Den grønne dagsorden
Læs om politik, strategi samt visionsplaner for udvikling af bynatur i kommunen
Politik og strategi
Høje-Taastrup Kommune har i 2025 udarbejdet en Bæredygtighedsstrategi. Strategien har fokus på både social og miljømæssig bæredygtighed og den sigter på at skabe en balanceret fremtid hvor både mennesker og natur trives. Et centralt element i strategien er at understøtte og engagere borgerne i lokale bæredygtighedsprojekter, der hvor de bor.
Læs Forslag til bæredygtighedsstrategi 2025-2030 i Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune er en del af det tværkommunale klimasamarbejde DK2020 og har forpligtiget sig til at udarbejde en klimaplan, der lever op til Parisaftalens målsætning om netto-nul CO2-udledning senest i 2050. Den seneste klimaplan er fra 2021. Den indeholder et indsatskatalog med 50 indsatser, der skal understøtte effektivt forbrug af energien, fossilfri opvarmning, flere solcelleanlæg og gradvis elektrificering af transporten.
Læs mere om Høje-Taastrup Kommunes klimaplan 2030
Grønne områder i Høje-Taastrup Kommune
Byrådet besluttede 2021 at udarbejde 18 visionsplaner for bynatur. Målet er at alle husstande i kommunens skal have bynatur indenfor en afstand af 1 km. Visionsplanerne planlægger på langt sigt for at skabe både naturværdier og oplevelsesværdier. De er lavet i samarbejde med borgerne, og er en udmøntning af Natur- og Friluftspolitikken.
Du kan læse mere om De 18 visionsplaner for bynatur i Høje-Taastrup Kommune
Hedeland er et stort natur- og fritidsområde, der rummer en lang række faciliteter bl.a. golfbane, ridebane, fiskesø, motocrossbane, shelters, skibakke og veterantogbane. Området driftes af I/S Hedeland, der ejers af Greve, Roskilde og Høje-Taastrup kommuner. I 2016 vedtog de tre kommuner en ny Vision for Hedeland, som i 2017 blev fulgt op af en Udviklingsplan.
Du kan læse Visionen for Hedeland
Du kan læse Hedelands Udviklingsplan 2017-2030
Folkeparken er en grøn områdefornyelse i Taastrup, der handler om at samle, skabe bevægelse og bringe naturen tæt på. Sammen med borgerne er der udarbejdet et program for Folkeparken, som opdeler projektet i en række delprojekter, der kan realiseres løbende. Programmet blev godkendt af Byrådet i 2024.
Træer er en vigtig del af Høje-Taastrups bystruktur. De skaber smukke områder og skaber identitet. Høje-Taastrup Kommune arbejder på at skabe større variation i træer og samtidig bibeholde gennemgående træer. I Høje-Taastrup by er det Lindetræet der dominerer. Her tilfører nye arter som Vintereg, Hvidpil og blomstrende træer. I Taastrup præger Platantræer bybilledet, bl.a. i Østerparken og Vesterparken. Her tilføres flere blomstrende arter som Japansk kirsebær og Paradisæble. I Hedehusene dominerer Ask. Her tilføres nye arter som Bærmispel Kuglerobinie. I landsbyerne skal træerne bidrage til at markere overgangen mellem land og by med hjemmehørende arter, respekt for kulturhistorien og tilpassede trætyper.