---
title: "Borgermøde om demens med Kasper Friche"
description: "Hvordan passer man på både den, man holder af, og sig selv, når demens bliver en del af familien?"
date: "2026-10-09"
created: "2026-10-09"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Informationer til dig fra din kommune](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/informationer-til-dig-fra-din-kommune)

                [Borgermøde om demens med Kasper Friche](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/informationer-til-dig-fra-din-kommune/borgermoede-om-demens-med-kasper-friche)

# Borgermøde om demens med Kasper Friche

Hvordan passer man på både den, man holder af, og sig selv, når demens bliver en del af familien?

Når demens rammer én, rammer det hele familien.

Kom til en ærlig, personlig og livsbekræftende aften med Kasper Friche, kendt fra DR-dokumentarerne: "Er du der, far?", "Hva’ nu, mor?" og "Farvel far".

Kasper Friche fortæller om sin egen families møde med demens. Om kærligheden og afmagten. Om de svære situationer, men også om humoren, nærværet og de øjeblikke, der stadig kan give glæde. Han deler de erfaringer og redskaber, som hjalp hans familie gennem årene med demens tæt inde på livet.

## En aften med plads til både alvor og smil

Foredraget henvender sig især til dig, der er pårørende, for fagfolk og alle med interesse for demens. Vi håber, du tager derfra med nye perspektiver på, hvordan hverdagen kan blive lidt lettere.

- Tirsdag den 3. november 2026 kl. 18.00-20.00
- Byrådssalen, Rådhuset, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

Det er gratis at deltage. Der serveres en lille forfriskning.

Tilmelding er nødvendig: demenstilmelding@htk.dk eller [43 59 16 99](tel:+4543591699 "43 59 16 99")

Tilmeldingsfrist: 26. oktober.

Arrangementet afholdes af Høje-Taastrup Kommunes demenskonsulenter.

![](https://www.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/9f66be73-835e-42af-a957-882789ca2719?width=800)
