---
title: "Natur- og Miljøpuljen"
description: "Næste ansøgningsfrist til Natur- og Miljøpuljen er den 5. november 2026"
date: "2026-09-29"
created: "2026-09-29"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Informationer til dig fra din kommune](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/informationer-til-dig-fra-din-kommune)

                [Natur- og Miljøpuljen](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/informationer-til-dig-fra-din-kommune/natur-og-miljoepuljen)

# Natur- og Miljøpuljen

Næste ansøgningsfrist til Natur- og Miljøpuljen er den 5. november 2026

Høje-Taastrup Kommunes naturpulje støtter lokale grønne tiltag indenfor natur, miljø, trafik, affald, forurening m.v. Borgere, foreninger, boligafdelinger mv., som gerne vil gøre en indsats for naturen og miljøet, kan få en håndsrækning fra natur- og miljøpuljen.

## Tilskud og krav til ansøgere

Puljen er i 2026 på 100.000 kr. Man kan søge om tilskud til lokale aktiviteter – for eksempel oplysning, afholdelse af arrangementer og andre lokale miljøtiltag. Der gives ikke tilskud til kommercielle aktiviteter eller aktiviteter, hvor der ikke er offentlig adgang.

Der er ikke fastsat et maksimalt støttebeløb pr. ansøgning, men det årlige beløb kan ikke overstige 100.000 kr. Der er ikke krav om egen finansiering, men projektet skal gavne dit lokalområde eller kommunen som helhed.

## Sådan sender du din ansøgning

For at søge skal man kort beskrive sin idé, og hvordan man vil omsætte den i praksis, og angive et budget for den. [Se hvem der tidligere har modtaget støtte og find ansøgningsskemaet, der skal anvendes, når man søger støtte](https://www.htk.dk/MOLIRIPAGE/ad87619b-b888-44ca-ab35-5f7bb5bac806 "Se hvem der tidligere har modtaget støtte og find ansøgningsskemaet, der skal anvendes, når man søger støtte").

## Når du har fået støtte

Hvis man får en bevilling, skal man efterfølgende være indstillet på at dokumentere, hvad pengene er blevet brugt til, og hvordan de indhøstede erfaringer formidles videre til andre.

## Agendarådet vurderer ansøgningerne

Det er Agendarådet, som består af en række natur-, bolig-, erhvervs- og miljøorganisationer, der tager stilling til ansøgningerne.

## Næste ansøgningsfrist er den 5. november 2026

Hvis man har gode ideer til natur og miljøfremmende initiativer, er næste ansøgningsfrist den 5. november 2026. Ansøgningen sendes til By- og Miljøcenteret på mail: bmc@htk.dk

Spørgsmål kan også sendes til bmc@htk.dk eller man kan ringe på [43 59 12 75](tel:+4543591275 "43 59 12 75"). Agendarådet mødes fire gange om året, hvor de tager stilling til indsendte idéer.
