---
title: "Bæredygtighedsstrategien i Høje-Taastrup Kommune"
description: "Hvilken strategi har vi for lokal bæredygtighed"
date: "2026-04-14"
created: "2026-04-15"
---

# Bæredygtighedsstrategien i Høje-Taastrup Kommune

                            [Bæredygtighedsstrategi 2025-2030](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/405c592c-921c-466b-b1b5-fce0ab387cfe#https://www.htk.dk/p/Dokumenter%20Htk.dk/BMC/Byudvikling/Baeredygtighedsstrategi-2025-2030.pdf)

 I Høje-Taastrup Kommune  arbejder vi sammen om at blive mere bæredygtige. Vi skaber rammerne for gode fællesskaber, der kan bidrage til bæredygtig udvikling i kommunen, i kvarteret og i hjemmet. Vi dyrker det lokale engagement og hjælper bæredygtige initiativer til at spire og vokse sig stærke.

![lilla staudebed](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/467915dc-296f-48db-a212-08de7e893629?width=800)

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/eb745fe0-9442-48e3-9186-08de9a23d31e?width=800)

## Vision

En bæredygtig fremtid er noget vi skaber sammen, og vi har brug for alle, lige fra børn og voksne til virksomheder og foreninger, til at hjælpe med at finde gode løsninger. Vi vil fremme lokal bæredygtighed, som betyder, at vi i fællesskab bruger vores kreativitet, engagement og samarbejde til at gøre vores lokalsamfund mere bæredygtigt både miljømæssigt og socialt. Lokal bæredygtighed handler om at bruge de idéer og kræfter folk har, til at løse de problemer, der findes lige her hvor vi bor. Kommunen vil hjælpe med at støtte og inspirere, og fjerne de ting der gør det svært, så vi sammen kan gøre en forskel for både miljøet og mennesker. Når vi engagerer os i lokal bæredygtighed, handler det ikke kun om at arbejde med vores påvirkning på miljøet, men også om at skabe stærke fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden og gør noget meningsfuldt sammen. At gøre noget meningsfuldt sammen giver glæde, styrker vores mentale og fysiske sundhed og øger trivsel i vores nærmiljø. Samtidig sikrer det, at løsningerne er bedre tilpasset lokale behov. Det handler om at vi gør vores lokalsamfund til et bedre sted at være. Vi vil undervejs undersøge hvordan vores fælles indsats virker, og om det får folk til at trives bedre og være mere aktive i lokalsamfundet. Samtidig vi vil følge hvordan de igangsatte aktiviteter gavner klima og miljø.

## Mål

Målet er, at så mange som muligt engagerer sig, og at mindst 15% af vores borgere er involveret i lokale bæredygtige indsatser inden 2030. Jo flere der er med, jo lettere bliver det at inspirere endnu flere til at handle bæredygtigt og styrke vores fællesskab.

![gr&#xF8;n cirkelmodel](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/e7942bc6-2b05-4639-a2a3-08de7e893629?width=800)

I Høje-Taastrup Kommune involverer vi lokale aktører. Vi ønsker at fremme lokal handlekraft og engagement.

Vi henter inspiration fra Doughnut-modellen, som er udviklet af forskeren Kate Raworth. Modellen viser os, hvordan vi kan udvikle os på en måde, hvor både mennesker og miljøet får det bedre – det kaldes det sikre og retfærdige råderum for menneskeheden.

##
