---
title: "AI skal forudsige vandstande og beskytte naturen i Høje-Taastrup"
description: "DTU og Høje-Taastrup Kommune samarbejder om et nyt værktøj, der kan forebygge oversvømmelser og styrke biodiversiteten i kommunens vandløb"
date: "2026-04-20"
created: "2026-04-20"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [AI skal forudsige vandstande og beskytte naturen i Høje-Taastrup](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/ai-skal-forudsige-vandstande-og-beskytte-naturen-i-hoeje-taastrup)

# AI skal forudsige vandstande og beskytte naturen i Høje-Taastrup

DTU og Høje-Taastrup Kommune samarbejder om et nyt værktøj, der kan forebygge oversvømmelser og styrke biodiversiteten i kommunens vandløb

Kunstig intelligens kan med stor præcision forudsige vandstanden i vandløb, og det kan blive et vigtigt redskab i kommunens arbejde med klima, natur og forebyggelse af oversvømmelser i fremtiden.

Forskere fra DTU har nemlig udviklet en avanceret AI-model, som på baggrund af data fra Miljøportalens vandstandsmålinger og historiske vejrdata fra DMI kan forudsige vandniveauer i vandløb op til to uger frem.

Det giver kommuner bedre mulighed for at handle i tide ved kraftig regn og skybrud.

## Afprøves i Høje-Taastrup Kommune først

Høje-Taastrup Kommune er blandt de første kommuner, hvor modellen bliver afprøvet. Her undersøges det, hvordan de præcise vandstandsforudsigelser kan bruges til at optimere grødeskæring i åerne.

Målet er at finde den rette balance mellem at forebygge oversvømmelser og samtidig tage hensyn til biodiversiteten i vandløbene.

Kommunen har i samarbejde med DTU udviklet en app, der viser forudsigelserne for vandstanden i kommunens vandløb. De foreløbige resultater er lovende og peger på, at eksisterende data kan bruges mere intelligent til både risikostyring og naturhensyn.

På sigt forventes værktøjet at kunne videreudvikles og anvendes bredere. Både til langsigtet planlægning og i andre kommuner i Danmark.
