Boligpolitik 2021-2033

Sammen skaber vi rammerne om det gode liv

Høje-Taastrup Kommune har en fantastisk beliggenhed midt i Hovedstadsområdet med gode forbindelser til hele landet. Vi har fine naturområder og rekreative aktivitetsmuligheder. Et eksempel er Hedeland Naturpark, der med sit kuperede landskab danner rammer for en række friluftsaktiviteter. Høje-Taastrup Kommune er et godt sted at bo.

Som et af de få steder i Hovedstadsregionen har vi stadig plads til vækst. Her kan udvikles nye bydele, med boliger, arbejdspladser og grønne områder. Derfor vokser Høje-Taastrup Kommune og vi vil blive ved med at vokse i en årrække. Hvis du går en tur i Nærheden eller Høje Taastrup C. kan du se hvordan byen udvikler sig dag for dag.

Samtidig har vi igangsat store omdannelsesplaner i flere af de by- og boligområder, som blev etableret i 70’erne. De skal i højere grad matche de kommende generationers drøm om, hvad der er et attraktivt og godt sted at bo og leve. Arkitekturen skal være mindre ensformig og områderne skal have nye funktioner og en stærk identitet. Brede boulevarder og fysiske barrierer omdannes til boliggader og trygge forbindelser.

Boligpolitikken handler om at skabe en velfungerende kommune. Derfor er boligpolitik også kommuneudvikling. Med boligpolitikken sætter Byrådet retningen for byudviklingen og for byomdannelserne. Boligpolitikken skal både bidrage til kommunes økonomiske fremgang og til at skabe social balance. Boligpolitikken vil skabe rammerne om det gode hverdags- og fritidsliv og samtidig bidrage til miljømæssig bæredygtighed og klimatilpasning.

Byrådet, Høje-Taastrup Kommune, januar 2021.

Find information om

Luk alle

Udfold alle

Vision for bedre by og boligområder

Visionen

Byrådets vision er, at boligområderne i Høje-Taastrup Kommune er attraktive og giver borgerne gode rammer for et hverdagsliv med muligheder for aktivitet og fællesskab med andre. Boligområder og kvarterer er udviklet med ansvar for dem, som kommer efter os.

4 indsatsområder

Bosætning og attraktivitet

Byrådet vil bidrage til at skabe rammerne om det gode liv. Vi vil skabe kvarterer, boligområder og boliger, hvor man føler sig hjemme og er stolt af at bo.

I forhold til boligpolitikken handler det om at sikre, at de stedbundne potentialer bevares og udvikles, med respekt og forståelse for områdets identitet, værdier og de mennesker, der har deres hjem der. Det handler også om at skabe god adgang til grønne og rekreative områder, velfungerende daginstitutioner og skoler og udvikling af lokale fællesskaber.

Miljø og bæredygtig boligudvikling

Byrådet vil bidrage til et bedre miljø. Vi har et lokalt ansvar for den klode vi giver videre til de kommende generationer. Vi vil både reducere CO2-udledningen og tilpasse byerne klimaforandringerne.

I forhold til boligpolitikken handler det om at fremme klimavenligt byggeri og energieffektiv drift. Ud over de miljømæssige fordele, får vi også sundere boliger med lavere omkostninger. Vi tænker i cirkulær økonomi, således at der er fokus på en bæredygtig ressourceudnyttelse. Endelig vil vi arbejde for at der ved nye byggerier fremmes klimavenlig transport samt at byerne klimasikres.

By- og boligområder i social balance

Byrådet vil medvirke til at skabe social balance i kommunen. Vi vil arbejde for at mindske uligheden mellem de forskellige byområder.

I forhold til boligpolitikken handler det om at sikre, alle byer og bydele har en variation i boligudbuddet fordelt på boligtyper og ejerformer. Udsatte områder skal styrkes gennem større variation i boligsammensætning og gennem fysiske og sociale tiltag. Når der skal opføres nye almene boliger, skal det ske rundt om i byen, og så vi undgår for store koncentrationer af almene boliger. Og nye by- og boligområder skal udvikles på samme måde.

Økonomisk ansvarlig boligudvikling

Byrådet vil arbejde for en kommune i økonomisk fremgang og et fortsat højt serviceniveau med attraktive skoler og institutioner i nærområderne. Befolkningsudviklingen skal bidrage hertil, og boligudviklingen er et led i dette.

I forhold til boligpolitikken handler det om, at forny og omdanne ældre boligområder og udvikle nye boligområder, så vi kan fastholde og tiltrække borgere til kommunen. Samtidig skal vi styre udbygningstakten, så vi sikrer, at vi kan følge med og matche behovet i forhold til etablering af daginstitutioner, skoler mv.

Bosætning og attraktivitet

Byrådet vil bidrage til at skabe rammerne om det gode liv. Vi vil skabe kvarterer, boligområder og boliger, hvor man føler sig hjemme og er stolt af at bo.

Vi vil fremme boligkvarterernes kvaliteter

Stedbundne potentialer er det, der ikke kan flyttes og som gør et sted unikt og attraktivt. Det kan være en særlig historie, kulturmiljø, arkitektur eller lokale fællesskaber. Forskellige steder rummer forskellige sociale fællesskaber, traditioner og identiteter, som appellerer til forskellige personer. Det er vigtige parametre for, hvor vi vælger og har lyst til at bo. Det er også unikke aktiver, der kan bruges som løftestang for ny udvikling.

De stedbundne potentialer i boligkvartererne i kommunen kan fortsat udvikles. En omdømmeanalyse af kommunen viser, at de kvaliteter, der findes i byerne i kommunen er for lidt kendt og at det æstetiske indtryk kan forbedres. Boligkvartererne kan også få en klarere identitet. Det vil vi gøre noget ved, i tæt samarbejde med borgerne, og når vi er i dialog med developere og bygherrer. Når vi skal placere eller udvikle uddannelsesinstitutioner, kulturhuse, idrætsfaciliteter mv. vil også bidrage til at understøtte boligkvarterernes stedbundne potentialer.

Vi vil skabe den gode hverdagsby

Nærhed mellem bolig, daginstitutioner og skole, grønne områder, fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder mv. har stor betydning for, om det område man bor i opleves som velfungerende og tilgængeligt. Skolerne og deres distrikter er vigtige for børnefamiliernes tilhørsforhold og skolerne kan være en god ramme om de lokale fællesskaber. Vi arbejder for god adgang til bolignære attraktive grønne områder. Det kan være naturområder til rekreation, naturoplevelser, eller til aktivitet. Byens indretning bidrager til at den attraktive by også kan være den sunde by.

Vi vil sikre, at hverdagslivets behov så vidt muligt kan dækkes i nærmiljøet. Alle borgere skal have adgang til fællesskaber, rekreation, indkøb, institutioner mv. Vi vil stille kommunens skoler og institutioner til rådighed for lokalområdet i det omfang det er muligt, og på den måde bidrage til at skabe mødesteder og til at understøtte lokale fællesskaber.

Mål 2033

40%: Pendlerne skal i højere grad svare ja til, at det er muligt at leve et godt og aktivt liv i Høje-Taastrup Kommune. I dag svarer mindre end 20% ja til dette mens ca. 61% svarer ved ikke. Målet er at 40% vil svare ja i 2033.

25%: Tilflytterne til kommunen vil i højere grad anbefale familier og venner at flytte til kommunen. I 2017 ville 20 % af tilflytterne anbefale kommunen som bosætningskommune. Målet er at 25% vil anbefale kommune i 2033.

Indsatser i forhold til bosætning og atraktivitet

Områdefornyelser

Vi vil udvikle et større byrumsprojekt om året med afsæt i stedbundne potentialer, som løftestang for ny udvikling og bosætning. Der er i budgettet afsat 4 mio. kr. årligt hertil.

Vi vil sammen med borgere identificere steder i lokalmiljøet med udviklingspotentiale, og sammen udvikle små omdannelser, der gør byen mere attraktiv

Byliv og funktioner

Vi vil sammen med lokale aktører og borger udvikle kvartervisioner, og bruge visionerne som udgangspunkt for at udvikle og tilføre funktioner i kvarterne.

Vi vil understøtte byliv og aktiviteter. I en periode kan der ske en prioriteret indsats fx i byområder eller kvarterer, der understøtter kvarterets profil, byliv, handelslivet eller lignende prioriterede temaer.

Grønne kvaliteter

Vi vil udpege og udvikle grønne forbindelser i byen, der binder byen sammen, skaber trygge skoleveje og bedre adgang til grønne områder udenfor byen.

Vi vil udvikle bolignære lokale parker og små grønne oaser, fordi det har en positiv effekt på den fysiske og mentale sundhed. Nogle opholdssteder skal derfor invitere til fordybelse og ro, andre skal være naturperler, der giver oplevelser – og andre igen skal give mulighed for leg og bevægelse. På den måde tilgodeses flere målgrupper

Miljø og bæredygtig boligudvikling

Vi vil fremme bæredygtigt byggeri

Byggeriet spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe et bedre miljø og bekæmpe klimaforandringerne. En betydelig del af vores energiforbrug er nemlig knyttet til opvarmning og drift af vores bygninger. I Høje-Taastrup anvendes 40% af det samlede energiforbruget på opvarmning af bygninger. Hertil kommer, at en stor del af den samlede affaldsmængde stammer fra byggeri.

Byrådet vil arbejde for øget energieffektivitet i egne bygninger og samarbejde med boligorganisationer mv. om at reducere energiforbruget i boliger. Byrådet vil arbejde for bæredygtig ressourceudnyttelse, fx genanvendelse af byggematerialer, når eksisterende bygninger skal rives ned. Endelig vil Byrådet arbejde for at nye bygninger og bydele bliver bæredygtige, fx ved at benytte bæredygtigheds- certificerings- og mærkningsordninger.

Vi vil fremme bæredygtig mobilitet og sundhed

Den daglige transport fra bolig til arbejde, institutioner og indkøb er en stor del af vores CO2-belastning. Persontrafikken står for 2/3 af CO2-udledningen fra transportsektoren. Bilen er her det foretrukne transportmiddel, også ved de kortere ture indenfor kommunegrænsen, hvor langt de fleste af de kørte km sker med bil.

Byrådet vil i byudviklingen og i konkrete boligbyggerier arbejde for at forbedre forholdene for gående og cyklende, samt understøtte den kollektive transport, samkørsel og delebilsordninger med grønne drivmidler. Byudviklingen fremmer brugen af den kollektive transport, når der bygges tættere i de stationsnære områder fremfor længere væk fra stationerne. Det fremmer ligeledes brugen af cykling og gang, som samtidigt har en positiv indflydelse på den fysiske og mentale sundhed. Et andet element handler om at skabe gode muligheder for at pendle til arbejde med cykel eller kollektiv transport.

Mål 2033

50%: Bygninger skal bidrage til kommunens mål om at nedbringe CO2-udledningen med 50% frem mod 2030. Målet er at reducere energiforbruget til opvarmning med 1 % pr. år med en fossilfri el- og varmeforsyning i eksisterende bygninger.

<50%: Langt flere skal motiveres til at vælge cykel og kollektiv transport. I dag er over 2/3 af andelen af ture indenfor kommunegrænsen med bil. Målet er, at andelen af ture med bil reduceres til under halvdelen i 2033.

Indsatser i forhold til miljø og bæredygtig boligudvikling

Energi og genanvendelse

Vi vil reducere energiforbruget i bygningerne, fx ved fortsat at invitere private udlejningsselskaber og almene boligselskaber til at indgå samarbejdsaftaler for at spare på energiforbruget.

Vi vil fremme genanvendelse og genbrug af byggematerialer i byggeriet, såkaldt cirkulær økonomi, fx når bygninger skal rives ned og når vi bygger nyt. Ud over at det er godt for miljøet, kan det også være en god forretning.

Klimatilpasning

Når der gennemføres klimatilpasning og andre miljøtekniske tiltag skal de samtidig give noget tilbage til bymiljøet i form af fx rekreative muligheder.

Bæredygtig mobilitet

Vi ønsker at udvikle stationsområderne. Når vi gør de trafikale knudepunkter mere tilgængelige og attraktive vil flere vælge den klimavenlige transport til.

Vi vil arbejde for bedre kollektiv og klimavenlig trafik til gavn for miljø og sundhed. Der skal være bedre forhold for gang, cykling og andre miljøvenlige transportformer herunder samkørsel, delebiler og busdrift på klimavenlige drivmidler.

By- og boligområder i social balance

Byrådet vil medvirke til at skabe social balance i kommunen. Vi vil arbejde for at mindske uligheden mellem de forskellige byområder og øge tilgængeligheden

Vi vil styrke udsatte boligområder

I nogle af Høje-Taastrup Kommunes boligområder er der en koncentrationen af sociale, økonomiske og integrationsmæssige problemer. Børn, der vokser op i et udsat boligområde har ofte dårligere livsmuligheder. Opsplitningen på boligmarkedet risikerer at påvirke sammenhængskraften i kommunen, ligesom det medfører at nogle daginstitutioner og skoler bliver mere udfordrede.

Årsagerne til at der er opstået udsatte boligområder er komplekse og har rod i flere forskellige forhold, der til sammen har skabt negative udviklingsspiraler. Det handler både om boligområdernes fysiske strukturer og en høj andel af almene boliger, som bidrager til at skabe en skæv beboersammensætning og et dårligt omdømme. Vi vil derfor arbejde med en større variation i arkitektur og ejerformer samt med boligsociale indsatser i de udsatte boligområder.

Vi vil øge den sociale balance i kommunen

Hvis de udsatte boligområder skal styrkes, så skal de stærke boligområder i kommunen bidrage til at løse opgaverne. Det betyder, at der også i andre boligområder skal arbejdes på at få et blandet boligudbud, herunder også en andel af almene og billige boliger til borgere der ikke har mulighed for at købe en ejerbolig.

Tilsvarende vil vi udvikle nye boligområder med boliger til alle aldre og målgrupper - fra vugge til grav, arbejde med en variation i arkitektur, ejerformer, funktioner mv., der sikrer, at de nye boligområder bidrager til at løse de boligsociale opgaver, men samtidig sikrer, at vi ikke får skabt nye udsatte boligområder i kommunen.

Mål 2033

0: Målet er, at der ikke længere er nogen udsatte boligområder i Høje-Taastrup Kommune, på regeringens liste over udsatte boligområder. I dag er der to udsatte boligområder i kommunen.

Øget balance: Målet er, at øge den sociale balance ved at øge uddannelsesniveauet og beskæftigelsesniveauet i de mest udsatte boligområder.

Indsatser i forhold til by- og boligområder i social balance

Byfornyelse

Sammen med de almene boligorganisationer i de udsatte boligområder gennemføres udviklingsplaner med henblik på at skabe blandet beboersammensætning, øge andelen af andre ejerformer og mere varieret arkitektur.

Boligsociale indsatser

I de udsatte boligområder gennemføres boligsociale indsatser i forhold til beskæftigelse, uddannelse, integration og kriminalitetsforebyggelse. Indsatserne aftales for fire år ad gang i såkaldte boligsociale helhedsplaner.

Der er indgået en aftale med boligorganisationerne, der betyder, at de udsatte boligområder friholdes for kommunal anvisning, mens andre boligområder i højere grad stiller boliger til rådighed for kommunen.

Byudvikling

Nye boligområder skal have en variation i ejerformer og boligstørrelser, der dels bidrager til at løfte de sociale opgaver og samtidig sikrer at der ikke opstår nye store koncentrationer af udsatte boligområder.

Det kan fx ske ved at stueetager bliver brugt til andre funktioner såsom attraktive butikker, så mennesker udefra får et ærinde ind i boligområdet.

Økonomisk ansvarlig boligudvikling

Byrådet vil arbejde for en kommune i økonomisk fremgang og et fortsat højt serviceniveau med muligheder for skoler og institutioner i nærområderne. Befolkningsudviklingen skal bidrage hertil, og boligudviklingen er et led i dette.

Byrådet vil sikre fremtidens velfærd

Nye boligbyggerier medfører flere borgere, og det er godt, at mange gerne vil bo i kommunen. Hvis vi ser på kommunens økonomiske bæredygtighed er det imidlertid ikke ligegyldigt hvilke målgrupper, der tiltrækkes af kommunen.

Høje-Taastrup Kommune vil gerne tiltrække bosætning med børnefamilier og vil tilbyde god kommunal service. Det stiller blandt andet store krav til daginstitutioner, skoler, fritids- og idrætsfaciliteter. Derfor skal tilflytningen af børnefamilier ske på en måde, hvor de kommunale institutioner kan følge med eller der kan etableres nye.

Samtidig skal byudviklingen også give muligheder for andre målgrupper, fx seniorer. Seniorerne har lave flyttefrekvenser, og hvis det skal gøres attraktivt for seniorerne at bo i kommunen, så skal vi kunne tilbyde grønne boliger i høj kvalitet og god tilgængelighed.

Private investeringer i byudviklingen

Den økonomiske bæredygtighed handler også om, i hvilket omfang, der er efterspørgsel efter boliger i kommunen, og hvilket potentiale der er for etablering af flere boliger. Dette vil selvfølgelig være påvirket af konkurrencen fra andre kommuner, særligt i hovedstadsregionen, og det økonomiske klima, herunder renteudviklingen. Lige nu oplever Høje-Taastrup Kommune dog både lave liggetider og et stigende prisniveau på fx ejerlejligheder. Det indikerer, at der stadig er et godt marked for boliger i Høje-Taastrup Kommune.

Samarbejde med private investorer er en central og integreret del af byudviklingen, fordi det bidrager til realiserbare, holdbare og bæredygtige projekter. Private investorer inviteres derfor med til at formuleres visioner og udviklingspotentialer og udvikle løsninger, når konkrete byudviklingsprojekter skal udfoldes. På den måde bliver byudviklingen til et fælles projekt, hvor kommune og investorer deler fremtidsperspektiver og forstår hinandens behov. Samtidig reduceres usikkerhed og risiko ved investeringer, når parterne forpligter hinanden på, at de konkrete projekter bliver til noget.

Mål 2033

Balance: Målet er at fremme en balanceret befolkningsudvikling, ved både at gøre det attraktivt for børnefamilier og seniorer at bo i kommunen.

Investeringer: Målet er at fremme private investeringer i by- og boludviklingen gennem et tæt samarbejde med private investorer.

Indsatser i forhold til økonomisk ansvarlig boligudvikling

Rettidig omhu

Boligbyggeriet og den befolkningsmæssige udvikling følges tæt for at sikre, at der ikke opstår et uønsket pres på daginstitutioner, skoler mv. Når boligprojekter sættes i gang, som ikke allerede er indeholdt i kommuneplanens rækkefølge, så vil der blive taget stilling til om udbygningen kræver nye investeringer i kommunale anlæg eller drift.

Flere målgrupper

Nye boligbyggerier, renoveringer og omdannelse, samt kvarterudvikling skal opleves som attraktiv – både for nuværende borgere i kommunen, men også for potentielle tilflyttere. Det skal sikres, at der er boliger og bykvaliteter, der appellerer til forskellige målgrupper: Børnefamilier, singler, seniorer.

Partnerskaber

Høje-Taastrup Kommune søger aktivt samarbejder gennem eksempelvis partnerskaber i udviklingsselskaber, projektudviklingsaftaler med developere og samarbejde med fonde omkring by- og boligudviklingen. Samtidig skal kommunale investeringer i områdefornyelse skal bruges som løftestang til at fremme private investeringer i området.