---
title: "Ungeløftet"
description: "Læs om Ungeløftet som ung eller partner i Ungeløftet"
date: "2026-08-19"
created: "2026-08-17"
---

# Ungeløftet i Høje-Taastrup Kommune

Alle unge har ressourcer, drømme og potentialer

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Borger](https://www.htk.dk/borger)

                    [Job og ledighed](https://www.htk.dk/borger/job-og-ledighed)

                [Ungeløftet](https://www.htk.dk/borger/job-og-ledighed/ungeloeftet)

Ungeløftet i Høje-Taastrup Kommune

## Ungeløftet er et nationalt partnerskab og en lokal indsats, der skal styrke unges muligheder for at deltage i uddannelse, job og meningsfulde fællesskaber.

I Høje-Taastrup Kommune bygger Ungeløftet på en forståelse af, at alle unge har ressourcer, erfaringer og potentialer, og at nye muligheder skabes gennem relationer og samarbejde mellem unge, netværk, virksomheder, foreninger og kommune. Ungeløftet er derfor ikke et afgrænset projekt, men en måde at skabe nye muligheder sammen med unge og lokale aktører.

Når en ung finder vej ind i et fællesskab, en uddannelse eller et job, sker det ofte, fordi nogen åbner en dør. Derfor bygger Ungeløftet på partnerskaber mellem unge, virksomheder, foreninger, organisationer, frivillige, lokale netværk og kommunen.

Målet er at mobilisere lokale ressourcer og kræfter omkring en fælles ambition om at skabe flere veje ind i fællesskaber, uddannelse og job for unge i Høje-Taastrup Kommune.

[Læs mere om det nationale Ungeløftet](https://ungeloeftet.dk/ "Læs mere om det nationale Ungeløftet")

### Det, der guider arbejdet i Ungeløftet

Arbejdet i Ungeløftet tager afsæt i fire grundlæggende værdier:

**Dine ønsker og håb er kompasset**Der tages afsæt i den unges ønsker, håb og drømme for fremtiden.

**Du har allerede ressourcer, erfaringer og potentialer**Unge mødes med blik for deres styrker, erfaringer og muligheder frem for deres udfordringer.

**Forandring skabes i fællesskab**Nye muligheder opstår gennem samarbejde mellem unge, familier, netværk, virksomheder, civilsamfund og kommune.

**Job og uddannelse står sjældent alene**Relationer, fællesskaber og oplevelsen af at høre til er ofte en vigtig del af vejen mod uddannelse og job.

##

                                    Er du ung?

Som ung kan du opleve perioder, hvor vejen til uddannelse, job eller fællesskaber kan være svær at finde.

Ungeløftet handler om at skabe nye muligheder sammen med dig. Det kan være gennem kontakt til fællesskaber, virksomheder, netværk eller andre mennesker, der kan åbne nye døre og skabe nye perspektiver.

Udgangspunktet er altid dine ønsker, håb og mål.

#### Hvis du er ung og gerne vil høre mere om mulighederne i Ungeløftet, kan du kontakte:

IPS-konsulent, Mathias Taupe Kjær

Telefon: 4335 3757

E-mail: IPS-ung@htk.dk

eller

Fagkonsulent, Nathja Obelitz

E-mail: NathjaOb@htk.dk

##

                                    Bliv partner i Ungeløftet

Virksomheder, foreninger, organisationer, privatpersoner og andre lokale aktører kan blive en del af Ungeløftet gennem et partnerskab med Høje-Taastrup Kommune. Samtidig bliver man en del af den lokale ressourcebank i Ungeløftet.

Partnerskabet bygger på relationer, dialog, nysgerrighed og fælles engagement. Der stilles ikke krav om bestemte aktiviteter eller bidrag. Det afgørende er ønsket om at bringe ressourcer og muligheder i spil til gavn for unge.

Som partner kan man eksempelvis:

- bidrage med netværk, viden, erfaringer eller fællesskaber
- stille jobmuligheder, fritidsjob, praktikforløb eller andre muligheder til rådighed
- dele faglige kompetencer eller erfaringer
- stille lokaler, faciliteter eller aktiviteter til rådighed
- deltage i dialoger, idéudvikling og samskabende processer
- bidrage med perspektiver og ressourcer, som kan skabe nye muligheder for unge

Alle bidrag er værdifulde, og mulighederne udvikles løbende gennem dialog og samarbejde.

####
Kontakt

Hvis du ønsker mere information eller er interesseret i at blive partner i Ungeløftet, kan du kontakte:

Samskabelseskonsulent i Ungeløftet, Marie Engberg

E-mail: marieen@htk.dk

Telefon: 21206663
