---
title: "Klimaplan 2045"
description: "Klimaplanen forpligter kommunen til at reducere CO2-udledningen"
date: "2026-05-22"
created: "2026-05-22"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Klima, Energi og Mobilitet](https://www.htk.dk/om-kommunen/klima-energi-og-mobilitet)

                [Klimaplan 2045](https://www.htk.dk/om-kommunen/klima-energi-og-mobilitet/klimaplan-2045)

# Klimaplan 2045

Høje-Taastrup Kommunes Klimaplan 2045 blev vedtaget af Byrådet i november 2025.

Klimaplanen er udarbejdet og certificeret ud fra internationale standarder. Godkendt af C40 & Concito, Klima Alliancen.

 Læs [Klimaplan 2045 for Høje-Taastrup Kommune](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Klima/Klimaplan-2045(1).pdf "Klimaplan-2045(1).pdf")

Klimaplan 2045 er opbygget med fem temaområder:

- Energi
- Transport og mobilitet
- Arealanvendelse, byggeri og anlæg
- Forbrug og ressourcer
- Klimarobusthed.

"Ved at beskytte klimaet reducerer vi forurening, støj og af fald. Dette fører til bedre sundhed, en grønnere kommune og øget trivsel. Virksomhederne vil i mange tilfælde også opleve en forbedret konkurrenceevne. De virksomheder, der vil klare sig bedst i fremtiden, er dem, der kan levere klima venlige produkter og services, og her er virksomhederne i Høje-Taastrup Kommune førende.

I denne Klimaplan 2045 skruer vi op for ambitionerne, så Høje-Taastrup Kommune senest om 20 år er CO2-neutral. Målet kan vi ikke nå selv, det kræver, at vi alle bidrager og tager ansvar, og indsatserne skal derfor løses i samspil mellem kommunen, borgere, civilsamfund og virksomheder.

Vi har som kommune et ansvar for at skabe de bedste forudsætninger for, at vores borgere, virksomheder og øv rige aktører i stigende grad føler sig motiveret til at træffe klimavenlige valg i hverdagen. Vi vil som kommune være en aktiv medspiller og også inspirere andre via vores egne handlinger som stor virksomhed, der løbende reducerer klimaaftrykket.

Planen skitserer også en klimarobust kommune, som tager højde for stigende vandstand og for perioder med tørke. Målet er at sikre, at vi som kommune, kan modstå og tilpasse os de ekstreme vejrforhold vi ser ind i og samtidig opretholder en høj livskvalitet for vores borgere og virksomheder.

Arbejdet begynder ikke i morgen eller i overmorgen. Det har været i gang længe, og nu skruer vi i fællesskab op for indsatsen. Gennem fælles indsats og samarbejde kan vi skabe en grønnere og mere bæredygtig kommune til gavn for alle uanset alder, indkomst og livssituation.

Vi ser frem til at fortsætte dette vigtige arbejde sammen med jer alle.

På vegne af Byrådet,

Michael Ziegler. Borgmester i Høje-Taastrup Kommune"

For hvert af de fem temaområder, er defineret flere indsatsområder, som hver især understøttes af flere konkrete indsatser.

Neden for, kan du læse mere om hvert af de fem temaområder.

##

                                    Energi

#### El og varme er i mål i 2023

40% af klodens CO2-udledning kommer fra opvarmning og køling. I Høje-Taastrup Kommune er alle gasforsynede områder udlagt til fjernvarme. National udbygning af havvindmøller og vedvarende energi på land vil sammen med solceller i Høje-Taastrup Kommune sikre, at elforsyningen bliver CO2-neutral senest i 2030.

##### Mål i Klimaplan 2045

I 2030 skal al el- og varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune være CO2-neutral. Det betyder, at el og varme i private husstande og virksomheder kommer fra vedvarende energi.

Elforsyningen er CO2-neutral senest i 2030

Fjernvarmeforsyningen er CO2-neutral senest i 2030

Resterende gas- og oliefyr udfases inden år 2030

Lokal vedvarende elproduktion leverer mindst 25% af elforbruget i 2030

Varmeforbruget reduceres med 1% hvert år

For at nå målene er indsatsen struktureret omkring fire indsatsområder med afsæt i en helhedsorienteret og langsigtet tilgang til den grønne omstilling af energisystemet:

- Energieffektivisering og digitalisering
- Udfasning af gas- og olie til opvarmning
- Miljørigtig og effektiv fjernvarmeforsyning
- Produktion af vedvarende energi

Disse indsatsområder danner rammen for en målrettet indsats, hvor både teknologiske løsninger, planlægning og adfærdsændringer spiller en central rolle. Der arbejdes med at reducere energiforbruget gennem energieffektiviseringer og øget brug af digitale løsninger, som kan optimere drift og styring af energisystemer.

Samtidig er fokus på at udfase fossile brændsler som gas og olie til opvarmning og erstatte dem med mere klimavenlige alternativer. Udbygning og optimering af fjernvarmeforsyningen er et centralt element, for at sikre en effektiv, fleksibel og miljøvenlig varmeforsyning til borgere og virksomheder. Derudover er fokus på at fremme produktion af vedvarende energi, hvor det var teknisk, økonomisk og planmæssigt muligt.

De konkrete indsatser under hvert indsatsområde bidrager både hver for sig og i samspil til at understøtte en grøn omstilling af energisektoren. Samlet set er målet at skabe et mere bæredygtigt, effektivt og fremtidssikret energisystem, hvor reduktion af CO₂-udledning og forsyningssikkerhed går hånd i hånd.

##

                                    Transport og mobilitet

#### Transport uden CO2-udledning

Transporten stod i 2022 for 61% af CO2-udledningen i Høje-Taastrup Kommune. Det er væsentligt over gennemsnittet for danske kommuner og skyldes kommunens status som transporthub samt den massive biltrafik til og fra hovedstadsområdet.

Med god plads på vejene og fine parkeringsforhold er bilen det nemme valg. Med de korte afstande og god kollektiv transport er der potentiale for at flytte flere fra egen bil over på cyklen eller ind i fælles løsninger.

Antallet af elbiler stiger. I oktober 2025 var 90% af de nyregistrerede personbiler i Høje-Taastrup Kommune elbiler og udgjorde 20% af alle personbiler.

##### Mål i Klimaplan 2045

I 2045 skal al transport i Høje-Taastrup Kommune være CO2-neutral. Det vil sige, at biler, varebiler, lastbiler, tog, busser og arbejdskøretøjer bruger el, brint eller andre grønne drivmidler.

- I 2030 skal 35% af personbilerne være fossilfri
- I 2030 skal 20% af erhvervskøretøjerne være fossilfri
- 20% flere aktive cyklister i 2030 - 100% flere i 2045
- 20% mere kollektiv trafik i 2030 - 50% i 2045
- Væksten i personbilstrafikken er bremset op

For at nå målene er indsatsen struktureret omkring tre indsatsområder:

- Grøn omstilling af biler og erhvervskøretøjer
- Grøn omstilling af non-road transport
- Fremme af bæredygtig mobilitetsadfærd

Indsatsområderne danner rammen for en målrettet og helhedsorienteret tilgang til den grønne omstilling af transportsektoren. Under hvert område arbejdes med en række konkrete initiativer, som både enkeltvis og i samspil bidrag til at reducere CO₂-udledningen og understøtter en mere bæredygtig udvikling. Indsatserne spænder fra teknologiske løsninger og omstilling af køretøjer til ændringer i adfærd og mobilitetsvaner.

Under indsatsområdet "Fremme af bæredygtig mobilitets adfærd" ligger den konkrete indsats:

- Udarbejdelse og implementering af bæredygtig mobilitetsplan (2025-2045), En bæredygtig mobilitetsplan udarbejdes samtidig med klimaplanen, og implementeres efterfølgende frem mod 2030. Herefter udarbejdes og vedtages en ny mobilitetsplan med 5 års intervaller.
    - Tema 1: Biler og erhvervskøretøjer kører grønt.
    - Tema 2: Flere cykler og går som del af arbejdsliv og fritid.
    - Tema 3: Cyklisme i børnehøjde.
    - Tema 4: Kollektiv transport og kombinationsrejser er nemt og attraktivt.
    - Tema 5: By- og landområder planlægges til bæredygtig mobilitet.
    - Tema 6: Trafikken er tryg og sikker for alle.

Læs mere i [Mobilitetsplan 2030 for Høje-Taastrup Kommune](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Klima/Mobilitetsplan-2030(1).pdf "Mobilitetsplan-2030(1).pdf")

##

                                    Arealanvendelse, byggeri og anlæg

#### Bæredygtig brug af arealer

Bæredygtig brug af arealer er en helt central del af den grønne omstilling. Mere skov, mere natur og mere biodiversitet er nøgleordet for planlægningen - både i by- og landområder. Bæredygtighed er også nøgleordet ved byggeri. Renovering kræver færre ressourcer end nybyggeri og i Høje-Taastrup Kommune er der et øget fokus på bæredygtige materialer. Jord fra anlægsarbejder skal gerne genbruges tæt på anlægs- eller byggearbejdet.

##### Mål i Klimaplan 2045

Høje-Taastrup Kommune skal have mere skov og udnytte ressourcerne bedre ved byggerier.

- Mindst 150 hektar ny skov i 2030
- Landbrugets udledning af CO2 skal reduceres 20% inden år 2030
- Vurdering af CO2-udledning indgår som et væsentligt element i kommuneplaner og lokalplaner
- Reducere jordtransport ved bygge- og anlægsprojekter
- Eksisterende kommunale bygninger skal som udgangspunkt renoveres i stedet for at bygge nyt
- Optimere brugen af kommunale bygninger ved at sikre multifunktionalitet og effektiv udnyttelse

For at nå målene blev indsatsen inden for arealanvendelse, byggeri og anlæg struktureret omkring en seks indsatsområder:

- Implementering af grøn trepartsaftale
- Udvikling af mere skov og natur
- En bæredygtig kommuneplan
- Bæredygtige lokalplaner
- Bæredygtig jordhåndtering
- Bæredygtigt byggeri

Disse indsatsområder danner grundlaget for en helhedsorienteret tilgang til, hvordan kommunens arealer planlægges, udvikles og anvendes fremadrettet. Der bliver arbejdet strategisk med både planlægning, forvaltning og konkrete projekter for at sikre, at hensynet til klima, biodiversitet og ressourceforbrug blev integreret i alle led.

Under hvert indsatsområde bliver der igangsat en række konkrete indsatser, som både hver for sig og samlet bidrager til at reducere miljøpåvirkningen og styrke den grønne omstilling. Indsatserne omfattede blandt andet udvikling af nye naturområder, klimavenlig planlægning, bedre udnyttelse og håndtering af jordressourcer samt øget fokus på bæredygtige byggemetoder og materialer.

Samlet set er målet at skabe en mere bæredygtig udvikling af kommunen, hvor natur, klima og byudvikling tænkes sammen, og hvor både kommunen, borgere og erhvervsliv bidrager aktivt til omstillingen.

##

                                    Forbrug og ressourcer

#### Bæredygtig brug af ressourcer

Høje-Taastrup Kommune vil fremme en bæredygtig livsstil, hvor alle er bevidste om brugen af klodens sparsomme ressourcer. Det gælder de daglige indkøb, sortering af affald, madvaner og genbrug af materialer og varer. Det er grøn omstilling i hverdagen, hvor Høje-Taastrup Kommune både er forbruger og formidler. Høje-Taastrup Kommune ønsker at skabe en kommune, hvor borgere, virksomheder og øvrige aktører i stigende grad føler sig motiverede til at træffe klimavenlige valg i dagligdagen. Samtidig skal de opleve en øget handlekraft, fordi bæredygtig adfærd er blevet mere tilgængelig, forståelig og integreret i hverdagen gennem konkrete og praktiske løsninger.

Visionen er, at Høje-Taastrup Kommune styrker sit arbejde med at motivere og øge bevidstheden generelt om bæredygtig brug af ressourcer, både intern og overfor borgere og erhvervslivet. Kommunen vil vejlede, støtte, mobilisere, kompetenceopbygge, kommunikere og samarbejde med forskellige aktører.

##### Mål i Klimaplan 2045

Høje-Taastrups ressourcetræk skal falde år for år. Det skal ske ved:

- En ambitiøs affaldsplan med fokus på cirkularitet og reduktion af plast i affaldsforbrændingen
- Begrænse forbrugsbaserede udledninger gennem øget fokus på ansvarlig brug af ressourcer
- Bæredygtighedskrav til leverandører
- Reduktion af madspild og klimabelastning fra fødevareindkøb i Høje-Taastrup Kommune
- Styrket vidensgrundlag gennem formidling om klimavenlig mad og forebyggelse af madspild
- Aktiv formidling til borgere og involvering via f.eks. kulturinstitutioner og biblioteker
- Fremme og støtte udviklingen af lokale grønne og bæredygtige fællesskaber

For at nå målene er indsatsen struktureret omkring fire fokusområder med udgangspunkt i visionen om at fremme et mere cirkulært og ansvarligt ressourceforbrug:

- Affaldsforebyggelse og genanvendelse med en cirkulær tankegang
- Klima- og bæredygtighedsfokus på fødevarer og reduktion af madspild
- Grønne og bæredygtige indkøb
- Grøn ansvarlighed med fokus på at reducere ressourceforbruget

Disse indsatsområder danner rammen for en helhedsorienteret tilgang til, hvordan ressourcer anvendes og genanvendes i kommunen. Der arbejdes målrettet med at forebygge affald, styrke genanvendelsen og fremme cirkulære løsninger, hvor materialer i højere grad holdes i kredsløb.

Samtidig er der sat fokus på fødevarer, hvor indsatser bidrager til at reducere madspild og fremme mere klimavenlige valg. Inden for indkøb bliver der arbejdet med at integrere bæredygtighed som et centralt kriterium, så kommunens efterspørgsel understøttede grønne produkter og løsninger.

Derudover bliver der arbejdet med at styrke den generelle ressourcebevidsthed og ansvarlighed på tværs af organisationen og blandt borgere og virksomheder. De konkrete indsatser under hvert fokusområde bidrager både hver for sig og i samspil til at reducere ressourceforbruget og understøtte en mere bæredygtig udvikling.

Samlet set var målet at bevæge sig mod en mere cirkulær økonomi, hvor ressourcer udnyttes bedre, spild minimeres, og klimaaftrykket fra forbrug reduceres.

##

                                    Klimarobusthed

#### Klar til mere vand og for lidt vand

Klimaforandringer betyder mere regn, højere temperaturer, højere vandstand i havene og stigende grundvand. Det tager klimaplanen højde for. Ved en 100-årshændelse med et kraftigt skybrud, er der ikke plads til vandet i kloakkerne, så kommunen udpeger områder, hvor vandet kan ledes hen uden at gøre skade. Kommunen forbereder sammen med HTK Forsyning hjælp til boligområder med højt grundvand. Der kan også komme perioder med tørke, hvor opgaven er at sikre vandforsyning til de vigtigste formål.

##### Mål i Klimaplan 2045

Høje-Taastrup Kommune vil begrænse generne af de klimaforandringer, som i nogle perioder betyder for meget vand og til andre tider for lidt. Det gøres ved at:

- Sikre viden om grundvandsstanden i risikoområder
- Opdatere datagrundlag for klimatilpasningsplan og skybrusplan
- Etablere tilstrækkeligt antal bassiner til at opsamle regnvand
- Plante træer i by- og boligområder
- Begrænse omfanget af befæstede arealer
- Undgå nybyggeri indenfor risikoområder for grundvandsstigninger

For at nå målene er indsatsen struktureret omkring fire fokusområder med afsæt i en helhedsorienteret tilgang til at forebygge og håndtere klimaforandringernes konsekvenser:

- Håndtering af grundvandsstigning
- Håndtering af kraftig regn, skybrud og ekstremhændelser
- Håndtering af spildevand
- Håndtering af øget temperatur

Disse indsatsområder danner rammen for en målrettet indsats for klimatilpasning, hvor der blev arbejdet både forebyggende og afhjælpende. Der er fokus på at forstå og håndtere de risici, som følger af stigende grundvand, og på at udvikle løsninger, der kan beskytte bygninger, veje og teknisk infrastruktur.

Samtidig arbejdes der med at håndtere større nedbørsmængder og hyppigere skybrud gennem klimatilpasning af byområder, bedre vandafledning og etablering af løsninger, der kan forsinke og opmagasinere regnvand. Inden for spildevandsområdet er fokus på at sikre kapacitet og robusthed i systemerne, så de kan håndtere fremtidens belastning.

Derudover er der sat fokus på konsekvenserne af stigende temperaturer, herunder behovet for at skabe mere kølige byrum, øge mængden af grønne områder og sikre bedre indeklima i bygninger.

De konkrete indsatser under hvert fokusområde bidrager både hver for sig og i samspil til at styrke kommunens samlede klimarobusthed. Samlet set var målet at skabe en kommune, der er bedre rustet til fremtidens klima – hvor planlægning, forebyggelse og samarbejde går hånd i hånd.

## Høje-Taastrup Kommunes tidligere klimaplaner

###

                                    Klimaplan 2030

Høje-Taastrup Kommunes Klimaplan 2030 blev vedtaget af Byrådet i marts 2021. Klimaplanen blev udarbejdet i DK2020 samarbejdet.

 [Klimaplan 2030 i Høje-Taastrup Kommune](https://www.htk.dk/p/Dokumenter%20Htk.dk/BMC/Klima/HTK-Klimaplan-2030-DK2020.pdf "Klimaplan 2030 i Høje-Taastrup Kommune")

#### Klimaplan 2030 - Danmarks grønneste vækstkommune

Høje-Taastrup Kommune vokser og vækster samtidig med, at der udledes mindre CO2 i kommune. Den udvikling skal fortsætte og forstærkes ved at indarbejde den grønne omstilling i al planlægning af den smarte by samt ved at udnytte ny viden og teknologi.

Høje-Taastrup Kommune er en del af det tværkommunale klimasamarbejde DK2020. Kommunen forpligtigede sig til at udarbejde en klimaplan, der levede op til de ambitiøse krav i Parisaftalen, med en målsætning om netto-nul CO2-udledning senest i 2050. Høje-Taastrup Kommune skal også indfri regeringens målsætning om 70% mindre CO2-udledning i 2030 sammenlignet med 1990. Dette betyder, at CO2-udlednigen skal reduceres med 50%, målt i forhold til udledningen i 2017.

Det skal ske omkostningseffektivt ved:

- Effektivt forbrug af energien
- Fossilfri opvarmning senest i 2035
- Flere solcelleanlæg i Høje-Taastrup Kommune
- Gradvis elektrificering af transporten

I Klimaplan 2030 blev der arbejdet med 6 overordnede temaer:

- Energieffektivisering
- Varmeforsyning
- Elforsying
- Transport
- Kommunen som virksomhed
- Klimatilpasning

#### Climate Plan 2030

Høje-Taastrup Municipality is growing and growing at the same time that less CO2 is emitted in the municipality. This development must continue and be strengthened by incorporating the green transition into all planning of the smart city and by utilizing new knowledge and technology.

Høje-Taastrup Municipality is part of the inter-municipal climate cooperation DK2020. Here, the municipality has committed to preparing a climate plan that meets the ambitious requirements of the Paris Agreement with a goal of net-zero CO2 emissions by 2050 at the latest. Høje-Taastrup Municipality must also meet the government's goal of 70% less CO2 emissions in 2030 compared to 1990. This means that CO2 emissions must be reduced by 50%, measured in relation to emissions in 2017.

[Klimaplan 2030 for Høje-Taastrup Municipality](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Klima/Klimaplan_HJETAASTRUP_Engelsk 1.pdf "Klimaplan_HJETAASTRUP_Engelsk 1.pdf")

###

                                    Strategisk Energi- og Klimaplan 2020

Målet i denne plan er, at kommunen skal være fossilfri senest i 2050. På kort sigt skal kommunens samlede CO2-udledning frem mod 2020 nedbringes med i gennemsnit 3 % om året.

For Høje-Taastrup Kommune går grøn omstilling og økonomisk vækst hånd i hånd. Energi- og klima-målsætningerne skal nås gennem udvikling og prioritering af grønne løsninger i kommunen for borgere og virksomheder – samtidig med at vi dygtiggør os og skaber nye arbejdspladser.

Kommunen har allerede gennem implementeringen af den forrige klimaplan for perioden 2009-2013 vist, at en systematisk indsats kan lede til væsentlige CO2-reduktioner og en mere effektiv energianvendelse. I perioden 2008-2012 er CO2-udledningen i kommunen som geografi reduceret med cirka 20 % og i kommunen som virksomhed med 25 %. Dette er sket samtidig med, at antallet af arbejdspladser og indbyggere i kommunen er steget.

Den strategiske Energi- og Klimaplan 2020 indeholder derfor en lang række indsatsområder og projekter inden for effektiv og klimavenlig energiforsyning.

[Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 i Høje- Taastrup Kommune](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Klima/Strategisk-Energi-og-Klimaplan-2020--1-.pdf "Strategisk-Energi-og-Klimaplan-2020--1-.pdf").

På elforsyningsområdet arbejder Høje-Taastrup Kommune løbende med at udnytte egne potentialer for vind, sol og anden vedvarende energi, hvor dette er teknisk, økonomisk og planmæssigt fordelagtigt.

Desuden samarbejder Høje-Taastrup Kommune med forsyningsselskaber, andre kommuner og øvrige aktører om bl.a. udbygning af fjernvarmeforsyningen, varmelagring, udnyttelse af vedvarende energikilder til varmeforsyning mv.

Vil du vide mere om mulighederne for omlægning til en mere effektiv og klimavenlig el- og varmeforsyning i din bolig eller boligforening, så kontakt Teknik- og Miljøcenteret på tlf. 4359 1000 eller bmc@htk.dk

#### Strategic Energy and Climate Plan 2020

A future free from fossil fuels. In Høje-Taastrup Municipality, we aim our efforts at obtaining the regional, national, and international objectives in the fight against global climate changes.

In order to carry out this task, we operate with strategic energy and climate planning on a concrete and practical level where new green activities are continuously initiated and implemented for the benefit of citizens and businesses.

Through the implementation of climate plan 2009-2013, the municipality has shown that a systematic and efficient effort can lead to considerable CO2 reductions and efficient energy use.

In the period of 2008-2012 the municipality’s overall CO2 emission has been reduced by about 20% and in the municipality as a company it has been reduced by 25%. The effort coincides with an increase in the number of jobs and residents of the municipality.

#### Four core areas of operation and Høje-Taastrup as a SMART City

The Strategic Energy and Climate Plan 2020 for Høje-Taastrup Municipality focuses on four areas of operation and on Høje-Taastrup as a SMART City.

###

                                    Klimaplan 2013

### CO2 udledningen skal ned

Det er Høje-Taastrup Kommunes mål at reducere CO2-udledningen i kommunen med 10% i løbet af 5 år. Det betyder, at udledningen pr. indbygger i 2013 skal være nede på 5,6 ton CO2 i forhold til ca. 6,2 ton i 2008.

For at nå målet blev der udarbejdet en klimaplan. Men planen alene kan ikke gøre det - borgere og medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune må arbejde sammen og på tværs for at dæmme op for klimaforandringerne.

[Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune.](https://www.htk.dk/p/Dokumenter Htk.dk/BMC/Klima/klimaplan-2009-2013.pdf "klimaplan-2009-2013.pdf")
