---
title: "Ungdomsuddannelser"
description: "Find info om uddannelser i kommunen og omegn"
date: "2025-12-16"
created: "2024-03-19"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Borger](https://www.htk.dk/borger)

                    [Dagtilbud og skole](https://www.htk.dk/borger/dagtilbud-og-skole)

                    [Ungeguide](https://www.htk.dk/borger/dagtilbud-og-skole/ungeguide)

                [Ungdomsuddannelser](https://www.htk.dk/borger/dagtilbud-og-skole/ungeguide/ungdomsuddannelser)

# Ungdomsuddannelser

Du finder både gymnasier og HF, erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser i Høje-Taastrup Kommune og nærmeste omegn

Her kan du læse om nogle af de uddannelsesmuligheder, der findes i Høje-Taastrup Kommune og omegn, som [Ungeguide HTK](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/d7c115ee-796c-4f40-a68a-253250446cd1 "Ungeguide HTK") kan vejlede dig om.

## Den 18. september 2025 afholdes igen den årlige Uddannelsesaften i Høje-Taastrup Kommune for elever fra 9. og 10. klasse og deres forældre på Høje-Taastrup Gymnasium.

Læs mere på [uddannelse.htk.dk](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/3529640a-42cf-44c9-98b9-ae7315ba7924 "Uddannelse for unge")

## Find information om

###

                                    10. klasse

Høje-Taastrup Kommune har et 10. klassetilbud, Linie 10, som ligger på Parkvej i Taastrup (tidligere Parkskolen).

[Læs mere om Linie 10](https://linie10.aula.dk/ "Læs mere om Linie 10")

###

                                    Gymnasium/HF

Høje-Taastrup Gymnasium ligger lige ved Høje-Taastrup Station. Samme sted er der også HF (Højere Forberedelseseksamen).

[Læs mere om Høje-Taastrup Gymnasium](https://htg.dk/ "Læs mere om Høje-Taastrup Gymnasium")

Der er mange gymnasier i nærliggende kommuner, som alle kan søges af unge i Høje-Taastrup.

###

                                    Erhvervsuddannelser (EUD)

Ønsker du at tage en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, er der erhvervsuddannelser i Roskilde, Glostrup, Herlev, Rødovre, Ballerup, Ishøj og Gladsaxe samt på mange forskellige adresser i København.

Desuden er der SOSU H i Brøndby.

###

                                    STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

**Særligt tilrettelagtungdomsuddannelse (STU)**

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) er en 3-årig
uddannelse for unge med særlige behov i alderen 16-25 år.

STU er for dig, der ikke kan gennemføre en anden
ungdomsuddannelse, heller ikke selvom du modtager specialundervisning eller
anden specialpædagogisk støtte.

Det er derfor ikke bestemte typer af funktionsnedsættelser
eller bestemte diagnoser, der er afgørende for, om du er i målgruppen for STU.

Målet med uddannelsen er, at du opnår personlige, sociale
og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet
som muligt og evt. kompetencer til videre uddannelse og beskæftigelse.

Du kan få tilbudt en STU efter undervisningspligtens ophør (eller efter ophøret
af eventuel fortsat undervisning i 10.-11. klasse) og indtil det fyldte 25. år.

**Uddannelsens varighed og omfang**Uddannelsen kan vare op til 3 år. Du kan starte med et
12-ugers afklaringsforløb for at sikre, at uddannelsesstedet passer til dine
behov.

Du har som udgangspunkt ret til mindst 840 timers
undervisning om året, men du er ikke forpligtet til at tage alle timerne.

Hvis du bliver syg eller af andre grunde har brug for en
pause, kan du afbryde din uddannelse midlertidigt, så længe du afslutter den
inden for 5 år.

**Økonomi underSTU**

STU-uddannelsen er gratis for dig.

Under din STU har du mulighed for at ansøge om uddannelseshjælp fra du fylder
18 år. Denne uddannelseshjælp er på niveau med SU-satserne, og den er uafhængig
af din formue, så længe du er under STU. Hvis du ønsker at søge om
uddannelseshjælp under din STU, kan du gøre dette ved at ansøge om økonomisk
hjælp via www.borger.dk.

Hvis du ønsker yderligere vejledning om ansøgningsprocessen, kan du henvende
dig til jobcentret.

**Indholdet i uddannelsen**

STU er et individuelt tilrettelagt forløb, der
tager hensyn til dine ønsker, behov og forudsætninger. Forløbet kan bestå af
både undervisning og praktiske aktiviteter, herunder boundervisning og praktik
i virksomheder og institutioner. Uddannelsen behøver ikke at foregå på samme
institution gennem hele dit forløb.

Uddannelsens elementer
beskrives i en forløbsplan, der justeres løbende. Din uddannelsesvejleder
følger dig gennem hele uddannelse for at sikre, at uddannelsen fortsat
imødekommer dine ønsker og behov.

**Visitation til STU**

For at komme i gang med STU skal vi vurdere, om du er i
målgruppen.

Din uddannelsesvejleder udarbejder en STU-indstilling i
samarbejde med dig og evt. dine forældre, der skal dokumentere, at du er i
målgruppen for STU. Det er Høje-Taastrup Kommunes STU-visitationsudvalg, der
træffer afgørelse om, hvorvidt du er omfattet af målgruppen.

Hvis du bliver vurderet til at være i målgruppen for STU, vil din
uddannelsesvejleder udarbejde et udkast til en forløbsplan i samarbejde med dig
og evt. dine forældre, der fastlægger det
konkrete indhold og tilrettelæggelsen af dit STU-forløb.

Du vil som udgangspunkt få tilbudt to eller flere relevante uddannelsessteder.
Du har også mulighed for selv at ønske et bestemt uddannelsestilbud, som vil
blive taget i betragtning og imødekommet, hvis det opfylder de gældende krav.
Dette inkluderer f.eks., at uddannelsesstedet er registreret på Børne- og
Undervisningsministeriets portal, at det passer til dine interesser og behov, samt
ikke medfører uforholdsmæssigt høje udgifter eller lang transporttid eller
ventetid.

Du har mulighed for at besøge og være i kortere praktik på de forskellige
STU-tilbud, inden du træffer et valg.

Udkastet til forløbsplan, herunder dit ønske om uddannelsessted, skal herefter
godkendes af visitationsudvalget. Valget af uddannelsestilbud foretages altid ud
fra en faglig vurdering af, hvad der bedst opfylder dine behov, samtidig med,
at der tages hensyn til dine ønsker til konkrete STU-steder.

Høje-Taastrup Kommune står inde for kvaliteten og for, at
din uddannelse lever op til lovens krav. Dette gøres bl.a. gennem
kvalitetsaftaler med de enkelte STU-tilbud for at kunne skabe et positivt og
udbytterigt uddannelsesforløb for dig gennem din STU, og så du bedst muligt
opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv
deltagelse i voksenlivet som muligt.

Høje-Taastrup Kommune er en del af en STU-rammeaftale med
en række kommuner i hovedstadsområdet. Rammeaftalen sikrer en ensartethed ift.
både kvalitet og økonomi for STU-tilbuddene. Det vil som udgangspunkt være de
STU-steder, der er med i denne aftale, som din vejleder vil tage udgangspunkt
i.

**Høje-Taastrup Kommunes visitationsudvalg:**

Det er det tværfaglige STU-visitationsudvalg i
Høje-Taastrup Kommune, der træffer afgørelse om du kan starte på en STU, på
baggrund af den indstilling, din uddannelsesvejleder har lavet.

Høje-Taastrup Kommunes STU-visitationsudvalg består aktuelt af:

- Repræsentanter fra Ungeguide HTK (Unge- og
uddannelsescentret)
- Repræsentanter fra Jobcentret (Social- og
Arbejdsmarkedscentret)
- Repræsentant fra Myndighed på socialområdet (Social-
og Arbejdsmarkedscentret)
- Repræsentant fra Familieafdelingen (Familie-
og Dagtilbudscentret)
- Repræsentant fra PPR (Skole- og PPR-centret)

Visitationsudvalget afholder 2 primære
STU-målgruppevurderingsmøder i februar og september, med henblik på opstart i januar
og august. Behov og mulighed for visitation og opstart udenfor disse
tidspunkter vurderes i de enkelte tilfælde.

 ****

**Transport**

Kan du få bevilget kørsel?

- **Hvis du er selvtransporterende**
(med f.eks. tog/bus, cykel, knallert, bil eller lignende) og har en afstand fra
din bopæl til undervisningssted og retur på 22 km og derover, kan du få
refunderet dine transportudgifter.
- **Hvis du ikke erselvtransporterende** og derfor har et særligt befordringsbehov,
kan du få bevilget kørsel uanset afstand mellem din bopæl og undervisningssted.

Det er visitationsudvalget, der afgør, om du har et særligt befordringsbehov, og hvilken type befordring,
der passer bedst til dig.

I Høje-Taastrup kommune er
der følgende muligheder for befordring ifm. din STU-uddannelse:

- Refusion af udgifter til Pendlerkort eller Ungdomskort
for 16-19-årige
- Kørselsgodtgørelse (til privat bil m.m.)
- Taxakørsel
- Flextrafik og lignende kørsel

Vi
dækker transporten mellem din bopæl og undervisningssted og som udgangspunkt billigst
mulig løsning, dog med hensyn til rejsetid, rute m.m.

**Afslutningaf STU-uddannelsen**

En STU er ikke
kompetencegivende til videre uddannelse eller arbejde men har et forberedende
og udviklende formål. Der afholdes som udgangspunkt ingen eksamener på STU.

I den sidste del af dit STU-forløb vil der være fokus på, hvad der skal
ske efter din STU. Dit uddannelsessted udarbejder i samarbejde med dig et
ressourcepapir, der skal understøtte din planlægning af fremtiden. Normalt
deltager en rådgiver fra jobcentret eller Myndighed på socialområdet i de afsluttende møder med dig, din
uddannelsesvejleder og uddannelsesstedet for at sikre en god overgang til
videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter,
når din STU er afsluttet.

Når du afslutter din STU, modtager du et uddannelsesbevis, som beskriver
uddannelsens indhold og de mål og kompetencer, du har opnået.

**Vil du vide mere?**

Hvis du har spørgsmål til STU, eller du er i tvivl om
dine muligheder, kan du altid tale med din uddannelsesvejleder. Hvis du ikke
har en uddannelsesvejleder eller ikke ved, hvem det er, kan du kontakte Unge-
og Uddannelsescentret i Høje-Taastrup Kommune på mail UUC@htk.dk eller finde din
vejleder her: [Uno Ung](https://ung.unoung.dk/find_vejleder.html)

Du kan også læse mere om STU på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside
[Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) | Børne– og Undervisningsministeriet](https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse)

###

                                    FGU - Den forberedende grunduddannelse

Den forberedende Grunduddannelse (FGU) henvender sig til unge under 25 år, der hverken har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som ikke er i beskæftigelse.

Formålet med FGU er at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse.

Uddannelsen er opdelt i tre spor:

- den almene grunduddannelse (agu)
- produktionsgrunduddannelsen (pgu)
- erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Høje-Taastrup Kommune indgår i et FGU-institutionssamarbejde med Roskilde, Lejre, Greve og Solrød Kommuner under navnet FGU-skolen Øst.

FGU-skolens afdeling i Høje-Taastrup ligger på Rugvænget 7, 2630 Taastrup.

E-mail: taastrup@fgu-skolen.dk
Telefon: 70 66 67 71

[Læs mere om FGU-skolen](http://www.fgu-skolen.dk/ "Læs mere om FGU-skolen")

###

                                    Efterskoler mv.

Der findes en række forskellige efterskoler, ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler i Danmark. Høje-Taastrup Kommune yder ikke tilskud til efterskoleophold. Kontakt den ønskede efterskole for yderligere information.

[Se oversigt over efterskoler](http://efterskoleoversigt.dk/ "Se oversigt over efterskoler")

###

                                    Måltal for søgning til ungdomsuddannelser

Alle kommuner skal hvert år fastsætte et måltal for, hvor mange elever i 9. og 10. klasse med bopæl i kommunen, der skal søge direkte ind på en ungdomsuddannelse.

Måltallene skal fastsættes i tre kategorier:

- Erhvervsuddannelserne, både eud og eux
- Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige
- Øvrige (bl.a. FGU, STU)

Hvis de aktuelle søgetal til erhvervsuddannelserne ligger under 10 procent, skal kommunen offentliggøre en handlingsplan for, hvad kommunen vil gøre for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

## Måltal for 2026

Institutions- og Skoleudvalget har fastlagt følgende mål for, hvor mange unge fra 9. og 10. klasse, der skal søge ind på de forskellige ungdomsuddannelser i 2026. Det sker ud fra en vurdering af, at de indsatser, der er igangsat, på længere sigt vil øge søgningen til EUD. Det sker bl.a. via det styrkede samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolerne og Linie 10.

Høje-Taastrup Kommune arbejder efter at fastholde en praksisnær og pragmatisk tilgang til at øge andelen af elever, der søger en erhvervsuddannelse med bl.a. tæt virksomhedssamarbejde i både skoler, vejledning og ungeindsatsen, praksisrettethed i skolerne, campus m.v. Baseret på de hidtidige erfaringer forventes denne tilgang også fremover at være med til understøtte en større søgning til erhvervsuddannelserne frem mod målet.

Se beslutning her [Referat Institutions- og Skoleudvalget](https://dagsordener.htk.dk/vis?Referat-Institutions--og-Skoleudvalget-d.06-05-2025-kl.19.00&amp;id=8189761f-6bc2-4820-b442-2b6152224b9e "Referat Institutions- og Skoleudvalget ") fra møde 06-05-2025.

**Erhvervsuddannelser:**

Måltal 2024:  24%

Måltal 2025: 25%

Måltal 2026: 26%

Nationalt mål 2025: 30%

### Gymnasiale uddannelser:

Måltal 2024: 69%

Måltal 2025: 68%

Måltal 2026: 67%

Nationalt mål 2025: -

### FGU, STU og øvrige:

Måltal 2024: 7%

Måltal 2025: 7%

Måltal 2026: 7%

Nationalt mål 2025: -

## Søgning til ungdomsuddannelserne marts 2025

### 9. klasse

- Erhvervsuddannelser: 19% (2024: 21%)
- Gymnasiale uddannelser: 73% (2024: 73%)
- FGU, STU og øvrige: 8% (2024: 6%)

### 10. klasse

- Erhvervsuddannelser: 36% (2024: 38%)
- Gymnasiale uddannelser: 48% (2024: 52%)
- FGU, STU og øvrige: 16% (2024: 10%)

##
Samlet søgning til ungdomsuddannelser fra 9. og 10. klasse marts 2025

### Erhvervsuddannelser

2021: 18%

2022: 19%

2023: 20%

2024: 23%

2025: 21%

DK 2025: 20%

### Gymnasiale uddannelser

2021: 75%

2022: 75%

2023: 72%

2024: 71%

2025: 70%

DK 2025: 73%

### **FGU, STU og øvrige**

2021: 7%

2022: 6%

2023: 8%

2024: 6%

2025: 9%

DK 2025: 7%

###

                                    Få mere information

Du kan også finde information om uddannelse på:

- [UddannelsesGuiden](https://www.ug.dk/ "Uddannelsesguiden")
- [Optagelse.dk](https://www.optagelse.dk/ "optagelse.dk")

### Brug for uddannelsesvejledning?

Har du brug for vejledning, kan du kontakte [Ungeguide HTK](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/d7c115ee-796c-4f40-a68a-253250446cd1 "Ungeguide HTK").

## Unge- og Uddannelsescenter

Telefon: 43 59 10 00  |  e-mail administrationen: **** uuc@htk.dk  |  e-mail Ungeguiden: ungeguidehtk@htk.dk  |  [Telefontider](https://www.htk.dk/om-kommunen/kontakt-og-aabningstider/ring-eller-skriv-til-os/unge-og-uddannelsescenter)  |  [Adresse](https://www.htk.dk/om-kommunen/kontakt-og-aabningstider/ring-eller-skriv-til-os/unge-og-uddannelsescenter "Adresse")

[Brug sikker mail (Digital Post)](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/56bb2d3c-6bae-4e03-8145-34d8e7f6de33 "Brug sikker mail (Digital Post)"), hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger.
