Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Juniormesterlære

Juniormesterlære – en praktisk vej til din afgangseksamen.

Er du typen, der lærer bedst gennem praktisk arbejde? Eller er du forælder og tænker, at dit barn kunne have gavn af mere praksisnær undervisning i hverdagen? Kunne du tænke dig at prøve kræfter med en virksomhed, mens du stadig går i skole? Så er Juniormesterlære måske noget for dig.

Hvad er Juniormesterlære?

Juniormesterlære (JML) er en alternativ måde at tage din folkeskolens afgangseksamen på, hvor du kombinerer skolegang med praktisk erfaring i en virksomhed. Du følger undervisningen 3-4 dage om ugen i din folkeskoleklasse med obligatoriske fag i dansk og matematik, men du tilbringer også 1-2 dage om ugen i en virksomhed, på en ungdomsskole, FGU eller erhvervsuddannelse (EUD).

Hvordan foregår det?

  • Du følger undervisningen i din klasse, men får også praktisk erfaring i en virksomhed.
  • Praktiktiden kan ligge på hele dage eller fordeles over ugen.
  • Du skal have undervisning svarende til 3-4 dage alt afhængig af din praktiktid– enten i din almindelige klasse eller i en særlig JML-klasse.
  • Det er obligatorisk at have dansk og matematik på skemaet. De øvrige fag tilrettelægges i samarbejde med skolen.
  • Du kan også gå til prøve i andre fag, hvis du har fulgt undervisningen i dem.
  • Skolelederen og dine forældre godkender din praktikplads for at sikre, at den passer til dine behov.
  • 1-2 gange om året mødes alle JML-elever til et introforløb og i et netværk for at dele erfaringer og lære af hinanden

Hvad får du ud af det?

Når du afslutter Juniormesterlære, får du en folkeskolens afgangseksamen med JML. Det betyder, at du har direkte adgang til EUD, hvis du har afsluttet din JML og fået 02 i dansk og matematik. JML giver desuden et stærkt fundament for at fortsætte på en erhvervsuddannelse.

Hvordan kommer du med?

Du har mulighed for at tilmelde dig Juniormesterlære to gange om året. Tilmelding foregår i maj med opstart i august samt i november (kun for 8. klasse) med opstart i januar.

Hvis du ønsker at deltage i Juniormesterlære, skal du tage kontakt til din uddannelsesvejleder. Du kan også holde øje med Aula, hvor der vil blive lagt information op, når tilmeldingen åbner.

Din uddannelsesvejleder besøger desuden din klasse to gange i løbet af skoleåret for at informere dig og dine klassekammerater om Juniormesterlære og gøre opmærksom på, hvornår der er mulighed for tilmelding.

Praktikplads

Hvis du ikke selv finder en praktikplads, kan kommunen hjælpe dig.

Juniormesterlære er for 8. og 9. klasse, og det er en unik mulighed for at kombinere skole med praktisk læring. Hvis du drømmer om en mere håndgribelig og virkelighedsnær skolegang, kan det være den perfekte vej for dig!

Tidslinje for juniormesterlære

Information og dialog

Elever og forældre informeres løbende via e-Boks, forældremøder, kommunale informationsaftener, uddannelsesvejleder og denne hjemmeside. Dialog med klasselærer, uddannelsesvejleder og skole anbefales.

Information og dialog

Elever og forældre informeres løbende via e-Boks, forældremøder, kommunale informationsaftener, uddannelsesvejleder og denne hjemmeside. Dialog med klasselærer, uddannelsesvejleder og skole anbefales.

Beslutning og tilmelding

Inden 15. juni indgås aftale mellem elev, forældre og skole om tilmelding til Juniormesterlære for det kommende skoleår.

Beslutning og tilmelding

Inden 15. juni indgås aftale mellem elev, forældre og skole om tilmelding til Juniormesterlære for det kommende skoleår.

Praktik og skoleforløb

Eleven deltager i praktik og/eller forløb på erhvervsskole/FGU 1–2 dage om ugen. Skolen og kommunen understøtter processen, og forløbene godkendes af skolens ledelse.

Praktik og skoleforløb

Eleven deltager i praktik og/eller forløb på erhvervsskole/FGU 1–2 dage om ugen. Skolen og kommunen understøtter processen, og forløbene godkendes af skolens ledelse.

Opstart og gennemførelse

Eleven forbliver tilknyttet egen skole og klasse. Kvaliteten af praktik- og skoleforløb følges løbende.

Opstart og gennemførelse

Eleven forbliver tilknyttet egen skole og klasse. Kvaliteten af praktik- og skoleforløb følges løbende.

Prøver og afslutning

Eleven aflægger afgangsprøver i dansk og matematik samt eventuelle frivillige prøver og deltager i en afsluttende evalueringssamtale efter 9. klasse.

Prøver og afslutning

Eleven aflægger afgangsprøver i dansk og matematik samt eventuelle frivillige prøver og deltager i en afsluttende evalueringssamtale efter 9. klasse.

Godt at vide

  • Elever, der gennemfører 9. klasse i Juniormesterlære, har ikke automatisk adgang til en gymnasial uddannelse.
  • Elever, som afslutter 9. klasse med folkeskolens afgangseksamen i juniormesterlære, med et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk og matematik og har gennemført en afsluttende evalueringssamtale kan optages på en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.
  • Juniormesterlære er for alle elever – også for elever, der modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk støtte.

Vil du høre mere?

Tal med din uddannelsesvejleder og få flere oplysninger.

Find din uddannelsesvejleder her.

Hold øje med Aula for informationsaftener om juniormesterlære. Informationsaftener finder typisk sted april og oktober.

Se også:

Bekendtgørelse om juniormesterlære

Læs mere

Vejledning til organisering af juniormesterlære

Læs mere

Se Jonathan fortælle om juniormesterlære som tømrer

Se video

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje