Smart City

Databaseret Energiledelse i Høje-Taastrup Kommune: En Strategisk, Forankret og Datadrevet Grøn Omstilling

I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi målrettet med databaseret energiledelse for at reducere energiforbruget, forbedre bygningernes drift og understøtte den brede grønne omstilling. Vores tilgang er baseret på en klar strategi: Data skal ikke blot opsamles, men aktivt bruges til at skabe værdi gennem optimering, energibesparelser og bedre indeklima.

LoRaWAN-netværket

Med etableringen af et åbent LoRaWAN-netværk har Høje-Taastrup sikret en robust platform for Internet of Things (IoT)-løsninger på tværs af kommunale bygninger og områder. Netværket muliggør opsamling af store mængder data fra:

• Sensorer, der måler temperatur, luftfugtighed og CO₂ i skoler

• Vindueskontakter, der registrerer potentielt varmetab

• Vandmålere, der opdager spild og lækager

• Bevægelsessensorer, der dokumenterer pladsudnyttelse og aktivitetsniveauer

Ved hjælp af realtidsdata kan vi handle hurtigt på afvigelser og optimere ressourcerne, hvor de gør størst forskel.

Fra Energistyring til Energiledelse

Siden 2018 har vi bevæget os fra traditionel energistyring baseret på månedlige aflæsninger til energiledelse baseret på fjernaflæsning og løbende monitorering. Fjernaflæsning gør det muligt at analysere forbrug time for time og understøtter en strategisk tilgang til energioptimering. Denne udvikling understøttes af anbefalingerne i Energistyrelsens hvidbog om databaseret energiledelse, som fremhæver nødvendigheden af dynamiske data og løbende forbedringer.

Interne Kompetencer og Organisatorisk Forankring

Et afgørende element for succes er målet om at opbygge interne kompetencer. Fremfor at basere os på eksterne konsulenter har vi investeret i egne medarbejderes viden og evner.

Som Jens-Emil Brehmer, Projektleder i klimateamet i Høje-Taastrup Kommune, udtaler:

"Energisystemer skaber ikke værdi i sig selv. Værdien bliver skabt, når data bliver analyserer og anvendt til at udføre en regulering eller indsats, så kommunen sparer på energien."

Center for Ejendomme og Intern Service har det overordnede ansvar for bygningernes energistyring, mens klimateamet udvikler visualiseringer, business cases og demonstrationsprojekter. Denne tætte integration mellem drift og udvikling sikrer, at teknologier og indsatser bliver en naturlig del af hverdagen – og ikke blot kortvarige projekter. At kompetencerne forankres internt betyder også, at erfaringerne bevares i organisationen, og at kommunen kan arbejde strategisk og langsigtet med både drift og videreudvikling.

Samarbejde på Tværs Skaber Momentum

For at nå vores ambitiøse mål om at reducere CO₂-udledningen med 50% inden 2030, arbejder vi målrettet med samarbejde på tværs af afdelinger og driftsenheder. Det nedbryder siloer og skaber en fælles retning for energiindsatsen.

Kommunen deltager aktivt i netværk som:

• Fælleskabet for dynamisk data, Gate 21

• Global Covenant of Mayors for Climate & Energy

Gennem disse netværk udveksler vi erfaringer, forpligter os til konkrete mål og sikrer, at vi konstant udvikler og forbedrer vores indsats.

Fremtidsperspektiver: Flexumers og Europæiske Projekter

Høje-Taastrup Kommune arbejder målrettet på at blive en flexumer – altså en fleksibel forbruger, der aktivt kan tilpasse energiforbruget efter energisystemets behov. Ved at flytte forbrug til perioder med høj produktion af vedvarende energi kan vi støtte balanceringen af energisystemet.

Vi deltager også i EU-projekterne ELEXIA og InnoTech, samt RePUP som er støttet af Innovationsfonden, som udvikler nye løsninger til integreret energistyring og optimeret drift på tværs af bygninger, baseret på både tekniske data og brugeroplevelser.

ELEXIA: Dette projekt fokuserer på udvikling af værktøjer til planlægning og styring af integrerede energisystemer. Målet er at skabe fleksible og modstandsdygtige energisystemer ved at integrere forskellige energikilder og sektorer. Høje-Taastrup fungerer som en af tre demonstrationsbyer i projektet.

InnoTech: Klimakrisen er vor tids største udfordring, som vidensinstitutioner, virksomheder og offentlige i fællesskab skal finde løsninger på. En måde at løse udfordringen på er ved at bruge data og digitale teknologier til at fremskynde innovation.

RePUP (Real-time Performance Upgrade of Buildings): Projektet sigter mod at forbedre bygningers energieffektivitet gennem realtidsdata og brugerinvolvering. I samarbejde med DTU og Center Denmark implementeres løsninger, der optimerer varmeforbruget baseret på både målinger og brugernes oplevede komfort.

Konklusion

Databaseret energiledelse i Høje-Taastrup er ikke kun en teknologisk indsats – det er en strategisk satsning på viden, samarbejde og organisatorisk robusthed. Ved at opbygge egne kompetencer, samarbejde på tværs og bruge data til at sikrer en bæredygtig og fremtidssikret udvikling af kommunens bygninger.