---
title: "Støtte til frivillige sociale indsatser"
description: "Sådan søger du økonomisk støtte til aktiviteter målrettet socialt udsatte grupper, hvis du gør en frivillig, ulønnet indsats som forening eller gruppe"
date: "2026-09-15"
created: "2026-09-15"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Informationer til dig fra din kommune](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/informationer-til-dig-fra-din-kommune)

                [Støtte til frivillige sociale indsatser](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/informationer-til-dig-fra-din-kommune/stoette-til-frivillige-sociale-indsatser)

# Støtte til frivillige sociale indsatser

Sådan søger du økonomisk støtte til aktiviteter målrettet socialt udsatte grupper, hvis du gør en frivillig, ulønnet indsats som forening eller gruppe

Hvis I er en forening eller gruppe, som gør en frivillig, ulønnet indsats for socialt udsatte grupper i Høje-Taastrup Kommune, har I mulighed for at søge økonomisk støtte til jeres aktiviteter i 2027.

## Find regler og ansøgningsskema

[Se hvem, der kan søge støtte til frivillige sociale aktiviteter, og hvad I kan søge tilskud til](https://www.htk.dk/foreningsservice/frivillige-sociale-foreninger "Se hvem"). Her finder I også den digitale ansøgningsformular og en vejledning i, hvordan I udfylder den.

Hvis I ikke har mulighed for at sende en digital ansøgning, kan I ansøge via det gamle ansøgningsskema. Send ansøgningen på mail til FritidKultur@htk.dk - eller alternativt med posten til Høje-Taastrup Kommune, Fritid og Kultur, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, att.: Anja Mørkeberg.

## Ansøgningsfrist 12. oktober

Ansøgningsfristen er mandag den 12. oktober 2026, og uddelingen finder sted i december.

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte frivillighedskonsulent Anja Mørkeberg på tlf. [43 59 13 18](tel:+4543591318 "43 59 13 18") eller e-mail: AnjaMoe@htk.dk

* * *

*Støtte til det frivillige sociale arbejde fordeles jf. § 18 i Lov om Social Service. Fordelingen af puljen sker ved to årlige uddelingsrunder. Næste ansøgningsfrist er mandag den 12. april 2027 og bliver annonceret i Lokalavisen* Taastrup *og på kommunens hjemmeside*
