Beskyttelsesrum
Læs om beskyttelses- og sikringsrum i Høje-Taastrup Kommune
Der er ca. 400 sikringsrum i kommunen med plads til 75.000 mennesker. Sikringsrummene er spredt ud over hele Høje-Taastrup kommune i større bygninger og offentlige institutioner.
Rummene er konstrueret så robust, at de er egnede til beskyttelsesformål, men kan i fredstid benyttes til andre formål. Dog må benyttelsen ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum. Skulle situationen tilsige det, vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab anmode kommunen om at klargøre de offentlige beskyttelsesrum, og ministeren kan udstede regler om klargøring af alle beskyttelsesrum inden for et vist tidsrum.
Det er kommunen der er myndighed på området men sikringsrum skal som nævnt først klargøres efter krav fra ministeren for samfundssikkerhed og beredskab. I den forbindelse vil det blive offentliggjort, hvilke sikringsrum der er klargjort til brug.