---
title: "Chat- og voicebot i Høje-Taastrup Kommune"
description: "Side om chat- og voicebot"
date: "2026-10-26"
created: "2026-10-26"
tags:
  - "AI"
  - "chatbot"
  - "voicebot"
  - "kunstig intelligens"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                [Chat- og voicebot i Høje-Taastrup Kommune](https://www.htk.dk/om-kommunen/chat-og-voicebot-i-hoeje-taastrup-kommune)

# Chat- og voicebot i Høje-Taastrup Kommune

Vi bruger en AI-baseret chat- og voicebot til at hjælpe med at finde information om kommunens tilbud, services og selvbetjeningsløsninger.

## Hjælp døgnet rundt

Høje-Taastrup Kommune har en chat- og voicebot med kunstig intelligens (AI). Den hjælper med at finde information og svar på spørgsmål om kommunens tilbud og selvbetjening.

Du kan møde løsningen på kommunens hjemmeside og i telefonen. Formålet er at gøre det nemmere at få svar på almindelige spørgsmål og at finde relevant information - døgnet rundt.

### Hvad kan du få hjælp til?

Kommunens chat- og voicebot kan blandt andet hjælpe med at:

- finde information på kommunens hjemmeside
- vise relevante selvbetjeningsløsninger
- besvare spørgsmål om kommunens tilbud og service
- finde kontaktoplysninger og åbningstider.

### Når du bruger chat- eller voicebotten

Det vil altid være tydeligt for dig, når du taler med kommunens chat- eller voicebot. Du taler med en digital assistent og ikke med en medarbejder.

Løsningen giver dig hurtige og relevante svar på baggrund af information fra kommunens digitale kanaler. Den kan ikke træffe afgørelser eller behandle din sag.

### Dine oplysninger

Af hensyn til din sikkerhed bør du ikke dele følsomme eller fortrolige personoplysninger med chatbotten eller voicebotten. Det gælder for eksempel CPR-numre og oplysninger om helbred eller økonomi.

Kommunen behandler oplysninger efter gældende regler for databeskyttelse.

### Kontakt en medarbejder

Nogle spørgsmål kræver personlig hjælp. Hvis det er tilfældet, bliver du henvist til den afdeling eller medarbejder, der kan hjælpe dig videre.

Kunstig intelligens er et supplement til den personlige service. Målet er at gøre det lettere at få information og hjælp fra kommunen.

            https://www.htk.dk/om-kommunen/info-om-kommunen/databeskyttelse

            https://www.htk.dk/om-kommunen/moeder-og-samtaler-hvor-vi-bruger-roboref
