--- title: "HTK i tal 2025" description: "HTK i tal giver et aktuelt billede af Høje-Taastrup Kommune og hvordan udviklingen har set ud de seneste 10 år på en lang række områder." date: "2026-05-07" created: "2026-05-07" --- [Hjem](https://www.htk.dk/) [Erhvervsliv](https://www.htk.dk/erhvervsliv) [Vækst og Erhverv](https://www.htk.dk/erhvervsliv/vaekst-og-erhverv) [HTK i tal 2025](https://www.htk.dk/erhvervsliv/vaekst-og-erhverv/htk-i-tal-2025) # HTK i tal 2025 [Download som pdf](https://www.htk.dk/p/MOLIRIMEDIA/f36168fe-e0ae-4061-811e-08de7b199fc1) ## Forord HTK i tal giver et aktuelt billede af Høje-Taastrup Kommune og hvordan udviklingen har set ud de seneste 10 år på en lang række områder. Det gælder både befolkningstal, uddannelsesniveau, ledighed og erhverv og vækst. Nøgletallene i rapporten kan anvendes som grundlag for kommunens mål, strategier og politiske beslutninger. HTK i tal præsenterer de nyeste opdaterede data fra 2025 samt for 2024, hvor det er det nyeste tal. Mange af parametrene i rapporten er gensidigt forbundne. For eksempel påvirker antallet af virksomheder, antallet af arbejdspladser samt pendlingen til kommunen. Det samme gør sig gældende for befolkningsvæksten og antallet af realiserede boliger. HTK i tal 2025 er det tolvte regnskab i rækken, der fremlægges for Økonomiudvalget og Byrådet. Overordnet set viser tallene, at Høje-Taastrup Kommune igennem en længere periode har haft markant vækst og udvikling. Det gælder både i forhold til et stigende befolkningstal, drevet af de store byudviklingsprojekter rundt om i kommunen. Især de mange nye boliger i Nærheden og Høje Taastrup C trækker antallet af borgere op. Men Høje-Taastrup Kommune har også fået et styrket erhvervsliv i den 10-årige periode. På erhvervsområdet ses en overordnet positiv udvikling med flere arbejdspladser og et voksende antal virksomheder. Årets tal for arbejdspladser er dog svagt faldende, da en stor finansiel virksomhed er fraflyttet kommunen. Kommunens erhvervsliv er kendetegnet ved en stor andel mindre virksomheder, men også tilflytningen af større aktører, der styrker den lokale økonomi. Dette giver sig i 2026 særligt udslag i selskabsskatten, der er rekordhøj. Som noget nyt præsenteres tal for samarbejdet med Erhvervshus Hovedstaden. Her kan man se hvor mange lokale virksomheder, der gør brug af erhvervshusets mange tilbud. Derudover har vi samlet de eksterne erhvervsundersøgelser, så der kan dannes et overblik over Høje Taastrups placering i 2025. Rapporten er inddelt i tre hovedområder, som tilsammen tegner billedet af en kommune i fortsat udvikling: - Bolig og befolkning: Giver indblik i befolkningsprognoser, demografi, uddannelsesniveauer, boligformer og pendlingsmønstre. - Beskæftigelse: Omhandler erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens, samt ledigheden. - Erhverv: Fokuserer på arbejdssteder, brancher, arbejdspladser, erhvervsbyggeri, gazellevirksomheder, selskabsskat og erhvervsundersøgelser og erhvervshus hovedstaden. God læselyst! * * * ## Bolig og befolkning ### Befolkningsudvikling i 2025 I Høje-Taastrup Kommune bor der 60.359 borgere (pr. jan. 2026). Antallet af borgere er steget med 1.550 i løbet af året. Det er en befolkningsvækst på over 2 pct. Befolkningsvæksten er drevet af særligt tilflytningen til Nærheden, hvor der nu over 5.000 borgere og Høje Taastrup C med over 2.500 borgere. Der er flest fra København, der flytter til Høje-Taastrup Kommune med et plus på over 500 i 2025. Derudover er befolkningsudvikling også drevet af en stor indvandring til kommunen, fra blandt andet Nepal, Ukraine og Sverige som de største. **Figur 1. Figuren viser udviklingen i antal borgere i Høje-Taastrup Kommune i 2025. Kilde: HTK - tal taget i januar 2026** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/cdbe6c64-036d-4a23-9f3d-08de9ba436cb?width=800) ### Befolkningsprognose Der udarbejdes hvert år en befolkningsprognose, som beskriver den forventede befolkningsudvikling over en 12-årig periode. Prognosen tager udgangspunkt i en boligbyggeprognose da boligbyggeri er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningsprognosen. Stigningen i befolkningstallet i Høje-Taastrup Kommune forventes at fortsætte i de næste år, primært på grund af opførelse af nye boliger. Da langt hovedparten af de planlagte boligbyggerier ligger i perioden frem mod 2028, er det også i de år, der forventes størst befolkningsvækst med 2,0-2,5 pct. vækst om året, hvorefter væksten aftager. **Figur 2. Figuren viser den faktiske befolkningsudvikling i Høje-Taastrup Kommune (2016-2025), samt den forventede befolkningsudvikling indtil 2037. Kilde: FOLK1A og HTK** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/48d4e715-e076-4951-9f3c-08de9ba436cb?width=800) ### Befolkningsdemografi Befolkningspyramiden viser kommunens demografiske struktur, som bruges i bl.a. kommunens planlægning. Pyramiden er relativt stabil form i midten, hvilket tyder på en balanceret befolkningsudvikling. Der er en stor andel børn og unge i alderen 0-19 år samt mange borgere i den erhvervsaktive alder, særligt i aldersgrupperne 20-49 år. Antallet af mænd overstiger kvinder i de fleste yngre og midaldrende grupper, men dette vender i de ældre aldersgrupper, hvor der fra 70 år og opefter er markant flere kvinder end mænd. **Figur 3. Befolkningspyramiden viser befolkningssammensætningen, fordelt på aldersgrupper og køn i Høje-Taastrup Kommune i 2025. Kilde: Statistikbanken FOLK1AM.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/5e2d7298-d435-4b22-9f3b-08de9ba436cb?width=800) ### Til- og fraflytninger Til- og fraflytninger viser hvilke aldersgrupper der flytter til kommunen fra andre kommuner. Tallene dækker således ikke indvandring og fødselsoverskud. Det er stadig fra Københavns Kommune at Høje-Taastrup oplever størst nettotilflytning fra. I 2025 var nettoflytningen fra København på 538 borgere. I alt var der 1.409 borgere som flyttede fra København til Høje-Taastrup Kommune, mens 871 flyttede den modsatte vej. 21,7 pct. af de eksterne tilflyttere har tidligere boet eller opvokset i Høje-Taastrup Kommune. Figur 4 viser, at det i høj grad er aldersgruppen fra 25-49 år som flytter til kommunen. Der var 980 borgere som indvandrede fra udlandet til kommunen i 2025. **Figur 4. Figuren viser nettoflytningen i Høje-Taastrup Kommune i 2025. Bemærk at tallene for nettotilflytning udelukkende er flytninger fra andre kommuner og ikke dækker fødselsoverskud samt indvandring fra udlandet. Kilde: HTK - Tal trukket i november 2025.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/4c63c37f-07d8-4e9c-9f3a-08de9ba436cb?width=800) ### Uddannelsesniveau Uddannelse kan være afgørende for tilknytning til arbejdsmarkedet. I de sidste ti år er uddannelsesniveauet steget. Der er sket en stigning i andelen af borgere med gymnasiale og mellemlange uddannelser og tillige et markant fald i andelen med kun grundskole, som højeste uddannelse. Erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser udgør stadig den største andel, men er faldet fra 38 % til 33 %. Til gengæld er mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelser vokset fra 12 % til 18 %, og lange videregående uddannelser fra 6 % til 11 %, hvilket viser en større akademisering. Udviklingen peger på et generelt løft i uddannelsesniveauet blandt borgerne i Høje-Taastrup Kommune, men også at det er en indsats, der tager tid at rykke på. **Figur 5. Figuren viser fordeling af borgernes højeste fuldførte uddannelse (15-69-årige) i Høje-Taastrup Kommune i 2014 og 2024. Kilde: Statistikbanken HFUDD11.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/a77ae437-0773-47ff-9f39-08de9ba436cb?width=800) ### Personlig indkomst før skat Udvikling i indkomstniveau er et udtryk for borgernes generelle økonomiske velstand. I 2014 var den gennemsnitlige personlige indkomst i Høje-Taastrup Kommune næsten på niveau med den gennemsnitlige indkomst på landsplan. I perioden 2014-2024 er den gennemsnitlige indkomst i Høje-Taastrup Kommune steget (91.282 kr.== 31 %), men stigningen har imidlertid været endnu større på landsplan (116.087 kr. == 39%). En af grundende kan være at HTK's borgere er relativt yngre og dermed har en lidt lavere indkomst. Udviklingen tager ikke højde for skatter og overførsler, som påvirker den reelle købekraft. **Figur 6. Figuren viser udviklingen af den gennemsnitlige årsindkomst for personer over 14 år i Høje-Taastrup Kommune sammenlignet med hele landet fra 2014 til 2024. Kilde: Statistikbanken INDKP105** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/ee44974c-e927-4a46-9f37-08de9ba436cb?width=800) ### Boligudvikling Boligudviklingen viser hvor meget byggeaktivitet der har været i kommunen i forhold til nye boliger. Realiserede boliger viser netto boligtilvæksten som tager højde for både opførsier og nedrivninger. Befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune er tæt forbundet med boligbyggeriet, hvilket tydeligt fremgår af udviklingen i antal realiserede boliger. I perioden 2020-2024 er der blevet opført 4.039 boliger, primært som følge af byudviklingsprojekterne i Nærheden og Høje Taastrup C samt omdannelses- og fornyelsesplaner i almene boligområder som Taastrupgaard, Gadehavegård og Blå kildegård. For de kommende år forventes en yderligere boligtilvækst, hvilket fortsat vil påvirke både fordelingen af boligejerformer og befolkningsudviklingen. **Figur 7. Figuren viser udviklingen i antal realiserede boliger (2015-2025) samt prognosen for realiserede boliger indtil 2031. Realiserede boliger dækker over netto-boligtilvæksten og tager derfor højde for opførelser og nedrivninger. Kilde: HTK - Tal fra oktober 2025.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/1683bb3b-ef42-40a5-9f36-08de9ba436cb?width=800) ### Boligejerformer Boligejerformer viser andelen af de forskellige typer af boliger, der findes i Høje-Taastrup Kommune og udviklingen de seneste fem år. Ejerboliger er den dominerende ejerform i Høje-Taastrup Kommune med 47 pct. af boligerne. Udviklingsprojekterne i Nærheden og Høje Taastrup C har dog medført en markant stigning i private lejeboliger, som er vokset markant i perioden og nu overstiger andelen af almene lejeboliger. **Figur 8. Figuren viser fordelingen af boligejerformer(%) i Høje-Taastrup Kommune i 2025. Alle tal er fra oktober det pågældende år. Kilde: HTK.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/af1bcaa0-9384-440b-9f35-08de9ba436cb?width=800) ### Pendling Høje-Taastrup Kommune er en af de største pendlerkommuner i landet. Faldet i indpendling fra 2023 til 2024 skyldes fraflytning af en stor finansvirksomhed. Faldet i 2020 kobles med coronaepidemien, hvor der ligeledes skete et fald i antal ansatte. Den generelle stigende udvikling i indpendlingen i perioden 2014-2024 hænger sammen med antallet af virksomheder, der er flyttet til kommunen, deres vækst og antal ansatte. Udpendlingen er også steget, særligt siden 2020, og det hænger formentligt sammen med de mange flere borgere, der er flyttet til kommunen. **Figur 9. Figuren viser udviklingen af antal personer, der pendler ind og ud af Høje-Taastrup for at arbejde. Tallene er opgjort på den sidste arbejdsdag i november. Kilde: Statistikbanken PEND101.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/153cc0bc-83f7-4762-9f38-08de9ba436cb?width=800) ### Indpendling fra andre kommuner De 30.732 pendlere, der hver dag kommer til Høje-Taastrup Kommune for at arbejde, kommer primært fra København og de omkringliggende kommuner Roskilde og Greve. I 2024 udgør pendlerne fra København såedes 18 %. af den samlede pendlergruppe, mens Roskilde og Greve bidrager med henholdsvis 9 % og 5 %. De mange pendlere vidner om at Høje-Taastrup skal ses som en del af et sammenhængende arbejdsområde i Storkøbenhavn, hvor borgerne i høj grad pendler på tværs af kommunegrænser for at arbejde. **Figur 10. Figuren viser antallet af beskæftigede, der pendler til Høje-Taastrup Kommune fra deres bopælskommune (top 10). Kilde: Statistikbanken PEND100.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/0d4ff2f8-dffe-4b6c-9f34-08de9ba436cb?width=800) * * * ## Beskæftigelse ### Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen angiver andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, enten i beskæftigelse eller som aktiv jobsøgende. I Høje-Taastrup Kommune har erhvervsfrekvensen haft en støt stigning fra 76,2 % i 2014 til 79,8 pct. i 2024 og ligger både over Region Hovedstaden og hele landet. Tendenserne er overordnet de samme både regionalt og nationalt, hvor der også er sket en stigning fra 2014. Dog er Høje-Taastrup Kommune fra 2023 til 2024 steget mere end både landet og regionen. Det er værd at bemærke at tallene før 2020 dækker aldersgruppen 16-64 år, årene 2020-21 dækker 16-65 år og fra 2022 og frem dækker alderen 16-66 år. Det markante udfald i 2020, kan tilskrives corona-epidemien. **Figur 11, Figuren viser udviklingen i erhvervsfrekvens i procent fra 2014 til 2024 i Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Kilde: Statistikbanken RAS200.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/be1e9ecb-ae17-4bb9-9f3f-08de9ba436cb?width=800) ### Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigelsesfrekvensen viser, hvor stor en del af den erhvervsaktive befolkning, der er i arbejde, hvilket afspejler økonomisk aktivitet og skatteindtægter. I Høje-Taastrup Kommune er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 71,6 pct. i 2014 til 77,1 pct. i 2024. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen følger ligesom erhvervsfrekvensen den nationale og regionale udvikling. Det er værd at bemærke at tallene før 2020 dækker aldersgruppen 16-64 år, årene 2020-21 dækker 16-65 år og fra 2022 og frem dækker alderen 16-66 år. Faldet i beskæftigelsen i 2020 skal ligeledes ses som følge af konsekvenser i forbindelse med corona-epidemien. **Figur 12. Figuren viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvens i procent fra 2014 til 2024 i Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Kilde: Statistikbanken RAS200.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/fecebd5b-65ec-4a1d-9f40-08de9ba436cb?width=800) ### Ledige i arbejdsstyrken Ledighedsprocenten viser andelen af arbejdsstyrken uden arbejde, og er en vigtig indikator for arbejdsmarkedets tilstand. I Høje-Taastrup Kommune ligger ledigheden generelt lidt højere end landsgennemsnittet og Region Hovedstaden, men de følger samme udvikling de seneste 10 år. Fra 2015 til 2025 er ledigheden faldet fra 6,3 pct. til 3,9 pct., med en markant stigning i 2020 som følge af corona-epidemien. Ledigheden er svagt stigende fra 2024 til 2025 i Høje-Taastrup og Region Hovedstaden, mens hele landet har den laveste ledighed. Bemærk at tallene for 2025 er fra oktober, hvor de øvrige i tabellen er fra december pågældende år. **Figur 13. Figuren viser udviklingen af ledige(%) fra 2015 til 2025 i Høje-Taastrup Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Tallene er fra december i det pågældende år. Kilde: Statistikbanken AUS08.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/f0275e32-ddfb-4199-9f41-08de9ba436cb?width=800) * * * ## Erhverv ### Arbejdssteder Udviklingen i antal arbejdspladser viser, at erhvervslivet i høj grad anser Høje-Taastrup Kommune som et attraktivt sted at placere sig og drive virksomhed. Antallet af arbejdssteder er steget kontinuerligt fra 2.296 i 2014 til 2.784 i 2024, med særligt markante stigninger i årene 2015-2017 og igen fra 2021-2024. **Figur 14. Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdssteder (virksomheder med ansatte) i Høje-Taastrup Kommune fra 2014 til 2024. Kilde: Danmarks Statistik ERHV2.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/f4d28b4b-d04c-4131-fa49-08deabe5130d?width=800) ### Branche fordelt på beskæftigede Branchesammensætningen afspejler fordelingen af arbejdspladser på tværs af erhvervssektorer i kommunen. Handel er den største branche med 6.523 arbejdspladser, mens transportbranchen er næststørst med 5.545 arbejdspladser, hvoraf en betydelig andel er administrative og kontorbaserede funktioner. Som forventet er finansieringsbranchen reduceret med 42 % fra 2023 til 2024, hvilket primært kan tilskrives Danske Banks fraflytning. I takt med, at Novo Nordisk formentlig øger sin aktivitet i kommunen, forventes Life Science-sektoren at indgå i opgørelserne fremover. **Figur 15. Figuren viser udviklingen af antal ansatte inden for de seks største brancher i Høje-Taastrup Kommune fra 2014 til 2024. Kilde: Statistikbanken RAS301.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/8cba278c-3287-4a96-fa48-08deabe5130d?width=800) ### Arbejdspladser Antallet af lokale arbejdspladser er steget markant de seneste ti år som følge af stigningen i antal arbejdssteder og generel vækst i erhvervslivet. I perioden fra 2014-2024 er der skabt omtrent 7.000 flere arbejdspladser i kommunen. Som forventet er antallet af arbejdspladser faldet fra 2023-2024 som følge af Danske Banks fraflytning. Til gengæld forventes en stigning i de kommende år som følge af Novo Nordisk gradvise tilflytning. **Figur 16. Figuren viser udviklingen af lokale arbejdspladser fra 2014 til 2024 i Høje-Taastrup Kommune. Kilde: Danmarks Statistik RAS301.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/dc356ce7-f18f-492d-fa47-08deabe5130d?width=800) ### Arbejdsstedsstørrelser Arbejdsstedsstørrelse angiver, hvor mange ansatte der er tilknyttet det enkelte fysiske arbejdssted. Arbejdsstedsstørrelsen i Høje-Taastrup Kommune viser, at 76 % af virksomhederne er mikrovirksomheder med under 10 ansatte, mens 19 % er små virksomheder med 10-49 ansatte. Dermed består størstedelen af erhvervsstrukturen af mindre virksomheder. En mindre gruppe mellemstore og store virksomheder står dog for en væsentlig del af de samlede arbejdspladser, herunder ca. 30 virksomheder med over 200 ansatte. **Figur 17. Figuren viser arbejdsstedsstørrelse: fordelingen af ansatte pr. virksomhed. Kilde: Statistikbanken ERHV6.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/e713e081-6aa7-432a-fa45-08deabe5130d?width=800) ### Erhvervsbyggeri (m2) Erhvervsbyggeri beskriver omfanget af opført erhvervsbyggeri i kommunen. I løbet af den seneste 10-årige periode er der etableret betydelige mængder nyt erhvervsbyggeri i Høje-Taastrup Kommune. Aktiviteten kulminerede i 2021 med 100.819 m2, hvilket indgik i en bredere periode med høj byggeaktivitet fra 2019 til 2022. I 2017 og 2024 blev der opført henholdsvis 12.009 m2 og 5.469 m2. Tallet for 2025 er foreløbigt. Den lavere aktivitet i de senere år hænger blandt andet sammen med en begrænset mængde ledig erhvervsjord i kommunen til erhvervsudvikling både udvidelse af eksisterende erhverv og "green field" (bar jord). **Figur 18. Figuren viser antallet af m2 opført erhvervsbyggeri fra 2015 til 2025 i Høje-Taastrup Kommune. Tallene fra 2025 er foreløbige og fra 1-3. kvartal. Der er usikkerhed om tallene for det seneste 1½ år og der bliver muligvis opjusteringer i kommende opgørelser. Kilde: Statistikbanken BYGV22.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/8f16b109-cd3f-4134-fa44-08deabe5130d?width=800) ### Gazellevirksomheder Gazelleprisen uddeles af avisen Børsen til danske virksomheder, der har formået at fordoble deres omsætning eller bruttoresultat over en fireårsperiode. Det gør dem til vigtige bidragsydere til lokal vækst og jobskabelse. Det er typisk lidt mindre virksomheder, der opnår gazellestatus. I 2025 havde Høje-Taastrup Kommune 30 gazellevirksomheder, som er præcis samme antal som i 2024. Ti af disse er placeret i Hedehusene, hvilket afspejler en relativt jævn geografisk fordeling i kommunen. Der er stor branchespredning blandt de 30 gazeller i 2025. Antallet er kun overgået i 2023 og i 2019. **Figur 19. Figuren viser antallet af gazellevirksomheder i Høje-Taastrup Kommune fra 2015 til 2025. Tallene er offentliggjort i november 2025. Kilde: Børsen.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/8a434a76-7618-4d9d-fa43-08deabe5130d?width=800) ### Selskabsskat Selskabsskat viser hvor meget Høje-Taastrup får i indtægt fra virksomhederne. Selskabsskat beregnes tre år bagud, hvorfor både indtægterne fra selskabsskat og udligningen for 2026 allerede er fastsat. I 2026 får Høje-Taastrup 431 mio. før udligning. Det er et rekordhøjt niveau, som slår 2022 med over 100 mio. kr. Overordnet viser udviklingen en stigning i indtægterne fra selskabsskat, men med betydelige udsving. Figuren viser at indtægten generelt er højere de senere år, men også at den i høj grad er konjunkturafhængig. Høje-Taastrup Kommune er en af de kommuner, der får størst gevinst af selskabsskatten, og sender derfor en større del videre via udligning, som vises på den nederste graf. **Figur 20. Figuren viser udviklingen af indtægt og udligning via selskabsskat fra 2016 til 2026. Vær opmærksom på at selskabsskat beregnes tre år bagud. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/7ba070e4-ff05-49f3-fa4b-08deabe5130d?width=800) ### Selskabsskat pr. indbygger Provenu fra selskabsskat per indbygger viser, hvor meget selskabsskat erhvervslivet i kommunen bidrager med. Udviklingen i selskabsskat pr. indbygger følger overordnet samme mønster som de samlede indtægter fra selskabsskat, men skal også ses i forbindelse med befolkningsudviklingen, da antallet af borgere påvirker beregningen. På grund at det høje niveau for selskabsskatten i 2026 ligger beløbet pr. indbygger også rekordhøjt. Høje-Taastrup Kommune ligger nr. 4 i Region Hovedstaden og nr. 5 i hele landet i indtægt pr. indbygger. Tallet er i 2026: 4.267 kr. for Region Hovedstaden og 2.562 kr. for hele landet. **Figur 21. Figuren viser udviklingen i selskabsskat pr. indbygger af indtægt og udligning via selskabsskat fra 2016 til 2026. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/405215fe-03ea-48c4-fa41-08deabe5130d?width=800) * * * ## Eksterne erhvervsundersøgelser Der er i løbet af 225 foretage en række erhvervsundersøgelser fra forskellige aktører og interesseorganisationer. Herunder er et samlet overblik over de største med Høje-Taastrup Kommunes placering. Det er værd at bemærk, at de enkle undersøgelser har fokus på forskellige vinkler i forhold til det at være en attraktiv erhvervskommune. Derfor er de også svære at sammenlige eller drage nogle entydige konklusioner ud fra. Høje-Taastrup Placerer sig dog i den øverste halvdel i alle og endda i top 1 i to af undersøgelserne. ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/471d8926-7ed8-4c3f-fa42-08deabe5130d?width=800) ### Om undersøgelserne #### IRIS Group Lokale erhvervspræstationer er en årlig analyse, der rangerer de danske kommuner på et samlet indeks over lokale erhvervspræstationer. Indekset bygger på 20 nøje udvalgte indikatorer, der giver et samlet overblik over erhvervsaktiviteten i kommunerne - og udviklingen heri. Indikatorerne er baseret på de senest tilgængelige data fra Danmarks Statistik. Dermed fokuserer indekset på den faktiske erhvervsudvikling baseret på objektive indikatorer. #### Dansk Industri Lokal Erhvervsvenlighed er en landsdækkende undersøgelse der evaluerer og sammenligner erhvervsvenligheden i landets kommuner. Vurderingen af kommunernes erhvervsvenlighed er baseret på en tilfredshedsundersøgelse blandt de lokale virksomheder og en lang række statistiske parametre, der indikerer, hvordan det er at drive virksomhed i kommunen. #### EjendomDanmark EjendomDanmarks årlige ejendomsvenlighedsundersøgelse, rangerer kommunerne ud fra objektive kriterier som dækningsafgift, grundskyldspromille, lejeregulering, byggesagsbehandlingstid og ejendomsforbrydelser. #### SMVdanmark Analysen bygger på i alt 2.244 besvarelser fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om erhvervsvenligheden i de danske kommuner. I spørgeskemaet har respondenterne forholdt sig til en række erhvervspolitiske temaer, hvor de for hvert emne har angivet både, hvor vigtigt de finder området, og hvor tilfredse de er med kommunens indsats. ### Erhvervshus Hovedstaden Erhvervshus Hovedstaden hjælper små og mellemstore virksomheder i hovedstadsregionen med opstart, udvikling og vækst. Dette sker blandt andet gennem specialiseret vejledning, workshops og programforløb som for eksempel kan omhandle digitalisering, strategi, ledelse, bæredygtighed og internationalisering. Høje-Taastrup Kommune betaler i 2026 1,9 mio. kr. til Erhvervshus Hovedstaden og beløbet ventes at stige, da betalingen følger antallet af borgere. Der er lidt færre Høje Taastrup virksomheder som benytter sig af erhvervshusets tilbud end hos de andre store erhvervskommuner som Gladsaxe, Ballerup og Hvidovre i 2023 og 2024. Tallene for 2025 kan ændre sig en smule da de er taget i december og alle registreringer muligvis ikke er med endnu. **Figur 22. Figuren viser hvor mange unikke virksomheder Erhvervshus Hovedstaden har hjulpet i løbet af 2023-2025. Bemærk at der i 2023-2024 var særlige tilbud til de ukrainske flygtninge som har påvirket tallene. Tallet for 2025 er taget i december, så det kan blive højere. Kilde: Erhvervshus Hovedstaden** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/65ebeb83-ee40-44a2-fa46-08deabe5130d?width=800) **Figur 23 og 24. Figuren øverst viser det samlede tilskudsbeløb i kroner der er givet til Høje Taastrup virksomheder fra 2022-2025. I 2022 var der en særlig pulje efter Corona og derfor er beløbet ekstra ordinært højt. Bemærk at der ikke data fra 2024, så beløbet her er formentligt ikke 0 Figuren nederst viser antal tilsagn om tilskud der er givet det pågældende år. Kilde: Erhvervshus Hovedstaden** ![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/ddf79bf8-6e90-4b08-fa4a-08deabe5130d?width=800) [Download pdf](https://www.htk.dk/p/MOLIRIMEDIA/f36168fe-e0ae-4061-811e-08de7b199fc1)