---
title: "Spotkurser"
description: "Se hvordan du kan være med til at udvikle din forening"
date: "2025-11-07"
created: "2023-10-03"
---

# Spotkurser

Som led i Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og bevægelsespolitik tilbyder kommunen de folkeoplysende og frivillige sociale foreninger "spotkurser", der sætter "spot" på emner og værktøjer, som kan hjælpe foreningerne. Spotkurserne har en varighed på cirka 3 timer, afholdes som udgangspunkt i en forening, hvor der serveres en let forplejning. Kurserne er gratis for foreningerne.

Kurserne
arrangeres på efterspørgsel fra foreningerne og i samarbejde med foreningerne.
Temaerne kan være mange – fx Konflikthåndtering, Mentalisering, Den rummelige
forening – hvordan skaber man tilbud til alle, Demensvenlig forening,
Førstehjælp, Frivillighed, Fundraising, SoMe-kurser eller hvad der optager jer
i foreningen.

Hvis
din forening ønsker at sætte spot på et tema eller vil vide mere, så skriv til SigneAb@htk.dk.
