---
title: "Ledige job"
description: "Find dit næste job hos os. Se ledige stillinger lige nu i Høje-Taastrup Kommune."
date: "2026-03-04"
created: "2023-12-01"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Job hos os](https://www.htk.dk/om-kommunen/job-hos-os)

                [Ledige job](https://www.htk.dk/om-kommunen/job-hos-os/ledige-job)

# Ledige job

Langt ude i Skoven, ligger en lille institution. Aldrig så jeg så dejlig en institution….

Hos Børnehuset Skoven leder vi efter en pædagog til vores børnehavegruppe, der har lige så meget hjertevarme for børn, som vi har – og som er klar til at gøre en forskel i børnenes hverdag.

Vi søger en person, som elsker at grine, hoppe i vandpytter, fordybe sig i leg og undersøge vores skønne verden sammen med børnene.

Vi er en skøn lille, selvejende daginstitution (en del af Selvejerområdet Diamanten) normeret til 45 børn mellem 0-6 år. Vi prioriterer børns trivsel, god pædagogik, fælles udvikling og et skønt arbejdsmiljø. Vores tilgang bygger på troen på, at mennesker altid gør deres bedste, og alle bør mødes med forståelse, nysgerrighed og støtte når der er behov for det. Derfor leder vi efter en pædagog, der deler denne grundlæggende overbevisning, og som er klar til at blive en del af et tæt og samarbejdende team.

**Vi tilbyder:**

- En engageret og fagligt stærk personalegruppe, hvor dialog og sparring er kerneværdier.
- En hyggelig daginstitution i midten af en skøn landsby med masser af muligheder for leg og læring både inde og ude.
- Et pædagogisk arbejdsmiljø hvor vi har skiftet personalemøder ud med pædagogiske udviklingsmøder, så vi sammen kan nørde den gode pædagogik.
- Certificeret Grøn spire institution, hvor vi sammen med børnene undersøger og får kompetencer i den grønne natur.
- En fordybende praksis, hvor vi zoomer ind i praksis, og nørder i bund.
- En hverdag hvor vi bruger tematiseret læringsforløb (kaldet LAHOPL) til at understøtte den pædagogisk praksis.
- Mulighed for at udvikle dine pædagogiske kompetencer, samt muligheden for at blive opkvalificeret og få ny viden.
- Et aktivt forældresamarbejde med en engageret forældregruppe, hvor vi sammen dyrker det gode samarbejde.

**Vi søger dig, som:**

- Er uddannet pædagog med stærke relationelle kompetencer. Om du er nyuddannet eller har lang erfaring er ikke afgørende.
- Har en naturlig interesse i børns udvikling og en struktureret tilgang til det pædagogiske arbejde.
- Er en holdspiller, der trives i et tæt samarbejde, men som også kan tage initiativ og være handlekraftig.
- Gerne vil deltage aktivt i de pædagogiske dialoger med din faglige viden, så vi sammen kan dygtiggøre os.
- Er modig i mødet med udfordringer og har en nysgerrig og reflekteret tilgang til både dit eget og andres pædagogiske arbejde – vi lærer og udvikler os sammen.
- Er struktureret, men har altid plads til et godt grin og spontan leg med børnene.
- Værdsætter samarbejde og bidrager positivt til arbejdsmiljøet som en god kollega.
- Har lyst til at indgå i det gode samarbejde med forældrene om børnenes trivsel.

**Er du klar til at tage næste skridt i din pædagogiske karriere og være med til at forme fremtidens stærke og selvstændige børn?**

Så kom med på holdet i Børnehuset Skoven, hvor vi hver dag arbejder for at skabe en verden, hvor børn føler sig set, hørt og forstået. Vi er en stabil institution, der værner om vores personalegruppe – og vi venter gerne på den rette pædagog. Er det dig, vi søger? Så glæder vi os til at høre fra dig!

**Alt det praktiske:**

Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse den 1/8 2026 eller snarest derefter. Du er meget velkommen til at ringe og få en snak eller besøge os, inden du sender din ansøgning. Aftal gerne besøg med Louise Nørremark Nielsen, pædagogisk leder, på tlf: 24 34 17 83. Vi afholder løbende samtaler.

## Fandt du ikke hvad søgte?

Så [opret en jobagent hos os](https://htk.career.emply.com/jobagenten "opret en jobagent hos os"). Vi sender en mail, når der kommer nye stillingsopslag.
