3. Indtægter
  4. Kassebeholdning
  5. Langfristet gæld
  6. Formue- og gældspleje
  7. Økonomistyring og effektivisering

I nedenstående konkretiseres målsætningerne:

1. Det skattefinansierede driftsresultat

Det skattefinansierede driftsresultat er summen af kommunens indtægter fra skatter og tilskud og udligning samt kommunens samlede driftsudgifter til f.eks. skoler, daginstitutioner, ældre, handicappede, arbejdsmarked, sundhed, veje, miljø og administration.

Budgetloven indeholder krav om, af det skattefinansierede driftsresultat skal være positivt. Driftsoverskuddet anvendes til finansiering af anlæg, afdrag på gæld samt likviditetsopbygning.

Byrådets målsætning er, at overskuddet på det skattefinansierede driftsresultat i budgetperioden gennemsnitligt udgør 230 mio. kr. årligt, så overskuddet i udgangspunktet kan finansiere det forventede anlægsprogram og kendte afdrag.

2. Anlægsudgifter

Kommunerne styres på bruttoanlægsudgifter, og i aftalen mellem KL og regeringen fastsættes et årligt maksimalt niveau for kommunernes samlede anlægsudgifter. 

Anlægsudgifterne skal:

  • Fastholde værdien af kommunens infrastruktur, dvs. anvendes til vedligehold af bygninger, veje mv.
  • Understøtte løbende kapacitetstilpasning, som følger af den demografiske udvikling, samt investeringer i den faglige udvikling på serviceområderne
  • Understøtte ønsket om at udbygge og udvikle Høje-Taastrup Kommune særligt ift. byudvikling i Nærheden og Høje-Taastrup C
  • Understøtte implementeringen af udviklingsplanerne for Gadehavegaard og Taastrupgaard som følge af Lov om udsatte boligområder

Byrådets målsætning er, at bruttoanlægsudgifterne i budgetperioden i gennemsnit udgør højst 175 mio. kr. årligt.

3. Indtægter

Kommunerne kan – indenfor rammerne af skattestoppet – selv fastsætte og opkræve skat af indkomst og grundarealer. Satser for skatter og afgifter fastlægges i forbindelse med budgetvedtagelsen. Kommunerne fastsætter ikke selv selskabsskatten, men modtager en andel af den skat, som kommunens virksomheder betaler af deres skattepligtige overskud.

Takster fastsættes indenfor de lovgivningsmæssige rammer og således at de afspejler serviceniveauet. De kommunale takster reguleres årligt for pris- og lønudvikling.

Kommunerne er underlagt sanktioner på skatteområdet, som indebærer, at kommunerne under ét skal holde skatten i ro.

I 2019 er kommunens satser for skatter- og afgifter:

  • Indkomstskat: 24,6 %
  • Grundskyld: 24,4 ‰
  • Dækningsafgift erhverv: 6,9 ‰

Byrådets målsætning er at fastholde uændret skat.

4. Kassebeholdning

Kassebeholdningens størrelse spiller en rolle i forhold til at sikre kommunens økonomiske
handlefrihed. Der findes ikke et generelt mål for, hvor stor en likviditet en kommune bør have. Kommunernes målsætninger for likviditetens størrelse afspejler de lokale udfordringer og politiske ønsker.

Kassebeholdningen skal være af en størrelse så:

  • der er mulighed for at handle strategisk i akutte situationer, uden at det får konsekvenser for det øvrige drifts- og anlægsniveau (undgå stop and go politik)
  • kommunen er mindre sårbar overfor uforudsete økonomiske begivenheder, som fx strukturelle ændringer i indtægtsgrundlaget (fx ændringer i udligningssystemet, skattesystemet, refusionsomlægning)
  • der er råd til at finansiere udviklingsstrategiens målsætninger herunder den fremtidige byudvikling.

Byrådets målsætning er, at kassebeholdningen minimum skal være på 250 mio. kr. opgjort som et gennemsnit over 365 dage jf. den såkaldte kassekreditregel.

5. Langfristet gæld

I udgangspunktet bør indtægtssiden kun i begrænset omfang baseres på lånefinansiering, da afdrag og renter på gælden lægger beslag på fremtidige indtægter og dermed reducerer det fremtidige råderum. Lovgivningen fastlægger den maksimale lånoptagelse, og kommunernes adgang til lånefinansiering er meget begrænset.

Administrationen skal søge alle relevante låne-puljer med henblik på, at Byrådet årligt tager stilling til evt. udnyttelse af yderligere låneadgang.

Byrådets målsætning er, at den langfristede gæld ikke må stige.

6. Formue- og gældspleje

Den finansielle styring tilrettelægges, så der opnås størst mulig enkelhed i det daglige arbejde samt en optimering af afkast under hensyn til risikoen. Principperne for Høje-Taastrup Kommunes formuepleje samt gældspleje er beskrevet i kommunens finansielle strategi.

Byrådets målsætning er, at formue- og gældsplejen skal tilrettelægges med henblik på, at maksimere afkastet og begrænse finansielle omkostninger.

7. Økonomistyring og effektivisering

For at fremtidssikre en økonomi i balance, er det nødvendigt løbende at effektivisere og skabe råderum til nye, politiske initiativer. Det råderum skaber Høje-Taastrup Kommune selv. Derfor arbejdes der vedvarende med effektivisering og omstilling for at kunne understøtte kommunens udviklingsstrategi og faglige strategier på sektorområderne.

Byrådets målsætning i forhold til økonomistyring og effektivisering er:

  • at der i løbet af budgetåret ikke gives kasse-finansierede tillægsbevillinger, hvilket skal undgås ved anvendelse af 4-trinsmodellen.
  • at der i budgetprocessen skal udarbejdes et 2 årigt prioriteringskatalog på i alt 4 pct. eller mere, hvis overholdelse af servicerammen fordrer dette.
  • at hele organisationen løbende arbejder med effektivisering af arbejdsgange og -processer med fokus på resultater og effekter med henblik på at øge kvaliteten i den udbudte service

Vedtaget i Byrådet tirsdag d. 5. november 2019.