--- title: "Kvalitetsstandarder for børn og unge med særlige behov" description: "Byrådet fastlægger serviceniveauet for en række ydelser." date: "2025-04-30" created: "2024-09-02" --- [Hjem](https://www.htk.dk/) [Borger](https://www.htk.dk/borger) [Støtte og omsorg](https://www.htk.dk/borger/stoette-og-omsorg) [Børn og unge med behov for støtte](https://www.htk.dk/borger/stoette-og-omsorg/boern-og-unge-med-behov-for-stoette) [Kvalitetsstandarder for børn og unge med særlige behov](https://www.htk.dk/borger/stoette-og-omsorg/boern-og-unge-med-behov-for-stoette/kvalitetsstandarder-for-boern-og-unge-med-saerlige-behov) # Kvalitetsstandarder for børn og unge med særlige behov ## Forord Formålet med beskrivelsen af kvalitetsstandarderne er at give en enkel og klar information om lovgivningens rammer og kommunens indsats til børn og unge. Byrådet ønsker at synliggøre de politiske beslutninger om mål og prioriteringer, samt tydeliggøre rammerne for indsatsen på området. Standarderne giver jer som borgere mulighed for at orientere jer om, hvilke ydelser I kan modtage på området. Desuden fastlægger standarderne det serviceniveau, som I som udgangspunkt kan forvente at få. Det forvaltningsretlige lighedsprincip fører til, at kommunen er bundet af serviceniveauet, og at kommunen skal begrunde en fravigelse fra serviceniveauet i konkrete sager. Herudover er kvalitetsstandernes formål at give vejledning til myndighedsrådgivere ved tildeling af ydelser og herunder sikre en ensartet praksis. Barnets lov skal være med til at sikre, at barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold. Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder også børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem. Det betyder, at når et barn eller en ung har en sag i Familieafdelingen, skal vi altid inddrage barnet eller den unge i de processuelle skridt, som kan have betydning for barnet eller den unges forhold. Kravet om samtaler og anden direkte kontakt med barnet elle den unge kan kun i helt særlige tilfælde helt eller delvis fraviges, hvis barnets eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets lov er ligeledes med til at sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse for at opnå mulighed for udvikling, læring, sundhed og trivsel og har ret til at udvikle sig i gode sociale fællesskaber. Kvalitetsstandarderne er af vejledende karakter, og alle sager bliver behandlet ud fra et konkret skøn og en individuel vurdering af barnet, den unge eller familiens samlede behov. Alle links er gældende i juni 2024. * * * ## Åben anonym rådgivning Tilbud efter barnets lov § 29 er et tidligt forebyggende tilbud til forældre og børn, som ønsker dette. Støtten forudsætter ikke en forudgående børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20-22. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 29 ### Hvad er formålet med ydelsen? Med en tidlig og forebyggende indsats at hjælpe familier, børn og unge og kommende forældre til selv at løse de problemer, som har givet anledning til, at de henvender sig. ### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Åben anonym rådgivning dækker forskellige muligheder for støtte, herunder korterevarende forløb, der har til formål at hjælpe en familie med en afgrænset problemstilling. Vi tilbyder professionel rådgivning til familier, børn og unge i Høje-Taastrup Kommune. Rådgiverne arbejder i det daglige med børn og unge og deres familier. Det er gratis at bruge rådgivningen, og du kan henvende dig anonymt. Der kan være mange grunde til at henvende sig i Åben anonym rådgivning. **Som barn/ung kan det være:** - At du har et problem, som du gerne vil tale med en voksen om - At du har problemer derhjemme med dine forældre eller søskende - At du bliver mobbet i skolen eller i klubben - At du er bekymret for dit eget forbrug af alkohol eller stoffer - At du er bekymret for, om dine forældre har et misbrugsproblem - At du er kommet ind i kriminalitet og ikke ved, hvordan du kommer ud af det - At du gør skade på dig selv eller overvejer det **Som forældre kan det være:** - Bekymringer i forhold til et kommende barn - Bekymringer for dine børns trivsel og udvikling - Problemer med at takle konflikter med børnene - Uenighed omkring børneopdragelsen - At børnene har det svært i forbindelse med skilsmisse - At børnene har problemer med kammerater eller andre - At børnene har problemer i skolen/institutionen Man kan selvfølgelig have mange andre bekymringer og problemer. Du skal ikke være bange for, om det, du går og tumler med, er for stort eller for småt. Du vil komme til at snakke med rådgivere, der har masser af erfaring med at tage hånd om mange forskellige emner, og som er klar til at give dig råd og vejledning. **Anden hjælp end rådgivning** I nogle tilfælde kan en stille og rolig snak med en rådgiver være nok til, at du føler sig bedre rustet til at håndtere udfordringerne. Men hvis du har behov for mere støtte, kan vi hjælpe dig videre, men det vil ikke længere være muligt at være anonym. I meget sjældne tilfælde kan en rådgiver være nødt til at sikre, at der iværksættes relevant støtte. Vi vil dog altid som udgangspunkt inddrage dig i processen og sørge for, at du får den nødvendige hjælp på den måde, som du er mest muligt tryg ved. ### Hvordan kan jeg modtage ydelsen? **Personligkontakt** Den åbne anonyme rådgivning har åben hver torsdag i tidsrummet kl. 15-17. Her er der afsat tid til, at rådgiverne tager imod borgere med ønske om anonym rådgivning. Der vil kunne forekomme ventetid, hvis andre er mødt før dig. Du kan i princippet henvende dig i hele rådhusets åbningstid, men så kan rådgiverne være optaget af sagsarbejde og møder. Rådgivningen finder sted på rådhuset, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup. Henvend dig i Borgerservice, når du kommer. **Telefonkontakt** Du kan få kontakt til rådgiverne ved at ringe til Familie- og Dagtilbudscentret på telefon 43 59 10 00. Her skal du bede om at komme til at tale med den åbne anonyme rådgivning. ### Hvem leverer ydelsen? Som udgangspunkt leveres indsatserne efter § 29 af kommunens interne leverandører. I helt særlige tilfælde kan der findes eksterne leverandører, hvis problemstillingen fordrer en specialiseret kompetence. ### Hvordan følges der op på ydelsen? Som udgangspunkt har man ikke en aktiv sag i Familieafdelingen, når man modtager en indsats i åben og anonym rådgivning. Det betyder, at man som udgangspunkt ikke har tilknyttet en fast børne- og ungerådgiver. Det kan dog i nogle tilfælde aftales, at der følges op på indsatsen i Familieafdelingen. Dette vil ske efter aftale med familien og leverandør. ### Særlige bemærkninger Der træffes ikke afgørelse om tilbud om åben og anonym rådgivning. Der er derfor heller ikke adgang til at klage over tilbuddet. * * * ## Tidligt forebyggende indsatser Tilbud efter barnets lov § 30 er et tidligt forebyggende tilbud til forældre og børn, som ønsker dette. Støtten forudsætter ikke en forudgående børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20-22. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 30 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med indsatsen er at tilbyde en generel forebyggende indsats til børn, unge og familier med behov for særlig støtte. Formålet er at tilbyde støtte til familier med mindre og mere afgrænsede problemstillinger og på den måde forebygge, at udfordringerne vokser sig større. #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Barnets lov § 30 dækker forskellige muligheder for støtte, herunder korterevarende forløb, der har til formål at hjælpe en familie med en afgrænset problemstilling: - Konsulentbistand - Netværks- eller samtalegrupper - Rådgivning og familieplanlægning, f.eks.: - *Familievejledning* - *Familiebehandling* - *Kontaktpersonfor en ung eller hele familien* - *IIP-forløb* - *Sammenom dit barns udfordringer (kursus)* - *Udvidetsundhedspleje* - *Individuelttilrettelagt forløb* - Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns, en unges eller families vanskeligheder #### Hvem kan modtage ydelsen? Familier, der vurderes at have brug for særlig støtte, og hvor en tidligt forebyggende indsats kan bidrage til at få familien i trivsel igen og forebygge, at vanskeligheder vokser sig større. #### Hvem leverer ydelsen? Som udgangspunkt leveres indsatserne efter § 30 af kommunens interne leverandører. I helt særlige tilfælde kan der findes eksterne leverandører, hvis problemstillingen fordrer en specialiseret kompetence. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Som udgangspunkt har man ikke en aktiv sag i Familieafdelingen, når man modtager en indsats i henhold til § 30. Det betyder, at man som udgangspunkt ikke har tilknyttet en fast børne- og ungerådgiver. Det kan dog i nogle tilfælde aftales, at der følges op på indsatsen i Familieafdelingen. Dette vil ske efter aftale med familien og leverandør. #### Særlige bemærkninger Der træffes ikke afgørelse om tilbud om tidlig forebyggende støtte. Der er derfor heller ikke adgang til at klage over tilbuddet. * * * ## Gratis rådgivning, undersøgelse og behandling (adfærdsvanskeligheder) Tilbud efter barnets lov § 31 er et tidligt forebyggende tilbud til forældre og børn, som ønsker dette. Støtten forudsætter ikke en forudgående børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20-22. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 31 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet kan være at afhjælpe problemer, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde er af forbigående karakter. Det kan også være at forebygge, at problemerne vokser sig større, så der ikke senere bliver behov for mere indgribende indsatser. #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? - Rådgivning og behandling kan for eksempel omfatte: - Familierettede samtaler - Individuelle samtaler - Psykoedukation om diagnose - Fysio- eller ergoterapeutisk behandling - Mestringskurser eller lignende læringsforløb #### Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Behandling, der ikke er dækket af ydelsen, er således (listen er ikke udtømmende): - Behandling der henhører under det offentlige behandlingssystem - Behandling, der ikke er lægeligt godkendt i Danmark - Gymnastik, pilates og lignende personlig træning og behandling. #### Forudsætninger for ydelsen Der vil være tale om afgrænsede problemstillinger, der kan håndteres med en korterevarende indsats. Der vil f.eks. kunne være tale om børn med mindre adfærdsmæssige vanskeligheder, der kan håndteres ved f.eks. nogle få samtaler med en familiebehandler. #### Hvem kan modtage ydelsen? Familier, der vurderes at have brug for særlig støtte, og hvor en tidligt forebyggende indsats kan bidrage til at få familien i trivsel igen og forebygge, at vanskeligheder vokser sig større. #### Hvem leverer ydelsen? Som udgangspunkt leveres indsatserne efter § 31 af kommunens interne leverandører. I helt særlige tilfælde kan der findes eksterne leverandører, hvis problemstillingen fordrer en specialiseret kompetence. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Som udgangspunkt har man ikke en aktiv sag i Familieafdelingen, når man modtager en indsats i henhold til § 31. Det betyder, at man som udgangspunkt ikke har tilknyttet en fast børne- og ungerådgiver. Det kan dog i nogle tilfælde aftales, at der følges op på indsatsen i Familieafdelingen. Dette vil ske efter aftale med familien og leverandør. #### Særlige bemærkninger For tilsvarende rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsmæssige vanskeligheder og deres familier henvises til barnets lov § 81. Der træffes ikke afgørelse om rådgivning, undersøgelse og behandling efter § 31. Der er derfor heller ikke adgang til at klage over tilbuddet. * * * ## Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted **Indsatser efterbarnets lov § 32, stk. 1, nr. 1.** Inden bevillingen, og før indsatsen sættes i værk, skal der foretages en afdækning eller udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse skal pege på, at indsats med overvejende sandsynlighed kan bidrage til opfyldelse af barnets særlige behov for støtte. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 1 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med at tilbyde ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. er at give barnet eller den unge mulighed for at udvikle aldersvarende sociale kompetencer og opnå mulighed for at skabe tilknytning til en ungdomsuddannelse og/eller arbejdsmarkedet. #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Indholdet i indsatsen kan være: - deltagelse i dagtilbud, SFO, klub eller lignende - deltagelse i en sportsaktivitet eller anden fritidsaktivitet Kravet til indholdet i aktiviteten er, at det matcher barnets behov for støtte og stimulation, og at der er tale om generelle aktiviteter i nærmiljøet. Støtte til fritidsaktiviteter kan gives i kombination med en fast kontaktperson. #### Hvem kan modtage ydelsen? Målgruppen kendetegnes typisk ved at være: - Børn i familier, der har problemer med at opretholde struktur og stabilitet i dagligdagen i et omfang, der truer barnets trivsel og udvikling, herunder børn med psykisk syge forældre - Børn, der er begyndt at isolere sig og derfor kan profitere af at have aktiviteter i normalmiljøet - Børn, hvor forældrene ikke har økonomiske eller personlige ressourcer til at støtte barnet - Børn af flygtninge, der ikke har tradition for at anvende dagtilbud, fritidstilbud, fritidsaktiviteter m.v. Indsatsen skal være af væsentlig betydning for barnet, og det skal sandsynliggøres, at der kan opnås et positivt resultat. Der lægges afgørende vægt på barnets pædagogiske behov og forældrenes evne til og mulighed for at imødekomme dette. Tilbuddet om deltagelse i aktiviteter er typisk målrettet børn og unge, der selv kan transportere sig til og fra aktiviteten. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Der følges op senest tre måneder efter, at vi har igangsat støtten. Ved den første opfølgning aftales, hvornår den fremadrettede opfølgning skal ske. Vores fælles fokus vil hele tiden være, at støtten er tilpasset jeres behov. #### Særlige bemærkninger Hjælp og støtte gives ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns eller unges og familiens behov, forhold og forudsætninger. Serviceniveauet er således vejledende for den hjælp og støtte. Da indsatser kan gives som et pålæg til forældrene, kan kommunen trække i familiens børneydelse, hvis pålægget ikke følges. Indsatsen kan iværksættes, selvom forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker det, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige for støtte, og når formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke. * * * ## Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet **Indsatser efter barnets lov § 32, stk. 1, nr. 2** Inden bevillingen, og før indsatsen sættes i værk, skal der foretages en afdækning eller udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse skal pege på, at indsatsen med overvejende sandsynlighed kan bidrage til opfyldelse af barnets særlige behov for støtte. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 2 #### Hvilket behov dækker ydelsen? Kontakt med familien består af arbejde i hjemmet, samtaler ud fra dette med forældrene samt deltagelse i møder på skole, daginstitutioner m.v. Ydelsen indebærer en kontrolfunktion i forhold til vurdering af forældrenes evne til at tage vare på og ansvar for barnet eller den unge. Arbejdet foregår primært i familiens hjem, herunder deltagelse i møder på skole, daginstitutioner m.v. I det faglige indhold vil der konkret være en flydende grænse mellem praktisk/pædagogisk/anden støtte i hjemmet og familiebehandling. Med afsæt i familiens konkrete hverdag kan indholdet i indsatsen blandt andet være: - Støtte til at få struktureret praktiske gøremål i hverdagen - Anvise nye handlemuligheder til forældrenes mestring af forældreskabet - Give forældrene konkrete redskaber til at få en hverdag til at fungere i overensstemmelse med børnenes udvikling og behov - I en kortere afklarende periode støtte til at sikre at barnet/den unge dagligt kommer i skole/daginstitution - Støtte barnet/den unge i deres udvikling - Understøtte og bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige samspilsmønstre i familien - At forældrene hjælpes til at se og støtte børnene i deres behov. Det skal dog altid tilrettelægges, så familien i så vid udstrækning som muligt fortsat har ansvaret for barnets omsorg mv., og på sigt kan klare sig med tilbud i almenområdet. #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med ydelsen er, at forældrene får redskaber til selv at klare hverdagen med deres barn og skaber en god og tryg hverdag for deres barn med sunde og udviklende samværsrelationer forældre og børn imellem, herunder at: - Yde støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter - Støtte op om familier, der har problemer med at opretholde struktur i dagligdagen - Støtte op om børnenes trivsel #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Kontakt med familien består af arbejde i hjemmet, samtaler ud fra dette med forældrene samt deltagelse i møder på skole, daginstitutioner m.v. Med afsæt i familiens konkrete hverdag kan det faglige indhold *i indsatsen* blandt andet være - Støtte til at få struktureret praktiske gøremål i hverdagen - Anvise nye handlemuligheder til forældrenes mestring af forældreskabet - Give forældrene konkrete redskaber til at få en hverdag til at fungere i overensstemmelse med børnenes udvikling og behov - I en kortere afklarende periode støtte til at sikre, at barnet/den unge dagligt kommer i skole/daginstitution - Støtte barnet/den unge i deres udvikling - Understøtte og bidrage til at udvikle mere hensigtsmæssige samspilsmønstre i familien - At forældrene hjælpes til at se og støtte børnene i deres behov. Det skal dog altid tilrettelægges, så familien i så vid udstrækning som muligt fortsat har ansvaret for barnets omsorg m.v. og på sigt kan klare sig med tilbud i almenområdet. Støtten tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte families udfordringer og ressourcer. I det faglige indhold vil der konkret være en flydende grænse mellem praktisk/pædagogisk/anden støtte i hjemmet og familiebehandling. Hjælpen ydes som udgangspunkt på hverdage, men kan også ydes aften og weekender. Det bør fremgå af handleplanen, hvis indsatsen ligger ud over almindelig arbejdstid. Der skal i givet fald være et specifikt formål med dette. #### Hvem kan modtage ydelsen? Familier med børn og unge under 18 år, hvor der er bekymring for barnet eller den unges trivsel og udvikling. Forældrene skønnes at have brug for støtte til i tilstrækkelig grad at drage omsorg for deres barns udvikling og for familien generelt. Målgruppen kendetegnes typisk ved at være: - Familier der af hensyn til barnets/den unges særlige behov har brug for støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter - Familier der har problemer med at opretholde struktur i dagligdagen kombineret med uhensigtsmæssige samspilsmønstre i et omfang, der truer barnets/den unges trivsel og udvikling - Familier der har ressourcer og motivation til at indgå i en udvikling af struktur i dagligdagen. #### Hvem leverer ydelsen? Som udgangspunkt leveres den praktiske pædagogiske støtte af kommunens interne familievejledere og familiebehandlere fra FamilieSporet. Er der tale om behov for en særlig intensiv eller specialiseret karakter, kan ydelsen købes af en ekstern leverandør. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Der følges op senest tre måneder, efter at vi har igangsat støtten. Ved den første opfølgning aftales, hvornår den fremadrettede opfølgning skal ske. Vores fælles fokus vil hele tiden være, at støtten er tilpasset jeres behov. * * * ## Kontaktperson **Indsatser efterbarnets lov § 32, stk. 1, nr. 3.** Inden bevillingen, og før indsatsen sættes i værk, skal der foretages en afdækning eller udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse skal pege på, at indsats med overvejende sandsynlighed kan bidrage til opfyldelse af barnets særlige behov for støtte. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 3 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet er at støtte barnet/den unge til at opnå gode og stabile relationer i forhold til familie, skole og fritidsliv og undgå en uhensigtsmæssig adfærd hos den unge. Formålet med at iværksætte kontaktpersonsordning for hele familien er at styrke forældrenes evne og muligheder for at skabe et positivt samspil i familien, reducere konflikter og fastholde barnet/den unge i en positiv udvikling. Indsatsen kan også være en tvungen indsats ved tiltalefrafald eller et vilkår i en dom. #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Kontaktpersonen vil typisk have til opgave at støtte barnet/den unge i forhold til skole, uddannelse og et sundt fritidsliv. Det kan også være opgaver, som handler om støtte på det mere personlige plan – f.eks. i forhold til specifikke udfordringer, såsom angst, misbrug, psykiske lidelser eller andet. Kontakten kan bestå af samtaler med barnet/den unge, familiesamtaler, deltagelse i aktiviteter afhængigt af den konkrete situation og samtaler med netværk og samarbejdspartnere sammen med den unge og/eller familien. Som udgangspunkt gives der op til 5 timer med kontaktpersonen om ugen. Kørselsgodtgørelse sker efter statens laveste takster eller til det billigste offentlige transportmiddel. Der kan evt. ydes aktivitetspenge dog maksimalt kr. 600 i kvartalet inklusive kontaktpersonens udgifter. #### Hvem kan modtage ydelsen? Der er tale om børn og unge, der har behov for: - Vejledning og rådgivning i forhold til f.eks. skole, uddannelse, arbejde og fritid - Unge, der får en dom eller tiltalefrafald med vilkår - En fast voksenkontakt, som barnet/den unges familie ikke anses at kunne opfylde - En positiv rollemodel Kontaktperson tilbydes primært til børn og unge, der udviser alvorlige adfærds- og tilpasningsproblemer. #### Hvem leverer ydelsen? Som udgangspunkt benyttes kommunens interne kontaktpersoner gennem FamilieSporet. Er der tale om behov for en særlig intensiv eller specialiseret karakter, kan ydelsen købes af en ekstern leverandør. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Der følges op senest tre måneder efter, at vi har igangsat støtten. Ved den første opfølgning aftales, hvornår den fremadrettede opfølgning skal ske. Vores fælles fokus vil hele tiden være, at støtten er tilpasset jeres behov. #### Særlige bemærkninger Indsatsen kan iværksættes, selvom forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker det, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige for støtte, og når formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke. * * * ## Formidling af praktiktilbud **Indsatser efter barnets lov § 32, stk. 1, nr. 4** Inden bevillingen, og før indsatsen sættes i værk, skal der foretages en afdækning eller udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse skal pege på, at indsats med overvejende sandsynlighed kan bidrage til opfyldelse af barnets særlige behov for støtte. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 4 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med praktikordningen er: - At motivere særligt socialt belastede unge til at lade sig integrere i det almindelige samfundsliv - At barnet eller den unge, i videst muligt omfang inkluderes i almindelige sociale fællesskaber i nærmiljøet - At fastholde den unges tilknytning til uddannelsessystemet - At opnå eller fastholde den unges tilknytning til arbejdsmarkedet ved egen hjælp. Det kan godt være et tilstrækkeligt formål i sig selv at støtte den unges indtræden på arbejdsmarkedet med henblik på forbedring af den unges sociale situation i det hele taget. #### Hvem kan modtage ydelsen? Målgruppen kendetegnes ved typisk at være udsatte unge i 14-17 årsalderen, der har brug for støtte til at fastholde uddannelse og erhvervsarbejde. #### Hvem leverer ydelsen? Der kan iværksættes praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. Et vigtigt element i arbejdspraktikken er, at den unge lærer de almindelige normer og omgangsformer, der hersker på en arbejdsplads, og at den unge indgår på lige fod med voksne og andre unge på arbejdspladsen. Praktiktilbuddet kan være et fritidstilbud eller et supplement til et skoletilbud. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Børne- og ungerådgiveren følger op på indsatsen senest tre måneder efter iværksættelsen af tilbuddet og herefter aftales den videre opfølgning kadence. #### Særlige bemærkninger Omfang/varighed: Et praktiktilbud vil normalt være 5-6 timer ugentlig, når der er tale om et fritidstilbud til den unge. Er praktiktilbuddet et supplement til skole/uddannelse, vil det som udgangspunkt være ca. 15 timer ugentlig. Samlet varighed oftest 3–6 måneder. Indsatsen ophører senest, når den unge fylder 18 år. Der udbetales praktikgodtgørelse efter gældende takst, jf. KL’s vejledende satser. Praktikophold er som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. * * * ## Familiebehandling **Indsatser efter barnets lov § 32, stk. 1, nr. 5** Inden bevillingen, og før indsatsen sættes i værk, skal der foretages en afdækning eller udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse skal pege på, at indsats med overvejende sandsynlighed kan bidrage til opfyldelse af barnets særlige behov for støtte. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 5. #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med indsatsen er at give jer som forældre nye og/eller flere redskaber til at udvikle jeres kompetencer, som omsorgsgiver for jeres barn eller unge. Det kan også være, at jeres barn eller ung er anbragt udenfor hjemmet, hvorfor familiebehandling kan bidrage til en stabil kontakt mellem jer og jeres barn/ung. Herunder at: - Bevare familien samlet - Give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer - Bibringe forældrene de fornødne kompetencer til at imødekomme barnets behov #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Familiebehandling dækker forskellige typer af familierettede indsatser, der har til formål at bevare familien samlet og øge børnenes trivsel. Derfor arbejdes der i forløbet med hele eller dele af en familie. Familiebehandling kan omfatte forskellige aktiviteter, for eksempel: - Samtaler med familien - Gruppeforløb - Familiekurser - Observation - Familieaktiviteter - Redskaber til hensigtsmæssige samspilsformer, indbyrdes relationer, familieroller og opdragelsesmetoder Støtten tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte families udfordringer og ressourcer. Behandling af barnet eller den unge kan ske ved behandlings- og specialundervisningstilbud eller anden støtte møntet direkte på barnet. Som udgangspunkt er behandlings- og specialundervisningstilbud et heldagstilbud, som kombinerer undervisning og social træning/behandling af barnet. Ved behandlings- og specialundervisningstilbud er der er et tæt forældresamarbejde med råd og vejledning til forældre i forhold til at støtte barnets bedst muligt i både skole og fritid. #### Hvem kan modtage ydelsen? Målgruppen kendetegnes typisk ved at være familier: - Hvor familiedynamikken medfører, at barnet/den unge mistrives - Med vanskeligheder af social, psykisk og/eller samspilsmæssig art, hvor problemerne kommer til udtryk i form af vanskeligheder for barnet/den unge, og hvor det anses for relevant at sætte behandlingsmæssigt fokus på samspillet i familien - Der står i en skilsmissesag, der har negative følgevirkninger for barnet/børnenes trivsel og udvikling - Hvor den unge har alvorlige teenagerproblemer, f.eks. misbrug, selvdestruktion m.v. - Med anbragte børn, hvor det anses for relevant at arbejde mod en hjemgivelse - Familier med nydiagnosticerede børn/unge kan også tilbydes familiebehandling i forhold til handicapforståelse/erkendelse. - Børn med et udpræget behandlingsbehov af pædagogisk, psykologisk eller psykiatrisk karakter Herudover lægges der vægt på, at: - Forældrene har vilje og evne til at ville det anderledes - Familier kan reflektere over egen situation - Familier kan omsætte råd og vejledning fra familiebehandlingen til praksis i familien og have kompetencer til at skabe og fastholde udvikling i familien. Behandlings- og specialundervisningstilbud bevilges til børn, der har brug for et kombineret skole- og behandlingstilbud pga. udprægede adfærds- eller trivselsproblematikker. Det er et tilbud til børn, der har brug for tæt og specialiseret guidning og støtte, og hvor undervisning og behandling tilpasses og målrettes det enkelte barns udfordringer og ressourcer. Målgruppen for behandlings- og specialundervisningstilbud er børn, der har massive socioemotionelle udfordringer eller funktionsnedsættelser i form af psykiatriske diagnoser, f.eks. autisme, ADHD i svær grad eller andre opmærksomheds- eller udviklingsforstyrrelser. Forudsætningen for at bevillige behandlings- og specialundervisningstilbud er, at der er gennemført en afdækning eller børnefaglig undersøgelse og en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV), der peger på et massivt støttebehov og behandlingsbehov i skoleregi, som ikke kan imødekommes i enten almen eller specialklasseregi. Behandlings- og specialundervisningstilbud bevilges som udgangspunkt for et år ad gangen. I slutningen af 9. klasse vil der blive taget stilling til 10. klasse, hvorvidt der fortsat er et behov behandlings- og specialundervisningstilbud. #### Hvem leverer ydelsen? Som udgangspunkt leveres familiebehandling af kommunens interne familievejledere og familiebehandlere fra FamilieSporet. Er der tale om behov for en særlig intensiv eller specialiseret karakter, kan ydelsen købes af en ekstern leverandør. Behandlings- og specialundervisningstilbud leveres for mindre børn (6-12 år) med socioemotionelle vanskeligheder af Flønghuset. For større børn og børn med behov for mere psykiatrisk rettet støtte leveres indsatsen af Høje-Taastrup Kommunes udskolingstilbud eller eksterne leverandører. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Der følges op senest tre måneder efter, at vi har igangsat støtten. Ved den første opfølgning aftales, hvornår den fremadrettede opfølgning skal ske. Vores fælles fokus vil hele tiden være, at støtten er tilpasset jeres behov. #### Særlige bemærkninger Indsatsen i form af behandling af barnets eller den unges problemer kan iværksættes selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker det, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige for støtte, og når formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke. * * * ## Familieanbringelse **Indsatser efterbarnets lov § 32, stk. 1, nr. 6.** Inden bevillingen, og før indsatsen sættes i værk, skal der foretages en afdækning eller udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse skal pege på, at indsats med overvejende sandsynlighed kan bidrage til opfyldelse af barnets særlige behov for støtte. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 6 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med døgnophold er at: - sikre, at forældrene får den hjælp og støtte, som kan gøre dem i stand til at varetage deres børns behov for tryghed og omsorg i hverdagen - undersøge samspilsformer og forældreevnen med henblik på at vurdere, om familien kan forblive samlet - sikre, at barnets trivsel og udvikling opretholdes under undersøgelsen #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Familieanbringelse kan enten være for hele familien eller enkelte medlemmer af familien og barnet/den unge. Støtten kan f.eks. være familie- og gruppesamtaler, individuel støtte, psykologisk og pædagogiske observationer og undersøgelse. Støtten tager udgangspunkt i dialogisk inddragelse, selvbestemmelse og vil altid have en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Udgangspunktet for indsatsen er: - Familievejledning eller -behandling, som tager udgangspunkt i familiens ressourcer og udfordringer med henblik på at udvikle omsorgsevnen hos forældrene - Undervisning i barnets pleje og behov for stimulation Opholdet er typisk på døgnbasis og kan som udgangspunkt maksimalt tildeles for seks måneder. Det forudsætter dog som hovedregel, at behandlingen har en dokumenteret effekt på barnet/børnenes trivsel og udvikling efter de første tre måneder. #### Hvem kan modtage ydelsen? Målgruppen kendetegnes typisk ved at være familier med børn i alderen 0-3 år eller gravide, hvor der er alvorlig bekymring for forældreevnen, og hvor der samtidig er foretaget en faglig vurdering af, at der kan arbejdes med forældrenes ressourcer inden for en kortere periode. Målgruppen kan også være familier, hvor der er tvivl om forældrenes evne til at tage vare på deres barn, og hvor det derfor må vurderes, om barnet/børnene skal anbringes. Forældrene skal kunne tage vare på barnet hele døgnet med massiv støtte. #### Hvem leverer ydelsen? Godkendt opholdssted eller børne- og ungehjem. Godkendt plejefamilie, opholdssted eller børne- og ungehjem. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Der følges op hyppigt og senest tre måneder efter, at vi har igangsat støtten. Ved den første opfølgning aftales, hvornår den fremadrettede opfølgning skal ske. Vores fælles fokus vil hele tiden være, at støtten er tilpasset jeres behov. #### Særlige bemærkninger **Tabt arbejdsfortjeneste** **:** Der kan i visse tilfælde ydes lønkompensation til forældrene i forbindelse med døgnophold, hvis dette er af afgørende betydning for forældrenes deltagelse. **Egenbetaling****:** Forældrene betaler for kosten under opholdet. Når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, kan vi træffe afgørelse for så vidt angår behandling af barnet eller den unge, selv om forældremyndighedsindehaver ikke samtykker, når formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke (jf. barnets lov § 37). Du har som barn eller ung mellem 10 og 18 år part i din egen sag. Det betyder for dig, at du har rettighed til at f.eks. at kunne klage over afgørelsen, anmode om aktindsigt m.v. * * * ## Støtteophold **Indsatser efterbarnets lov § 32, stk. 1, nr. 7.** Inden bevillingen, og før indsatsen sættes i værk, skal der foretages en afdækning eller udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse skal pege på, at indsats med overvejende sandsynlighed kan bidrage til opfyldelse af barnets særlige behov for støtte. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 32, stk. 1, nr. 7 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet er at du kan blive boende hjemme hos din familie, men samtidig opleve at få den nødvendige støtte, så din trivsel og udvikling sikres. Støtteopholdet er at: - Give barnet kendskab til og mulighed for at indgå i stabile familiemønstre og relationer og støtte udvikling af barnet/den unge - Kompensere for manglende forældreevner #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Støtteopholdet er en målrettet struktureret pædagogisk indsats, hvor barnet/den unge støttes, og der kan f.eks. arbejdes på at styrke relationen mellem barnet og forældre. I en aflastningsordning modtager barnet/den unge omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Indholdet kan blandt andet være: - Aktiviteter med støtte til familien - Tryghed og omsorg - Opbygning af sociale kompetencer Støtteopholdet skal i samarbejde med familien som udgangspunkt forsøges etableret i netværket. Støtteopholdsformen og timetallet fastsættes ud fra barnets særlige behov. Som udgangspunkt vil det være op til fire døgn om måneden samt en uges ferieophold. Opholdet kan både være i weekender og på hverdage. I forbindelse med indskrivningen af et barn i aflastning kan der efter konkret vurdering gives et mindre etableringsbeløb til f.eks. autostol eller seng jf. KL’s takster. Udgiften til støtteophold i plejefamilien fastsættes ligeledes efter KL’s takster. Kørselsgodtgørelse sker efter statens laveste takster eller til det billigste offentlige transportmiddel. #### Hvem kan modtage ydelsen? Målgruppen er børn, der af sociale og/eller behandlingsmæssige behov har brug for en voksen støtte, omsorg og oplevelser i et andet miljø end det daglige. Vi lægger vægt på, at du vil bidrage konstruktivt omkring støtteopholdet. Ligeledes lægger vi også vægt på, at I som forældre indgå i et konstruktivt og udviklende samarbejde Et støtteophold kan kun foregå hos en godkendt plejefamilie eller et godkendt børne- og ungehjem. Det vil ikke være muligt at tilbyde støtteophold på timebasis. Støtteophold vil kun kunne tilbydes som døgnophold. I særlige komplekse og alvorlige livssituationer skal der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse og foretages en faglig vurdering, inden støtten kan starte. I vil som familie eller du som ung blive inddraget løbende under hele processen, så vi sammen sikrer, at jeres barn eller du som ung modtager den rigtige støtte. For børn anbragt udenfor hjemmet, kan der tilbydes aflastning, når barnet er anbragt i døgnregi og har et spinkelt eller ingen kontakt til sine biologiske forældre. Det vil sige, hvor børnene ikke besøger deres biologiske forældre eller netværk i weekender og ferie. #### Hvem leverer ydelsen? Støtteopholdet etableres som udgangspunkt i netværket. Er dette ikke muligt, kan støtteopholdet etableres i plejefamilier eller på et børne- og ungehjem. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Inden bevillingen, og før indsatsen sættes i værk, skal der foretages en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse. Der følges op senest tre måneder efter, at vi har igangsat støtten. Ved den første opfølgning aftales, hvornår den fremadrettede opfølgning skal ske. Vores fælles fokus vil hele tiden være, at støtten er tilpasset jeres behov. #### Særlige bemærkninger Hjælp og støtte gives ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns eller unges og familiens behov, forhold og forudsætninger. Serviceniveauet er således vejledende for den hjælp og støtte, som børn eller unge og deres familier. Et støtteophold kan også gives som en supplerende indsats under en anbringelse i en godkendt plejefamilie eller på et børne- eller ungehjem. Det er forældrenes ansvar at sørge for at barnet eller den unge bliver transporteret til og fra støtteopholdet. Du har som barn eller ung mellem 10 og 18 år part i din egen sag. Det betyder for dig, at du har rettighed til at f.eks. at kunne klage over afgørelsen, anmode om aktindsigt m.v. * * * ## Økonomisk støtte ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 35 #### Hvad er formålet med ydelsen? - At tilbyde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehavere til dækning af udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter § 30 til børn, unge og familier. - At tilbyde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med prævention, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til dækning af udgifterne. - At tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge med behov for særlig støtte. - At tilbyde økonomisk støtte til støttende indsatser efter § 32 eller ved anbringelser efter § 46 og § 47. #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? At yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehavere, når det vurderes at den økonomiske støtte til konsulentbistand eller prævention kan imødekomme den unges behov for særlig støtte. #### Hvem kan modtage ydelsen? Familier I Høje- Taastrup Kommune med hjemmeboende børn eller unge op til 18 år, der ikke har så komplekse problemer, at der er behov for særlige indsatser efter § 32 eller anbringelse efter reglerne i kapitel 5. Støtten er ligeledes betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det. #### Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? At forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække udgiften. Desuden skal det være af betydning for barnet eller den unges behov for støtte, ligesom familiens problemer ikke vurderes at være så komplekse, at der er behov for mere intensiv støtte. Der gives økonomisk tilskud til prævention, når det på baggrund af modenhed eller livsomstændigheder i øvrigt vurderes uhensigtsmæssigt, at unge får flere børn. Økonomisk tilskud til prævention er ikke afhængig af indkomst. Økonomisk støtte til konsulentbistand forudsætter, at forældrene ikke har midler hertil og omfatter følgeudgifter for forældrene. Det afgørende for denne vurdering er, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Hvis det vurderes nødvendigt, afholder rådgiver en opfølgende samtale med barnet/den unge og forældrene inden ophør af opholdet. #### Særlige bemærkninger Støtten efter § 35, stk. 2, ydes alene, når forældremyndighedens indehaver ikke selv har tilstrækkelige midler, og barnets behov taler for opholdet. Den økonomiske støtte tildeles forældremyndighedsindehavere. Hvis støtten bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller en hjemgivelse kan fremskyndes (§ 35, stk. 2.) gives støtten uafhængigt af forældrenes økonomi. Vi gør opmærksom på, at Familieafdelingen kun kan yde økonomisk støtte ved barnet eller den unges ophold på efterskole eller kostskole, hvis det har en direkte sammenhæng med barnet eller den unges funktionsnedsættelse eller andre sociale forhold. * * * ## Anbringelse uden for hjemmet med samtykke **Indsats efter barnetslov** Før indsatsen sættes i værk, skal der foreligge en børnefaglig undersøgelse med tilhørende barnets plan eller ungeplan. Den børnefaglige undersøgelse skal pege på, at indsats med overvejende sandsynlighed kan bidrage til opfyldelse af barnets særlige behov for støtte. Handleplanen skal med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse indeholde konkrete mål i forhold til barnet/den unges trivsel og udvikling. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 46 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med en anbringelse uden for hjemmet er at give børn og unge, der har behov for et alternativ til egen familie, et hjem, hvor der drages omsorg for barnet/den unges trivsel, udvikling og læring. Støtten ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at: 1. sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk 2. sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk 3. understøtte barnets eller den unges skolegang og muligheder for at gennemføre en uddannelse 4. fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel 5. forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? En afgørelse om, at et barn skal anbringes uden for hjemmet, træffes på baggrund af en socialfaglig vurdering af, om barnets sundhed og trivsel er truet. Indsatsen iværksættes, når det vurderes, at andre forebyggende indsatser i hjemmet ikke kan tilgodese barnet/den unges behov. Forud for en anbringelse skal det være godtgjort, om en mindre indgribende indsats/støtte til barnet og familien ville kunne løse problemerne. Valg af anbringelsessted skal med udgangspunkt i barnets behov vurderes og begrundes efter denne prioritering for at sikre barnets fortsatte relation til familien, netværket, skole, fritidstilbud osv. ved så vidt muligt at forblive i lokalmiljøet: 1. Netværksplejefamilie 2. Plejefamilier, herunder specialiserede (kommunale) plejefamilier 3. Børne- og ungehjem og opholdssteder, herunder kostskole /efterskole og hybler 4. Sikrede institutioner Under alle anbringelser tilbydes biologisk familie støtte. Støtten vil have til formål at sikre en stabil relation mellem barnet og forældrene og styrke forældrenes omsorgsevne og kompetencer, så barnet kan hjemgives på et tidspunkt. Ved alle anbringelser arbejdes ’ned ad indsatstrappen’ i retning af mindre indgribende indsatser så tæt på almenområdet som muligt. Barnets/den unges alder har betydning for valg af anbringelsessted. Udgangspunktet er, at børn og unge, der kan drage nytte af de familielignende rammer i en netværksplejefamilie eller plejefamilie, anbringes dér i stedet for på et opholdssted eller i en børne- og ungehjem. **Anbringelseaf børn i alderen 0-12 år** For børn i alderen 0-12 år benyttes altovervejende anbringelse i netværks‑ og plejefamilier, så børnenes udvikling og tilknytningsmønster sikres ved nære, omsorgsfulde og stabile rammer. **Anbringelseaf unge i alderen 13-17 år** Anbringelser af unge skal både tilgodese den unges behov for en tryg familiær ramme og et pædagogisk miljø, der tager højde for den unges udfordringer. Også for unges vurderes det om anbringelsen kan ske i netværket eller i en plejefamilie. Er dette ikke muligt anbringes på et opholdssted, børne- og ungehjem eller i et hybellignende tilbud afhængig af den unges behov for støtte. Ved alle anbringelser tilstræbes det at bevare en relation til lokalmiljøet, netværk og familie. **Akutanbringelser** Akutte anbringelser skal så vidt muligt undgås. Det kan imidlertid være nødvendigt i situationer, hvor der opstår en pludselig og alvorlig begivenhed, der kan true barnets/den unges sundhed og trivsel, eller hvor den akutte situation indebærer en betydelig risiko for andre personer. Akutanbringelser søges primært at ske i barnets/den unges netværk. Hvis der ikke i netværket er ressourcer hertil, akutanbringes i en plejefamilie, opholdssted eller børne- og ungehjem. **Anbringelseaf børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser** Det er udgangspunktet, at børn med betydelige fysiske eller varige psykiske funktionsnedsættelser skal forblive længst muligt i eget hjem ved hjælp af forebyggende og kompenserende indsatser. Anbringelse af børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser finder primært sted, når de forebyggende og kompenserende indsatser ikke længere er tilstrækkelige, samt når barnets/den unges handicap er så omfattende, at forældrene ikke kan tage vare på barnet i hjemmet. Anbringelser i disse tilfælde er oftest for resten af barnets opvækst, og der kan sjældent arbejdes på en hjemgivelse. #### Hvem kan modtage ydelsen? Målgruppen er børn og unge, hvis udvikling og trivsel er truet i en sådan grad, at de ikke kan opholde sig i hjemmet. #### Hvem leverer ydelsen? Netværksplejefamilier, plejefamilier, kommunale plejefamilier, socialpædagogisk opholdssted, børne- og ungehjem, bofællesskab eller hybel. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Der følges op senest tre måneder efter at vi har igangsat støtten. Ved den første opfølgning aftales, hvornår den fremadrettede opfølgning skal ske. Vores fælles fokus vil hele tiden være, at støtten er tilpasset jeres behov og om målene i barnets plan er nået for barnet/familien, og om indsatsen skal fortsætte, revurderes eller skal afsluttes. Anbringelsesstedet skal senest tre måneder efter iværksættelsen af Indsatsen udarbejde en behandlingsplan i samarbejde med barnet/den unge på baggrund af handleplanen #### Særlige bemærkninger Kan der ikke opnås enighed med forældrene om, hvordan vanskelighederne bedst afhjælpes, tages der altid udgangspunkt i at sikre barnets bedste. Når det skønnes nødvendigt at sikre barnets/den unges udvikling og trivsel, kan der i sjældne tilfælde blive tale om en anbringelse uden samtykke fra forældrene eller en ung over 15 år. Ifølge barnets lov § 75 om støtteperson skal kommunen hjælpe barnet/den unge med at finde en person i barnet/den unges netværk, der skal være dennes støtteperson under anbringelsen. Det kan i den forbindelse være muligt efter behov at dække støttepersonens udgifter til telefon og transport. **Opholdsbetaling- egenbetaling** Forældre har fortsat pligt til at forsørge deres barn, selvom det anbringes uden for hjemmet. Kommunen skal derfor i forbindelse med anbringelsen træffe afgørelse om betaling for opholdet. Betalingen fastsættes i forhold til forældrenes indkomstgrundlag. I visse tilfælde kan der gives hel eller delvis fritagelse for betaling. Hvis barnet selv har indtægter eller afkast af formue, skal kommunen træffe afgørelse om barnets eller den unges egenbetaling under opholdet. Forældre kan i forbindelse med i forbindelse med varetægtsfængsling af den unge eller ved en egentlig dom blive sat i egenbetaling for den unges ophold på en sikret institution. **Folkeregisteradressepå anbringelsesstedet og betydningen** Ved anbringelse af et barn/en ung udenfor hjemmet har kommunen pligt til at tilmelde barnet/den unge på den folkeregisteradresse, hvor barnet opholder sig. Det betyder, at f.eks. udbetaling af børneydelser til forældre bortfalder. I forbindelse med anbringelsen uden for hjemmet kan der ud fra en individuel og konkret vurdering udbetales et indskrivningsgebyr som en enkeltydelse. For børn i plejefamilier udbetales desuden lommepenge og et kost- og logibeløb hver måned. Kost og logibeløbet dækker daglige fornødenheder, herunder fornøjelser. * * * ## Støtteperson til forældre i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 75 Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med at tilbyde en støtteperson til forældrene er: - At støtte forældrene i at blive afklaret i forhold til anbringelsen - At hjælpe forældrene til at udfylde deres forældrerolle under anbringelsen - At styrke kontakten mellem forældrene og barnet - At styrke kontakten mellem forældre og kommunen - At barnet oplever en mindre grad af splittelse mellem forældrene og anbringelsesstedet - At bidrage til at støtte familien i at løse de problemer, der har været medvirkende til, at barnet eller den unge måtte anbringes udenfor hjemmet. #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Støttepersonens opgave er: - at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet omkring barnet - at hjælpe med at forstå de spørgsmål, som måtte melde sig i forhold til den måde, det offentlige system fungerer på under en anbringelse - at hjælpe til at forberede og evaluere møder og hjælp til at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen Tidsforbruget fastsættes efter en individuel vurdering af behovet, herunder en vurdering af forældrenes udbytte af støtten. Omfanget af støtten vil typisk ligge mellem 2-5 timer pr. mdr. Hvor der fx i starten af en anbringelse kan være behov for mere intensiv støtte, kan der gradvist trappes ned, når anbringelsen af barnet er etableret. Støttepersonen aflønnes efter statens takst. Støttepersonen kan tildeles fra det tidspunkt, hvor en anbringelse indgår som et konkret element i de foreslåede indsatser. Støttepersonen er et tilbud under anbringelsen og kan fortsætte i en kortere periode efter en hjemgivelse. Når den unge fylder 18 år, ophører ordningen. Tilbud om støtteperson gælder, uanset om barnet eller den unge er anbragt med eller uden samtykke fra forældrene. #### Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Støttepersonen **erstatter/er ikke bisidder** og kan ikke varetage behandlingsmæssige opgaver. #### Hvem kan modtage ydelsen? Tilbud til alle forældre med børn eller unge, der er anbragt udenfor hjemmet med eller uden samtykke. Støtten kan etableres, så snart en anbringelse indgår som en mulighed i indsatsstilbud. Det er forældremyndighedsindehaverens opholdskommune, der bevilger en støtteperson. #### Hvem leverer ydelsen? Forældre til anbragte børn kan frit vælge, om de vil benytte tilbuddet om en støtteperson. Forældrene har selv indflydelse på valg af støttepersonen, men vedkommende skal vurderes egnet til opgaven. Støttepersonen er en uvildig person uafhængig af forvaltningen. Børne- og ungerådgiveren foretager en konkret vurdering af, om den foreslåede person er egnet som støtteperson. Det er ikke hensigtsmæssigt, at nære familiemedlemmer eller andre fra familiens nære personlige netværk udpeges som støtteperson. Høje-Taastrup Kommune har følgende forventninger til støttepersonen: - Lyttende og være der for forældrenes skyld - Være fleksibel - Have almen viden og personlig baggrund i forhold til de krav, der stilles til en støtteperson - Deltage i møder - Give forældrene modspil - Understøtte et positivt samarbejde mellem forældre og forvaltningen #### Er der valgmulighed mht. valg af leverandør? Forældrene får rådgivning om at benytte støttepersoner tilknyttet netværk for støttepersoner. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Forældrenes behov for støtten, herunder deres udbytte af støtten vurderes løbende af børne- og ungerådgiveren. En støtteperson skal ikke informere Høje-Taastrup Kommune om indholdet i samtalerne med forældrene. * * * ## Særlig rådgivning Tilbud efter barnets lov § 81, er et tidligt forebyggende tilbud til forældre og børn, som ønsker dette. Støtten forudsætter ikke en forudgående børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20-22. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 81, stk. 1 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet kan være at afhjælpe problemer, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde er af forbigående karakter. Det kan også være at forebygge, at problemerne vokser sig større, så der ikke senere bliver behov for mere indgribende indsatser. #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Rådgivning og behandling kan for eksempel omfatte: - Familierettede samtaler - Individuelle samtaler - Psykoedukation om diagnose - Fysio- eller ergoterapeutisk behandling - Mestringskurser eller lignende læringsforløb #### Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Behandling, der ikke er dækket af ydelsen, er således (listen er ikke udtømmende): - Behandling der henhører under det offentlige behandlingssystem - Behandling, der ikke er lægeligt godkendt i Danmark - Gymnastik, pilates og lignende personlig træning og behandling. #### Hvem kan modtage ydelsen? Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier. #### Hvem leverer ydelsen? Som udgangspunkt leveres særlig hjælp og støtte efter § 81, stk. 1 af kommunens interne leverandører. I helt særlige tilfælde kan der findes eksterne leverandører, hvis problemstillingen fordrer en specialiseret kompetence. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Som udgangspunkt har man ikke en aktiv sag i Familieafdelingen, når man modtager en indsats i henhold til § 81, stk. 1. Det betyder, at man som udgangspunkt ikke har tilknyttet en fast børne- og ungerådgiver. Det kan dog i nogle tilfælde aftales, at der følges op på indsatsen i Familieafdelingen. Dette vil ske efter aftale med familien og leverandør. #### Særlige bemærkninger For tilsvarende rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsmæssige vanskeligheder og deres familier henvises til barnets lov § 31. Der træffes ikke afgørelse om rådgivning, undersøgelse og behandling efter § 81. Der er derfor heller ikke adgang til at klage over tilbuddet. * * * ## Særlig familievejledningsordning Tilbud efter barnets lov § 81, stk. 4 er et tidligt forebyggende tilbud til forældre og børn, som ønsker dette. Støtten forudsætter ikke en forudgående børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20-22. ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 81, stk. 4 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet er at sikre, at familier med børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne i den indledende fase efter, at funktionsnedsættelsen er konstateret, vil få et tilbud om indgående vejledning for at styrke familiens og barnets eller den unges videre udvikling og trivsel set i lyset af familiens ændrede livssituation som følge af barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Vejledningen skal medvirke til at øge familiens kendskab til muligheden for iværksættelse af sociale indsatser og kendskabet til de tilbud om offentlig hjælp på tværs af sektorer, som barnets opvækst- og udviklingsvilkår i vidt omfang vil være betinget af. #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Vejledningen skal give familien en introducerende og helhedsorienteret information og vejledning samt medvirke til, at øge familiens kendskab til rettigheder og muligheden for iværksættelse af støttende indsatser og kendskab til tilbud om offentlig hjælp på tværs af sektorerne. Vejledningen indeholder også oplysning om relevante videns miljøer og interesseorganisationer, som barnets opvækst- og udviklingsvilkår i vidt omfang vil være betinget af. Familievejlederen vil desuden kunne tilbyde at formidle kontakt til andre familier med børn med nedsat funktionsevne med henblik på dannelse af netværk. #### Hvem kan modtage ydelsen? Familier med børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ordningen omfatter både familier med nyfødte børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og familier, hvor funktionsnedsættelsen konstateres under barnets opvækst. #### Hvem leverer ydelsen? Som udgangspunkt leveres indsatserne efter § 30 af kommunens interne leverandører. I helt særlige tilfælde kan der findes eksterne leverandører, hvis problemstillingen fordrer en specialiseret kompetence. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Når familievejledningen er afsluttet, vil familierne have ret til fortsat rådgivning og vejledning efter de øvrige regler herom i barnets lov. #### Særlige bemærkninger Familien vil få tilbudt et hjemmebesøg inden for tre måneder efter, at vi har fået kendskab til, at barnets funktionsnedsættelse er konstateret. Familievejlederen kan ikke træffe afgørelser om støtte til familien, men vil kunne formidle kontakten og viden om familien til relevante afdelinger i kommunen. Der træffes ikke afgørelse om indsatser efter barnets lov § 81, stk. 4, hvorfor man ikke har mulighed for at klage over en sådan indsats. * * * ## Hjemmetræning ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 85, jf. § 82, stk. 1. nr. 3 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet er at give forældre til børn og unge med funktionsnedsættelse mulighed for at spille en aktiv rolle i indsatsen over for barnet eller den unge. eller Formålet med hjemmetræning er at give forældre til børn med handicap mulighed for at hjemmetræne deres børn efter metoder, der ikke tilbydes i offentlig regi. Reglerne om hjemmetræning sætter fokus på en helhedsorienteret og tværfaglig indsats ved udredning og visitation og en høj grad af aktiv involvering af forældre og børn gennem hele processen: 1. Hjemmetræningen skal fremme barnets eller den unges tarv og trivsel samt imødekomme barnets eller den unges behov. 2. Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne. - Hjemmetræningen skal være dokumenterbar. Træningen tilrettelægges af forældrene og skal være tilrettet barnet/ den unge og kan derfor være hyppigere end f.eks. ugentligt børneterapi. #### Hvem kan modtage ydelsen? Målgruppen er børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge. Hjemmetræning er et tilbud til disse børn og unges forældre, som ønsker at træne barnet eller den unge helt eller delvist i hjemmet som et alternativ til et kommunalt tilbud om særlig støtte, behandling mv. efter barnets lov § 82. Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på en fagkyndig vurdering af barnets eller den unges behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud, herunder et træningstilbud. #### Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Barnet eller den unge skal være godkendt og visiteret til et § 82, stk. 1, tilbud fra PPR, før der kan ansøges om hjemmetræning. En godkendelse af hjemmetræning vil bl.a. bygge på en børnefaglig undersøgelse efter § 20, som skal afdække ressourcer og udfordringer i relation til barnet eller den unge, familien og netværket. Hjemmetræningen skal ske efter dokumenterbare træningsmetoder, og effekten af hjemmetræningen for barnet eller den unge skal kunne vurderes af kommunen i forhold til mål, der skal opstilles. Der kan være tale om både konventionelle og alternative metoder. Træningen kan være f.eks. fysioterapeutisk, social og/eller talepædagogisk træning. Det er individuelt, hvilke elementer barnets hjemmetræning består af. Træningen kan indebære forskellige indsatser, der udvikler eller vedligeholder barnets kommunikative, kognitive, fysiske, motoriske, emotionelle og sociale færdigheder gennem målrettede øvelser eller samspilsrelationer. Sundhedsfaglige træningselementer, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen. Der er mulighed for, at dele af træningen kan foregå uden for hjemmet, f.eks. i det offentlige rum. Betingelserne er følgende: - At barnet eller den unge har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne - At barnet eller den unge er berettiget til et specialtilbud. Der kan i den forbindelse være behov for at der udarbejdes en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) - At hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekommer barnets eller den unges behov - At forældrene vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at varetage træningen af barnet i hjemmet. Dette sker på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, jf. barnets lov §§ 20, og 22, - At den valgte træningsmetode vurderes at være dokumenterbar og egnet i forhold til barnets nedsatte funktionsevne Den valgte træning kan ikke være skolerelateret, og hjemmetræningen kan ikke erstatte den undervisning, som alle børn i den skolepligtige alder har krav på. Ved ansøgning om hjemmetræning skal der laves en beskrivelse af den ønskede træningsmetode samt udarbejdes en tids- og faseplan. #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Det er individuelt, hvilke elementer barnets træning kan bestå af. Træningen kan indebære forskellige indsatser, der udvikler eller vedligeholder barnets kommunikative, kognitive, fysiske, motoriske, emotionelle og sociale færdigheder gennem målrettede øvelser eller samspilsrelationer. #### Ydelsens omfang og varighed Hjemmetræningen kan, med udgangspunkt i en faglig vurdering, tilrettelægges som et supplement til dagtilbud eller skolegang, som et heldagstilbud, et halvdagstilbud eller et tilbud på f.eks. to af ugens fem dage. Det vil i kombinationstilbud være vigtigt at få afklaret, hvordan samarbejdet med øvrige tilbud skal foregå. Forældrene har ret til økonomisk hjælp i form af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov §§ 87, og 88, til indkøb af nødvendige træningsredskaber, deltagelse i kurser, hjælpetrænere, supervision mv., der er forbundet med hjemmetræningen. Det er en konkret vurdering, om træningsredskaber mv. er relevante i forhold til metodevalg og tids- og faseplanen. At træningsredskaber, deltagelse i kurser, hjælpetrænere, supervision mv. skal være nødvendige betyder, at træningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres uden disse. Der kan ikke bevilges kurser i udlandet. Udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige 684.690 kr. årligt (2023-niveau). Beløbet satsreguleres årligt, og satserne offentliggøres på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside. Der kan som udgangspunkt ikke gives tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning. #### Hvem leverer ydelsen? Forældrene leverer ydelsen i tæt samarbejde med kommunen. #### Er der valgmulighed mht. valg af leverandør? Forældrene skal udføre hjemmetræningen evt. med hjælp til øvelser, som kræver mere end en træner. Forældrene skal endvidere selv kunne varetage opgaven som arbejdsgivere for deres eventuelle hjælpere. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Fire gange om året følger børne- og ungerådgiveren sammen med relevante samarbejdspartnere op på forløbet. De fire årlige opfølgninger kan medføre justeringer af hjemmetræningen, tids- og faseplanen samt de målsætninger, der arbejdes med, så plan og mål er så relevante og konstruktive for det videre forløb som muligt. Opfølgningens vurderinger af barnet/den unge og familiens situation kan føre til, at hjemmetræningen skal vurderes mere grundlæggende i forhold til, om den skal fortsætte, suppleres med andre tilbud eller om der skal ske en revisitation. Derudover skal børne- og ungerådgiveren sammen med relevante samarbejdspartnere to gange årligt føre tilsyn med barnet/den unges udvikling og trivsel. I tilsynet skal ligeledes indgå en vurdering af familiens trivsel som helhed, herunder evt. søskendes trivsel. På baggrund af tilsynet skal der udarbejdes en tilsynsrapport med begrundet indstilling om fortsættelse eller ophør af hjemmetræningen. En gang årligt foreligges sagens akter for visitationsudvalget, som tager stilling til det forsatte forløb. #### Særlige bemærkninger Ved ansøgning om hjemmetræning kan der søges råd og vejledning ved børne- og ungerådgivere i Specialrådgivningen. Ved ansøgning om hjemmetræning kan der søges råd og vejledning af sagsbehandler i Specialrådgivningen. Ved den konkrete ansøgning skal det beskrives: - barnets forudsætninger - øvelser - mål, samt beskrivelse af hvordan der kan måles på dem - årligt budget - redegørelse for træner samt hvilke øvelser der skal indgå to i, og hvorfor der er behov for en træner. Der kan som udgangspunkt ikke søges om nye ting til træningen i årets løb. * * * ## Merudgifter ### Lovgrundlag for ydelsen Barnets lov § 86 #### Hvilket behov dækker ydelsen? Ydelsen dækker de udgifter, som en gennemsnitlig familie ikke ville have haft, hvis barnet ikke havde haft en varig og betydeligt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk/langvarig lidelse. #### Hvad er formålet med ydelsen? Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, og familien skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, en børnefamilie normalt ville have afholdt. Formålet med merudgiftsydelsen er helt konkret at medvirke til: - at børn og unge med et handicap kan fortsætte med at bo hjemme, og dermed undgå anbringelse på institutioner e.l., hvis det er bedst for barnet - at familien kan leve så normalt som muligt på trods af barnets nedsatte funktion eller indgribende lidelse - at barnet/den unges funktionsevne ikke forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Hvis merudgiften kan dækkes efter anden lovgivning, kan der ikke ydes kompensation for merudgifter efter barnets lov § 86. #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Der ydes dækning af de udgifter, som familien (forsørgeren) har som følge af barnets eller den unges funktionsnedsættelse eller lidelse, og som denne ikke havde haft, hvis barnet eller den unge ikke havde haft betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Den enkelte familie skal derfor selv betale den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, som andre lignende familier uden et barn med funktionsnedsættelser har (udgifter som en del af normalforbruget). Merudgiftsydelsen kan gives til hel eller delvis dækning af udgifter til f.eks.: - Medicin - Kost og diætpræparater - Ekstraordinært behov for vask - Drift af bil, som er nødvendig på grund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse - Ekstra udgifter til fritidsaktiviteter - Ekstra udgifter til ferie Høje-Taastrup Kommune benytter Ankestyrelsens afgørelser på området som guidelines for vurderingen af merudgifter. Da der løbende træffes afgørelser af Ankestyrelsen, henvises der til deres hjemmeside, hvor der kan søges på “merudgifter” til børn: [Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)](https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse) Og videre vejledningen til barnets lov om særlig støtte til børn og unge og deres familier, der kan findes på [Retsinformation](https://www.retsinformation.dk/). Der findes en række eksempler på merudgifter med et vejledende serviceniveau for de enkelte typer af merudgiftsydelser. Listen er ikke udtømmende. #### Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Udgifter til transport til og fra skole kan ikke ydes efter barnets lov § 86, men skal søges dækkes efter folkeskoleloven. #### Hvem kan modtage ydelsen? Barnet/den unge skal være under 18 år og have betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. »Indgribende lidelse« betyder, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. »Kroniske lidelser« omfatter sygdomstilstande o.l., som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud. At det skal være en »langvarig lidelse« betyder i praksis, at der lægges vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Det afgørende er betydningen af en nedsættelse af funktionsevnen. Det er en betingelse for, at der kan bevilges merudgiftsydelse, at barnet/ den unge forsørges i eget hjem. Dog er familien fortsat berettiget til merudgiftsydelse, hvis barnet/den unge er indlagt på sygehus, er på aflastningsophold eller midlertidigt som et led i almindelig skolegang går på kost- eller efterskole. Hvis barnet/den unge er anbragt uden for eget hjem, f.eks. i familiepleje eller på en børne- og ungehjem, kan familien derimod ikke modtage merudgiftsydelse. #### Hvem leverer ydelsen? Hjælpen gives som et månedligt beløb. For at kunne få økonomisk hjælp skal man have merudgifter over et mindstebeløb. Søger borgeren om hjælp til flere børn, der hver især opfylder betingelserne for merudgifter i barnets lov § 86, er det den samlede merudgiftsydelse, der skal overstige det årlige mindstebeløb. Ansøgeren skal lave et overslag over omfanget af de behov, som den pågældende efter al sandsynlighed vil have i det kommende år. Børne- og ungerådgiveren beregner merudgiften efter en konkret vurdering af disse behov og af de sandsynliggjorte udgifter. At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at Høje-Taastrup kommune ikke kan kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne. Udgifter, som forældrene kan dokumentere, skal selvfølgelig indgå i det merudgiftsbeløb, der udmåles. Beløbet er skattefrit og uafhængigt af familiens indtægter. Familien skal selv administrere ydelsen. Familien vælger selv, hvor den udmålte hjælp eller ydelse købes, og er også selv ansvarlig for afregning. Familien og børne- og ungerådgiver kan indgå aftale om, at kommunen afregner med leverandøren. Familien har oplysningspligt. Det betyder, at sker der ændringer i forholdene eller merudgifterne omkring barnet, har familien pligt til at oplyse kommunen om det. #### Er der valgmulighed mht. valg af leverandør? Hvis familien indgår aftale med kommune om afregning med leverandør, beslutter kommunen hvilken leverandør, der skal bruges. Hvordan følges der op på ydelsen? Som udgangspunkt kan der uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter ikke kræves, at tilskuddet bliver fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Opstår der en stigning i udgifterne anbefales det, at der gemmes kvitteringer som kan bruges til at sandsynliggøre udgiften. Der kan løbende modtages hjælp til enkeltstående udgifter til f.eks. et kursus. Som udgangspunkt følges der op på merudgifterne inden 12 måneder. Har der været stigninger i merudgifterne inden opfølgningen og hvis de øvrige betingelser er opfyldt, vil pengene blive udbetalt med tilbagevirkende kraft. Er det vanskeligt for en familie med f.eks. et nydiagnosticeret barn at sandsynliggøre de nødvendige merudgifter et år frem, vil der ske hyppigere opfølgning i starten. Familien bør ved opfølgning kunne sandsynliggøre eller dokumentere deres væsentligste merudgifter, da det vil gøre udmålingen af den næste periodes dækning af merudgifter nemmere. At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at Høje-Taastrup Kommune ikke kan kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne. Udgifter, som forældrene kan dokumentere, skal selvfølgelig indgå i det merudgiftsbeløb, der udmåles. #### Særlige bemærkninger Ydelsen er uafhængig af familiens indkomst og er ikke skattepligtig. Ret til merudgiftsydelse bevares ved midlertidige ophold i udlandet. Midlertidige ophold i udlandet kan f.eks. være ferie i udlandet eller samvær, som ikke kan foregå i Danmark. Hvis opholdet i udlandet er af længere varighed end 1 måned, skal du inden udrejsen ansøge os om medtagelse af hjælpen. Befordring til dagtilbud og skole er dækket af dagtilbudsloven og folkeskoleloven. Hjælp til dækning af udgifter til hjælpemidler ydes efter barnets lov § 90, nr. 4, jf. servicelovens § 112 om hjælpemidler. Der gives ikke støtte til behandling som en merudgift, og udgifter til behandlingsredskaber, f.eks. respirator, kanyler mv., afholdes af sundhedsvæsenet i henhold til sundhedslovens regler om dette. Personer, der modtager ydelsen, har pligt til at oplyse os om ændringer i barnet eller den unges og familiens situation, som kan have betydning for udmåling af merudgiften. Når den unge fylder 18 år, skal vi inden det 18. år foretage en samlet vurdering af den unges støttebehov, herunder også et eventuelt behov for merudgifter efter servicelovens § 100. For oplysning om aktuelle beløb henvises til oversigtsnotatet *”Normalforbrug og takster til børnefamilier. Børne- ogungeområdet”*. * * * ## Tabt arbejdsfortjeneste ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 87 #### Hvilket behov dækker ydelsen? Det overordnede formål er at kompensere for et indtægtstab, som familier med børn med funktionsnedsættelser, kan have, som følge at et nødvendigt pasningsbehov, når barnet forsørges og passes i hjemmet. #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn og unge med funktionsnedsættelse er, at: 1. Barnet/den unge kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institutioner eller lignende, hvis hensynet til barnets tarv tilsiger dette 2. Familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnet/den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse 3. Hindre, at barnet/den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarig lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen eller om ugen til dækning af fuld tid. Det afgørende er, hvor længe det er mest hensigtsmæssigt, at barnet/den unge bliver passet i hjemmet af en forælder. Udmålingen af behovet skal ses i forhold til den enkelte families situation, f.eks. om der er to forældre, andre børn, barnet/den unges alder og andre iværksatte indsatser og merudgiftsydelser til familien. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der er et maksimalt beløb. Maksimumbeløbet reduceres forholdsmæssigt i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen, hvis der har været en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning umiddelbart før § 87-bevillingen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Hvis der sker ændringer i betingelserne og der træffes afgørelse om ophør af tabt arbejdsfortjeneste har du ret til en afviklingsperiode på 14 uger efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage tilskuddet er bortfaldet og afgørelse ar modtaget af dig. Hvis dækningen af tabt arbejdsfortjeneste ikke ophører helt, men omfanget af den bliver betydeligt nedsat kan du have ret til en indretningsperiode på 3 måneder. Falder betingelserne f.eks. bort midt i januar, udbetales der tabt arbejdsfortjeneste til og med april. Det betyder, at man har ret til tabt arbejdsfortjeneste i 14 uger og hvis man klager over afgørelsen, har man ret til yderlige 14 uger. Ankestyrelsen vil træffe sin afgørelsen indenfor denne periode. Opsigelsesperioden på 14 uger gælder ikke, hvis der på forhånd er aftalt en bestemt periode for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Den gælder heller ikke, hvis forælderen ønsker, at perioden skal være kortere. Opnår forælderen arbejdsindtægt i opsigelsesperioden, ophører udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste i det omfang, at arbejdsindtægten modsvarer den tabte arbejdsfortjeneste. **Dækning af tabt arbejdsfortjeneste bortfalder, nårbarnet/den unge fylder 18 år, og forældrene ikke længere harforsørgelsespligten.** #### Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? **Hjemmeundervisning** Der kan ikke gives kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i den tid, hvor man hjemmeunderviser, jf. Ankestyrelsens principafgørelse 42-11. **Manglende undervisningstilbud eller pasningstilbud** Institutions- og Skolecentret er, jf. sektoransvarlighedsprincippet, ansvarlig for at sikre, at der er de nødvendige undervisningstilbud til alle børn, uanset deres individuelle vanskeligheder. Der kan derfor ikke som udgangspunkt gives tabt arbejdsfortjeneste pga. manglende skoletilbud. Såfremt barnet har et relevant skoletilbud, men som barnet af forskellige årsager relateret til dets funktionsnedsættelse ikke kan benytte, kan der efter en individuel og konkret vurdering i helt særlige tilfælde gives tabt arbejdsfortjeneste, f.eks. under indlæggelse på hospital eller lignende. **Lektielæsning** Der gives ikke tabt arbejdsfortjeneste til lektielæsning, da det er en opgave, der skal løses i skoleregi. Det betragtes endvidere som en opgave alle forældre har i forhold til skolesøgende børn. I en konkret sag har Det Sociale Nævn (tidl. Ankeinstans) vurderet, at to timer dagligt ikke overstiger, hvad forældre må forvente at skulle bruge, hvis barnet f.eks. af faglige årsager har problemer med lektierne. Hvis barnet skal bruge mere end to timer dagligt, bør familien kontakte skolen med henblik på at tilrettelægge undervisningen og lektierne anderledes. **Rengøring og praktiske gøremål** Der gives som udgangspunkt ikke tabt arbejdsfortjeneste til udførelse af almindelig dagligdags opgaver såsom indkøb, rengøring og madlavning. Opgaverne er noget alle familier må udføre, og det forudsættes dermed ikke at give større tilrettelæggelsesopgaver, end hvad forældre til ikke handicappede børn har. #### Hvem kan modtage ydelsen? Personer, der i hjemmet forsørger børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser. Ved forsørgelse i eget hjem forstås, at barnet eller den unge: - Bor hos forældremyndighedsindehaveren eller andre pårørende, der faktisk forsøger barnet eller den unge i hjemmet - Er midlertidigt indlagt på hospitalet - Er i aflastning efter barnets lov § 32, stk. 1, nr. 7, eller § 90, nr. 2, jf. servicelovens § 84, stk. 1. ”Indgribende lidelse” betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af sådan en karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. ”Kroniske lidelser” omfatter sygdomstilstande, som, fra det tidspunkt de opstår, normalt vil vare flere år. Der lægges i praksis vægt på, at lidelsen forventes at vare barnealderen ud. Betingelserne for, at der kan bevilges dækning af tabt arbejdsfortjeneste er: - At barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, - At barnet forsørges i hjemmet, se ovenfor, - At dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelsen hos barnet eller den unge, at barnet passes i hjemmet - At det er mest hensigtsmæssigt, at det er den ene af forælderen, der passer barnet eller den unge. Andre forudsætninger er: - At forsørgeren helt eller delvist har måtte ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet eller den unge, og - At forsørgeren har et indtægtstab ved at passe barnet eller den unge. Ved vurderingen af betingelserne tages der udgangspunkt i graden af barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Her foretages der en konkret og individuel helhedsorienteret vurdering af barnets eller den unges samlede livssituation, herunder barnets eller den unges udviklingsmuligheder. Det er ikke barnets eller den unges diagnose, der er afgørende, men følgerne af den nedsatte funktionsevne eller lidelsen i barnets eller den unges daglige tilværelse. I vurderingen vil blandt andet kunne indgå barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold m.v. #### Hvem leverer ydelsen? Tabt arbejdsfortjeneste er en ydelse, som udbetales af kommunen. Det er en bruttoydelse, hvoraf der betales skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag. Forældrene har oplysningspligt. Det betyder, at sker der ændringer i forholdene omkring barnet, har forældrene pligt til at oplyse kommunen om det. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Børne- og ungerådgiveren foretager opfølgning minimum én gang årligt. #### Særlige bemærkninger I forbindelse med behandling af en ansøgning om dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal børne- og ungerådgiveren indhente oplysninger om barnets funktionsniveau, herunder hvordan en evt. funktionsnedsættelse påvirker barnets hverdag og livsførelse. I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt for forældrene at vælge at være på dagpengesats, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) § 26 i stedet for at få tabt arbejdsfortjeneste. * * * ## Ledsageordning for unge ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 89 #### Hvilket behov dækker ydelsen? Formålet med ledsageordningen er bl.a. at medvirke til normalisering og integration i samfundet, og den unge vil også få mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden at skulle være afhængig af hjælp fra familie eller venner. #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med ledsagelse til unge med betydelige og varige funktionsnedsættelser er: - at medvirke til den unges selvstændiggørelse og integration i samfundet - at give den unge individuel ledsagelse til konkrete aktiviteter - at give den unge mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden altid at skulle være afhængig af hjælp fra familie og venner - at medvirke til, at den unge kan leve på så normale vilkår som muligt trods betydelig og varigt nedsat funktionsevne #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Tilbuddet består af 15 timers ledsagelse om måneden til selvvalgte aktiviteter som for eksempel besøg hos familie og venner, indkøb, sociale og kulturelle aktiviteter med videre. Tilbuddet har ikke et pædagogisk sigte. Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, for eksempel hjælp med at tage overtøj af og på og hjælp med kørestol og andre ganghjælpemidler. Hjælp til bleskift/toiletbesøg, indkøb af tøj, gaver m.v. Desuden ledsagelse til gåture og sociale aktiviteter, f.eks. biograf, sport og forlystelser. Ledsagerens opgave er at fungere som ”arme og ben”. Ledsageordningen skal supplere de øvrige serviceydelser, men ikke erstatte dem, og omfatter således f.eks. ikke praktisk hjælp i hjemmet. Familien afholder barnet/den unges egne og ledsagers udgifter til befordring med videre samt ledsagers udgifter, hvis barnet/den unge ønsker dennes tilstedeværelse under aktiviteter, der skal betales for, for eksempel deltagelse til sport, deltagelse i aktiviteter, entrébilletter m.m. Familiens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan efter ansøgning til Familieafdelingen dækkes med et årligt maksimumbeløb. #### Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Ledsageordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Ledsageren skal ikke fungere som kontaktperson eller besøgsven. Ordningen gælder ikke for børn og unge mellem 12 og 18 år, som er anbragt udenfor hjemmet. #### Hvem kan modtage ydelsen? Rådgiveren foretager en konkret, individuel vurdering af den unges behov for ledsagelse, og rammer og behov drøftes med den unge og forældre. Målgruppen er hjemmeboende børn og unge mellem 12 og 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ikke er i stand til at færdes på egen hånd uden for hjemmet. Det kan være kørestolsbrugere og andre med svære bevægelses-handicap, blinde og stærkt svagsynede, personer med psykisk ud-viklingshæmning o. lign. Det skal være den unge selv, der efterspørger bestemte aktiviteter og definerer indholdet af denne. Forældres ønske om aflastning kan ikke være grundlag for tildeling af ledsagelse. #### Hvem leverer ydelsen? Barnet/den unge har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til barnet/den unge. Ledsageren skal have en særlig interesse i eller erfaring med at arbejde med mennesker med funktionsnedsættelse og være i stand til at møde den unge med respekt. Da der er tale om ledsagelse uden socialpædagogisk formål, er det ikke et krav til ledsageren, at denne besidder social‑ eller sundhedsfaglig viden eller tilsvarende uddannelsesbaggrund. Ledsageren er omfattet af kommunens politikker, for eksempel rygepolitik og regler om tavshedspligt. Ledsageren har pligt til at oplyse, hvis ordningen ikke bliver brugt. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Bevillingen skal revurderes en gang årligt med den unge og familien. #### Særlige bemærkninger Forsikringer: Hvis ledsageren kører i sin private bil, er denne ikke dækket af nogle kommunale forsikringer, men udelukkende af de forsikringer, som man selv som ejer har på bilen. Passagerer er dækket af bilens ansvarsforsikring, eller hvis der er en modpart involveret, så gennem modpartens forsikring. Hvis ledsageren forvolder skader med et af borgerens hjælpemidler (f.eks. ridser en bil på en p-plads med kørestol, blindestok mv.), er ledsageren dækket af kommunens ansvarsdækning. Rejseforsikring: Ledsagere, som tager på ferie med en borger uden for Danmarks grænser, er dækket af Høje-Taastrup Kommunes arbejdsrejseforsikring. Ledsagelse i forhold til andre ydelser: Hvis barnet/den unge i forvejen modtager ledsagelse i en form, der svarer til ledsageordningen, fradrages det antal timer i de 15 timers ledsagelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet/den unge har fået tildelt en fast kontaktperson med det formål at kunne deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Ledsagetimer kan ikke bruges på forhånd. Der kan efter aftale opspares timer over en periode på seks måneder. Herefter bortfalder timerne, hvis de ikke er brugt. En eventuel aftale om opsparing tilrettelægges, så barnet/den unges ønsker i videst muligt omfang kan imødekommes. Men samtidig således at ordningen bliver mulig at administrere for kommunen. For oplysning om aktuelle beløb henvises til oversigtsnotatet ”Normalforbrug og takster til børnefamilier. Børne- og ungeområdet”. Notatet kan findes på kommunens hjemmeside www.htk.dk under ”Kvalitetshåndbog for børn og unge med særlige behov”. * * * ## Aflastning og afløsning ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 90, nr. 2, jf. serviceloven § 84, stk. 1. #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet er at give forældre til børn og unge med psykiske og /eller fysiske funktionsnedsættelser frirum og aflastning/afløsning og samtidig skabe gode rammer for barnet. Formålet er desuden at: - forebygge en anbringelse af barnet / den unge - give tid til / omsorg for søskende - at aflaste forældrene #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Indsatsen tilrettelægges således, at forældrene sikres frirum og aflastning. Indsatsen kan tilrettelægges både i og udenfor hjemmet. Indsatsen kan foregå hos en netværksfamilie, aflastningsfamilie eller institution og som afløsning i hjemmet. Aflastning efter § 90 nr. 2 forudsætter ikke en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20. Børne- og ungerådgiveren vurderer tildelingen på baggrund af relevante oplysninger fra forældre og andre samarbejdspartnere. Der skal ske en samlet konkret vurdering af, hvilket omfang afløsningen/aflastningen skal have. *Aflastning* Der skal ved vurderingen af aflastning efter § 84 foretages en helhedsvurdering af sagen, hvor den samlede hjælp til familien indgår i vurderingen. I vurderingen tages der hensyn til, om det er en enlig forælder, eller om der er to til at varetage omsorgen for barnet. Er der to forældre, bør de også kunne aflastes samtidig. Der skal også tages hensyn til det handicappede barns søskende. Samværsordninger indgår også i vurderingen. Hvis barnet f.eks. er på samvær hos den ene forældre, har det en aflastende effekt på den anden forældre. Det afhænger af barnets alder, hvor ofte aflastningsopholdet skal foregå. Opholdet kan både være i weekender eller på hverdage. Mindre børn kan have behov for hyppigere ophold i aflastningsfamilien for at kunne vedligeholde relationen til plejeforældrene. Der gives som udgangspunkt ikke aktivitetspenge. I forbindelse med indskrivning af et barn i aflastning kan der i særlige tilfælde gives et mindre etableringsbeløb. Udgiften til aflastning i aflastningsfamilien fastsættes efter KL’s satser for plejevederlag. Godtgørelse af kørsel i forbindelse med transport af barnet/den unge fra hjemmet til aflastningsstedet sker efter statens takster eller til det billigste offentlige transportmiddel. *Afløsning* Afløsning gives i hjemmet. Afløsning efter denne bestemmelse i forhold til forældre, der passer et barn eller en ung under 18 år, går forud for hjælp til timeaflastning efter Barnets lov § 86. #### Hvem kan modtage ydelsen? Målgruppen kendetegnes typisk ved at være forældre, der har brug for aflastning/afløsning i forhold til et barn/ung med en plejekrævende funktionsnedsættelse. Aflastningsbehovet skal være funderet i barnets funktionsnedsættelse sammenholdt med forældrenes ressourcer, muligheder og netværk. Barnets / den unges særlige behov skal kunne tilgodeses ved aflastning. En samlet vurdering skal således pege på, at behovet for aflastning er til stede. Der lægges vægt på, at der er tale om ophold af kortere varighed, og at de enkelte aflastningsophold tidsmæssigt strækker sig fra en til to dage til en til to uger ad gangen, typisk weekends og ferieperioder. #### Hvem leverer ydelsen? Aflastningen kan etableres i netværket, aflastningsfamilier eller aflastningsinstitutioner godkendt hertil. Afløsning gives i hjemmet. Etablering af afløsning/aflastning sker i tæt samarbejde med Familieafdelingen for at sikre barnets tarv. Ordningen er en naturalieydelse som betales og administreres af familieafdelingen. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Børne- og ungerådgiveren følger op på indsatsen minimum én gang årligt. #### Særlige bemærkninger Forholdet mellem bestemmelserne er således: Barnets lov § 90, jf. § 84 er aflastningsophold uden for hjemmet. Her er det familiens behov for aflastning, grundet barnets funktionsnedsættelse, der er i centrum. Der kan efter denne bestemmelse også gives afløsning i hjemmet. Barnets lov § 32 er aflastning pga. barnets særlige behov. Forudsætningen er, at der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, jf. BL § 20. Barnets lov § 86 er aflastning i hjemmet og betegnes ofte ”barnepigetimer”. § 86 er subsidiær, dvs. det vurderes først, om der er grundlag for bevilling efter de andre bestemmelser. * * * ## Ungestøtte – anbringelsessager ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 114 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med ungestøtten er at yde særlig støtte, der skal sikre, at unge, der op til det 18. år har været anbragt udenfor hjemmet, forsat kan opnå støtte udover det 18. år. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til unge i alderen fra 18. til det fyldte 23. år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Der lægges vægt på, at støtten skal bidrage til en bedre overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold f.eks. opnåelse af selvstændig bolig. Vi lægger vægt på, at du har viljen til at indgå i et konstruktivt og udviklende samarbejde til gavn for din sundhed, udvikling og trivsel. Det er betydningsfuldt for den støtte, du modtager, at du er motiveret og har den Energi, der skal til for at skabe de rette forandringer for dit voksenliv. Dog vil det altid være en konkret individuel vurdering i den enkelte sag. Udslusningsordningen er et tilbud rettet mod den gruppe af unge, der har været anbragt uden for hjemmet, og som har behov for ophold af kortere varighed i det tidligere anbringelsessted. Der kan f.eks. være tale om tilbud til unge, som ikke har en naturlig familiemæssig hjemmebase, hvor de kan være i forbindelse med ferier, weekender m.v. Den unge får hermed mulighed for at "læne" sig op ad anbringelsesstedet, hvor andre unge tilsvarende har mulighed for at "læne" sig op ad deres forældre. I forbindelse med udslusningen fra anbringelsesstedet er det vigtigt, at de unge har eller får et netværk. Anbringelsesstedet kan på forskellig måde være med til at forberede dette både under anbringelsen og under udslusningsordningen, f.eks. ved at etablere netværks- eller rådgivningsgrupper, som tidligere anbragte børn og unge kan trække på. #### Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Indsatsen kan omfatte opretholdende af anbringelse, kontaktperson, udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted samt at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. En anbringelse i ungestøtte kan være i følgende anbringelsestyper: - Plejefamilie - Netværkspleje - Børne- og ungehjem - Opholdssted - Eget værelse I forbindelse med en anbringelse kan den unge få bevilliget en kontaktperson. Kontaktpersonen kan være: - Kontaktperson fra tidligere anbringelsessted - Kommunes interne kontaktpersoner - Eksterne kontaktpersoner især i forhold til komplicerede problemstillinger. Derudover kan der for anbragte unge etableres en udslusningsordning fra det tidligere døgnanbringelsessted. Udslusningsordningen kan tidsmæssigt være opdelt på mange måder og kan fungere over en længere periode som en base for den unge som eventuelt alternativ til en familie. Et tidligere anbringelsessted kan også være en aflastningsordning for den unge i weekenden, eller når den unge ellers har behov, så det ungestøtte, der etableres, er fleksibelt og sker ud fra den unges behov. I et ungestøtteforløb har man også mulighed for at få tildelt andre former for støtte til unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart op til det fyldte 18. år. F.eks. kan der tildeles psykologsamtaler til unge, som har gavn heraf, eller de unge kan tilbydes støtte via netværks- eller samtalegrupper, mødesteder for tidligere anbragte m.v. Bestemmelsen er tiltænkt situationer, hvor den unge har et behov, som de øvrige støttemuligheder i § 76 ikke i tilstrækkeligt omfang modsvarer. #### Hvem kan modtage ydelsen? Unge, som skønnes at have et særligt behov for støtte ud over det 18. år. Det vil således altid være en konkret vurdering, om bevilling af ungestøtte for den enkelte unge er af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Målgruppen kan ikke på forhånd afgrænses, herunder kan unge med vidtgående fysiske og psykiske handicaps ikke afskæres fra ungestøtte alene på grund af deres handicap. Ved vurderingen af, om den unge er omfattet af personkredsen for ungestøtte, benyttes Ankestyrelsens følgende pejlemærker: - Ønsker den unge at samarbejde om et ungestøtteforløb? - Har den unge udviklet sig positivt i forhold til at blive tilstrækkeligt selvhjulpen og tage vare på personlige og praktiske forhold f.eks. i forhold til uddannelse, arbejde, økonomi, kost, rengøring, personlig hygiejne mv? - Er der udsigt til, at denne udvikling vil kunne fortsætte? - Er der udsigt til, at den unge skal i boform? Serviceniveauet er således vejledende for den hjælp og støtte, som børn eller unge og deres familier tilbydes i Høje-Taastrup Kommune. #### Hvem leverer ydelsen? Godkendte opholdssteder, børne- og ungehjem, plejefamilier, netværksplejefamilier og eget værelse. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Der følges op første gang efter tre måneder. Ved den første opfølgning aftales, hvornår den fremadrettede opfølgning skal ske. Vores fælles fokus vil hele tiden være, at støtten er tilpasset dit behov. Ved hver status vurderes det, om målene er nået for den unge, og om indsatsen skal fortsætte, revurderes eller skal afsluttes. #### Særlige bemærkninger Kommunen skal træffe afgørelse om ungestøtte efter gældende regler, senest når den unge fylder 17,5 år. Dette sker på baggrund af formålet med indsatsen, hvor børne- og ungerådgiveren tager stilling til, hvad der skal ske i forhold til den unges uddannelse, beskæftigelse og andre relevante forhold. Hvis det forventes, at den unge fremadrettet vil få behov for ydelser i voksenområdet, bringer børne- og ungerådgiveren sagen op på det koordinerende ungemøde i forbindelse med overgang fra ung til voksen. Sagen skal op i det år, hvor den unge fylder 17 år. Anbringelse af over 18-årige kan kun ske, hvis den unge har været anbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år. Et allerede etableret døgnophold forud for det fyldte 18. år kan opretholdes, og et afbrudt anbringelsesforløb kan genetableres - enten på det samme eller et andet anbringelsessted. Hvis det er muligt, skal tidligere anbragte således have mulighed for at komme tilbage på besøg på anbringelsesstedet kortvarigt, f.eks. i forbindelse med ferier og højtider. Unge, der har været anbragt lang tid et sted, har ofte opbygget et særligt forhold til de voksne på anbringelsesstedet. Ligeledes kan nogle unge have behov for at kunne komme tilbage f.eks. i forbindelse med ferier og højtider. Nogle tidligere anbragte kan således have et meget sparsomt netværk og savne nogle at fejre f.eks. fødselsdag og jul sammen med. Ved det 18. år erhverver den unge selvstændig opholdskommune, hvorfor sagen overgår til den nye opholdskommune til fortsat sagsbehandling, jf. retssikkerhedsloven § 9, stk. 1. Hvis den unge skifter retlig handlekommune ved det 18. år eller senere under ungestøtteforløbet, påhviler det anbringelseskommunen/fraflytningskommunen at oversende den unges handleplan til den nye kommune. Oversendelsen sker med samtykke fra den unge. Den nye kommune skal herefter træffe afgørelse om ungestøtte og udarbejde en ny handleplan. Den anbringende kommune skal fortsat betale for anbringelsen. * * * ## Ungestøtte – kontaktperson ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 115 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med indsatsen er at tilbyde støtte til dig som ung. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp unge i alderen fra 18. til det fyldte 23. år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. #### Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Kontaktpersonen løser opgaver eller funktioner, der tager formålet med indsatsen for den unge. Det kan være opgaver, som handler om støtte på det mere personlige plan der bidrager til en god overgang til voksentilværelsen, herunder fastholdelse i uddannelse. Kontaktpersonen skal være til rådighed i form af personlig kontakt samt kontakt på telefon. Kontaktpersonen kan bistå i samtaler med uddannelsesinstitution og andre relevante samarbejdspartnere f.eks. jobcenter. Kontaktpersonen bevilges som udgangspunkt 3-5 timer om ugen. Børne- og ungerådgiveren revurderer forløbet løbende. Kørsel med den unge afregnes efter statens laveste takster. Som udgangspunkt må der køres maksimalt 50 km med den unge om måneden. Der kan evt. ydes aktivitetspenge. Beløbet er en konkret individuel vurdering i forhold til den enkelte sag. #### Hvem kan modtage ydelsen? Unge, der inden det fyldte 18. år, har haft kontaktperson, og hvor der fortsat skønnes at være et behov for støtte, og den unge er indforstået med hjælpen. Hvis den unge på et senere tidspunkt indtil det fyldte 23. år oplever et behov for støtte, kan den unge rette henvendelse til sin bopælskommune og ansøge om, at sin ungestøtte genoptages. Dette gælder, hvis: 1. den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede, 2. den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller 3. den unges støtte er ophørt og behovet herfor opstår igen. Høje-Taastrup Kommune skal tilbyde en fast udpeget kontaktperson frem til den unges fyldte 23. år til unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år har været eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren jf. barnets lov § 47 eller § 14, stk. 2-4 i lov til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Opretholdes den unges døgnophold efter § 14, stk. 1, tilbydes ikke en kontaktperson. Videre skal Høje-Taastrup Kommune tilbyde en fast kontaktperson frem til det fyldte 19. år til en ung, der umiddelbart inden det fyldte 18. år har været eller var anbragt uden for hjemmet jf. barnets lov § 46 eller § 14 om lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på eget værelse, kollegium, eller kollegielignende børne- og ungehjem, og som ikke tilbydes opretholdelse af døgnophold efter § 114, stk. 1, nr.1. #### Hvem leverer ydelsen? Almindeligvis benyttes kommunens egne kontaktpersoner afhængigt af den unges problemer. Der kan i helt særlige tilfælde købes kontaktpersonordninger hos private leverandører, hvor det er nødvendigt med en indsats af væsentligt større omfang eller der er behov for specialviden. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Der følges op første gang efter tre måneder. Ved den første opfølgning aftales, hvornår den fremadrettede opfølgning skal ske. Vores fælles fokus vil hele tiden være at støtten er tilpasset dit behov. #### Særlige bemærkninger Kommunen skal træffe afgørelse om ungestøtte efter gældende regler, senest når den unge fylder 17,5 år. Dette sker på baggrund af formålet med indsatsen, hvor børne- og ungerådgiveren tager stilling til, hvad der skal ske i forhold til den unges uddannelse, beskæftigelse og andre relevante forhold. Indsatsen ophører, når formålet er opfyldt eller når ungestøtten ikke længere opfylder dets formål; dog senest når den unge fylder 23 år. Hvis den unge ikke er målgruppe for ungestøtte, skal der træffes afgørelse om dette. Forventes det, at den unge fremadrettet vil få behov for ydelser i voksenområdet, drøftes sagen på et ungekoordineringsmøde og videre et overgangsmøde med deltagelse af den unge. * * * ## Tilbud om udslusning til kriminalitetstruede unge ### Hvilket lovgrundlag er der for ydelsen? Barnets lov § 131 #### Hvad er formålet med ydelsen? Formålet er at støtte den unge til at skabe en tilværelse uden kriminalitet. Dermed vil formålet være at sikre tilstrækkelig tid til at gennemføre en hensigtsmæssig udslusning, herunder i forhold til at få den unge i uddannelse eller beskæftigelse, og sikre at der vil kunne ydes vejledning og støtte i forhold til hele den unges livssituation. #### Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? At den unge afsoner en frihedsstraf, en varetægtsfængsling eller er anbragt i varetægtssurrogat. #### Hvem kan modtage ydelsen? Unge under 18 år der løslades efter ophold i åbent eller lukket anbringelsessted i socialt regi, arresthus eller fængsel i forbindelse med varetægtssurrogat eller afsoning af straf. #### Hvem leverer ydelsen? Almindeligvis benyttes kommunens egne kontaktpersoner afhængigt af den unges problemer. Der kan i helt særlige tilfælde købes kontaktpersonordninger hos private leverandører, hvor det er nødvendigt med en indsats af væsentligt større omfang, eller der er behov for specialviden. #### Hvordan følges der op på ydelsen? Der følges op første gang efter tre måneder. Ved den første opfølgning aftales, hvornår den fremadrettede opfølgning skal ske. Vores fælles fokus vil hele tiden være, at støtten er tilpasset dit behov. #### Særlige bemærkninger Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen og have en varighed på mindst seks måneder efter løsladelsen. Tilbuddet skal som minimum svare til en kontaktpersonordning efter BL § 32, stk. 1, nr. 3. * * * ## Overblik over centrale bestemmelser i barnets lov