Nyheder & presse
  • Få siden oplæst

Borgermøde og høring om ny affaldsordning

12. marts 2019

Alle husstande i Høje-Taastrup Kommune skal have ny affaldsordning.

Den nye ordning vil have fokus på at øge sorteringen og genanvendelsen af husholdningsaffaldet, så minimum 50% genanvendes i 2022 og affaldsordningen dermed opfylder kravene i Folketingets ressourceplan.

Der inviteres til borgermøde torsdag den 28. marts 2019 kl. 17-19 på Rådhuset, Bygaden 2, 2630 Taastrup.

På mødet vil nye beholdere til haveboliger blive fremvist. Der bliver informeret om den nye affaldsordning, og det vil være muligt at få svar på spørgsmål.

Høring af udkast til nyt regulativ for husholdningsaffald

Den nye affaldsordning er beskrevet i det udkast til nyt regulativ for husholdningsaffald, som Byrådet har sendt i høring fra 5. marts til 30. april 2019.

Man kan læse om høringen og se en kort beskrivelse af den nye affaldsordning under aktuelle høringer.