Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Byskolen

- et trygt og udviklende skoletilbud for børn og unge med særlige behov fra 0. - 10. klasse

Hvem er vi?

Byskolen er et specialiseret skole- og dagbehandlingstilbud for børn og unge fra børnehaveklasse til 10. klasse, som har følelsesmæssige, sociale og psykiske udfordringer. Vores elever har ofte brug for ekstra støtte for at kunne deltage i undervisningen og indgå i fællesskaber. Det kan være børn med angst, ADHD, autisme, skoleværing eller vanskeligheder med følelsesregulering og sociale relationer.

Et støttende og specialiseret skoletilbud

Byskolen er et specialiseret skole- og dagbehandlingstilbud, som tilbydes efter Barnets Lov og Folkeskoleloven. Det betyder, at barnet eller den unge skal være vurderet til at have behov for et skoletilbud, der kombinerer undervisning og behandling.

Inden barnet eller den unge kan starte på Byskolen, skal der laves en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV), som beskriver barnets eller den unges behov og viser, at et specialiseret skoletilbud med en støttende indsats, som Byskolen, vil være det rette tilbud.

Undervisningen på Byskolen følger særlige regler for kvalitet og indhold, som sikrer, at undervisningen lever op til de krav, der gælder for special- og dagbehandlingstilbud. Det betyder bl.a. at vi løbende følger op på, hvordan jeres barn trives og udvikler sig fagligt og socialt. Sammen med jer og vurderer vi, om Byskolen fortsat passer til barnets eller den unges behov, eller om der skal ske ændringer. Det er vigtigt for os, at I som forældre er med hele vejen og oplever, at der er gennemsigtighed og tryghed i processen.

Hvordan imødekommer vi eleverne?

Hos os møder jeres barn eller ung et trygt og struktureret miljø med små klasser og tæt voksenkontakt. Vi arbejder med:

  • Individuelle udviklings- og behandlingsplaner, som vi udarbejder sammen med jer og PPR.
  • Undervisning i hele folkeskolens fagrække, tilpasset den enkelte elevs behov og forudsætninger.
  • Løbende evaluering og opfølgning, bl.a. gennem elevsamtaler.
  • Fokus på trivsel og fællesskab, både i og uden for skolen.
  • Demokratisk dannelse, hvor eleverne har medbestemmelse og deltager i elevråd.

Vores tilgang

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelse af barnet eller den unges behov. Det betyder, at vi ser barnets eller den unges adfærd som meningsfuld og arbejder med, at barnet eller den unge forstår egne og andres følelser og intentioner. Vi møder barnet eller den unge på dets følelsesmæssige udviklingstrin med tydelige rammer og en struktureret hverdag med forudsigelighed, ro og tryghed, der er med til at forebygge konflikter.

Samarbejde med forældre

Vi lægger stor vægt på et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og skole. Forældrene på skolen bliver derfor løbende inddraget i planlægning, evaluering og samtaler om jeres barns eller unges udvikling. Vi tror på, at jeres viden og perspektiv er afgørende for, at vi sammen kan skabe de bedste betingelser for jeres barn eller den unge.

Kontakt:

Byskolen er beliggende på Taastrupgårdsvej 12, 2630 Tåstrup

Kontakt:

  • afdelingsleder Per Vafai-Blom 43352803
  • skoleleder Anders Vedberg 29999615

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje