---
title: "Uhelbredelig sygdom"
description: "Støtte og vejledning ved uhelbredelig sygdom"
date: "2025-03-14"
created: "2024-08-13"
---

# Uhelbredelig sygdom

Har du fået konstateret en livstruende sygdom, kan der opstå behov for støtte/hjælp til at komme videre.  Uanset hvor du er i dit forløb kan du få hjælp til at forebygge, afhjælpe og lindre fysiske, psykiske og/eller sociale gener.

Du og din familie kan få en
samtale med Palliationskoordinatoren som tilbyder råd og vejledning samt støtte
undervejs i forløbet.

Samtalen kan indeholde emner vedr.:

- Hjælp med henvisninger til
     hjemmesygepleje, hjemmehjælp m.fl.
- Rådgivning til evt. fysiske og
     psykiske gener i dit palliative forløb
- Træning med fysioterapeut og
     ergoterapeut med øje for rehabilitering og/eller lindring
- Samtaler om mad og måltider
     ved diætist
- Vejledning til at søge om
     terminalerklæring/terminaltilskud
- Vejledning til at søge om
     pleje- og pasningsorlov
- Udlån af hjælpemidler
- Mulighed for at søge om
     blebevilling og sygeplejeartikler
- Vågetjeneste i samarbejde med
     Røde Kors, hvis pårørende ikke kan være ved den døendes side
- Samarbejde med læge
- Hospice/palliativ team

Palliationskoordinatoren kan kontaktes mandag
til fredag fra 8:00-14:00, på tlf. 21591889, eller på mail: Palliation@htk.dk
