---
title: "Skole-erhvervssamarbejde"
description: "Et samarbejde, som matcher skole og virksomheder"
date: "2025-04-25"
created: "2024-03-21"
---

# Skole-erhvervssamarbejde

Børn og unge i Høje-Taastrup Kommune skal lære hvordan forskellige fagligheder kan bruges i virkeligheden - udenfor klasseværelset. Dette kan erhvervslivet være med til.

Derfor søger vi virksomheder fra alle brancher, som har lyst til at indgå i et samarbejde med elever fra 1. til 9. klassetrin.

Her er nogle eksempler på hvordan et samarbejde mellem skole og virksomhed kan se ud:

- Du kan tilbyde besøg på din virksomhed med temaer som f.eks.: ”Teknologi og digitalisering”, ”Hvordan tjener man penge på grøn omstilling?”, ”Vores iværksætterhistorie’”.
- Du kan give en konkret opgave til en skoleklasse, som de skal løse.
- Du kan tilbyde at undervise på skolen, f.eks. om emner som: ”Matematik brugt i praksis”, ”Hvorfor vælge en håndværksuddannelse?”.
- Du kan adoptere en klasse eller flere over et længere forløb.

Mulighederne for et samarbejde er mange – bare du taler til elevernes nysgerrighed og interesse for at lære.

## Interesseret?

Hvis din virksomhed har lyst til at byde ind med et skole/erhvervssamarbejde eller har ideer til andre initiativer, som kunne binde skolen og din virksomhed sammen, så kontakt nemadgang@htk.dk eller ring på telefon 43 59 18 05.

## Igangværende samarbejder

###

                                    LIFE

Høje-Taastrup Kommune har indgået et samarbejde med LIFE, som er et undervisningsinitiativ støttet af Novo Nordisk-fonden. LIFE's mission er, at flere børn og unge får styrket deres viden om STEM-fagene (Science, Teknologi, Engineering og Matematik) gennem undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning.

Seks skoleklasser fra kommunen indgår i forløbene med LIFE, som igangsættes i foråret 2021.

## Læs også om

https://www.htk.dk/erhvervsliv/vaekst-og-erhverv/har-din-virksomhed-brug-for-hjaelp
https://www.htk.dk/erhvervsliv/vaekst-og-erhverv/nyhedsbreve
https://www.htk.dk/erhvervsliv/vaekst-og-erhverv/arrangementer-for-erhverv
