---
title: "Borgermøde om seniorboliger i Hedehusene"
description: "Få et første indblik i planerne for et nyt seniorboligprojekt på Hovedgaden 411 og tag del i dialogen"
date: "2026-10-26"
created: "2026-10-26"
---

[Hjem](https://www.htk.dk/)

                    [Om kommunen](https://www.htk.dk/om-kommunen)

                    [Presserum](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum)

                    [Nyheder](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder)

                [Borgermøde om seniorboliger i Hedehusene](https://www.htk.dk/om-kommunen/presserum/nyheder/borgermoede-om-seniorboliger-i-hedehusene)

# Borgermøde om seniorboliger i Hedehusene

Få et første indblik i planerne for et nyt seniorboligprojekt på Hovedgaden 411 og tag del i dialogen

Hvordan kan fremtidens seniorbolig se ud midt i Hedehusene?

Nu har du mulighed for at få et første indblik i planerne for et nyt seniorboligprojekt på Hovedgaden 411 og være med i dialogen om, hvordan stedet skal udvikle sig.

Det foregår i Hedehuset, Hovedgaden 371 B, 2640 Hedehusene

10. november kl. 16:30 – 18:30

Plan- og Miljøudvalget har besluttet at afholde et borgermøde, inden udvalget tager beslutning om udvikling af området. Her kan du møde folkene bag projektet, høre om tankerne og ambitionerne for området og dele dine egne idéer og perspektiver.

Efter en kort præsentation åbner vi dialogstationer, hvor du blandt andet kan tale om:

- Hvad der kendetegner et attraktivt seniorfællesskab
- Byggeriets udformning og arkitektur
- Trafik, parkering og områdets udearealer

Uanset om du er nabo, selv kunne se dig bo i et seniorfællesskab en dag eller blot interesserer dig for udviklingen af Hedehusene, håber vi, at du vil være med til en spændende aften.

Der vil være kaffe og kage, gode samtaler og mulighed for at få svar på dine spørgsmål.

**Vi glæder os til at se dig!**

**Tilmeld dig borgermødet af følgende link eller QR-kode:**

https://place2book.com/da/sw2/sales/9y8p3wyxww

FB Gruppen ønsker at skabe omkring 100 moderne seniorboliger med fokus på fællesskab, naboskab og livskvalitet. Visionen er at kombinere private boliger med attraktive fællesfaciliteter og grønne opholdsarealer, der gør det nemt at mødes, være aktiv og være en del af et fællesskab.
